Dokumentets metadata

Udloddende investeringsforeninger - skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft

Ligningsrådet blev stillet en række spørgsmål i anledning af en påtænkt skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2003 af to udloddende investeringsforeninger. Ligningsrådet svarede bl. a., at værdipapirer i den indskydende afdeling skal indgå til børskursværdien/markedsprisen den 1. januar 2003 i den modtagende afdeling. Ligningsrådet svarede endvidere på, hvorledes udlodningsopgørelse og udlodningsregulering skulle ske i forbindelse med fusionen og hvorlededes aktieavancereglerne skal anvendes på aktierne i den fortsættende afdeling efter fusionen.

I anledning af en påtænkt skattepligtig fusion i 2003 mellem to udloddende aktieafdelinger i Investeringsforeningen I, er der stillet følgende spørgsmål:

1. Skal værdipapirerne i den ophørende afdeling indgå til børskursværdien/markedsprisen den 1. januar 2003 i den fortsættende afdeling?

2. Skal den afsluttende udlodningsopgørelse i den ophørende afdeling for indkomståret 2003 foretages pr. 1. januar 2003?

3. Skal den fortsættende afdeling ved udlodningsopgørelsen for 2003 medtage alle indtægter og udgifter fra den ophørende afdeling fra 1. januar 2003?

Udlodningsregulering

4. Skal emissioner og indløsninger fra den ophørende afdeling i perioden 1. januar 2003 til vedtagelsen udløse udlodningsregulering i den fortsættende afdeling?

5. Skal der for 2003 foretages udlodningsregulering pr. 1. januar 2003 af de fremførbare tab i den fortsættende afdeling ?

Anskaffelsessum for aktier

6. Opgøres anskaffelsessummen for aktier fra den fortsættende afdeling, som sælges efter den 1. januar 2003, men inden vedtagelsen af fusionen, efter gennemsnitsmetoden på grundlag af de oprindelige anskaffelsessummer i den fortsættende afdeling og børskursværdien pr. 1. januar 2003 i den ophørende afdeling?

7. Opgøres anskaffelsessummen for aktier fra den ophørende afdeling, som sælges efter den 1. januar 2003, men inden vedtagelsen af fusionen, efter gennemsnitsmetoden på grundlag af de oprindelige anskaffelsessummer i den fortsættende afdeling og børskursværdien pr. 1. januar 2003 i den ophørende afdeling?

Anskaffelsestidspunkt for aktier til brug for opgørelse af ejertid

8. Bevares de oprindelige anskaffelsestidspunkter ved opgørelsen af ejertiden for aktiebeholdningen fra den fortsættende afdeling?

9. Skal den fortsættende afdeling anse aktiebeholdningen fra den ophørende afdeling, som er i behold pr. vedtagelsesdagen for fusionen, og som indgår i den fortsættende afdelings beholdning, for anskaffet pr. vedtagelsesdagen for fusionen?

10. Skal aktier i den indskydende afdeling, der sælges efter den 1. januar 2003, men inden vedtagelsen for fusionen, anses for anskaffet på de oprindelige anskaffelsestidspunkter i den ophørende afdeling?

Fordringer i fremmed valuta

11. Skal avance/tab på valutakonti i den ophørende afdeling opgøres med udgangspunkt i markedskursen pr. 1. januar 2003?

Svar

Ad spørgsmål 1-9 og 11: Ja.

Ad spørgsmål 10: Nej. Fortjeneste eller tab skal opgøres hos den modtagende afdeling, jf. svaret på spørgsmål 7. Da ejertiden i relation til aktieavancebeskatingsloven først regnes fra fusionens endelige vedtagelse skal avance/tab behandles efter de regler, der gælder for afståelse af aktier med en ejertid på mindre end 3 år.

Investeringsforeningen I påtænker at fusionere to afdelinger. De to afdelinger er Afdeling A, som skal være fortsættende (modtagende) afdeling, og Afdeling B, som skal være ophørende (indskydende) afdeling. Begge afdelinger er udloddende aktieafdelinger.

Afdeling B har placeret sin formue i IT-aktier, og på grund af det faldende aktiemarked nærmer afdelingens formue sig mindstekravet på 10 mio. kr. i lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Med de usikre aktiemarkeder og manglende interesse for nye investorer i denne specialiserede del af aktiemarkedet er der ikke umiddelbart udsigt til en formueforøgelse.

Der er derfor risiko for en situation, hvor Finanstilsynet kan pålægge foreningen at lukke afdelingen og udbetale formuen til medlemmerne. Som alternativ til afvikling ses muligheden for fusion med Afdeling A, som er den afdeling i foreningen, hvis investeringsområde kommer tættest på Afdeling B.

Fusionen ønskes gennemført som en skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2003.

Begrundelsen for at foretage en skattepligtig fusion er at bevare de store fremførbare tab i Afdeling B.

Investeringsforeningen anser det for meget vigtigt og presserende at få bindende forhåndsbesked om de stillede spørgsmål, idet regelgrundlaget i relation til investeringsforeninger ikke synes at være ganske klart. Endvidere forudser Investeringsforeningen et stort behov for også fremover at kunne foretage skattepligtige fusioner med tilbagevirkende kraft og ønsker sikkerhed for, at fusionerne ikke kan udløse utilsigtede virkninger for afdelingerne eller medlemmerne. Således påtænker Investeringsforeningen også at fusionere tre afdelinger, Afdeling C, D og E, men det er endnu ikke besluttet, hvilken afdeling der skal være den fortsættende.

Det retlige grundlag

Fusion af investeringsforeninger/afdelinger sker efter de almindelige regler i aktieselskabsloven. Det indebærer efter aktieselskabslovens § 134 e, at i hvert fald den ophørende afdeling skal træffe beslutning om fusionen på generalforsamlingen, som tidligst må afholdes 4 uger efter bekendtgørelse om modtagelse af fusionsplan og af vurderingsmændenes erklæring.

De selskabsretlige regler og formkrav bevirker, at en fusion mellem investeringsforeningsafdelinger kun kan foretages med tilbagevirkende kraft, selv om fusionen planlægges i god tid.

Det er således nødvendigt at passere skæringsdagen for fusionen for at udarbejde de krævede selskabsretlige dokumenter og overholde fristen for indkaldelse til generalforsamling.

Det er baggrunden for, at fusionen agtes foretaget med tilbagevirkende kraft, selv om den ønskede skæringsdag først er den 1. januar 2003.

Lovhjemlen for en skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft findes i selskabsskattelovens § 8 A, som ifølge lovforarbejderne (L 189 af 25. februar 1999) og LV 2001 S.D.1 også omfatter investeringsforeninger/afdelinger.

Efter SEL § 8 A, stk. 2, skal ved skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft værdien af det indskydende selskab pr. skæringsdagen, som afspejlet i vederlaget for aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, lægges til grund ved opgørelsen af det indskydende selskabs afståelsessum samt det modtagende selskabs anskaffelsessum for de overdragne aktiver og passiver. Det modtagende selskab skal ved indkomstopgørelsen medregne de indtægter og udgifter, som måtte anses at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af selskaberne rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato.

Selskabsskattelovens § 8 A omhandler alene forholdet mellem de to afdelinger i relation til værdiansættelse og placeringen af indtægter og udgifter, medens overdragelsessum og overdragelsestidspunkt for investorerne reguleres af de almindelige regler, jf. tillige ligningsvejledningen 2001, S.D.1. I relation til investorerne vil tidspunktet for vedtagelsen af fusionen således være afgørende. I praksis vil det betyde, at medlemmerne i den ophørende afdeling pr. vedtagelsen skal opgøre afståelsesavance af børskursværdien af de modtagne andele i den fortsættende afdeling samt af overskydende beløb afledt af ændrede stykstørrelser. Salgsomkostninger fratrækkes i opgørelsen. Beviserne i den fortsættende afdeling er skattemæssigt anskaffet pr. vedtagelsen til børskursen samme dag.

Svaret skal efter vores opfattelse være JA.

Ifølge SEL § 8 A indebærer den tilbagevirkende kraft, at overdragelsen i relation til værdiansættelsen anses for sket pr. skæringsdagen den 1. januar 2003. Samtlige indtægter og udgifter fra begge afdelinger fra skæringsdagen til vedtagelsen skal herefter skattemæssigt indgå i den fortsættende afdeling, jf. SEL § 8 A og ligningsvejledningen 2001 S.D.1.

Ved skattepligtig fusion anvender SEL § 8 A, stk. 2, følgende formulering i relation til de værdier, der skal anvendes ved avanceopgørelsen/anskaffelsessummen: "Tillægges fusionen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges værdien af det indskydende selskab pr. denne dato, som afspejlet i vederlaget for aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, til grund ved opgørelsen af det indskydende selskabs afståelsessum samt det modtagende selskabs anskaffelsessum for de overdragne aktiver og passiver, og det modtagende selskab medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af selskaberne rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato".

Udtrykket, "som afspejlet i vederlaget for aktierne", giver anledning til tvivl, idet dette kan læses således, at det er værdien af vederlaget på vedtagelsestidspunktet, der er afgørende for fastsættelsen af de pågældende værdier pr. skæringsdatoen uanset at den reelle handelsværdi af aktiverne på skæringsdatoen f. eks. pga. børsnotering påviseligt var en anden værdi.

Ved fusion af de omhandlede investeringsforeningsafdelinger fastsættes vederlaget samtidig med fusionsbeslutningen, dvs. sige at enhver (netto-)værdisvingning påvirker vederlaget, dvs. at vederlaget afspejler værdien af de indskudte aktiver/passiver på vedtagelsestidspunktet og ikke værdien på skæringsdatoen.

I lovbemærkningerne er bl. a. anført følgende:

"Adgangen til i relation til opgørelsen og værdiansættelsen af de overdragne aktiver og passiver og til indkomstopgørelsen at anse overdragelsen for sket pr. skæringsdatoen er indholdet af begrebet skattemæssig tilbagevirkende kraft i den betydning, det benyttes ved fusion, stiftelse og virksomhedsomdannelse".

"Det er således i lovbestemmelsen fastsat, at det er værdierne pr. skæringsdatoen, der lægges til grund. Disse må i udgangspunktet antages at svare nogenlunde til værdierne på vedtagelsestidspunktet, da det modtagende selskab må antages at lægge vægt på, at vederlaget står i forhold til det, der rent faktisk overdrages. Vederlaget vil være fastsat med udgangspunkt i værdierne på skæringsdatoen, der kan ligge op til 6 måneder forud for vedtagelsen, men de under lovforberedelsen hørte advokater og revisorer har oplyst, at de udsving, der måtte være, heller ikke ved skattepligtige fusioner mellem uafhængige parter giver anledning til ændring af bytteforhold m.v. Skulle der i perioden indtræde meget drastiske tab i et af selskaberne, vil det i stedet betyde, at fusionen opgives".

"Det skal holdes for øje, at der er tale om en skattepligtig overdragelse, og at hvert enkelt aktiv ved avanceopgørelsen i det indskydende selskab - der som følge af fusionen i skatteretlig forstand anses for opløst, jf. selskabsskattelovens § 5 - skal anses for afstået for en del af det samlede faktiske vederlag, forstået som værdien af det til aktionærerne i det indskydende selskab ydede vederlag".

"Det, der har givet anledning til særlige overvejelser i forbindelse med afgrænsningen af den tilbagevirkende kraft, er spørgsmålet om værdiansættelsen af de overdragne aktiver og passiver, da denne i flere sammenhænge vil være forbundet med de løbende indtægter og udgifter, som i konsekvens af den tilbagevirkende kraft indgår i det modtagende selskabs skattepligtige indkomst. Er der eksempelvis ved salg af en post obligationer i perioden mellem skæringsdatoen og vedtagelsen af fusionen konstateret en gevinst på 2 mio. kr. i forhold til værdien på skæringsdatoen, vil der ikke være den fornødne sammenhæng, hvis værdien af obligationerne - og dermed det modtagende selskabs anskaffelsessum for disse - er forhøjet med dette beløb samtidig med, at det modtagende selskab medtager gevinsten ved opgørelsen af sin indkomst".

Den anførte konklusion i sidste afsnit må dog antages at bero på en lapsus. En forøgelse af obligationernes anskaffelsessum med de nævnte 2 mio. kr. vil betyde, at der ikke vil opstå en fortjeneste i det modtagende selskab. Derimod vil fortjenesten blive henført til det indskydende selskab uanset at fusionen sker med tilbagevirkende kraft til et tidspunkt, der ligger før værdistigningen. Dette forekommer at være i strid med, at den tilbagevirkende kraft omfatter indtægter og udgifter efter skæringsdatoen for fusionen.

Loven har som det fremgår af bemærkningerne som forudsætning, at værdierne pr. skæringstidspunktet nogenlunde svarer til værdierne på vedtagelsestidspunktet, idet fusion i modsat fald ikke vil blive gennemført.

Heraf følger, at man ikke har været opmærksom på den praksis, der gælder ved fusion af investeringsforeninger, hvor fusionsvederlaget, dvs. ombytningsforholdet, først fastsættes på fusionstidspunktet på basis af de indre værdier på dette tidspunkt.

Da denne omstændighed ikke kan fratage investeringsforeninger mulighed for at anvende reglerne om skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft, findes det efter en samlet bedømmelse at være bedst stemmende med bestemmelsens formål, hvorefter indtægter og udgifter fra skæringstidspunktet skal henføres til den modtagende afdeling, at der tages udgangspunkt i børskursen pr. skæringstidspunktet.

Spørgsmål 1 kan derfor besvares med ja.

Spørgsmål 2-3. Udlodningsopgørelse

Ved udlodning efter LL § 16 C anvender begge afdelinger et realisationsprincip.

Svaret er efter vores opfattelse JA.

Den afsluttende udlodningsopgørelse i den ophørende afdeling foretages for indkomståret 2003 pr. 1. januar 2003. Selv om der ikke sker en realisation af avancer og tab pr. 1. januar 2003, men først pr. vedtagelsesdagen for fusionen, anses de realiserede avancer og tab som realiserede pr. 1. januar 2003, og avance eller tab opgøres på grundlag af børskursen pr. denne dag og medtages i udlodningsopgørelsen.

Hvis der netto i den ophørende afdeling er fremførbare tab på aktier ejet under 3 år, går denne saldo tabt.

Svaret fremgår hverken af lovteksten, lovforarbejderne eller ligningsvejledningen, men dette svar vil give sammenhæng og logik i opgørelserne.

Uanset at en skattepligtig fusion vælges gennemført med tilbagevirkende kraft ændrer det som anført i lovbemærkningerne ikke på, at aktiver og passiver tidsmæssigt skal anses for afstået på beslutningstidspunktet, ligesom fortjeneste og tab skal opgøres efter de på dette tidspunkt gældende skatteregler.

Heraf må i relation til udloddende investeringsforeninger følge, at der skal foretages en udlodningsopgørelse for vedtagelsesåret, dvs. indkomståret 2003, således at realisationen af aktiver og passiver, der er en konsekvens af den skattepligtige fusion medtages i udlodningsregnskabet.

Spørgsmål 2 kan derfor besvares med ja.

Svaret er efter vores opfattelse JA.

Det må følge af SEL § 8 A, hvorefter alle indtægter og udgifter fra den ophørende afdeling skal medregnes ved indkomstopgørelsen i den fortsættende afdeling fra skæringsdagen for åbningsbalancen (1. januar 2003), sammenholdt med LL § 16 C, at den fortsættende afdeling ved udlodningsopgørelsen for 2003 skal medtage alle indtægter og udgifter fra den ophørende afdeling. Medregning af indtægter og udgifter har alene betydning for udlodningsopgørelsen, idet begge afdelinger i realiteten er skattefrie, da de er udloddende.

Told- og Skattestyrelsens indstilling og begrundelse ad spørgsmål 3:

Skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft medfører, som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, at indtægter og udgifter fra skæringstidspunktet medregnes ved indkomstopgørelse hos det modtagende selskab.

Den modtagende afdeling skal ved udlodningsopgørelsen efter ligningslovens § 16 C medregne en række nærmere anførte indtægter og udgifter.

Som konsekvens af den tilbagevirkende kraft må heraf følge, at den modtagende afdeling ved sin udlodningsopgørelse for 2003 skal medregne de relevante indtægter og udgifter, hidrørende fra såvel den indskydende som den modtagende afdeling.

Spørgsmål 3 kan derfor besvares med ja.

Told- og Skattestyrelsens indstilling og begrundelse ad spørgsmål 4:

Svaret skal efter vores opfattelse være JA.

Som nævnt i svaret på spørgsmål 3 skal alle indtægter og udgifter fra den ophørende afdeling medregnes i den fortsættende afdeling fra den 1. januar 2003. Denne medregning af indtægter og udgifter har som tidligere nævnt alene betydning ved opgørelsen af udlodningsforpligtelsen og dermed for udlodningen. Reguleringen må skulle ske fra 1. januar 2003 for at sikre sammenhæng med udlodningsopgørelsen for den ophørende afdeling, jf. svaret på spørgsmål 2.

Nedenfor vises skematisk, hvorledes andele fra den ophørende afdeling omregnes til andele i den fusionerede fortsættende afdeling og her indgår i udlodningsreguleringen:

I det første skema vises forløb for udvikling i andele i fortsættende afdeling og ophørende afdeling samt beregning af bytteforhold pr. vedtagelsesdagen xx.xx.03.

På vedtagelsesdagen er indre værdi opgjort til henholdsvis 88,888 og 80,00 i fortsættende og ophørende afdeling. Dette giver et bytteforhold, hvor hver andel i ophørende afdeling giver 0,9 andele i fortsættende afdeling. Den nominelle kapital i ophørende på 110 ombyttes altså til 99 i fortsættende afdeling.

I andet skema vises, hvorledes den nominelle kapital på 99, som udstedes af fortsættende afdeling på vedtagelsesdagen kan opdeles i 90 pr. 1. januar 2003 en indløsning på 18 samt en emission på 27.

Udlodningsregulering foretages efter reglerne i ligningslovens § 16 C, stk. 8-10, der har følgende ordlyd:

"Stk. 8. Ved udstedelse af nye investeringsbeviser (emission) forøges de indtægter og udgifter, jf. stk. 3-6, indtil emissionstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelsen af en udloddende investeringsforenings udlodningspligt efter emissionen. Forøgelsen af de enkelte indtægter og udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter emissionen og den pålydende værdi af alle andele inden emissionen.

Stk. 9. Ved indløsning af investeringsbeviser nedsættes de indtægter og udgifter, jf. stk. 3-6, indtil indløsningstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelsen af en udloddende investeringsforenings udlodningspligt efter indløsningen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter og udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter indløsningen og den pålydende værdi af alle andele inden indløsningen.

Stk. 10. Beløb efter stk. 1, 5. pkt., samt tab, der kan fremføres til indtægt henholdsvis fradrag ved opgørelse af foreningens udlodningspligt, efter at emission eller indløsning har fundet sted, sidestilles ved anvendelse af stk. 8 og 9 med foreningens indtægter og udgifter, selv om de hidrører fra tidligere år."

Disse bestemmelser medfører, at emission og indløsning i den indskydende afdeling forud for fusionen enten nedsætter eller forøger de indtægter og udgifter, der skal tages i betragtning ved opgørelsen af den indskydende afdelings udlodningspligt.

En skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft, "hvorefter det modtagende selskab medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af selskaberne rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato", jf. selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, må medføre, at indløsning og emission i den indskydende afdeling tilsvarende skal tages i betragtning hos den modtagende afdeling.

Det er på denne baggrund Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at der skal ske udlodningsregulering i den modtagende afdeling for så vidt angår emissioner og indløsninger i den indskydende afdeling. Told- og Skattestyrelsen finder, at der ved den forholdsmæssige opgørelse af forholdet mellem pålydende værdi før og efter emissionen henholdsvis indløsningen skal foretages en omregning af den pålydende værdi af andelene i den indskydende afdeling efter det ved fusionen andvendte ombytningsforhold, således at Told- og Skattestyrelsen kan tilslutte sig det af revisionsfirmaet skitserede eksempel.

Spørgsmål 4 kan derfor besvares med ja.

Svaret skal efter vores opfattelse være JA.

Tab i den fortsættende afdeling kan fremføres efter reglerne herom. Der skal ske udlodningsregulering med hensyn til dette tab som følge af emissionen, medens fremførte tab i den ophørende afdeling som nævnt i svaret på spørgsmål 2 fortabes.

Idet tab fra tidligere år, der kan fremføres, ifølge ligningslovens § 16C, stk. 10, sidestilles med udgifter i det løbende år, skal fremførte tab indgå i udlodningsreguleringen.

Spørgsmål 5 kan derfor besvares med ja.

Spørgsmål 6-10. Anskaffelsessum for aktier

Spørgsmålene 6-10 vedrører udelukkende aktier i samme fondskode i de to afdelinger.

Svaret skal efter vores opfattelse være JA.

Værdien af aktierne fra den ophørende afdeling indgår i åbningsbalancen pr. 1. januar 2003 og må derfor også indgå ved opgørelsen af anskaffelsessummen for aktierne i den fortsættende afdeling. Det gælder efter vores opfattelse også, selv om den fortsættende afdeling sælger aktier fra beholdningen inden vedtagelsen af fusionen.

Det vil sige, at anskaffelsessummen for aktierne opgøres efter gennemsnitsmetoden på grundlag af de oprindelige anskaffelsessummer i den fortsættende afdeling og børskursværdien pr. 1. januar 2003 i den ophørende afdeling af de aktier, der var i behold pr. skæringsdagen. Anskaffelser i de to afdelinger efter den 1. januar 2003 indgår i gennemsnitsberegningen med de faktiske anskaffelsessummer.

Opgørelsesmetoden er således uafhængig af, om aktier i behold den 1. januar 2003 sælges (til tredjemand) før eller efter vedtagelsen.

Tillægges fusionen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, skal det modtagende selskab ved indkomstopgørelsen medregne de indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af selskaberne rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato.

Heraf følger efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at den samlede anskaffelsessum for aktier i samme fondskode ved salg efter skæringsdagen udgør den modtagende afdelings oprindelige anskaffelsessummer og børskursværdien af tilsvarende aktier fra den indskydende afdeling. Salg efter skæringsdagen i såvel den indskydende afdeling som den modtagende afdeling skal som følge af den tilbagevirkende kraft henføres til den modtagende afdeling og opgørelsen af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden skal ved de enkelte salg ske med udgangspunkt i den nævnte samlede anskaffelsessum.

Spørgsmål 6 kan derfor besvares med ja.

Rådgivers opfattelse og begrundelse ad spørgsmål 7:

Svaret skal efter vores opfattelse være JA.

Der henvises til begrundelsen ovenfor vedrørende spørgsmål 6.

Der henvises til indstilling og begrundelse under spørgsmål 6.

Spørgsmål 7 kan derfor besvares med ja.

Spørgsmål 8-10. Anskaffelsestidspunkt for aktier til brug for opgørelse af ejertid

Spørgsmålene 6-10 vedrører udelukkende aktier i samme fondskode i de to afdelinger.

Svaret skal efter vores opfattelse være et JA.

En skattepligtig fusion er en (skattepligtig) overdragelse, og overdragelsen pr. vedtagelsesdagen fra den ophørende til den fortsættende afdeling berører ikke den fortsættende afdelings anskaffelsestidspunkter for aktier, der var i den fortsættende afdelings beholdning inden vedtagelsen af fusionen.

Den skattepligtige fusion berører ikke fastlæggelsen af anskaffelsestidspunktet for den modtagende afdelings aktier, hvorfor spørgsmål 8 kan besvares med ja.

Svaret skal efter vores opfattelse være JA.

Som nævnt under svaret på spørgsmål 7 er en skattepligtig fusion en (skattepligtig) overdragelse. Den tilbagevirkende kraft i SEL § 8 A omfatter værdien af modtagne aktiver og passiver og placeringen af indkomster og udgifter, men derimod ikke den ophørende afdelings afståelsestidspunkt og den fortsættende afdelings anskaffelsestidspunkt, jf. ligningsvejledningen 2001 S.D.1., s. 214 nederst "Erhverver det modtagende selskab ved fusionen f.eks. en post aktier fra det indskydende selskab, og ønsker selskabet at sælge denne skattefrit, må det således vente i 3 år fra vedtagelsestidspunktet, jf. ABL § 4".

Ved skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft er det de aktier mv., der fremgår at den pr. skæringsdatoen udarbejdede åbningsbalance, der anses for afstået af det indskydende selskab. Disse aktier anses for afstået på vedtagelsestidspunktet af den indskydende afdeling og tilsvarende for anskaffet af den modtagende afdeling på tidspunktet for den endelige vedtagelse af fusionen.

Aktier, der er erhvervet af den indskydende afdeling i perioden mellem datoen for åbningsbalancen og vedtagelsen af fusionen, anses dermed ikke for afstået af den indskydende afdeling i relation til realisationsbeskatningen af denne afdeling.

Det af rådgiver anførte citat fra ligningsvejledningen er et ordret citat fra lovbemærkningerne til Selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2. Det forekommer imidlertid ikke klart om udtalelsen fra bemærkningerne alene omfatter de aktier der skal anses for overdraget fra det indskydende selskab og som netop kun omfatter de aktier, der fremgår af åbningsabalancen eller om udtalelsen også omfatter aktier, som den indskydende afdeling har erhvervet i perioden fra skæringstidspunktet til fusionens vedtagelse.

Ved den klassiske forståelse af overdragelse med tilbagevirkende kraft skal alle transaktioner, der foretages efter skæringstidspuktet henføres til det modtagende selskab. Selvom der kan argumenteres for begge resultater virker det dog en smule ulogisk, hvis aktierne på den ene side først skal anses for erhvervet ved fusionen, hvis aktierne på den anden side ikke skal anses for afstået af den indskydende afdeling.

På den anden side er udtalelsen ganske klar og uden forbehold og kan af den grund godt læses som omfattende alle aktiver og passiver, der er i behold på vedtagelsestidspunktet og der synes ikke at være noget til hinder for at et princip, hvorefter ejertiden for alle aktier mv. først regnes fra vedtagelsen af fusionen.

Spørgsmål 9 kan derfor besvares med ja.

Svaret skal efter vores opfattelse være JA.

Aktier i den indskydende afdeling, der sælges før vedtagelsen, bliver ikke "anskaffet" af den fortsættende afdeling i relation til opgørelsen af ejertid, men alene i relation til de værdier, der medtages i åbningsbalancen. Som nævnt under svaret på spørgsmål 1 er vedtagelsen af fusionen og ikke skæringsdagen afgørende i relation til afståelses- og anskaffelsestidspunktet, og aktier i den ophørende afdeling må derfor skulle anses for anskaffet på de oprindelige anskaffelsestidspunkter frem til fusionens vedtagelse.

Aktier i den indskydende afdeling, der er medtaget i den på skæringsdatoen udarbejde åbningsbanlance, skal anses for overdraget fra den indskydende afdeling til den modtagende afdeling på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen uanset at aktierne eventuelt måtte være solgt af den indskydende afdeling i perioden fra skæringsdatoen til tidspunktet for fusionens endelige vedtagelse. Fortjeneste og tab ved afståelsen skal indgå i den modtagende afdelings indkomstopgørelse (udlodningsopgørelse.). Den omstændighed, at den modtagende afdelings ejertid i relation til 3-årsreglen aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 1, for sådanne aktier først regnes fra fusionens vedtagelse findes ikke at kunne medføre, at ejertiden skal opgøres på grundlag af den indskydende afdelings anskaffelsestidspunkt.

Fortjeneste eller tab ved aktiesalg foretaget af den indskydende afdeling i perioden fra skæringsdatoen til fusionens vedtagelse skal som anført medregnes hos den modtagende afdeling. I mangel af særlige bestemmelser skal dette ske ved anvendelse af de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. SEL § 8 A, stk. 2, indeholder den særregel, at aktierne skal anses for anskaffet til værdien på skæringsdatoen. Da ejertiden i relation til aktieavancebeskatingsloven som nævnt først regnes fra fusionens vedtagelse, må det heraf følge, at avance/tab behandles efter de regler, der gælder for afståelse af aktier med en ejertid på mindre end 3 år.

Spørgsmål 10 kan derfor besvares med nej.

Svaret skal efter vores opfattelse være JA, jf. svaret på spørgsmål 1.

Valutakonti anses for fordringer i fremmed valuta, jf. Ligningsvejledingen 2001, A.D.14.2, hvorfor disse skal behandles efter samme retningslinier som øvrige aktiver og passiver, jf. besvarelsen af spørgsmål 1. Valutakontiene skal opgøres pr. skæringstidspunktet og værdiansættes til handelsværdien på dette tidspunkt, hvilket herefter udgør den indskydende afdelings afståelsessum.

Spørgsmål 11 kan derfor besvares med ja.

Om anvendelsesområdet for selskabsskattelovens bestemmelse i § 8 A, stk. 2, om skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft bemærkes, at følgende fremgår af lovbestemmelsens forarbejder:

"Bestemmelsen omfatter fusioner, der gennemføres i overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende regler. Reglerne i aktieselskabslovens kapitel 15 om fusion finder ifølge en række andre love i nærmere bestemte tilfælde tilsvarende anvendelse på de af disse love omfattede retssubjekter. Det gælder eksempelvis anpartsselskaber, fonde og investeringsforeninger, der dermed i de pågældende tilfælde også vil kunne anvende den i den foreslåede bestemmelse givne mulighed for at gennemføre en fusion med tilbagevirkende kraft, hvis de tillige er omfattet af selskabsskatteloven."

Der er i det foreliggende tilfælde tale om fusion af udloddende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, der alene er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed mv. Udloddende investeringsforeninger vil typisk ikke have skattepligtige indtægter og er derfor i praksis skattefri. Uanset at udloddende investeringsforeninger ikke har skattepligtige indtægter anses disse for omfattet af selskabsskatteskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvorved de må anses for omfattet af selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, om skattepligtig fusion. Virkningen af den tilbagevirkende kraft vil i givet fald få betydning for udlodningsregnskabet. Det er i øvrigt forudsat ved besvarelsen, at fusionen som oplyst gennemføres efter reglerne i aktieselskabslovens kapitel 15, herunder at de øvrige betingelser om rettidig indsendelse af dokumenter i bestemmelsen opfyldes.

Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens indstilling.