Dokumentets metadata

Konkursbo anset for skattepligtigt jf. konkursskatteloven § 14

Konkursbo var på baggrund af kurators foreløbige redegørelse anset for skattefri. Efterfølgende blev konkursboet tilført yderligere likvide midler. På grundlag af boregnskabet blev konkursindkomsten anset for skattepligtig efter konkursskattelovens §§ 14 og 15, hvilket blev meddelt fallenten uden forudgående høring. Landsskatteretten fandt, at der ikke er krav om sagsfremstilling og høring i sager vedrørende skattepligt for konkursboer, idet en eventuel klage til Landsskatteretten skal afgøres uden deltagelse af læge medlemmer. Ansættelsen kunne foretages uden forudgående høring efter forvaltningslovens bestemmelser, idet klageren måtte antages at være bekendt med, at skattemyndigheden var i besiddelse af oplysningen om, at det var lykkedes kurator at tilføre konkursboet yderligere midler. Betingelserne i konkursskattelovens § 15, stk. 3 blev anset for opfyldt, og afgørelsen blev stadfæstet.

Klagen skyldes, at skattemyndigheden har anset konkursboet for skattepligtigt, jf. konkursskattelovens § 14.

Landsskatterettens afgørelse

Skattemyndighedens afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Klageren blev taget under konkurs den 9. juni 1993 med fristdag den 28. juni 1993. Boet blev først afsluttet den 28. december 2006. Skatteforvaltningen har tidligere på baggrund af kurators foreløbige redegørelse af 14. oktober 1993 taget stilling til, at boet var skattefrit. I redegørelsen er anført følgende om ejendommen X:

"Det blev af fallenten på skiftesamling den 5. august 1993 oplyst, at ejendommen er solgt, samt at ejendomshandelen er endeligt afsluttet. Købesum for ejendommen er udbetalt til ejendommens panthavere, herunder B A/S i henhold til tinglyst ejerpantebrev. Der fremkommer således ikke provenu til boet i forbindelse med ejendommen."

Kurator har den 30. juni 2006 udarbejdet redegørelse og afsluttende regnskab i medfør af konkurslovens § 148, stk. 2. Redegørelsen er underskrevet af kurator og klageren. I redegørelsen er anført følgende om ejendommen X:

"Kurator iværksatte umiddelbart efter konkursdekretets afsigelse undersøgelser af fallentens egen afhændelse af ejendommen. Dette indebar blandt andet undersøgelser af B A/S' engagement samt omfattende korrespondance med advokat C i forhold til panteret i henhold til ejerpantebreve i ejendommen. Det lykkedes kurator at tilføre konkursboet DKK 753.393,96 i den forbindelse."

Skattecentret har modtaget regnskabet den 31. oktober 2006. Ifølge regnskabet er der en renteindtægt i boet på 500.552,08 kr. indtil 31. december 2005. Fra perioden 1. januar 2006 til afslutning af boet den 28. december 2006 tilskrives der yderligere renter med 34.855,17 kr. Skattecentret har i afgørelse af 13. november 2006 anset boet for skattepligtigt.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har gennemgået den indsendte redegørelse og afsluttende regnskab i medfør af konkurslovens § 148, stk. 2. På grundlag af boregnskabet er konkursindkomsten anset for skattepligtig efter konkursskattelovens §§ 14 og 15, stk. 1, idet der er indgået aktiver i boet, som ikke var med i redegørelsen i medfør af konkurslovens § 125, stk. 2. Der er samlede renteindtægter på 535.407 kr., som er skattepligtige i boet.

Det påhviler klageren at indgive selvangivelse for konkursindkomsten for det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges og for hvert af de følgende indkomstår under konkursen, samt for perioden fra begyndelsen af det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens afslutning. Selvangivelser skal indgives inden udløbet af den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen afsluttes. Det fremgår af konkursskattelovens § 5. Ved beregning af skatten gives et fradrag i konkursindkomsten på 100.000 kr. Konkursindkomsten opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om opgørelse af skattepligtig indkomst, dog med de ændringer, der følger af konkursloven.

Skattecentret har afgivet følgende udtalelse til Landsskatteretten:

"Formalia anses for overholdt, jf. sagsforløbet:

31/10-06 advokat anmoder om skattekvittance via mail.

31/10-06 via mail oplyst, at der ikke kan gives skattekvittance, men der er skattepligt for boet.

2/11-06 tlf. advokat som er enig i, at der er skattepligt. Vil gerne have at jeg mailer til ham om at skatten udgør 45 % af (500.552 kr. - 100.000) = 180.248 kr.

2/11-06 kl. 13:55 modtages selvangivelse via mail fra revisor med skattepligtige renteindtægter for konkursboet på 535.407,25 kr., da der skal medregnes renteindtægter til 28/12-2006 med ydl. 34.855,17 kr., da konkursen først sluttes 28/12-2006.

2/11-06 kl. 14:37 via mail har jeg bekræftet, at skatten vil udgøre 195.933 kr.

6/11-06 modtaget kopi af udlodningsregnskabet dateret den 2/11-2006, hvoraf det fremgår, at skattekrav til SKAT er medtaget i udlodningsregnskabet, hvilket er forkert, da det ikke gælder for personer.

6/11-06 tlf. med advokat og sagt at kravet ikke skal anmeldes i boet, og oplyst at selvangivelsen først skal indsendes inden den 1/7-2007, og at skatten skal opkræves hos A.

13/11-06 sendt meddelelse om skattepligt af konkursindkomsten.

Da der således er indsendt en selvangivelse med renteindtægter anført, er sagen afgjort som en kendelse med fuldt medhold"

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at boet skal forblive skattefritaget. Til støtte herfor har repræsentanten anført, at den påklagede afgørelse er ugyldig, da de processuelle sagsbehandlingsregler ikke til fulde ses at være opfyldte. Der er således ikke udsendt forslag til afgørelse, forinden skattecentret har truffet endelig afgørelse i sagen. Derved er reglerne om partshøring - dels i forvaltningsloven og dels i skatteforvaltningsloven - blevet tilsidesat. Reglerne om partshøring er garantiforskrifter, der netop skal sikre, at den skattepligtige har haft mulighed for at bedømme og udtale sig om de oplysninger, der er lagt til grund for afgørelsen. Det må grundlæggende være sådan, at kurators opgave er at afvikle boets virksomhed med det bedst mulige resultat for boets interessenter/kreditorerne. Dette følger af bestemmelsen i konkurslovens § 110. Relationen mellem kurator og fallent må nødvendigvis være sådan, at kurator aldrig varetager fallentens interesser, da der ellers ville kunne opstå unødig tvivl om, hvorvidt kurator samtidigt kunne varetage den pligtmæssige opgave, at varetage kreditorernes interesser. Det må derfor fastholdes, at partshøring netop i denne slags sager bliver særlig vigtig. Skattemyndigheden og kurator har i fællesskab truffet aftale om, at boet var skattepligtigt, uden at der er blevet redegjort herfor overfor for klageren. Klageren har væsentlige indsigelser mod de oplysninger, der har dannet grundlag for afgørelsen, og allerede af denne grund må afgørelsen vurderes at være ugyldig.

Repræsentanten har fremhævet, at klageren i perioden 1993 - 2006 ikke har fået nogen underretning eller talt med kurator, at han i 1993 ikke modtog nogen opgørelse af konkursboet, og at hans daværende revisor meddelte, at intet i boet ville udløse nogen skat for ham. Klageren er ikke blevet kontaktet af skattemyndigheden eller advokat i 2006, hverken personligt eller pr. brev. Det eneste klageren modtog, var en afslutningsskrivelse, som han underskrev efter, at have talt med landsretssagfører C. C undrede sig over, at der ikke medfulgte en økonomisk opgørelse - og en sådan har klageren heller ikke senere set. Han er således uvidende om alle økonomiske forhold som bank og kurator, måtte have foretaget.

Repræsentanten har endvidere anført, at såfremt afgørelsen findes gyldig, må betingelserne for anvendelse af konkursskattelovens § 15 ikke anses for opfyldte. Der kan ikke siges at være tale om sådanne nye oplysninger om boets aktiver, der kan begrunde skattecentrets nye afgørelse om skattepligt for konkursboet. Kun i den helt særlige situation, hvor der er indgået nye aktiver i boet, eller hvor der har været strid om boets aktiver, kan der træffes fornyet afgørelse om skattepligt for boet. Dette følger af konkursskattelovens § 15, stk. 3. Skattecentret har ikke været i besiddelse af den oprindelige statusoversigt efter konkurslovens § 125. Det fremstår derfor som vanskeligt for skattecentret at vurdere, hvorvidt der i det hele taget er tale om nye eller bestridte aktiver, når skattecentret således ikke har overblik over, hvilke aktiver der hidtidigt har indgået i boet.

Ejendommen X, der var ejet af klageren og ægtefællen i lige sameje, blev solgt til uafhængig tredjemand forud for konkursen, hvilket fremgår af klagerens regnskab for 1993. Klageren kan derfor ikke genkende det hændelsesforløb, og de oplysninger, der lægger til grund for afgørelsen om skattepligt. Han er således heller ikke vidende om, at der på noget tidspunkt skulle være tilført yderligere midler vedrørende salget af ejendommen. De omhandlede renteindtægter på 535.403 kr. skulle angiveligt primært hidrøre fra denne yderligere salgssum for ejendommen. Der er derfor ikke tale om nye aktiver, eller aktiver hvis tilhørsforhold har været usikkert eller omstridt. Der er i stedet tale om et aktiv, der er afhændet til en højere værdi, end den værdi som aktivet oprindeligt var værdiansat til i statusoversigten/redegørelsen.

Repræsentanten har henvist til ligningsvejledningen, afsnit E.L.1.2.1, hvori det anføres, at “oplysningspligten omfatter kun nye aktiver. Det udløser ikke en fornyet indberetningspligt, at et aktiv under bobehandlingen afhændes til en højere værdi end den værdi, det var ansat til i de dokumenter, som ifølge konkursloven skal indgives ved 1. skiftesamling til fordringernes prøvelse." Denne formulering netop tager sigte på situationer som den foreliggende, og der er derfor ikke grundlag for at træffe ny afgørelse om skattepligt alene med henvisning til, at et aktiv under bobehandlingen sælges til en højere værdi end antaget. Reglen må anses at være et værn mod, at en “dygtig" bobestyrer, der afsætter boets aktiver på bedste vis, ikke efterfølgende skal “straffes" ved at boet pludseligt gøres skattepligtigt. De omhandlede renteindtægter er hvert år blevet oplyst til skattemyndigheden af bobestyreren.

Renterne har således hvert år fremgået af klagerens R75, og har været fortrykt på hans selvangivelse. Dette er klart en indikation på, at der ikke er tale om nye eller omstridte aktiver, jf. formuleringen af konkursskattelovens § 15, stk. 3. Klageren har hvert år på selvangivelsen tilbageført de fortrykte renteindtægter ud fra en betragtning om, at renteindtægterne rettelig skulle medregnes i boet. Men det kan ikke føre til, at renteindtægterne pludseligt anvendes som løftestang for at gøre boet skattepligtigt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Bestemmelse om skattepligt træffes, hvis det skønnes, at konkursindkomsten opgjort efter fradrag af tidligere års underskud overstiger 100.000 kr. Told- og skatteforvaltningen kan undlade at træffe bestemmelse om skattepligt, hvis det må antages, at kun en mindre del af skatten kan inddrives. Det fremgår af konkursskattelovens § 14. Der kan senere træffes bestemmelse om skattepligt, hvis der indgår et aktiv i boet, som enten ikke var nævnt i bostyrets oplysninger efter stk. 1, eller hvis tilhør til boet måtte anses for usikker eller omstridt. Det påhviler bostyret at give told- og skatteforvaltningen særskilt meddelelse om sådanne ændringer. Afgørelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, skal træffes inden fire uger fra meddelelsens modtagelse. Det fremgår af konkursskattelovens § 15 stk. 3.

Afgørelsen om skattepligt træffes bl.a. på grundlag af tidligere selvangivelser og andre dokumenter, herunder statusoversigten samt af redegørelsen efter konkurslovens § 125, stk. 2, der inden 3 uger efter konkursdekretets afsigelse skal indsendes til skattemyndigheden. Redegørelsen skal indeholde oplysning om de vigtigste regnskabstal for den periode, der er forløbet siden det senest udarbejdede regnskab, samt forklaring på væsentlige afvigelser mellem dette og boets status. Ved bedømmelsen må der lægges vægt på hvilke skatter, der vil blive udløst fra indkomstårets begyndelse til konkursens afslutning. Det kan dreje sig om indkomst fra den konkursramte virksomhed f.eks. ved boets salg af aktiver, der kan indebære beskatning i form af genvundne afskrivninger eller renteindtægter mv.

Forinden told- og skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der normalt udarbejdes en sagsfremstilling og foretages høring af sagens parter, jf. skatteforvaltningslovens § 19. Kravet om sagsfremstilling og høring gælder ikke afgørelser, hvor en klage til Landsskatteretten skal afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer efter landsskatteretspræsidentens bestemmelse, jf. lovens § 13, stk. 3, 1. pkt. Det er derfor ikke generelt krav om sagsfremstilling og høring i sager vedrørende skattepligt for konkursboer.

Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der imidlertid ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Høring kan undlades, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller det må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag. Det fremgår af forvaltningslovens § 19.

Kurator har den 30. juni 2006 udarbejdet redegørelse og afsluttende regnskab i medfør af konkurslovens § 148, stk. 2. Redegørelsen indeholder blandt andet en oplysning om, at det er lykkedes kurator at tilføre konkursboet 753.393,96 kr. vedrørende ejendommen X. Det var tidligere af klageren på skiftesamling den 5. august 1993 oplyst, at ejendommen var solgt, og at ejendomshandelen var endeligt afsluttet. I kurators foreløbige redegørelse af 14. oktober 1993 var det endvidere anført, at der ikke fremkom noget provenu til boet i forbindelse med ejendommen. Ansættelsen kunne foretages uden forudgående høring af klageren, idet klageren har underskrevet den redegørelse, der blev fremsendt til skattemyndighederne for at afklare skattepligtsspørgsmålet. Klageren må således antages at være bekendt med, at skattemyndigheden var i besiddelse af oplysningen om, at det var lykkedes kurator at tilføre konkursboet 753.393,96 kr.

Skattecentret, der har modtaget regnskabet den 31. oktober 2006, havde kun 4 uger til at træffe afgørelse om skattepligt for boet, jf. konkursskattelovens § 15, stk. 3. Denne frist er overholdt. Der var samlede renteindtægter i boet på 535.377,25 kr., der efter det oplyste hidrører det tilførte beløb på 753.393,96 kr. Kurator havde ikke tidligere gjort skattemyndighederne opmærksom på dette aktiv i boet. Betingelserne i konkursskattelovens § 15, stk. 3 må derfor anses for opfyldt. Skattecentret var derfor berettiget til at statuere skattepligt for boet, idet indkomsten overstiger 100.000 kr., jf. konkursskattelovens § 14.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.