Dokumentets dato: | 11-06-2007 |
Offentliggjort: | 11-06-2007 |
SKM-nr: | SKM2007.369.SKAT |
Journalnr.: | 07-090594 |
Referencer.: | Afskrivningsloven |
Dokumenttype: | SKAT-meddelelse |
SKAT har med virkning fra og med indkomståret 2008 foretaget en tilpasning og ajourføring af listen i Ligningsvejledningens afsnit E.C.4.4.2.1 over vejledende levetider for bygninger, hvis fysiske levetid antages at være på 25 år eller mindre, og som derfor kan afskrives med forhøjet sats, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 2.På den ny liste medtages bygninger til husdyrproduktion og visse lagerbygninger inden for landbruget, mens bygningstyper, der allerede er opført på listen, og som er indeholdt i de nævnte bygningstyper, udgår.
Efter afskrivningslovens § 17, stk. 1, kan afskrivning på bygninger foretages med en sats på indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen. Dette gælder tilsvarende for installationer, der afskrives særskilt.
Den nævnte afskrivningssats indebærer, at en bygning eller installation hurtigst kan afskrives på 20 år.
Hvis en bygning eller installation er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen, forhøjes den maksimalt tilladte afskrivningssats. jf. afskrivningslovens § 17, stk. 2. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats lig med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen eller installationen afskrives med lige store beløb over den anslåede levetid.
I Ligningsvejledningens afsnit E.C.4.4.2.1 har SKAT dels opstillet en liste med vejledende levetider for bygninger, dels en liste med vejledende levetider for installationer. Konsekvensen af at der i Ligningsvejledningen anføres en vejledende levetid for en bestemt type bygning eller installation (i Ligningsvejledningen benævnt "antagelig levetid") er, at det ved ligningen som udgangspunkt antages, at den fysiske levetid for en bygning eller installation af den pågældende type svarer til det angivne åremål. Hvis SKAT finder, at dette udgangspunkt pga. konkrete omstændigheder bør fraviges, påhviler det SKAT at godtgøre, at der er grundlag herfor.
Henset til udviklingen i landbruget siden 1990-1995 med ændrede byggemåder, vedligeholdelsesprincipper og driftsformer har SKAT besluttet at foretage følgende tilføjelser til listen i Ligningsvejledningen over vejledende levetider for bygninger:
I konsekvens heraf vil følgende bygningstyper udgå af listen, da de er indeholdt i de ovenfor nævnte bygningstyper:
De nye vejledende levetider har virkning fra og med indkomståret 2008.