Dokumentets metadata

Grænseoverskridende sambeskatning - fradragsbegrænsning efter ligningslovens § 5 G

Et norsk selskab havde foretaget uforrentet udlån til et joint venture-selskab beliggende i De Forenede Arabiske Emirater. Lånet var finansieret ved forrentet lån fra selskabets norske moderselskab. Begge norske selskaber indgik i dansk sambeskatning. Det norske selskab var i Norge, men ikke i Danmark, blevet beskattet af en fikseret renteindtægt. Det norske selskab var ved den danske indkomstopgørelse for indkomstårene 2002 og 2003 nægtet fradrag for renteudgifter på lånet fra moderselskabet, jf. ligningslovens § 5 G. Landsskatteretten fandt, at det forhold, at det norske selskab var blevet beskattet af en fiktiv renteindtægt i Norge, men ikke i Danmark, som følge af forskelle i opgørelse af indkomsten, ikke kunne bevirke fradragsbegrænsning, jf. ligningslovens § 5 G.

Klagen vedrører fradragsbegrænsning efter ligningslovens § 5 G.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2002

Skattepligtig indkomst

SKAT har nægtet selskabet fradrag for renteudgifter,

jf. ligningslovens § 5 G med 58.987.849 kr.

Landsskatteretten godkender fradrag for 58.987.849 kr.

Indkomståret 2003

Skattepligtig indkomst

SKAT har nægtet selskabet fradrag for renteudgifter,

jf. ligningslovens § 5 G med 29.963.481 kr.

Landsskatteretten godkender fradrag for 29.963.481 kr.

Sagens oplysninger

B A/S er 100 % ejer af det norske selskab C AS.

l forbindelse med etableringen af et joint venture-selskab, E, i De Forenede Arabiske Emirater, stiftede C AS i 1997 to helejede, norske datterselskaber, A AS og D Holding AS.

C AS, A AS og D Holding AS indtrådte i sambeskatningen med B A/S fra og med indkomståret 2002.

D Holding AS' eneste aktivitet er at eje 40 % af aktierne i E. De øvrige 60 % ejes af F.

A AS' aktiviteter er knyttet til finansieringen af D Holding AS' ejerandel i E. A AS har således i 2000 modtaget et lån fra C AS med en trækningsret på i alt 350 mio. USD (lån 1), som er videreudlånt til E (lån 2). A AS' udlån til E er uforrentet.

C AS har fået midlerne til udlånet fra B A/S som et kapitalindskud.

C AS' udlån til A AS er forrentet med summen af 6 måneders USD LIBOR plus tyve "basis points" (0,2 %) p.a.

I 2002 påløb 7.234.000 USD (ca. 58 mio. nkr.) i renter, som er fratrukket af A AS og indtægtsført af C AS. I 2003 udgjorde de påløbne renter 4.775.000 USD (ca. 34 mio. nkr.).

I A AS' norske selvangivelse for 2002 har selskabet medregnet en "deemed interest" (fikseret renteindtægt) på 8.287,000 USD (ca. 66 mio. nkr.). I 2003 udgjorde den fikserede rente 5.819.000 USD (ca. 39 mio. nkr.).

Den fikserede rente blev beregnet som renten på lånet fra C AS tillagt 21 "basis point" (0,21 %) p.a., dvs. reelt 6 måneders USD LIBOR plus 41 basis point (0,41 %.).

De norske skattemyndigheder (Sentralskattekontoret for storbedrifter) har anset

E for at være et "NOKUS-selskab" (NOrskKontrollert Utenlandsk Selskap i lavskattland), hvilket indebærer, at D Holding AS skal medregne en forholdsmæssig andel af E's indkomst opgjort efter norske skatteregler til sin skattepligtige indkomst.

I D Holding AS' NOKUS-regnskab har D Holding AS medregnet en fikseret renteudgift, som svarede til den fikserede renteindtægt, som er indtægtsført af A AS. Dette er i selskabernes norske selvangivelser begrundet således:

"D Holding AS har vurdert den foreliggende praksis rundt

rentefrie lån til beslektede aksjeselskap i utlandet. Selv om

D Holding AS' eierandel kun er 40 % har man funnet det riktig å inntektsføre en fiktiv markedsmessig rente i A AS på lånene som er ydet til E i USD.

På den annen side, og i egenskap av å være ansett som et NOKUS-selskap, har man funnet det riktig å fradragsføre renter i NOKUS-regnskapet (Næringsopgave II) til E hva angår lån fra bår norsk og utenlands deltaker. (…)"

Der medregnes ikke nogen fiktiv markedsrente i den danske indkomstopgørelse for A AS, da A AS og E efter danske skatteregler er anset for uafhængige.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomster for 2002 og 2003 med henholdsvis 58.987.849 kr. og 29.963.481 kr., jf. ligningslovens § 5 G, stk. 1.

A AS har i såvel de norske indkomstopgørelser som i de danske indkomstopgørelser for 2002 og 2003 fratrukket betalte renteudgifter med henholdsvis 58.987.849 kr. og 29.963.481 kr. til C AS.

Samtidig har selskabet i de norske indkomstopgørelser, men ikke i de danske indkomstopgørelser, indtægtsført fikserede renteindtægter med henholdsvis ca. 66 mio. nkr. og 39 mio. nkr.

Selskabet har således efter norske regler fratrukket renteudgifter i indkomst (de fikserede renteindtægter), som ikke er medregnet ved opgørelsen af dansk skat.

SKAT har anset de fratrukne renteudgifter i A AS for at have sammenhæng med de fikserede renteindtægter, da renteudgifterne vedrører det lån, der er ydet fra C AS for at A AS kunne yde lånet til E.

Forholdet er på denne baggrund anset for omfattet af ligningslovens § 5 G.

Ligningslovens § 5 G anvender således begreberne "udgifter" og "indkomst" og ikke "underskud" og "overskud". Der er intet i bestemmelsens ordlyd, der antyder, at det kun har været hensigten at bestemmelsen skulle omfatte nettoresultater. Efter SKATs opfattelse er enkeltstående udgifter derfor også omfattet af bestemmelsen.

SKAT har henvist til bemærkningerne til bestemmelsen (L118 1995/1996), hvoraf fremgår, at hensigten med bestemmelsen har været at indføre en generel bestemmelse, der forhindrer fradrag for den samme udgift to gange, nemlig både i Danmark og i udlandet, mens den samme indtægt kun beskattes i udlandet. Det fremgår derimod ikke af bemærkningerne, at denne "generelle" bestemmelse ikke vil kunne finde anvendelse, fordi årsagen til den manglende medregning i den danske skattepligtige indkomst skyldes en forskel i opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henholdsvis Danmark og det pågældende udland.

Endvidere er henvist til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter SKM2004.255.LSR , hvoraf kan udledes, at det forhold, at der ikke foreligger en sambeskatningslignede effekt i udlandet, ikke hindrer anvendelsen af ligningslovens § 5 G, når forholdet i øvrigt er omfattet af bestemmelsens ordlyd.

Der er desuden henvist til Skatteministeriet, Departementets meddelelser offentliggjort i TfS 2000.483 og TfS 2000.580, samt Ligningsrådets afgørelse af 16. december 2003 offentliggjort i SKM2004.9.LR . Herefter er det afgørende om, der sker fradrag for den samme udgift to gange, mens den tilsvarende indtægt kun beskattes én gang.

Ved modstrid mellem en lovbestemmelses ordlyd og Landsskatterettens praksis på den ene side og indholdet af ligningsvejledningen på den anden side, fører almindelige fortolkningsprincipper til, at lovbestemmelsens ordlyd og Landsskatterettens praksis må have forrang for de øvrige retskilder.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om nedsættelse med de forhøjede beløb i indkomstårene 2002 og 2003 med henholdsvis 58.987.849 kr. og 29.963.481 kr.

Efter repræsentantens opfattelse omfattes forholdet ikke af ligningslovens § 5 G' ordlyd, ligesom den af SKAT anlagte fortolkning må anses for uforenelig med det anførte i lovforarbejder og lovcirkulæret (cirkulære nr. 82 af 29/5 1997 om international beskatning).

Om bestemmelsens ordlyd er fremført, at det centrale efter ligningslovens § 5 G er formuleringen: "der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat", og dermed fortolkningen af udtrykket "indkomst".

Den "indkomst", som udenlandske sambeskattede selskaber skal medregne i sambeskatningsindkomsten, skal opgøres efter dansk rets indkomstopgørelsesregler med udgangspunkt i de regler, som gælder for her i landet hjemmehørende selskaber, jf. f.eks. SKM2001.322.LR .

Begrebet "indkomst" indgår i ligningslovens § 33 F' ordlyd om lempelse af dobbeltbeskatning. Begrebet er fortolket af Østre Landsret, jf. dom af 11. september 2001 offentliggjort i SKM2001.542.ØLR . Efter dommen skulle fordelingen af renteudgifter i forholdet mellem den danske og udenlandske bruttoindkomst, jf. LL § 33 F, stk. 2, alene opgøres på grundlag af skattepligtige indkomster. Den skattefrie del af udbytteindtægter skulle ikke indgå i bruttoindtægten ved fordelingen.

Retten udtalte i den forbindelse:

"…. at begrebet indkomst i skattelovgivningen i almindelighed dækker over skattepligtige indtægter, og at begrebet skattefrie indtægter ikke er fast defineret, hvorfor det vil medføre retsusikkerhed, såfremt beregningsgrundlaget omfatter skattefrie indtægter."

Ifølge repræsentanten er der ikke grundlag for at fortolke udtrykket "indkomst" i relation til ligningslovens § 33 F anderledes end i forhold til ligningslovens § 5 G.

En fikseret indkomst, der alene består efter norske skatteretlige regler, er ikke en indkomst i forhold til fortolkning af dansk skattelovgivning. Efter danske regler er der ikke grundlag for at fiksere en rente.

Den konkrete situation er derfor ikke omfattet af ordlyden af ligningslovens § 5 G.

Om den hidtidige fortolkning af ligningslovens § 5 G er fremført, at bestemmelsen efter praksis er blevet fortolket som en nettobestemmelse, idet bestemmelsen har fundet anvendelse, når et nettounderskud før sambeskatning var modregnet i et nettooverskud fra et andet selskab/indkomstperiode eller i en bruttobetaling med sambeskatningskarakter, der ikke indgik i dansk beskatning, jf. SKM2001.632.LSR m.fl. Efter praksis er det således hele underskuddet, der er bortfaldet, selvom det kun er en mindre del af underskuddet, der er modregnet.

Det er denne nettobetragtning, der er udtrykt i cirkulære om international beskatning, pkt. 5.2.4. Det i cirkulæret anførte, er gentaget i LV 2005 (II) under punkt S.D.4.15 og kan således ikke antages at være tilsidesat af afgørelsen i SKM2004.255.LSR . Af LV 2005 (II) fremgår således:

"Bestemmelsens 1. pkt. omfatter heller ikke den situation, hvor X oppebærer indkomster, der efter udenlandske regler er skattepligtige for X, men som efter danske regler helt eller delvist er skattefrie og derfor ikke indgår ved den danske skatteberegning, når der ikke er tale om særlige udenlandske regler, der kan give en sambeskatningslignende effekt. Dette kan være tilfældet, hvis udlandet beskatter f.eks. skattefrie datterselskabsudbytter efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2, (eller efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst), udbytter omfattet af SEL § 13, stk. 3 (66 % - reglen), eller aktieavancer, der er skattefrie efter ABL § 4, stk. 6, (eller efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale)".

Afgørelsen i SKM2004.255.LSR vedrører en "carry-back"-situation. Carry-back er kendetegnet ved, at det er nettounderskud, der føres tilbage til tidligere år. Afgørelsen er således også et eksempel på, at ligningslovens § 5 G efter praksis retter sig mod et nettoresultat.

Repræsentanten er herefter samlet af den opfattelse, at den af SKAT anlagte fortolkning, ikke kan rummes af ordlyden af ligningslovens § 5 G, ligesom fortolkningen, hvorefter enkelte poster inden for indkomståret rammes af ligningslovens § 5 G, må anses for uforenelig med den hidtidigt anlagte nettobetragtning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge ligningslovens § 5 G, stk. 1 kan skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 ikke opnå fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder, hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af dansk skat.

Af bestemmelsens forarbejder fremgår, at man med bestemmelsen ønskede at "videreføre den linie (...), hvorefter skatteydere med grænseoverskridende transaktioner ikke efter forgodtbefindende skal kunne opnå vilkårlige skattefordele, som andre skatteydere ikke kan opnå. F.eks. foreslås regler for at imødegå "gratis" ekstrafradrag ved, at der for den samme udgift opnås fradrag såvel her i landet som i udlandet, mens de modsvarende indtægter alene beskattes i udlandet" (L 118 1995/96).

Det norske selskab A AS skal ved opgørelsen af den indkomst, der indgår i sambeskatningsindkomsten, anvende danske regler, jf. herved den dagældende selskabsskattelovs § 31 og for indkomståret 2002 TS-cirkulære 2001-41 af 17. december 2001, punkt 2 og punkt 2.7.

Selskabets fradragsberettigede renteudgift skal herefter medregnes i den indkomst, der opgjort efter danske regler, indgår i sambeskatningsindkomsten.

Når der ved opgørelsen af indkomsten efter norske regler indgår en fiktiv renteindtægt, som ikke indgår i den danske indkomst, skyldes det forskelle i reglerne for opgørelsen af indkomsten, idet renteindtægten ikke indgår ved den danske skatteberegning.

Renteudgiften medregnes efter det oplyste ikke i anden indkomst end i denne indkomst.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at ligningslovens § 5 G er til hinder for, at selskabet ved sin indkomstopgørelse efter danske regler fratrækker renteudgiften.

Landsskatteretten godkender herefter fradrag for renteudgifter med henholdsvis 58.987.849 kr. og 29.963.481 kr.