Dokumentets metadata

Øverste direktør havde bestemmende indflydelse på egen aflønningsform

Øverste direktør i et selskab blev anset for at have bestemmende indflydelse på egen aflønningsform.

Spørgsmål

1. Vil X i sin egenskab af direktør for Y være omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, om medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform?
2. Vil det ændre besvarelsen af spørgsmål 1, såfremt X kan vælge ikke at få den frie bolig stillet til rådighed og i stedet få et tillæg til sin kontante løn?
3. Såfremt der svares nej til spørgsmål 1, kan X så anvende reglerne om skematisk markedsleje i SKAT-meddelelse af 19. december 2005 om personalegoder, hvis han tager imod sin arbejdsgivers tilbud om fri bolig til rådighed?

Svar

Ad spørgsmål 1: Ja

Ad spørgsmål 2: Nej

Ad spørgsmål 3: Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

X blev den 1. maj 2006 udstationeret fra Z til at bestride jobbet som administrerende direktør for Y.

Xs ægtefælle og børn er bosiddende i Norge. Han bor selv i en lejlighed beliggende Porcelænshaven på Frederiksberg. Lejligheden er på ca. 80 m² .

Den årlige husleje er 174.000 kr. Svarende til 14.500 kr. pr. måned plus varme- og vandbidrag.

Y er fuldt ejet af Q, der erhvervede en majoritetsaktiepost i Z i 2002. Z er nu 100 % ejet af Q. Y er etableret i 2006.

Hverken X eller hans familie ejer aktier i nogen af selskaberne. Y er som nævnt 100 % ejet af Q, som er 100 % ejet af den norske stat. X eller hans familie er ikke repræsenteret i bestyrelsen for nogen af selskaberne.

Xs løn er fastsat i forbindelse med hans udstationering til Danmark. Pengelønnen udgør 2.000.000 norske kr. Pensionen udgør 15 % af lønnen, der udbetales desuden bonus på op til 2 måneders løn. Herudover indeholder kontrakten aftale om goder som fri bil, fri telefon og internet og fri bolig i Danmark under ansættelsen. Forespørger har oplyst, at det ikke er muligt for X at fravælge et gode og konvertere det til løn i stedet for. Desuden har forespørger oplyst, X bopælspligt i huset, samt fraflytningspligt når udstationeringen til Danmark ophører.

Xs løn, herunder personalegoder, forhandles én gang årligt med bestyrelsen for Y. Lønforhandlingen foregår på samme måde som for enhver anden funktionær i Z. Lønnen fastsættes ud fra Qs retningslinier.

Lønnen fastsættes af bestyrelsen for Y ud fra de præstationer, den ansatte har leveret. Bestyrelsen er sammensat af personer fra Norge og Sverige.

Udstationeringen er ikke tidsbestemt. Udstationeringen vurderes løbende af Q og kan afbrydes med kort varsel af Q.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

I henhold til cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 om fri bil og hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytte, er det alene "en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform", der er omfattet af de skærpede regler i ligningslovens § 16, stk. 9.

Af cirkulærets pkt. 3.1. fremgår videre følgende:

"Afgørelsen af hvilke personer, der er omfattet af "en ansat, der er direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform" beror på en konkret skønsmæssig vurdering af samtlige forhold i ansættelsesforholdet. Det er ikke muligt præcist at angive, hvilke personer der vil være omfattet - det afgørende er, om vedkommende konkret har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. En direktør-titel er derfor ikke i sig selv nok til at være omfattet af personkredsen. Der skal være tale om en væsentlig indflydelse på, hvordan aflønningen sker. Det er således ikke nok, at den pågældende person har indflydelse på sin aflønningsform eksempelvis ved, at den ansatte kan vælge at få en del af sin løn udbetalt i naturalier. Af forhold, der peger i retning af væsentlig indflydelse, kan nævnes besiddelse af en stor del af aktiekapitalen i selskabet og/eller råden over en stor del af stemmeværdien i selskabet - uden at den pågældende person er hovedaktionær som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4. Endvidere kan en meget høj løn, en indflydelsesrig position i selskabet via en høj overordnet stilling eller andre forhold, der viser, at den pågældende har væsentlig indflydelse på arbejdsgiverens/selskabets ledelse, pege i retning af, at den pågældende har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform."

Det følger af ovennævnte, at en direktørtitel i sig selv ikke er nok til, at medarbejderen er at anse for omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, og dermed at anse for en "medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform".

For at være omfattet af personkredsen kræves det, at medarbejderen har væsentlig indflydelse, herunder har en vis indflydelsesrig position i selskabet samt væsentlig indflydelse på ledelsen af selskabet.

I nærværende sag er X ansat på samme vilkår som øvrige funktionærer, og han har ingen væsentlig indflydelse på sin egen aflønning. Driften af Y varetages af X.

Løn samt goder fastsættes af bestyrelsen for Y i overensstemmelse med Qs retningslinier, og forhandles en gang årligt som for enhver anden funktionær i Y.

Den frie bolig er en del af den samlede udstationeringspakke, som indeholder både løn, goder samt øvrige vilkår i forbindelse med udstationeringen til Danmark.

At han får fri bolig stillet til rådighed er en del af den samlede udstationeringspakke. Alternativet ville være at skulle betale for hotelophold. En udgift der ville være væsentlig større for Y. Y er i henhold til ansættelseskontrakten forpligtet til at stille overnatningsmulighed til rådighed for X i forbindelse med hans arbejde i København.

Det kan derfor konkluderes, at X ikke har indflydelse på egen aflønning og derfor ikke er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9.

Spørgsmål 1 må herefter besvares benægtende.

Spørgsmål 2 besvares benægtende

I henhold til cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 om fri bil og hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytte, er det alene "en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform", der er omfattet af de skærpede regler i ligningslovens § 16, stk. 9.

Af cirkulærets pkt. 3.1. fremgår videre følgende:

"Afgørelsen af hvilke personer, der er omfattet af "en ansat, der er direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform" beror på en konkret skønsmæssig vurdering af samtlige forhold i ansættelsesforholdet. Det er ikke muligt præcist at angive, hvilke personer der vil være omfattet - det afgørende er, om vedkommende konkret har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. En direktør-titel er derfor ikke i sig selv nok til at være omfattet af personkredsen.

Der skal være tale om en væsentlig indflydelse på, hvordan aflønningen sker. Det er således ikke nok, at den pågældende person har indflydelse på sin aflønningsform eksempelvis ved, at den ansatte kan vælge at få en del af sin løn udbetalt i naturalier. Af forhold, der peger i retning af væsentlig indflydelse, kan nævnes besiddelse af en stor del af aktiekapitalen i selskabet og/eller råden over en stor del af stemmeværdien i selskabet - uden at den pågældende person er hovedaktionær som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4. Endvidere kan en meget høj løn, en indflydelsesrig position i selskabet via en høj overordnet stilling eller andre forhold, der viser, at den pågældende har væsentlig indflydelse på arbejdsgiverens/selskabets ledelse, pege i retning af, at den pågældende har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform."

Det følger af ovennævnte, at en direktørtitel i sig selv ikke er nok til, at medarbejderen er at anse for omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, og dermed at anse for en "medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform".

Væsentlig betyder ifølge DanskOrdbogen, 1. udgave: Betydelig, betydningsfuld, central, epokegørende, essentiel, fundamental, substantiel, vigtig, vital.

Der er efter vores opfattelse ikke tale om, at der er en væsentlig indflydelse, når et gode kan konverteres til en forud fastsat kontantløn.

Idet den samlede lønpakke består af flere elementer vil væsentlig indflydelse først indtræffe, når lønmodtageren selv kan vælge sammensætningen af lønpakken, herunder hvilken elementer der skal indgå.

For at være omfattet af personkredsen kræves det, at medarbejderen har væsentlig indflydelse, herunder har en vis indflydelsesrig position i selskabet samt væsentlig indflydelse på ledelsen af selskabet.

Det kan derfor konkluderes, at der ikke er tale om væsentlig indflydelse, såfremt en fri bolig kan konverteres til en forud fastsat kontantløn.

Spørgsmålet må derfor besvares benægtende.

Spørgsmål 3 besvares bekræftende.

I SKAT-meddelelse af 19. december 2005 om personalegoder fremgår følgende:

"Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes, såfremt der betales en leje, der ligger under den faktiske markedsleje eller under den skematiske markedsleje. Den skematiske markedsleje fremgår af bilag 1 og 2.

Den ansatte skal beskattes af forskellen mellem det faktisk betalte og den fastsatte værdi.

Hvis arbejdsgiveren m.v. ud over den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, f.eks. el, varme m.v., skal betalingen herfor beskattes.

For ansatte, til hvis helårsbolig, der er knyttet bopæls- og fraflytningspligt eller kun fraflytningspligt, gives et nedslag i værdien."

Det følger af ovennævnte, at almindelige ansatte, der har fri bolig til rådighed, skal beskattes, herunder at beskatningen sker af den skematiske markedsleje.

Under hensyntagen til, at X ikke er at anse for omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, og dermed ikke er at anse for en "medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform", må X være at anse for en almindelig ansat.

Som følge heraf kan X ved fastsættelsen af den skattepligtige værdi af fri bolig anvende reglerne om skematisk markedsleje i SKAT-meddelelse af den 19. december 2005 om personalegoder.

Spørgsmål 3 må herefter besvares bekræftende.

Efter udkastet har været til høring har forespørgers repræsentant fremhævet at:

Der er en årlig lønforhandling mellem X og bestyrelsen for Y.

Lønnen fastsættes efter de retningslinier der gælder for alle medarbejdere i Y og er udstukket af Q

At den seneste lønforhandling ikke resulterede i en ændret løn for X

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Det indstilles, at Skatterådet svarer ja til spørgsmål 1 og dermed til, at X tilhører den persongruppe, der har bestemmende indflydelse på egen aflønningsform af følgende grunde:

Det følger af forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 9, af cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 om fri bil og hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytte og af Ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.5 , at afgørelsen af om en ansat er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, beror på en konkret skønsmæssig vurdering af samtlige forhold i ansættelsesforholdet. Ved denne vurdering er det ikke nok til at blive omfattet af den pågældende persongruppe, at der er tale om en direktør, idet en direktørtitel dækker over mange forskellige ansættelsesforhold, og i mange virksomheder findes der flere direktører. De forskellige direktører har derfor ikke nødvendigvis alle lige stor indflydelse på egen aflønningsform, derfor er titlen ikke i sig selv tilstrækkelig.

X er dog ansat som øverste direktør i Y, hvilket i sig selv giver stor indflydelse. Som udgangspunkt er den øverste direktør altid omfattet af personkredsen. Der er ikke oplysninger om forhold, der tyder på, at dette synspunkt skal fraviges her.

Størrelsen af Xs løn og diverse andre goder tyder også på, at han har stor indflydelse i selskabet.

Forespørger har som det fremgår anført, at X ikke har indflydelse på, om han skal have boligen stilet til rådighed eller ej, men det fremgår af spørgsmål 2 i denne anmodning om bindende svar, at man overvejer at give X denne mulighed. Det viser, at det ikke er udelukket, at X kan forhandle sig frem til dette resultat, hvorfor det ligeledes konkret her taler for, at han må anses for at have bestemmende indflydelse på egen aflønningsform. Det forhold, at X ikke frit selv kan bestemme løn og ansættelsesforhold, har ikke en afgørende betydning, hvilket man kan se af Østre Landsrets argumentation herom i afgørelsen SKM2006.506.ØLR . Heri lægges vægt på hele ansættelsesforholdet, og det fik således ikke betydning, at vedkommende ikke selv frit kunne fastsætte egen løn- og ansættelsesforhold, men var henvist til en forhandling herom.

Det forhold, at friboligen er en del af en lønpakke i forbindelse med en udstationering, får ikke afgørende betydning for, om X tilhører den omhandlede persongruppe. Forespørger har oplyst, at der er "bopælspligt". Dette kan dog ikke tillægges vægt i den konkrete sag, hvor beboelsen af denne bolig ikke er en nødvendighed for at udføre det arbejde, som X har påtaget sig.

Der findes ingen offentliggjorte afgørelser, hvor den øverste direktør i et selskab ikke er blevet anset for at have en væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. De sager, der har været rejst, har alle efter en konkret vurdering ført til, at øverste direktør skulle beskattes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9. Der kan eksempelvis nævnes:

- SKM2001.424.LR , hvor Ligningsrådet fandt, at en koncerndirektør havde bestemmende indflydelse på egen aflønningsform, uanset at det var et udvalg under bestyrelsen, der tog stilling til aflønningen. Han skulle derfor beskattes af værdien af en helårsbolig efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9, hvis koncernen stillede den til rådighed for ham. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at direktøren sad i en højt placeret stilling, med en høj løn plus andre personalegoder, og at den bolig, der var påtænkt stillet til rådighed, havde en værdi af et tocifret millionbeløb. Direktøren kunne ikke undgå beskatningen efter § 16, stk. 9, hvis selskabet lejede en bolig i stedet for at købe en.

- SKM2006.506.ØLR , hvor pågældende var administrerende direktør i et selskab, hvor han tillige var partner. Han var bestyrelsesmedlem såvel i dette selskab som i de to moderselskaber samt i flere datterselskaber. Hans grundløn som administrerende direktør udgjorde 1.400.000 kr., hvortil kom bonus, og han havde arbejdsgiverbetalt bolig med en månedlig husleje, der oversteg 20.000 kr. Landsretten lagde til grund, at aflønningen var forhandlet individuelt med selskabet og ikke var et resultat af en international overenskomst eller lignende. Det blev endvidere lagt til grund, at vilkåret om fri bolig blev indsat i direktørens ansættelseskontrakt på hans eget initiativ, og at han selv kunne træffe bestemmelse om boligen og dens beliggenhed. Uanset at selskabet indgik i en international koncern med ansatte ledere med større indflydelse og løn end direktøren, og uanset at direktøren ikke frit kunne fastsætte egne løn- og ansættelsesvilkår men var henvist til en forhandling herom, fandt Landsretten efter det anførte om direktørens stilling og position i A/S og de dertil knyttede selskaber, at han måtte anses for omfattet af den i ligningslovens § 16, stk. 9, omhandlede personkreds.

- SKM2005.257.LSR , hvor den tidligere ejer af et pizzeria, der fortsat varetog driften af pizzeriaet efter virksomhedens overdragelse til et selskab, ansås ud fra en konkret vurdering for omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, og værdi af fri bolig skulle derfor beregnes efter reglerne i denne bestemmelse.

- SKM2002.223.LR , hvor Ligningsrådet fastslog, at den øverste direktør i selskabet var omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9 uanset, at hverken han eller hans familie ejede aktier i selskabet, han var ikke medlem af bestyrelsen, han havde ikke indflydelse på køb og salg af de to sommerboliger, som sagen drejede sig om, idet direktøren ville blive beskattet af personalesommerboliger, som ikke opfyldte kravene herfor. Alligevel fandt Ligningsrådet, at direktøren tilhørte den persongruppe, der har bestemmende indflydelse på egen aflønningsform. Der blev herved lagt vægt på, at der var tale om den øverste direktør i selskabet, han havde en samlet løn, der var så høj, at den bekræftede, at han havde en stor indflydelse i selskabet. Der blev endelig lagt vægt på, at han ifølge sin ansættelseskontrakt selv kunne vælge om selskabet under nærmere betingelser skulle købe hans helårsbolig og stille den til rådighed for ham eller ej, hvilket også tydede på, at han havde en bestemmende indflydelse på egen aflønningsform. Dette førte samlet set til, at Rådet fandt, at direktøren tilhørte den persongruppe, der har bestemmende indflydelse på egen aflønningsform. Det eneste punkt hvor den afgørelse adskiller sig fra nærværende, er ved at direktøren havde mulighed for at sælge sin helårsbolig og leje den af selskabet.

Det må derfor ud fra en samlet vurdering konkluderes, at X har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Ad spørgsmål 2

Det indstilles, at Skatterådet svarer nej til spørgsmålet om, hvorvidt det gør en forskel, hvis X får mulighed for at afstå fra at bo i lejligheden mod at få en større pengeløn.

Det forhold at selskabet har besluttet, at X skal bo i lejligheden har ingen selvstændig betydning for, hvorvidt han er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, da han har mulighed for at forhandle dette spørgsmål. Dette argument har Østre Landsret lagt vægt på i sin afgørelse SKM2006.506.ØLR , hvor der fremhæves, at det ikke er afgørende, at direktøren ikke frit selv kan fastsætte løn og ansættelsesforhold men er henvist til at forhandle herom.

Ad spørgsmål 3

Spørgsmålet bortfalder, som følge af at der svares ja til spørgsmål 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.