Dokumentets metadata

Lønsumsafgift - friabonnementer på avis

Et selskab, der havde leveret fri avis til medarbejdere mv., skulle ikke medregne værdien af friabonnementerne i lønsumsafgiftsgrundlaget.

Klagen skyldes, at told- og skatteregionen har anset A Avis A/S for pligtig at medregne værdien af friabonnementer for årene 1998 og 1999 i lønsumsafgiftsgrundlaget.

Det fremgår af sagen, at selskabet i årene 1997 og 1998 har leveret fri avis til 500 medarbejdere og pensionerede medarbejdere. Selskabet har ikke medtaget værdien af friabonnementerne til lønsumsafgiftsgrundlaget.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse anset selskabet for pligtig at medregne værdi af friabonnementerne. Regionen har herved henvist til, at salg af aviser er omfattet af lønsumsafgiftspligten efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, og at afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 5, er værdien af salget af aviser. Regionen har videre henvist til, at det af forslag til lov om ændring af lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor fra 1991 (L 124) fremgår af bemærkninger til § 1, nr. 8, at værdien af virksomhedens salg af aviser skal opgøres efter momslovens regler. Endvidere er henvist til, at efter momslovens § 5, stk. 1, sidestilles udtagning af varer fra virksomheden med salg, såfremt der er opnået fuld eller delvis momsfradrag ved indkøb eller fremstilling mv. af de pågældende varer, og at reglerne blandt andet gælder, når udtagning sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller personale eller til vederlagsfri anvendelse, samt at afgiftsgrundlaget for udtagne varer udgør indkøbs- eller fremstillingspris. Regionen har bemærket, at virksomheder, der sælger aviser er omfattet af momslovens almindelige regler om fradragsret.

Told- og skatteregionen har herved anført, at de nævnte bemærkninger til lovforslag L 124 indebærer, at den samlede værdi af selskabets salg af aviser tillige må indeholde værdien af udtagne varer (friabonnementer) i overensstemmelse med momslovens regler om, hvilke elementer, der indgår i værdien af det afgiftspligtige salg.

Told- og skatteregionen har i en udtalelse over for Landsskatteretten bl.a. tillige henvist til det i lovforslaget til arbejdsmarkedsbidragsloven L 118 af 9. december 1987 angivne i bemærkningerne til lovens § 7, stk. 2 og 3.

Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabet ikke er pligtig til at medregne værdien af selskabets friabonnementer til lønsumsafgiftsgrundlaget.

Repræsentanten har herved anført, at efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 5, er afgiftsgrundlaget virksomhedens salg af aviser, og at det således kun er selskabets direkte salg, der er omfattet af bestemmelsen, og at det derfor kun er værdien af dette salg, der skal betales lønsumsafgift af. Værdien er salget skal, jf. lovbemærkningerne, opgøres efter momslovens regler.

Videre har repræsentanten anført, at lovbemærkningerne vedrører hvilke værdier, der skal indgå ved opgørelsen af værdien af salget, og her skal momslovens regler bruges. Lovbemærkningerne indikerer derimod ikke, at momslovens bestemmelser skal afgøre, hvornår der er tale om et salg i lønsumsafgiftslovens forstand, hvilket formentlig ville kræve en direkte henvisning i lønsumsafgiftsloven til momsloven. Han har anført, at regionen vender tingene om, idet de lader momslovens bestemmelser regulere, hvad der skal anses som salg efter lønsumsafgiftsloven.

Endvidere har han anført, at lønsumsafgiftsloven ikke indeholder hjemmel til, at gratis uddeling af aviser skal sidestilles med salg, og at værdien af de gratis uddelte aviser skal indgå i virksomhedens lønsumsafgiftsgrundlag.

Repræsentanten har videre anført, at Told- og Skattestyrelsens Lønsumsafgiftsvejledning fra 2001 er tydelig, idet det af afsnit C.2 fremgår, at afgiftsgrundlaget for virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, er værdien af virksomhedens salg af aviser, og at til værdien medregnes såvel den indenlandske som den udenlandske omsætning. Han har dertil anført, at vejledningen således kun omhandler salg og omsætningen af dette salg.

Han har herved anført, at der efter det oplyste ikke er andre aviser, der betaler lønsumsafgift af værdien af friabonnementer eller er blevet mødt med krav om efterbetaling, hvorfor praksis på området således svarer til Told- og Skattestyrelsens vejledning.

For så vidt angår regionens henvisning til lovbemærkningerne til den oprindelige arbejdsmarkedsbidragslov har repræsentanten henvist til TfS 1998.660 TSS, hvor man vedrørende spørgsmålet om eksportsalg af aviser skal medregnes i lønsumsafgiftsgrundlaget, ikke lagde vægt på formuleringen af bemærkningerne til arbejdsmarkedsbidragsloven.

Han har bemærket, at der i arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, stk. 3, var angivet: ”Virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, skal til salget medregne værdien af salget m.v. af disse”, hvorimod der i lønsumsafgiftsloven ikke er angivet ”m.v.”

Endelig har han anført, at det forhold, at styrelsens henvisning til momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, ikke har relevans for problemstillingen.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at regionens afgørelse stadfæstes. Styrelsen har henvist til momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, hvor det fastslås, at regnskabet over salg og afgiften heraf, for hver afgiftsperiode skal omfatte samtlige leverancer af varer og ydelser, fraførsler af EU-varer fra Københavns Frihavn eller et afgiftsoplag samt udtagning af varer og ydelser. Styrelsen har dertil anført, at efter momslovens regler omfatter en virksomheds salg således også udtagning af varer og ydelser. Styrelsen har videre anført, at henset til, at det direkte i bemærkningerne til arbejdsmarkedsbidragsloven er angivet, at salget omfatter udtagning efter momslovens regler, har det været hensigten ved ændringen af lønsumsafgiftsloven, at salg af aviser efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 5, tillige skulle omfatte udtagning efter momslovens regler, jf. bemærkningerne til lovforslag L 124 af 27. november 1991. Styrelsen har anført, at der ikke er fornødent grundlag for at antage, at udtrykket salg skal fortolkes forskelligt i momslovens og lønsumsafgiftsloven.

Landsskatteretten skal udtale:

Efter lønsumsafgiftslovens (lovbekendtgørelse nr. 674 af 15. september 1999) § 1, stk. 1, betales der lønsumsafgift af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser.

Efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 5, er afgiftsgrundlaget værdien af virksomhedens salg af aviser.

Af bemærkningerne til lovforslag L 123 af 27. november 1991 (lov om ophævelse af lov om arbejdsmarkedsbidrag og om ændring af merværdiafgiftsloven (momsloven) (tillægsmoms på 3 pct.), hvor afgiftspligten for virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, blev overført fra arbejdsmarkedsbidragsloven til lønsumsafgiftsloven, fremgår:

”Endelig foreslås det at overføre virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, fra arbejdsmarkedsbidragsloven til lønsumsafgiftsloven med det hidtidige afgiftsgrundlag, dvs. værdien af avissalget og med uændret sats.”

Af bemærkningerne til lovforslag L 124 af 27. november 1991 (lov om ændring af lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor) fremgår under nr. 5:

”For virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, foreslås afgiften dog beregnet på grundlag af virksomhedens salg af aviser. Resultatet for disse virksomheder er således uændret.”

Endvidere er der under nr. 8, angivet:

”Det foreslås i stk. 5, at afgiftsgrundlaget for virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, er værdien af virksomhedens salg af aviser. Værdien opgøres efter reglerne i momsloven.”

I den nu ophævede arbejdsmarkedsbidragslovs § 7, stk. 3, var angivet:

”Virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, skal til salget medregne værdien af salget m.v. af disse”

I bemærkningerne til forslag nr. 118 af 9. december 1987 til lov om arbejdsmarkedsbidrag var angivet:

”§ 7, stk. 2 og 3, indeholder den nærmere fastlæggelse af begrebet salg m.v. efter loven. Det foreslås, at salg m.v. er den omsætning, hvoraf der betales moms efter reglerne i momsloven (§§ 11-), og at værdien af salget ligeledes skal opgøres efter reglerne i momsloven (§§ 7-10). Salget omfatter herefter de leverancer, som virksomheden fakturerer i perioden for afregning af bidrag, og varer og ydelser, der udtages til eget brug for indehaveren. (…)”

Bestemmelsen om udtagning fandtes i dagældende momslovs § 8, stk. 1.

I dagældende momslov (lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000) findes bestemmelsen om udtagning i § 5.

Det følger af momslovens § 28, stk. 1:

”For varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 1-3, er afgiftsgrundlaget indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, jf. dog stk. 3, heri ikke indbefattet afgiften efter denne lov, men medregnet andre afgifter som anført i § 27, skt. 2, nr. 1. (…)”

Henset til det angivne i bemærkningerne til lovforslag L 123 af 27. november 1991 om at overføre virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, fra arbejdsmarkedsbidragsloven til lønsumsafgiftsloven med det hidtidige afgiftsgrundlag, dvs. værdien af avissalget og med uændret sats, og det angivne i lovforslag L 124 af 27. november 1991 om, at afgiftsgrundlaget for virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, er værdien af virksomhedens salg af aviser, og at værdien opgøres efter reglerne i momsloven, sammenholdt med at det direkte i bemærkningerne til arbejdsmarkedsbidragsloven er angivet, at salget omfatter udtagning efter momslovens regler, finder Landsskatteretten, at det formentlig ved indførelse af lønsumsafgiftsloven har været hensigten, at salg af aviser efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 5, tillige skulle omfatte udtagning efter momslovens regler.

Landsskatteretten finder imidlertid, at udtrykket ”salg” ud fra en almindelig sproglig forståelse af ordet ikke i sig selv kan antages at omfatte også momslovens udtagningsbegreb. Det bemærkes herved at udtrykket ”salg” ikke benyttes i momsloven. Da bemærkningerne til lønsumsafgiftsloven vedrørende forholdet endvidere ikke findes med sikkerhed at skulle forstås således, at friabonnementer som de her omhandlede var tiltænkt at skulle indgå i afgiftsgrundlaget, finder Landsskatteretten ikke, at der i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 5, er den fornødne hjemmel til at lade en fastsat værdi af sådanne abonnementer indgå i afgiftsgrundlaget.

Der gives følgelig medhold i repræsentantens påstand.