Dokumentets metadata

Skatteproces - driftsomkostninger

Afvisning af påstand vedrørende skattespørgsmål, som ikke havde været påkendt af Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 48. Den pågældende fik i øvrigt ikke medhold i påstande om fradrag for diverse udgifter vedrørende en udlejningsejendom mv

Parter

A

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Martin Bekker Henrichsen)

Afsagt af landsdommerne

Annette Dellgren, Lis Frost og Jonas Tei (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 30. juni 2006, drejer sig om fradrag for køb af hvidevarer til udlejningsejendomme, fradrag for udskiftning af vinduer i udlejningsejendom, fradrag for sagsomkostninger i forbindelse med en retssag samt særlig skattegodtgørelse for indkomståret 1999.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten afsagde den 31. marts 2006 følgende kendelse vedrørende sagsøgeren As skatteopgørelse for indkomståret 1999:

"...

Klagen vedrører fradrag for køb af hvidevarer og udskiftning af vinduer i udlejningsejendomme, ..., fradrag for omkostninger ved retssag samt særlig skattegodtgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for køb af hvidevarer til udlejningsejendommen ...1, selvangivet med 4.495 kr. Nævnet har i stedet godkendt afskrivninger med 352 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skattankenævnet har godkendt fradrag for vedligeholdelse af vinduer i ejendommen ...2 med 7.437 kr. Fradrag er selvangivet med 24.656 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for sagsomkostninger vedrørende ekspropriationssag mod kommunen med 20.527 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har afvist at tage stilling til klagerens anmodning om, at han i slutopgørelsen godskrives 6.000 kr. i særlig skattegodtgørelse, da nævnet ikke har kompetence hertil.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Klageren har drøftet sagen med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

...1

Klageren driver syv udlejningsejendomme herunder bl.a. ejendommene ...1 og ...2.

Ejendommen ...1 er ejet af klagerens hustru, som har erhvervet den pr. 1. august 1998. Ejendommen består af tre lejligheder. Klageren har i indkomståret 1999 udskiftet to køleskabe i ejendommen. Udgiften hertil har samlet udgjort 4.495 kr.

...2

Ejendommen ...2 er ejet af klageren, som har erhvervet den pr. 1. januar 1993. Ejendommen består af seks lejligheder. Klageren har i indkomståret 1999 udskiftet seks vinduer og en vinduesbænk ud af i alt ca. firs vinduer i ejendommen. Udgiften hertil har udgjort 24.656 kr. Det er ikke oplyst, hvor gamle vinduerne var på tidspunktet for klagerens overtagelse af ejendommen.

Udgifter til sagsomkostninger

Kommunen har ved afgørelse af 18. januar 1995 eksproprieret areal på i alt 660 m2 til en gangsti gennem klagerens æbleplantage på ejendommen ...3. Klageren har i den anledning fået udbetalt erstatning med 30.000 kr. fra kommunen. Klageren har indbragt afgørelsen for Vestre Landsret og efterfølgende Højesteret med påstand om, at ekspropriationen er ulovlig, og at det eksproprierede areal skal tilbageføres. Klageren har ikke fået medhold i sagerne og er blevet pålagt at betale sagsomkostninger til kommunen med 18.000 kr.

Klageren har opgjort udgifterne til retssagen således

Flybilletter til København	kr.	1.662
Dankortnota udstedt ved ...	kr.	865
Sagsomkostninger til advokat	kr.	18.000
I alt	kr.	20.527

Særlig skattegodtgørelse

Administrationsgodtgørelse på 6.000 kr. er ikke godskrevet på klagerens årsopgørelse for indkomståret 1999. Klageren har medregnet 6.000 kr. i sit overskud af selvstændig virksomhed i selvangivelsens rubrik 111, uanset at beløbet ikke er selvangivet i rubrik 131.

Skatteankenævnets afgørelse

...1

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgifter til udskiftning af køleskabe med 4.495 kr. Ankenævnet har i stedet anset køleskabene for afskrivningsberettigede og ansat årets afskrivninger til 352 kr.

Udskiftning af hvidevarer anses efter praksis ikke som vedligeholdelse, men derimod som en afskrivningsberettiget installation. Der er henvist til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, jf. ligningsvejledningen afsnit E.K.2.12, og afskrivningslovens § 15 og § 17, stk. 2.

Det er uden betydning, om der er foretaget indberetning til Grundejernes Investeringsfond.

...2

Skatteankenævnet har skønsmæssigt godkendt fradrag for vedligeholdelse af vinduer med 7.437 kr. Heraf er 2.000 kr. skønsmæssigt fradrag for punkterede ruder, og 5.437 kr. er vedligeholdelse. Den resterende del af den afholdte udgift er anset for en ikke fradragsberettiget forbedring.

Da ejendommen er ejet i over tre år kan de særlige procentregler for nyerhvervede ejendomme ikke anvendes i den konkrete situation.

Punkterede ruder er anset som en følge af almindelig slid og ælde og ikke som en skade opstået i klagerens ejertid. En fejlbehandling ved den udvendige maling kan ikke anses for en skade opstået i klagerens ejertid, eftersom der ikke er tale om en følge af vejrligets almindelige indflydelse. Da vinduernes levetid på overtagelsestidspunktet ikke er oplyst, er vedligeholdelsesgraden beregnet ud fra de standardiserede regler for normal levetid for trævinduer i forhold til ejertiden. Levetiden er ansat til 25 år og ejertiden er opgjort til 6 år.

Udgifter til sagsomkostninger

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for klagerens sagsomkostninger vedrørende retssag om ekspropriation med 20.527 kr.

Udgiften er ikke en erhvervsmæssig driftsomkostning i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet der ikke foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af omkostningerne og erhvervelse af indkomsten på plantagen. Der er henset til, at klageren har modtaget skattefri erstatning i forbindelse med ekspropriationen.

...

Særlig skattegodtgørelse

Skatteankenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til dette punkt, da der er tale om et nyt forhold, der ikke har været behandlet af ligningsmyndigheden, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 21, stk. 1.

Klagerens påstand og argumenter

...1

Klager har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for køb af hvidevarer med 4.495 kr.

Der var tre køleskabe i ejendommen, da den blev købt i 1998. I 1999 er to af køleskabene gået i stykker, hvorfor klageren har udskiftet dem. Hvert år skal der laves forbedringer på ejendommen, eller også skal der indbetales et beløb til Grundejernes Investeringsfond. I 1999 blev der udskiftet køleskabe og foretaget renovering af facaden. Beløbet svarer til det beløb, der skal indbetales til Grundejernes Investeringsfond, hvorefter der vil kunne gives fradrag.

...2

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udskiftning af vinduer med 15.000 kr.

Der var seks punkterede vinduer i ejendommen. Det ville koste 2.000 kr. at udskifte glasset og det dobbelte for helt nye vinduer. Klageren har nedsat levetiden på samtlige vinduer i ejendommen væsentligt ved en fejlbehandling, hvorved vinduerne rådner op i løbet af ca. ti år. Det er klart, at han valgte at skifte vinduerne, og det er forkert, at han skal straffes for en sådan handling. Skaden på samtlige vinduer er sket i klagerens ejertid. Klageren udskiftede kun de vinduer, der var skadede. Derfor skal der godkendes fuldt fradrag. Desuden overstiger fradraget på ejendommen ikke 25 % af ejendommens lejeindtægt. Havde ejendommen været medlem af Grundejernes Investeringsfond, havde der været fuldt fradrag.

Udgifter til sagsomkostninger

Klageren har fremsat påstand om, at der skal godkendes fuldt fradrag for udgifter til retssagen vedrørende ekspropriation af hans ejendom med 20.527 kr.

Der er sket ekspropriation tværs gennem klagerens frugtplantage. Det er alene blevet forsøgt at gøre ekspropriationen ulovlig, da kommunen totalt ødelagde hans muligheder for at have plantagen i fred. Der har hvert år været store udgifter til pæle, da disse er blevet hentet på klagerens ejendom og brændt af på lejrpladsen. Ejendommen er en erhvervsejendom. Retssagen er således ført for at sikre indkomsten. Klageren havde i mere end fem år opgivet at drive plantagen, og først efter at hans søn ønskede at blive frugtavler, fortsatte opbygningen af plantagen.

Særlig skattegodtgørelse

Klageren har fremsat påstand om, at han skal have godskrevet 6.000 kr. i særlig skattegodtgørelse.

Beløbet er medtaget i indkomsten, men ikke godskrevet som skat i slutopgørelsen. Særlig skattegodtgørelse er det beløb, der blev godtgjort små selvstændige for de omkostninger, de havde med momsregnskab m.m.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...1

Hvidevarer anses efter praksis for særlige installationer i udlejningsejendomme, jf. bl.a. TfS1993.195V og TfS1989.373LSR, og udskiftning af hvidevarer kan derfor ikke fradrages som vedligeholdelsesudgifter.

Da der i øvrigt ikke er grundlag for at korrigere de af skatteankenævnet beregnede afskrivninger, stadfæster Landsskatteretten herefter ankenævnets afgørelse.

...2

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at der er fradragsret for udgifter til vedligeholdelse af den skattepligtiges indkomstgivende ejendele, hvorimod udgifter til forbedring ikke er fradragsberettiget jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Den skatteretlige sondring mellem vedligeholdelses- og forbedringsudgifter tager efter retspraksis udgangspunkt i ejendommens tilstand på tidspunktet for skatteyderens erhvervelse af ejendommen jf. UfR1958.1173 H. Herefter anses udgifter, der er medgået til at sætte ejendommen i en bedre stand, end den var i ved skatteyderens erhvervelse, for ikke fradragsberettigede forbedringsudgifter, hvorimod udgifter, der har genoprettet den forringelse af ejendommen, der er sket i skatteyderens ejertid, anses for fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter. Udgifter til udbedring af pludselig opståede skader på ejendommen, der er indtruffet i skatteyderens ejertid, er endvidere som udgangspunkt fradragsberettigede.

Punkterede ruder anses som en følge af almindelig slid og ælde og ikke som en pludselig opstået skade. Udgiften skal således opdeles i en fradragsberettiget vedligeholdelsesdel og en ikke fradragsberettiget forbedringsdel. Levetiden for trævinduer ansættes efter praksis til 30 år, jf. TfS1985.287LSR. Da klageren har ejet ejendommen i 6 år på tidspunktet for afholdelse af udgiften til udskiftning af vinduerne i indkomståret 1999, godkendes fradrag som udgangspunkt med 6/30 af 24.656 eller i alt 4.931 kr.

Der er på denne baggrund ikke grundlag for at indrømme et yderligere fradrag end det ved ansættelsen godkendte.

Udgifter til sagsomkostninger

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er en forudsætning for at anse en udgift for driftsomkostning, at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler som udgangspunkt skatteyderen.

De afholdte udgifter i forbindelse med sagen vedrørende ekspropriation af klagerens ejendom har ikke en sådan sammenhæng med indkomsterhvervelsen fra plantagen, at de kan anses som fradragsberettigede driftsomkostninger i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster skattenævnets afgørelse.

Særlig skattegodtgørelse

Skatteankenævnet kan kun afgøre klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser, jf. skatteforvaltningslovens § 5 (før 1.november 2005 skattestyrelseslovens § 5). Skatteankenævnet har således ikke kompetence til at træffe afgørelse vedrørende nye klagepunkter, der ikke har været behandlet af ligningsmyndigheden. Da ligningsmyndigheden ikke har truffet afgørelse omkring klagerens adgang til særlig skattegodtgørelse, er det med rette, at skatteankenævnet har afvist at tage stilling til klagepunktet.

En korrektion af forholdet kan herefter kun ske via en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen ved ligningsmyndigheden, jf. nærmere skatteforvaltningslovens § 27.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

..."

I en regnskabsblanket til Grundejernes Investeringsfond vedrørende "Bindingskonto efter lejelovens § 63 a", som er underskrevet af A den 4. oktober 2000, er der bl.a. anført følgende:

"...

2. areal og hensættelser

§ 63 a	227,00 m2 á 16.00 kr.	3.632,00 kr.
3. Periodens forbedringsudgifter
De bindingspligtige beboelseslejligheders andel af de afholdte udgifter ...		15.934 kr.
Beskriv arbejdets art og omfang
2 nye frost/køleskabe facadeændring
...
Udgifter i alt		15.934 kr.

..."

Det er endvidere for landsretten supplerende oplyst, at det af As selvangivelse for 1999 vedrørende "Landbrug" fremgår, at der det pågældende år er solgt pærer for 21.424 kr. og afholdt udgifter til salgsprovision med 1.670 kr. og til emballage med 4.104 kr.

I Vestre Landsrets dom af 4. november 1998, hvor A havde nedlagt påstand om, at kommunen skulle tilpligtes at anerkende, at den den 18. januar 1995 trufne beslutning om ekspropriation af en del af hans ejendom, matr. nr. ..., var ulovlig, er der anført følgende i præmisserne:

"Det må lægges til grund, at anlægget af stien hen over sagsøgerens grund var et led i etableringen af et samlet stisystem på ..., og at den pågældende sti langs kysten har til formål at give offentligheden mulighed for at danne sig et indtryk af de [udeladt af red.SKAT]. Den stedfundne ekspropriation må anses for nødvendig for at realisere det anførte kulturhistoriske formål, idet det efter bevisførelsen må anses for godtgjort, at der ikke var mulighed for at anlægge stien nedenfor klinten langs vandet.

Ekspropriationen er endvidere ikke udstrakt ud over, hvad ekspropriationsformålet krævede og der er ikke grundlag for at statuere, at der i kommunens behandling er indgået usaglige hensyn.

Det findes endelig ikke ved de af sagsøgeren og dennes ægtefælle afgivne forklaringer godtgjort, at det, der opnås ved ekspropriationen, ud fra proportionalitetsbetragtninger ikke står i rimeligt forhold til de gener, ekspropriationen har medført for dem. Landsretten har i den forbindelse lagt til grund, at der efter de afgivne forklaringer kun er få mennesker, der benytter stien, og at en del af generne skyldes benyttere af natur-lejrpladsen, hvis placering umiddelbart nord for sagsøgerens grund er uafhængig af ekspropriationen.

Da ekspropriationen herefter har haft fornøden hjemmel i lov om offentlige veje § 43, tager landsretten sagsøgtes frifindelsespåstand til følge."

Den 15. december 1999 stadfæstede Højesteret landsrettens dom med henvisning til de grunde, der var anført af landsretten.

Det er endvidere oplyst, at A den 22. juni 2006 anmodede SKAT om ektraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1999, således at der foretages en ny beregning for særlig skattegodtgørelse på 6.000 kr. A henviste til, at han ikke var blevet godtgjort for beløbet i slutopgørelsen, men at beløbet alene var tillagt hans skattepligtige indkomst.

Den 30. juni 2006 meddelte SKAT A afslag på hans anmodning om ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 1999. Skattecentret henviste til, at han ved udfyldelsen af sin selvangivelse havde glemt at udfylde et særskilt felt, og derved ikke opnået modregning af administrationsgodtgørelse i slutskatten, og at han selv havde ansvaret for, at selvangivelsen er fyldestgørende og korrekt. Efter en samlet vurdering anså skattecentret ikke, at der forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Denne afgørelse blev den 22. december 2006 stadfæstet af Landskatteretten.

Påstande

A har overfor sagsøgte, Skatteministeriet, for landsretten nedlagt følgende endelige påstande vedrørende skatteansættelsen for indkomståret 1999:

1. Skatteministeriet skal godkende et fradrag på 3.632 kr. vedrørende køb af køle/fryseskab/hensættelse i Grundejernes Investeringsfond. Subsidiært påstås spørgsmålet hjemvist til fornyet behandling ved SKAT.
2. Skatteministeriet skal godkende et fradrag på 18.000 kr. vedrørende udskiftning af vinduer i ejendommen ...2 (nedsættelse 10.563 kr.).
3. Skatteministeriet skal godkende et fradrag på 20.527 kr. vedrørende sagsomkostninger i Vestre Landsret og Højesteret vedrørende ekspropriation af areal tværs igennem As frugtplantage.
4. Skatteministeriet skal godkende, at A får 6.000 kr. i særlig skattegodtgørelse på hans slutopgørelse. Subsidiært påstås spørgsmålet hjemvist til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har over for påstand 1 påstået afvisning, subsidiært frifindelse. Ministeriet har protesteret mod den subsidiære hjemvisningspåstand, der først er nedlagt under domsforhandlingen, og har subsidiært påstået frifindelse.

Skatteministeriet har over for påstand 2 og 3 påstået frifindelse.

Skatteministeriet har over for påstand 4 påstået afvisning. Ministeriet har protesteret mod den subsidiære hjemvisningspåstand, der først er nedlagt under domsforhandlingen, og har subsidiært påstået frifindelse.

Forklaringer

A har vedrørende påstand 1 forklaret, at Grundejernes Investeringsfond den 5. marts 2007 har oplyst ham om, at det bindingspligtige beløb pr. 31. december 1999 var 13.373,84 kr.

A har vedrørende påstand 2 forklaret, at han og hans ægtefælle umiddelbart efter køb af ejendommen ...2 malede alle vinduer udvendig med en tæt maling. Det har desværre medført, at fugten indefra sætter sig i vinduestræet og ikke kan komme ud. Derfor rådner træet, og ruderne punkterer. Som følge heraf er vinduernes levetid nedsat til 1/3.

Vedrørende påstand 3 har A forklaret, at han efter ekspropriationen i 1995 mistede lysten til at drive frugtplantagen, fordi ekspropriationen medførte, at plantagen blev tilgængelig fra tre sider. Der blev anlagt en lejrplads, og lejrgæsterne respekterede ikke hans ejendomsret. F.eks. benyttede de plantagen i stedet for skoven, når de skulle have forrettet deres nødtørft. Plantagen blev ikke drevet i 5 år, men nu er han og hans søn i færd med at opbygge plantagen igen, og han har også købt andre plantager. Det er det offentlige, der ved ekspropriationen har hindret ham i at drive plantagen, og derfor bør han også have fradrag for de omkostninger, han har haft ved fuldt berettiget at føre en retssag om ekspropriationen. Den oplyste omsætning for 1999 vedrører kun den "gamle" plantage.

Vedrørende påstand 4 har A forklaret, at han ikke har indsat de 6.000 kr. i den rigtige rubrik i selvangivelsen. Det fremgår imidlertid af det vedlagte regnskab, og skattevæsenet burde have opdaget fejlen og korrigeret den.

BA har forklaret, at hun er As ægtefælle. Ved overtagelsen af ejendommen ...2, malede de kun vinduerne udvendigt. Det har medført, at vinduerne rådner indefra. Lejerne har den indvendige vedligeholdelsespligt. Hverken hun eller hendes ægtefælle var opmærksomme på, at der også skulle males indvendig for at undgå fugtproblemer. Ekspropriationen i frugtplantagen medførte mange problemer, fordi plantagen nu ikke længere lå ugeneret, men var tilgængelig fra tre sider. Desuden blev der anlagt en lejrplads lige op ad plantagen. Det gav meget hærværk, og de var nødt til at foretage indhegning. Lejrgæsterne ødelagde imidlertid indhegningen og efterlod toiletpapir og mange andre ting i plantagen. Problemerne førte til, at hendes mand helt opgav at drive plantagen i en periode.

Procedure

A har til støtte for sin påstand 1 anført, at han har ret til fradrag for beløbet på de 3.632 kr., som er indbetalt til Grundejernes investeringsfond og brugt til køb af køleskabe, hvilket er en vedligeholdelsesudgift.

Til støtte for påstand 2 har han anført, at levealderen på vinduerne på grund af fejlbehandling af disse er nedsat til ca. en tredjedel, og han er derfor berettiget til fradrag for udgiften til udskiftning af vinduerne.

Til støtte for påstand 3 har han gjort gældende, at han førte ekspropriationssagen ved domstolene for at sikre plantagedriften, og de sagsomkostninger, han blev pålagt at betale til kommunen, er derfor at anse som en driftsudgift til at erhverve og sikre hans indkomst. Den omstændighed, at han ikke fik medhold i retssagen, afskærer ham ikke fra retten til at fradrage udgiften. I øvrigt følger det af grundloven, at ejendomsretten er ukrænkelig, og det vil være i strid med menneskerettighedskonventionen, hvis han ikke får fradrag for de udgifter, han afholdt for at få prøvet spørgsmålet om, hvorvidt det indgreb, der var sket i hans ejendomsret, var ulovligt.

Til støtte for påstand 4 har han anført, at skattemyndighederne har handlet ansvarspådragende ved at overse, at han ikke havde fradraget de 6.000 kr. i sin selvangivelse. Han vil medgive, at han selv bærer en - mindre - del af skylden for, at beløbet ikke blev medtaget i selvangivelsen, men beløbet stod i regnskabet, og skattemyndighederne burde som professionelle have set, at han ikke havde fradraget det i selvangivelsen og gjort ham opmærksom på dette. Da skattemyndighederne har en kontrol- og vejledningspligt, bærer de hovedansvaret for, at beløbet ikke blev indført i selvangivelsen. Der er endvidere ikke tale om et uvæsentligt beløb, og han vil derfor lide et betydeligt tab, hvis han ikke får ret til fradraget.

Skatteministeriet har til støtte for afvisningspåstanden over for As påstand i gjort gældende, at spørgsmålet om fradrag for hensættelser i Grundejernes Investeringsfond ikke er et fradrag, der har været selvangivet eller i øvrigt materielt prøvet af skattemyndighederne. Der foreligger således ikke en afgørelse herom, som er truffet af øverste administrative klageinstans, hvorfor der er tale om et "nyt spørgsmål", der kun med landsrettens tilladelse kan inddrages i retssagen, jf. skatteforvaltningslovens § 48. A har ikke godtgjort, at der er den fornødne klare sammenhæng med de spørgsmål, som er afgjort af skattemyndighederne og Landsskatteretten, og at det er undskyldeligt, at det "nye spørgsmål" først rejses under retssagen, eller at han vil lide et uforholdsmæssigt retstab, hvis "det nye" spørgsmål nægtes inddraget i retssagen. Landsretten skal derfor afvise at behandle denne del af sagen.

Til støtte for frifindelsespåstanden over for påstand 1 har Skatteministeriet gjort gældende, at udbetalingen fra Grundejernes Investeringsfond på 3.632 kr., som skete ved modregning i årets indbetaling, ikke kan fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 14 G, stk. 3. I øvrigt har A allerede fået fradrag for de 3.632 kr., idet udgiften til køleskabene er en del af det beløb på 15.934 kr., der er anført på regnskabsblanketten til Grundejernes Investeringsfond vedrørende periodens forbedringsudgifter, og hvoraf der er godkendt fradrag for ca. 11.500 kr., hvilket langt overstiger beløbet på 3.632 kr. Skatteministeriet har herudover gjort gældende, at udgifter til udskiftning af hårde hvidevarer i udlejningsejendomme ikke kan fradrages, jf. statsskattelovens § 6 modsætningsvis, og har i den forbindelse bl.a. henvist til TfS 1993.195 V.

Skatteministeriet har til støtte for sin frifindelsespåstand over for påstand 2 anført, at levetiden for trævinduer i administrativ skattepraksis er fastsat til 30 år, jf. TfS 1985.287 LSR. Da A i 1999, da vinduerne blev udskiftet, havde ejet ejendommen i seks år, har han alene ret til fradrag for vedligeholdelsesudgifter svarende til 6/30 af den afholdte udgift på 24.656 kr. svarende til 4.931 kr.

Da skatteankenævnet har anerkendt, at A kunne fradrage 7.437 kr. af udgiften på 24.656 kr. til udskiftning af vinduer, har han fået større fradrag, end han var berettiget til, og han har derfor ikke krav på yderligere fradrag. A og dennes ægtefælles forklaringer om en kortere levetid på vinduerne på grund af fejlbehandling kan ikke føre til en fravigelse af den anførte skattepraksis.

Skatteministeriet har til støtte for sin frifindelsespåstand over for påstand 3 i første række gjort gældende, at A ikke i 1999 drev frugtplantagen med en sådan intensitet, at der var tale om erhvervsmæssig virksomhed, idet han kun solgte pærer for ca. 21.000 kr. og med fradrag af udgifter til salgsprovision og emballage var der kun et overskud på ca. 15.000 kr. Skatteministeriet har i anden række gjort gældende, at A ikke har ført bevis for, at der er tale om en udgift, som han har afholdt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Stien, som den omhandlede sag vedrørte, havde ingen betydning for As mulighed for at drive frugtplantage, og udgiften til retssagen relaterer sig derfor ikke til driften af frugtplantagen. I tredje række har Skatteministeriet anført, at afholdelsen af udgifterne til retssagen skete for at sikre As anlægsformue, hvilket ikke er en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6 a. Skatteministeriet har endelig gjort gældende, at den omstændighed, at A måtte være af den opfattelse, at der er sket en krænkelse af menneskerettighedskonventionen, ikke fører til, at udgiften til retssagen skal behandles anderledes skatteretligt end det, der følger af skattelovgivningen, jf. statsskattelovens § 6, litra a, jf. U 1999.122 H og SKM2005.223.ØLR

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand om afvisning af påstand 4 gjort gældende, at det påhvilede A selv at sikre sig, at selvangivelsen var fyldestgørende og korrekt udfyldt, herunder vedrørende det ønskede fradrag, og der foreligger ikke en vejledningspligt for skattemyndighederne i den relation. Der er derfor tale om et "nyt spørgsmål", som hverken har været prøvet af skatteforvaltningen eller Landsskatteretten. Landsretten bør ikke tillade, at spørgsmålet inddrages under denne retssag, i det betingelserne i skatteforvaltningslovens § 48 ikke er opfyldt. A har ikke godtgjort den fornødne klare sammenhæng med de spørgsmål, som er afgjort af skattemyndighederne og Landsskatteretten, og det er ikke undskyldeligt, at det nye spørgsmål først rejses under retssagen. Skattemyndighederne har ikke handlet ansvarspådragende ved behandlingen af As selvangivelse, og det er i det hele hans egen skyld, at han ikke påførte fradraget i sin selvangivelse. Endvidere vil A ikke lide et uforholdsmæssigt tab, hvis det nye spørgsmål nægtes inddraget.

Landsrettens begrundelse og resultat

Vedrørende påstand 1

As påstand 1 angår i realiteten fradrag for køb af hårde hvidevarer til udlejningsejendommen ...1, og dette spørgsmål har været behandlet af Landskatteretten. Landsretten tager derfor ikke Skatteministeriets afvisningspåstand til følge.

Udbetalingen fra Grundejernes Investeringsfond på 3.632 kr., som skete ved modregning i årets indbetaling, kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens §14 G, stk. 3.

Efter praksis anses hårde hvidevarer for særlige installationer i udlejningsejendomme, og udgifter til udskiftning af hvidevarer kan derfor ikke fradrages som vedligeholdelsesudgifter, jf. statsskattelovens § 6 modsætningsvis.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse over for påstand 1 til følge.

As subsidiære påstand, der først er fremsat under domsforhandlingen i landsretten, og som Skatteministeriet har protesteret mod, tages ikke under påkendelse, idet betingelserne herfor i retsplejelovens § 363, stk. 1, ikke anses for opfyldt.

Vedrørende påstand 2

Af de grunde, der er anført af Landsskatteretten, og da de forklaringer, der er afgivet af A og BA om fejlbehandling af vinduerne ikke kan føre til andet resultat, har A ikke krav på yderligere fradrag vedrørende de udskiftede vinduer.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse over for påstand 2 til følge.

Vedrørende påstand 3

A har ikke ført bevis for, at de udgifter, han har afholdt i forbindelse med sagen vedrørende ekspropriation af en del af hans ejendom til anlæggelse af en sti, har

en sådan sammenhæng med hans indkomsterhvervelse fra frugtplantagen, at de kan anses som fradragsberettigede driftsomkostninger i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det bemærkes i den forbindelse, at den naturlejrplads, der er placeret umiddelbart nord for As ejendom, og de gener, som han og hans hustru måtte have haft i frugtplantagen fra benyttere af denne lejrplads, er uafhængig af ekspropriationen.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse over for påstand 3 til følge.

Vedrørende påstand 4

Spørgsmålet om As ret til særlig skattegodtgørelse har ikke materielt været prøvet af skatteforvaltningen eller Landskatteretten. Herefter, og da A ikke har godtgjort, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 48 for at tillade dette nye spørgsmål inddraget under retssagen er opfyldt, tager Landsretten Skatteministeriets påstand om afvisning over for påstand 4 til følge.

As subsidiære påstand, der først er fremsat under domsforhandlingen i landsretten, og som Skatteministeriet har protesteret mod, tages ikke under påkendelse, idet betingelserne herfor i retsplejelovens § 363, stk. 1, ikke anses for opfyldt.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 16.075 kr. inklusiv moms. Beløbet omfatter 10.000 kr. til udgifter til advokatbistand og 6.075 kr. til udgifter til materialesamling. Landsretten har lagt vægt på parternes påstande, sagens forløb og udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 16.075 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.