Dokumentets metadata

Renteswap anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed

En skatteyder påtænkte at købe en udlejningsejendom, der blandt andet skulle finansieres med et fastforrentet 4 pct. obligationslån med afdragsfrihed. Samtidigt indgås en swapaftale med en bank, hvorefter skatteyderen fra banken modtager 2,85 pct. af hovedstolen i fast rente i danske kroner, men skal betale 0,99 pct. af hovedstolen i variabel rente i schweizer franc. Swapaftalens hovedstol er den samme som obligationslånets hovedstol.Skatterådet fandt, at formålet med swappen var at få en lavere renteudgift, idet låneoptagelse normalt er billigere i Schweiz end i Danmark, og Skatterådet bemærkede, at swapaftalens hovedstol udgjorde samme beløb som det oprindelige obligationslån. Skatterådet fandt derfor, at swapaftalen havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Tab på swapaftalen kan derfor fratrækkes direkte i den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 32 stk. 1, sidste punktum.

Kan tab på swapaftale fratrækkes direkte i den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 32 stk. 1, sidste punktum?

Svar

Ja.

Ifølge anmodningen om bindende svar påtænker spørgeren at købe en udlejningsejendom til 8,1 mio.kr. Købet finansieres blandt andet med et fastforrentet 4% obligationslån på ca. 6,7 mio.kr. med afdragsfrihed.

Samtidigt indgås en swapaftale med en bank. Swapaftalen har en "hovedstol" på ligeledes 6,7 mio.kr. og en løbetid på 5 år.

Ifølge swapaftalen modtager spørgeren fra banken 2,85 pct. af hovedstolen i fast rente i danske kroner. Til gengæld skal spørgeren til banken betale 0,99 pct. af hovedstolen i variabel rente i schweizer franc.

Swappen giver således i udgangssituationen et overskud på 2,85 - 0,99 pct. af 6,7 mio.kr. = ca.125.000 kr. årligt.

Swappen kan imidlertid resultere i et negativt resultat, såfremt renten i Schweiz eller kursen på schweizer franc stiger. Hvis f.eks. renten i Schweiz stiger til 3 pct., vil swappen ved uændret valutakurs give et tab på 2,85 - 3,00 pct. af 6,7 mio.kr. = ca. 10.000 kr.

Spørgsmålet er herefter, om dette tab kan fratrækkes direkte i indkomsten som følge af, at kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, jf. kursgevinstlovens § 32 stk. 1 sidste punkt, eller om tabet kun kan anvendes til modregning i tilsvarende gevinster, jf. kursgevinstlovens 32 stk. 2 og 3.

Spørgeren har fremført, at swappen er med til at nedbringe finansieringsudgifterne på ejendommen og dermed gøre købet og den efterfølgende udlejning af ejendommen til en bedre forretning. Såfremt renten i Schweiz stiger, vil fordelen imidlertid blive formindsket eller helt forsvinde. Spørgeren har fremført, at renten i Schweiz og Danmark følger hinanden. Ved stigende rente i Danmark vil kursen på de fastforrentede 4% realkredit obligationer falde, hvilket giver mulighed for at omlægge lånet og nedbringe gælden i ejendommen. Dette vil ligeledes medvirke til at gøre udlejningsvirksomheden til en bedre forretning.

Der byttes ikke hovedstol ved swappens indgåelse, selv om man kan sige, at banken skylder spørgeren 6,7 mio.kr., mod at spørgeren skylder banken f.eks. ca. 1.400.000 schweizer franc á f.eks. kurs 4,83 = ca. 6,7 mio.kr. Der byttes imidlertid hovedstol i forbindelse med swappens udløb efter 5 år i den forstand, at spørgeren får 6,7 mio.kr. mod at give banken 1,4 mio. schweizer franc. Er schweizer francen på det tidspunkt steget til kurs 4,90, kræver det således en tilbagebetaling til banken på 6.860.000 kr. Dette vil give et tab på 160.000 kr. Der sker ikke direkte bytning af hovedstol ved udløbet, men differencen afregnes blot mellem banken og spørgeren.

X Kommune har i et bindende ligningssvar af 19.5.2005 meddelt, at den påtænkte renteswap ikke vil have tilknytning til spørgerens erhvervsmæssige virksomhed. Det er lagt til grund, at spørgeren påtænkte at optage et fastforrentet realkreditlån i danske kroner til finansiering af ejendomskøbet. Når lånet var afregnet, var der derfor ingen uafdækket risiko, da spørgeren kendte tilbagebetalingsforløbet.

Skatterådet har imidlertid i en afgørelse af 20.6.2006 (SKM2006.451.SR ) statueret, at de i den sag omhandlede renteswaps måtte anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Spørgeren har tilkendegivet, at han anser det for givet, at swappen er en finansiel kontrakt, omfattet af kursgevinstlovens kapitel 6 (§§ 29-33). Spørgeren har i den forbindelse henvist til den kommenterede kursgevinstlov af Jan Børjesson m.fl., 2. udgave side 411, med hensyn til definition af en swapaftale.

Spørgeren har fremført, at et tab - såfremt der ikke er tale om en finansiel kontrakt - vil være fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst, idet der i så fald ville være tale om to uafhængige lån, hvor renteindtægten er skattepligtig og renteudgiften er fradragsberettiget, ligesom tab på gæld i fremmed valuta vil være fradragsberettiget efter kursgevinstlovens § 23.

Spørgeren har oplyst, at X Kommune i et bindende ligningssvar af 19.5.2005 har meddelt, at man ikke fandt at swapaftalen havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Spørgeren har imidlertid fremført, at Skatterådets afgørelse af 20.6.2006 (SKM2006.451.SR ) stiller X Kommunes afgørelse i et andet lys, idet det i den sag blev konkluderet, at en swapaftale, knyttet til lån i en udlejningsejendom, havde tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Spørgeren har tilkendegivet, at han herefter er i tvivl, og at spørgsmålet efter hans opfattelse er af principiel karakter.

Vedr. spørgsmålet om, hvorvidt de indgåede swapaftaler er omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter

En swap er en ubetinget gensidig forpligtelse mellem to parter om bytte af f.eks. rente på to (reelle eller fiktive) lån eller fordringer.

Det er de enkelte elementer i en swapaftale, der beskattes, og ikke swapaftalen som sådan, jf. SKATs ligningsvejledning 2007-1 afsnit A.D.2.18.2.

En renteswap er en aftale mellem to parter om at bytte betalingsstrømme i en given periode på forud fastsatte vilkår. Betalingerne er bestemt ud fra en hypotetisk hovedstol, samt faste eller variable rentesatser.

Indgår der i en swap elementer i form af terminskontrakter eller aftaler om købe- eller salgsretter, sker beskatningen efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 29 stk. 1. Det må derfor ved en konkret vurdering af aftalen afgøres, om reglerne for finansielle kontrakter skal anvendes i forhold til swapaftalen eller enkelte elementer i denne.

Det fremgår ikke udtrykkeligt af ligningsvejledningen, om swapaftaler som de omhandlede er omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 29 stk. 1, eller ej. Landsskatteretten har derimod i kendelse af 22.11.1996 statueret, at den i den sag omhandlede renteswap måtte anses som terminskontrakter. I den sag skulle der ikke ske udveksling af hovedstole, og den løbende afregning skulle ske ved differenceafregning.

Landsskatteretten har i en ikke-offentliggjort kendelse af 29.6.2001 statueret, at en renteswapaftale måtte anses for at være en terminskontrakt med to modsatrettede terminsaftaler om optagelse af lån, hvor det ene lån var med fast rente og det andet lån var med variabel rente. Renteswapaftalen blev indgået til dækning af renterisikoen i forbindelse med optagelsen af et 20-årigt kreditforeningslån i en erhvervsmæssig udlejningsejendom.

Skatterådet har i afgørelse af 20.6.2006 (SKM2006.451.SR ) fundet, at de i den sag omhandlede renteswaps var omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Den pågældende skatteyder, der drev selvstændig virksomhed i byggebranchen, havde for at modvirke risikoen for en rentestigning indgået en renteswap, der gik ud på, at skatteyderen modtog en variabel rente og betalte en fast aftalt rente. Den pågældende skatteyder ønskede nu at indgå en modswap, hvorefter han skulle betale en variabel rente og modtage en fast aftalt rente.

Bemærkningerne til det første lovforslag, der indeholdt regler om den skattemæssige behandling af finansielle kontrakter (L 6, fremsat den 27.12.1990 og gennemført som lov nr. 394 af 6.6.1991), indeholder ingen fortolkningsbidrag vedrørende beskatning af renteswaps.

I bemærkningerne til lovforslaget om en ny kursgevinstlov (L 194, fremsat den 13.3.1997 og gennemført som lov nr. 439 af 10.6.1997) er det anført, at der som udgangspunkt ikke sker ændringer i hovedafgrænsningen af de kontrakter, der beskattes efter reglerne i kursgevinstloven.

I Optionsudvalgets betænkning om beskatning af finansielle instrumenter (betænkning nr. 1139 af juni 1988) er der i kapitel VII, afsnit 3, anført en afgrænsning af de finansielle instrumenter, der skulle være omfattet af de nye regler, og de kontrakter, der ikke skulle være omfattet af de nye regler. Swapaftaler er ikke nævnt i opremsningerne. På side 184 er det imidlertid anført, at reglerne skal anvendes på andre finansielle instrumenter, som er sammensat af de ovennævnte terminskontrakter, og det fremgår udtrykkeligt, at dette vil være tilfældet for mange swap-aftaler. Det fremgår dog, at det vil afhænge af en konkret vurdering.

I bogen "Kursgevinstloven" fra juli 1992, skrevet af Kjeld Bergenfelt & Søren Rasmussen, er det i afsnit 7.3.2. anført, at en swap ikke er noget entydigt begreb, at en swap grundlæggende går ud på, at to parter "bytter" forpligtelser til at betale for eksempel renter på lån, de hver især har optaget, at en sådan swapaftale ikke er reguleret af de vedtagne regler, at det fortsat er uafklaret, hvilke skattemæssige konsekvenser aftalen har, men at andre aftaler, der også benævnes swaps, har et sådant indhold, at de nye regler finder anvendelse.

I bogen "Håndbog i finansielle instrumenter" fra 1991, skrevet af Kim Füchsel, Preben Sunke, Jens Drejer og Hanne Søgaard Hansen, er det i afsnit 10 anført, at de i 1991 indførte regler i kursgevinstloven kun gælder for de kontrakter, der er direkte nævnt i kursgevinstloven, d.v.s. terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter. Kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter gælder derimod ikke for andre former for finansielle kontrakter som f.eks. swaps. Ifølge samme bogs afsnit 10.1 har skatteministeren oplyst, at swaps som hovedregel falder udenfor kursgevinstlovens regler, idet der typisk hverken er tale om en salgsret, en køberet eller en terminskontrakt. Det fremgår dog også, at swapbegrebet ikke er entydigt, og at skatteministeren på den baggrund fandt det mest hensigtsmæssigt at lade en konkret vurdering afgøre, om kursgevinstlovens regler for beskatning af finansielle kontrakter skal anvendes på swappen som sådan, eller kun på enkelte af elementerne i swappen.

I samme bog afsnit 13.9.2 er det anført, at swaps som hovedregel falder udenfor kursgevinstlovens regler for beskatning af finansielle kontrakter. Det skyldes, at en swapaftale typisk hverken er en salgsret, en køberet eller en terminskontrakt. Det fremgår dog også, at selv med et nøje kendskab til en konkret aftale er den skattemæssige behandling forbundet med betydelig usikkerhed. Er swappen ikke omfattet af reglerne i kursgevinstloven, kan der blive tale om beskatning efter statsskattelovens §§ 4-6, beskatning som renter efter statsskattelovens §§ 4 e og 6 e, eller beskatning som løbende ydelser efter ligningslovens § 12 stk. 8 (nu ligningslovens § 12 B).

Ifølge bogen "Kursgevinstloven", 2. udgave, skrevet af Jan Børjesson, Anders Oreby Hansen & Henrik Peytz, side 412 er det anført, at det ved en konkret vurdering må afgøres, om og hvorledes reglerne for finansielle kontrakter skal anvendes i forhold til swapaftalen og/eller enkelte elementer i denne. Afgørende ved denne vurdering er, i hvilket omfang der foreligger en køberet, en salgsret eller en terminskontrakt i swapaftalen. Det fremgår, at aftalerne i en række tilfælde er anset for finansielle kontrakter.

I samme bog side 420 er det anført, at en swapaftale som udgangspunkt er omfattet af kursgevinstlovens § 29, idet aftalen ofte består af delelementer, der hver for sig opfylder betingelserne for at være en finansiel kontrakt. Pengestrømmene under en renteswap består alene af de løbende rentebetalinger, og der foretages typisk nettoafregning, såfremt de faste og variable betalinger forfalder på samme betalingsdage. En renteswap kan aftales med en konstant hovedstol i hele swappens løbetid, eller med en hovedstol, der afdrages/nedskrives.

Efter en samlet vurdering af samtlige foreliggende oplysninger skønnes de omhandlede renteswaps reelt at måtte anses som terminsaftaler, jf. ovennævnte landsskatteretskendelser af 22.11.1996 og 29.6.2001 samt Skatterådets afgørelse af 20.6.2006. Renteswapaftalerne anses derfor for omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter.

Vedr. spørgsmålet om, hvorvidt de indgåede swapaftaler har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed

Ifølge SKATs ligningsvejledning 2007-1 afsnit A.D.2.18.4 må det afgøres ud fra en konkret vurdering, om der foreligger erhvervsmæssig tilknytning. Det fremgår, at eksempelvis en valutaterminskontrakt, der er indgået til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, såfremt kontrakten afdækker en reel underliggende risiko i forbindelse med en faktisk betalingsforpligtelse i relation til lånet.

Ved Højesterets dom af 27.8.1998 blev valutaterminsforretninger ikke anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Den pågældende skatteyder havde oprettet et enkeltmandsfirma inden for bogføring, regnskab og skatterådgivning, og havde indenfor en ramme på 20 mio.kr. foretaget 62 valutaterminsforretninger. Henset til valutaterminsforretningernes antal og karakter fandtes det ikke godtgjort, at forretningerne havde haft tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Ved Landsskatterettens kendelse af 8.2.1999 og Vestre Landsrets dom af 23.6.2003 (SKM2003.309.VLR ) blev futures-kontrakter for (2 forskellige) svineproducenter anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. De omhandlede futures-kontrakter var indgået for at prissikre produktionen.

Landsskatteretten har i den ovennævnte kendelse af 29.6.2001 anset renteswap-aftalen for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Renteswapaftalen var indgået til dækning af renterisikoen i forbindelse med optagelsen af et 20-årigt kreditforeningslån i en erhvervsmæssig udlejningsejendom.

Ved Ligningsrådets afgørelse af 19.3.2002 (SKM2002.346.LR ) blev den pågældende skatteyder anset for berettiget til direkte fradrag for tab på finansielle kontrakter. Den pågældende skatteyder blev imidlertid anset for næringsdrivende med handel med finansielle kontrakter.

Ved Skatterådets afgørelse af 20.6.2006 (SKM2006.451.SR ) blev en renteswap og en modswap anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Den oprindelige renteswap var indgået for at modvirke en rentestigning på kreditforeningslån, der havde tilknytning til skatteyderens erhvervsvirksomhed. Den nye renteswap (modswappen) blev derfor også anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Det lån, der i nærværende sag skal finansiere udlejningsejendommen, har imidlertid fast rente. Renteswappen skal således hverken prissikre en produktion eller modvirke en rentestigning på et lån. Nærværende sag adskiller sig derved afgørende fra de af ovennævnte afgørelser, hvor en renteswap blev anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, herunder Skatterådets afgørelse af 20.6.2006.

Renteswappen ses heller ikke på anden måde at have tilknytning til spørgerens erhvervsmæssige virksomhed.

Renteswappen må herefter anses som en selvstændig transaktion, der ikke kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Konklusion

Det indstilles derfor, at swapaftalerne anses for omfattet af kursgevinstlovens regler i §§ 29-33 om finansielle kontrakter, men at swapaftalerne ikke anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Tab på swapaftalerne kan derfor ikke fradrages direkte i henhold til kursgevinstlovens § 32 stk. 1 sidste punktum, men kan alene anvendes til modregning i tilsvarende gevinster efter reglerne i kursgevinstlovens § 32 stk. 2 og 3.

Det stillede spørgsmål indstilles således besvaret med "Nej".

Ovenstående sagsfremstilling er den 16. februar 2007 udsendt til spørgeren, der ikke har fremført bemærkninger vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt swapaftalen er omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Spørgeren har i brev af 28. februar 2007 fremført følgende bemærkninger vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt swapaftalen har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed:

Spørgeren har fremført, at han før offentliggørelsen af Skatterådets afgørelse i SKM2006.451.SR var kommet til samme konklusion som anført ovenfor, men at den nævnte afgørelse bringer ham i alvorlig tvivl.

Spørgeren har fremført, at den skatteretlige doktrin vel kan koges ned til, at hvis swappen anvendes til at afdække en risiko på gældssiden (vedrørende en erhvervsmæssig virksomhed), så har swappen tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Det gælder f.eks., hvis gælden i virksomheden er variabelt forrentet, og swappen anvendes til at sikre fast forrentning.

Anvendes swappen i stedet til at ændre en fast forrentning på gældssiden til en variabel forrentning, så har swappen ikke tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Finansielle kontrakter, der bringer en erhvervsdrivende fra en usikker havn til en fast havn, har således erhvervsmæssig tilknytning. Finansielle kontrakter, der bringer en erhvervsdrivende fra en fast havn til en usikker havn, har derimod nærmere spekulativ karakter og dermed ikke tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Spørgeren har imidlertid fremført, at Skatterådet i SKM2006.451.SR godkendte, at en swapaftale, der bragte en erhvervsdrivende fra en fast havn til en usikker havn, blev anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, og at denne afgørelse synes at være et opgør med den skatteretlige doktrin på området. I den sag havde skatteyderen som udgangspunkt en usikker havn i form af variabelt forrentede obligationslån. For at sikre sig mod dette havde skatteyderen indgået en swapaftale, der bragte ham i sikker havn (med fast forrentning). Denne swapaftale fandtes helt i tråd med ovenstående at have tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Det interessante var imidlertid den efterfølgende modswap, der bragte den pågældende skatteyder tilbage fra fast havn til usikker havn. Modswappen skulle således ikke afdække en risiko på gældssiden. Skatterådet fandt, at når den første swapaftale havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, måtte modswappen også anses at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Spørgeren har fremført, at enten har Skatterådet med SKM2006.451.SR brudt med den skatteretlige doktrin på området, eller også har Skatterådet slået fast, at swapaftaler skal vurderes i den sammenhæng, de samlet set indgår i ved vurderingen af, om der er tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Spørgeren har fremført, at hvis det første er tilfældet, må swapaftalen også i spørgerens sag anses at have tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Spørgeren har videre fremført, at hvis det sidste er tilfældet, må det medføre, at swapaftaler ikke skal vurderes enkeltvis, men i den sammenhæng, de indgår. Det vil medføre, at en isoleret vurdering af den enkelte swapaftale, herunder om den skal modvirke en eventuel rentestigning, ikke er tilstrækkeligt, og at det afgørende er sammenhængen, som swappen indgår i.

Spørgeren har fremført, at den af ham påtænkte swapaftale er en god forretningsmæssig foranstaltning i den sammenhæng, som den indgår i. Spørgeren har bemærket, at swappen isoleret set ikke er interessant set fra et erhvervsmæssigt perspektiv, idet swappen isoleret set vil være en ren spekulationsforretning. Det interessante er imidlertid den sammenhæng, swappen indgår i.

Spørgeren har fremført, at swappen vil sikre en forbedret likviditet i udlejningsvirksomheden, idet swappen giver overskud. Det sker ved, at renteforpligtelsen på bagvedliggende fastforrentede obligationslån via swappen "ombyttes" til en lavere forrentning. Umiddelbart er spørgeren derved gået fra en fast forrentet havn til en usikker variabelt forrentet havn, men når man ser swappen i den samlede sammenhæng, er der ikke denne usikkerhed.

Spørgeren har fremført, at likviditetsoverskuddet i tilfælde af en rentestigning vil blive mindre og mindre og kan eventuelt ende med at resultere i et løbende negativt resultat. I givet fald vil kursen på de bagvedliggende obligationer imidlertid falde, og tabet på swappen vil således blive opvejet af gevinst på de bagvedliggende obligationslån.

Spørgeren har fremført, at når swappen ses i den samlede sammenhæng, kan den således ses som en vigtig faktor for, at udlejningsvirksomheden hænger sammen, sammenholdt med at den samlede risiko er minimal.

Det er korrekt, at den i SKM2006.451.SR omhandlede modswap bragte den pågældende skatteyder fra en fast havn tilbage til en usikker havn, og at Skatterådet alligevel anså swappen for at have tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Den oprindelige swap bragte skatteyderen fra en usikker havn til en fast havn.

Forholdet i den pågældende sag var imidlertid, at modswappen skulle neutralisere den oprindelige swap, da det viste sig, at den oprindelige swap gav tab. Mod-swappen havde samme udløbsdato som den oprindelige swapaftale og var indgået på den oprindelige swapaftales restgæld. Modswappen blev derfor anset for at have tilknytning til den oprindelige swap, og den oprindelige swap havde tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Under disse omstændigheder fandt Skatterådet, at også modswappen måtte anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Dette ses ikke at være udtryk for, at Skatterådet har brudt med en skatteretlig doktrin på området.

Den i nærværende sag omhandlede swap bringer spørgeren fra en sikker havn til en usikker havn, og der er ikke tale om, at swappen skal neutralisere en tidligere indgået swap mv. Nærværende sag adskiller sig derved afgørende fra sagen i SKM2006.451.SR .

Efter de foreliggende oplysninger ses swapaftalen heller ikke på anden måde at have en tilstrækkelig forbindelse med udlejningsvirksomheden (eller erhvervsmæssig virksomhed i øvrigt) til, at aftalen kan anses som en del af denne.

Den i nærværende sag omhandlede swap skønnes derfor stadig at måtte anses som en selvstændig transaktion, der ikke kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Tab på swapaftalerne kan derfor ikke fradrages direkte i henhold til kursgevinstlovens § 32 stk. 1, sidste punktum, men kan alene anvendes til modregning i tilsvarende gevinster efter reglerne i kursgevinstlovens § 32 stk. 2 og 3.

Det stillede spørgsmål indstilles derfor stadig besvaret med "Nej".

Skatterådet bemærkede, at formålet med en swap som den omhandlede var at få en lavere renteudgift, idet låneoptagelse normalt er billigere i Schweiz end i Danmark. Swappen har derfor intet med valutaspekulation at gøre. Det afgørende er, om swappen hænger sammen med det oprindelige lån, og det gør den. Det er derimod ikke afgørende, om der reelt sker omlægning af lånet fra én valuta til en anden. Når det oprindelige lån er erhvervsmæssigt, er swappen også erhvervsmæssig.

Skatterådet bemærkede endvidere, at det ikke var et argument imod at anse swappen for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, at det oprindelige lån havde fast rente. Med swappen gøres den faste rente variabel. Dermed bliver risikoen ved et lån med fast rente den samme som ved et lån med variabel rente.

Skatterådet bemærkede herudover, at swapaftalens hovedstol udgjorde samme beløb som det oprindelige lån.

Skatterådet vedtog, at swapaftalen måtte anses at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, idet det blev taget i betragtning, at swapaftalens hovedstol ikke oversteg det oprindelige (erhvervsmæssige) lån. Tab på swapaftalen kan derfor fratrækkes direkte i den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 32 stk. 1, sidste punktum.

Det stillede spørgsmål besvares således med "Ja".

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år, jf. skatteforvaltningslovens § 25 stk. 1.