Dokumentets dato: | 27-03-2007 |
Offentliggjort: | 14-06-2007 |
SKM-nr: | SKM2007.382.LSR |
Journalnr.: | 2-2-1859-0184 |
Referencer.: | Fondsbeskatningsloven Selskabsskatteloven |
Dokumenttype: | Kendelse |
En fonds uddeling af ejendomme og provenu fra salg af ejendomme til selskaber ejet af fonden ansås for at ske til fyldestgørelse af fondens vedtægtsmæssige formål og var dermed omfattet af fradragsretten i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2.
Klagen vedrører skattecentrets bindende svar vedrørende en fonds uddeling af ejendomme og provenu fra salg af ejendomme til selskaber ejet af fonden.
Landsskatterettens afgørelse
Spørgsmålene til skattecentret var følgende:
Skattecentret har svaret:
Spørgsmålene besvares med samme svar, som der blev givet ved bindende svar af 28. december 2005, idet der er tale om en genfremsættelse af spørgsmål, der allerede er taget stilling til.
Ved bindende svar af 28. december 2005 havde Skatterådet besvaret følgende spørgsmål:
Således:
Nej, jf. nedenfor
Nej, jf. nedenfor
Landsskatteretten ændrer besvarelsen af både spørgsmål 1 og 2 til Ja.
Sagens oplysninger
Af fondens fundats af 29. september 1995 med ændring af 29. oktober 2003 fremgår blandt andet:
"I. Fondens navn, grundlag og hjemsted
§ 1.
Fondens navn er “A".
Fondens hjemsted og fondsbestyrelsens sæde er X.
Fonden er oprettet af forlagsboghandler D, som den 31. december 1953 til fonden overdrog C og B med samtlige de til virksomheden knyttede rettigheder samt ejendommen Y, og ejendommen Z. Af sidst anførte ejendom, som er opdelt i ejerlejligheder, ejer Fonden ejerlejlighed nr. 1 og 5.
II. Fondens formål
§ 2.
Fondens formål er at fortsætte den i § 1 nævnte forlags- og boghandlervirksomhed og dermed beslægtede virksomheder i samme ånd som hidtil og efter de hidtidige linier og principper og at yde støtte til de i § 3 nævnte formål. Forlagsvirksomheden skal således fortsat fortrinsvis udgive videnskabelige værker og tidsskrifter, populærvidenskabelig litteratur, undervisningsbøger, kunstbøger samt kirkelig litteratur og dermed virke til støtte og gavn for dansk kulturliv. Virksomhederne skal drives og videreudvikles inden for de til enhver tid gældende økonomiske og markedsmæssige betingelser.
§ 3.
Fondens årlige overskud efter henlæggelser i henhold til § 7 skal for to tredjedels vedkommende efter fondsbestyrelsens skøn anvendes dels til videnskabelige og andre kulturelle formål, herunder navnlig til understøttelse af videnskabsmænd - enten til udarbejdelse eller til udgivelse af videnskabelige publikationer eller som anerkendelse af et særligt fremragende videnskabeligt arbejde - dels til uformuende studerende ved højere læreanstalter, særligt som støtte til at udarbejde eller udgive særligt kvalificerede arbejder. En tredjedel af overskuddet skal efter fondsbestyrelsens skøn udbetales til kirkelige institutioner og foreninger. De nærmere regler herom fastsættes af fondsbestyrelsen.
§ 4.
Efter fondsbestyrelsens skøn kan overskud overføres fra år til år under hensyn særligt til forskelle i de indkomne ansøgninger om støtte og variationer i resultaterne ved virksomhedernes drift, således at der eventuelt foretages henlæggelser med henblik herpå.
III. Fondens struktur
§ 5.
Fondsbestyrelsen kan bestemme, at fondens virksomheder udøves gennem selskaber, som helt eller delvist ejes af fonden."
Fondens aktiviteter har siden oprettelsen bestået i at drive forlagsvirksomhed og boghandel. Herudover har fonden haft indtægter ved udleje af fondens ejendomme.
Indtil 1993 blev aktiviteterne drevet dels i fondens regi, dels i selvstændige aktie- og anpartsselskaber, hvilket blandt andet var en konsekvens af foretagne opkøb af boghandler- og forlagsvirksomheder. I 1993 blev koncernstrukturen forenklet gennem en skattepligtig spaltning. Herefter har fonden været 100 % ejer af E A/S, der har været 100 % ejer af B A/S og C A/S. De to sidstnævnte selskaber har drevet henholdsvis boghandlervirksomheden og forlagsvirksomheden, mens fonden fortsat har ejet ejendommene.
Skattecentrets afgørelse
De stillede spørgsmål 1 og 2 er begge besvaret med Nej.
Tilføjelsen til de oprindelige spørgsmål om, at det er en betingelse for uddeling, at formålet med uddeling er at styrke det modtagende selskabs virksomhed, medfører ikke nogen realitetsændring af spørgsmålene.
Der er henvist til begrundelsen i det bindende svar af 28. december 2005, hvoraf fremgår:
"I medfør af fondsbeskatningslovens § 4 stk. 2, kan fonden få fradrag for uddelinger, som sker til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.
Ved uddelinger forstås ydelser, som fonden afholder med henblik på at realisere de formål, der fremgår af vedtægterne.
Fonde kan både foretage eksterne og interne uddelinger.
Ved eksterne uddelinger forstås eks. legater, stipendier eller ydelser til formål, som fonden ikke selv udfører. Eksterne uddelinger beskrives i Ligningsvejledningen afsnit S.H.16.2 , som en fonds vedtægtsmæssige anvendelse af nettoindkomsten, der sker uden forventning om en modydelse.
Ved interne uddelinger forstås f.eks. udgifter til forbedring eller udvidelse af en stiftelses bygninger, en forskningsfonds udgifter til forskning i eget regi eller et museums indkøbs til egen udstillinger. Ved interne uddelinger påregner fondens således en modydelse bestående af et aktiv (en forskningsindsats, en forbedring, en kunstgenstand etc.) som fonden har en vedtægtsmæssig adgang eller forpligtigelse til at erhverve.
Ligningsrådet har i bindende forhåndsbesked af 16. december 2003 (SKM2004.72.LR ) fastslået, at “interne uddelinger" alene kan fradrages i medfør af fondsbeskatningslovens § 4 stk. 1, det vil sige, i det omfang der er tale om en almenvelgørende eller almennyttig uddeling.
Uddelinger skal bl.a. afgrænses overfor rene formuedispositioner, der foretages uden tilknytning til fonden formål, men som alene tjener placering af frie midler.
I relation til sondringen mellem interne uddelinger og formueplacering anfører daværende fuldmægtig i Skatteministeriet, nuværende departementschef, Peter Loft i TfS 1987.58, “…at interne uddelinger ofte vil have stor lighed med formueplaceringer En fonds investering af årets indtægter eller likvid formue i f.eks. aktier eller obligationer er uden skattemæssig relevans. Ofte vil det i fondens vedtægter være et formål blandt flere f.eks. at investere i stifterens aktieselskab eller lign. formueplaceringen kan således nok være vedtægtsmæssig, men fonden kan ikke siges at varetage et formål uden for fonden. Af den grund er der heller ikke tale om en uddeling."
På baggrund af ordlyden af fondens fundats, er det skatteforvaltningens opfattelse, at fonden er forpligtet til at videreføre den til fonden overdragne forlags- og boghandlervirksomhed.
Det er imidlertid skatteforvaltningens opfattelse, at fondens eventuelle investering i/overførsel af midler eller aktiver til det af fonden 100 % ejede datterselskabet eller dettes datterselskab er at betragte som en vedtægtsmæssig formueplacering.
Ved overførsel af midler eller aktiver til datterselskabet eller dettes datterselskab varetager fonden således ikke et formål uden for fonden, hvorfor der ikke kan være tale om en uddeling, jf. ovenstående definition af en uddeling.
Det er derfor skatteforvaltningens konklusion, at en overførsel af et provenu ved salg af fondens ejendomme eller overførsel af selve ejendommene til datterselskabet eller dettes datterselskab ikke kan fradrages ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst som en uddeling i medfør af fondsbeskatningslovens § 4 stk. 2.
At fonden ikke har mulighed for at uddele fondens overskud, herunder overskud ved salg af ejendommene, til de af fonden drevne virksomheder understøttes endvidere af, at det direkte i fundatsens § 3 fremgår, hvorledes overskuddet skal fordeles med henholdsvis 2/3-dele til videnskabelige/kulturelle formål og med 1/3-del til kirkelige formål.
Ingen del af fondens midler skal i henhold til fundatsens anvendes til uddeling til de af fondens drevne selskaber.
Afslutningsvist skal skatteforvaltningen henlede opmærksomheden på, at fondens ejendomme hidtil har udgjort en del af fondens grundkapital.
I henhold til § 11 i lov om erhvervsdrivende fonde kræver nedsættelse af grundkapitalen fondsmyndighedens samtykke."
Fondens påstand og argumenter
Fondens repræsentant har nedlagt påstand om, at besvarelsen af både spørgsmål 1 og 2 ændres til Ja.
I henhold til fundatsens § 2 er fondens formål at fortsætte den overdragne forlags- og boghandlervirksomhed og dermed beslægtede virksomheder i samme ånd som hidtil og efter de hidtidige linjer og principper og yde støtte til de i fundatsens § 3 nævnte formål. I fundatsens § 2 er det endvidere præciseret, at forlagsvirksomheden fortsat fortrinsvis skal udgive videnskabelige værker og tidsskrifter, populærvidenskabelig litteratur, undervisningsbøger, kunstbøger samt kirkelig litteratur og derved virke til støtte og gavn for dansk kulturliv. Afslutningsvis er det anført, at virksomhederne skal drives og videreudvikles inden for de til enhver tid gældende økonomiske og markedsmæssige betingelser.
I henhold til fundatsens § 3 skal fondens eventuelle overskud efter rimelige henlæggelser til konsolidering af fondens virksomheder anvendes til støtte af videnskabelige/kulturelle formål samt til kirkelige formål efter fondsbestyrelsens nærmere bestemmelser.
Som i landene omkring Danmark er der på det danske bogmarked sket en konsolidering og en koncentration på færre og større koncerner. I Danmark er denne koncentration primært sket på forlagssiden, hvor de største aktører er koncernerne F, G, H og I. Gennem de senere år er bogbranchen i et vist omfang blevet liberaliseret blandt andet med bortfald af boghandlernes eneret på salg af bøger og forlagenes valgfrihed om fast eller vejledende pris på bøger. I de kommende år forventes en yderligere liberalisering af handelsvilkårene for bøger i Danmark - herunder forventeligt en friere prisdannelse - og dermed en skærpet konkurrencesituation i forhold til supermarkeder og andre aktører. I denne forventede udvikling vurderes mindre boghandler at blive økonomisk pressede. Den økonomiske og markedsmæssige udvikling for bogbranchen betyder, at boghandlerleddet vil konsolidere sig på færre og større aktører, således som det allerede er set på forlagssiden, for derigennem at opnå et rimeligt indtjeningsniveau.
Forlaget er i dag et mindre forlag med en årlig omsætning på 13-15 mio. kr. Boghandlerkæden vurderes at være i en gunstig position for at drive en konsolidering af det danske boghandlerled. Fondsbestyrelsen vurderer det som meget risikabelt for boghandlervirksomhedens langsigtede overlevelse at stå uden for den igangværende konsolidering af boghandlerleddet. Fondsbestyrelsen har derfor besluttet at finde en løsning til at forbedre boghandlervirksomhedens økonomiske grundlag, således at B A/S er rustet til at foretage opkøb mv. Såfremt fonden fortsat skal være eneejer af koncernen, er den eneste mulighed for konsolidering af B A/S uddelinger fra fonden.
I henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, kan visse fonde foretage fradrag for uddelinger, såfremt uddelingerne sker til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtager af uddelingerne er skattepligtig heraf.
Af ligningsvejledningen 2006 afsnit S.H.16.2 fremgår, at fonde både kan foretage eksterne og interne uddelinger. Ved eksterne uddelinger forstås f.eks. legater, stipendier eller ydelser til formål, som fonden ikke selv udfører. Eksterne uddelinger kan beskrives som fondes vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, der sker uden forventning om en modydelse. Ved interne uddelinger forstås f.eks. udgifter til forbedring eller udvidelse af en stiftelses bygninger, en forskningsfonds udgifter til forskning i eget regi eller et museums indkøb til egne udstillinger. Ved interne uddelinger påregner fonden således en modydelse bestående af et aktiv (en forskningsindsats, en forbedring, en kunstgenstand etc.), som fonden har en vedtægtsmæssig adgang eller forpligtelse til at erhverve. Ved afgørelsen af, hvorledes en given udgift skattemæssigt skal behandles, er det nødvendigt at afgøre, om en udgift er fradragsberettiget, og efter hvilke regler udgiften i givet fald skal fradrages. Almindelige forbedringer af en bygning, som tilhører en fond eller en forening, kan ikke anses for en uddeling, medmindre fondens formål ifølge vedtægterne netop er at drive og vedligeholde bygningen. Rene formuedispositioner, der foretages uden tilknytning til fondens eller foreningen formål, men som alene tjener som placering af frie midler i f.eks. aktier, obligationer m.v. eller fast ejendom, ændrer ikke fondens eller foreningen status og kvalificerer derfor ikke til fradrag hverken som driftsomkostning eller uddeling.
Landsskatteretten har i en kendelse offentliggjort i SKM2005.188.LSR taget stilling til, om en fond kunne foretage fradrag for udgifter til forbedring af de af fonden ejede ejendomme. Ligningsrådet kunne ikke anerkende et sådant fradrag. Landsskatteretten stadfæstede svaret med henvisning til, at betingelsen i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, ikke var opfyldt, da modtageren af uddelingen ikke ville være skattepligtig af uddelingen.
Den virksomhed, der blev indskudt i fonden i 1953, var en af branchens førende virksomheder. Fondsbestyrelsen finder ikke, at B A/S og C A/S, der i dag driver virksomheden, i fremtiden vil kunne opretholde selskabernes positioner i branchen uden yderligere økonomisk konsolidering.
Det er fondsbestyrelsens opfattelse, at tilførslen af midler til B A/S og/eller C A/S fra fonden foreningsretligt ligger inden for fondens formål. Da uddelingen sker af fondens grundkapital, vil fondsmyndighedernes samtykke dog skulle indhentes, forinden et eventuelt salg af ejendommene kan finde sted.
Tilførelse af midler til B A/S og/eller C A/S er ikke en ren formuedisposition, der foretages uden tilknytning til fondens formål. Tilførelsen sker netop for at sikre den i 1953 indskudte virksomheds fremtid.
Tilførelse af kapital til B A/S og/eller C A/S, som ikke sker ved optagelse af lån eller kapitalforhøjelser, er skattepligtig for selskaberne, jf. selskabsskattelovens § 8.
Da uddelingen dels ligger inden for fondens erklærede formål, dels er skattepligtig for modtagerne, er betingelserne i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, opfyldt, og svarene på de stillede spørgsmål 1 og 2 bør derfor ændres fra Nej til Ja.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
I henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, kan visse fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger, der sker til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtageren af uddelingerne er skattepligtige heraf i henhold nærmere angivne bestemmelser - herunder selskabsskattelovens § 1.
Ifølge fondens fundats § 2 er fondens formål at fortsætte den ved oprettelsen overdragne forlags- og boghandlervirksomhed samt at yde støtte til formål som nævnt i fundatsens § 3. Ifølge fundatsens § 5 kan fondens virksomheder udøves gennem selskaber, som helt eller delvist ejes af fonden. B A/S og C A/S ejes af fonden og driver den i fundatsens § 2 nævnte forlags- og boghandlervirksomhed. De påtænkte uddelinger til B A/S og C A/S må herefter anses at ske til støtte af forlags- og boghandlervirksomheden og dermed til fyldestgørelse af et af fondens vedtægtsmæssige formål.
Da B A/S og/eller C A/S endvidere er skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens § 1, anses de påtænkte uddelinger for omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2.
Besvarelsen af både spørgsmål 1 og 2 ændres til Ja.