Dokumentets metadata

Bestyrelsesansvar - konkurs - ligelig fordeling til kreditorer

Sagen drejede sig om, hvorvidt de sagsøgte som bestyrelsesmedlemmer i et aktieselskab handlede ansvarspådragende over for Skatteministeriet ved i forbindelse med afviklingen af selskabet i perioden frem til selskabets konkurs ikke at sikre en ligelig fordeling af selskabets aktiver blandt selskabets kreditorer.Landsretten lagde til grund, at da selskabets ledelse besluttede at afvikle selskabet, var man bekendt med Skatteministeriets krav, og landsretten fandt ikke, at forhold vedrørende selskabets indsigelser mod kravet eller selskabets afvikling i øvrigt kunne begrunde, at ledelsen helt så bort fra muligheden for, at kravet kunne være berettiget. Landsretten fandt på baggrund heraf, at selskabet ved ikke at sikre en ligelig fordeling af selskabets aktiver blandt kreditorerne på uforsvarlig måde har tilsidesat hensynet til Skatteministeriet. Bestyrelsen fandtes herved at have pådraget sig et erstatningsansvar for ministeriets tab. To bestyrelsesmedlemmer, der først indtrådte i bestyrelsen under afviklingen, frifandtes.Højesteret stadfæstede landsrettens dom i henhold til de anførte grunde for så vidt angik de i landsretten dømte bestyrelsesmedlemmer. Endvidere fandtes de to senere indtrådte bestyrelsesmedlemmer erstatningsansvarlige for et skønsmæssigt fastsat lavere beløb.

Parter

A
B og
C
(advokat Peter Bang for alle)

mod

Skatteministeriet, Skat Hovedcentret
(kammeradvokaten ved advokat Thorbjørn Sofsrud)

og

Skatteministeriet, Skat Hovedcentret
(kammeradvokaten ved advokat Thorbjørn Sofsrud)

mod

D og
E
(advokat Peter Bang for begge)

Afsagt af højesteretsdommerne

Torben Melchior, Per Walsøe, Lene Pagter Kristensen, Jytte Scharling og Jens Peter Christensen.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 17. afdeling den 1. december 2005.

Påstande

522/2005

Appellanterne, A, B og C, har påstået frifindelse.

Indstævnte, Skatteministeriet, Skat Hovedcentret, har påstået stadfæstelse.

28/2006

Appellanten, Skatteministeriet, Skat Hovedcentret, har påstået, at de indstævnte, D og E, skal hæfte in solidum med A, B og C for 1.028.496 kr. af det i Højesterets sag 522/2005 tilkendte beløb med rente fra sagens anlæg til betaling sker. Det påståede beløb svarer til selskabets samlede aktiver pr. 31. december 1999.

D og E har påstået stadfæstelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, som er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at A, B og C in solidum til Skatteministeriet skal betale 2.466.500 kr. med procesrente fra sagens anlæg.

Hvad angår D og E, finder Højesteret, at disse bestyrelsesmedlemmer har handlet ansvarspådragende ved ikke at gribe ind, så snart de efter deres indtræden i bestyrelsen den 3. april 2000 blev eller burde være blevet opmærksom på, at selskabet blev afviklet, uden at der blev sikret en ligelig fordeling af selskabets aktiver blandt selskabets kreditorer. De hæfter derfor for den del af Skatteministeriets tab, som kunne være undgået ved en sådan indgriben. Det er uoplyst, hvorledes selskabets balance så ud ved deres indtræden i bestyrelsen og i tiden herefter, men det fremgår af årsregnskaberne, at selskabets samlede aktiver pr. 31. december 1999 var 1.028.496 kr., og at selskabets samlede aktiver pr. 31. december 2000 var 391.592 kr. Højesteret finder det på denne baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at det havde været muligt for D ag E at afværge et tab på et beløb, der skønsmæssigt kan fastsættes til 500.000 kr. De skal derfor hæfte solidarisk med A, B og C for 500.000 kr. med renter fra sagens anlæg af beløbet på 2.466.500 kr. med renter fra sagens anlæg.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom vedrørende A, B og C stadfæstes.

D og E skal hæfte in solidum med A, B og C for 500.000 kr. med renter fra sagens anlæg af det tilkendte beløb på 2.466.500 kr. med renter fra sagens anlæg.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal A, B, C, D og E in solidum betale 100.000 kr. til Skatteministeriet, Skat Hovedcentret. Herudover skal A, B og C in solidum betale 200.000 kr. i yderligere sagsomkostninger til Skatteministeriet, Skat Hovedcentret.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.