Dokumentets metadata

Dokumentets dato:19-06-2007
Offentliggjort:09-07-2007
SKM-nr:SKM2007.489.SR
Journalnr.:07-101888
Referencer.:Ejendomsavancebeskatningsloven
Ejendomsværdiskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar


Erhvervelse af sommerbolig i Tyrkiet

Skatterådet bekræfter, at ejerforholdet fastlagt ved samejeoverenskomst oprettet i Danmark mellem 2 parter, vedrørende fast ejendom i Tyrkiet, kan lægges til grund af de danske skattemyndigheder ved beregning af ejendomsværdiskat og indkomstskat i forbindelse med salg af ejendommen.


Spørgsmål
  1. Vil ejerforholdet, som fastlagt ved samejeoverenskomst oprettet i Danmark mellem 2 parter, vedrørende fast ejendom i Tyrkiet, kunne lægges til grund af de danske skattemyndigheder ved beregning af ejendomsværdiskat, jf. ejendomsværdiskattelovens § 2 stk. 1, uagtet alene en af parterne er anført som adkomsthaver på det tyrkiske skøde?
  2. Vil ejerforholdet, som fastlagt ved samejeoverenskomst oprettet i Danmark mellem 2 parter, vedrørende fast ejendom i Tyrkiet, kunne lægges til grund af de danske skattemyndigheder ved beregning af indkomstskat i forbindelse med salg af ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 2, uagtet alene en af parterne er anført som adkomsthaver på det tyrkiske skøde?
  3. Hvis spørgsmål 1 og 2 besvares benægtende, vil det da være muligt for A, at ændre de formelle adkomstforhold, således at de bringes i overensstemmelse med de reelle forhold, uden at nogen af parterne skal svare skat, jf. ejendomsavancebeskatningslovens§1/personbeskatningslovens § 3 jf. § 4 e.c. i denne forbindelse, forudsat det tyrkiske skøde ændres i overensstemmelse hermed?

Svar

  1. Ja.
  2. Ja.
  3. Spørgsmålet bortfalder.
Beskrivelse af de faktiske forhold

A har sammen med B underskrevet kontrakten af 16. juni 2006 om køb af fast ejendom i Tyrkiet. Ifølge skødet er A dog den eneste adkomsthaver.

Det er oplyst, at udenlandske statsborger fra den 7. januar 2006 kan erhverve fast ejendom i Tyrkiet, såfremt disse: 1) er i besiddelse af et gyldigt pas, 2) kan fremlægge en notars verificerede oversættelse af passet samt 3) er i besiddelse af en gyldig 6 måneders opholds- eller arbejdstilladelse Ansøgningen bliver herefter sendt til hovedkontoret, Direktoratet for Registrering af Fast Ejendom, i Ankara med henblik på endelig godkendelse. Hertil kommer godkendelse fra de relevante militære myndigheder.

Repræsentanten har i sin anmodning beskrevet proceduren i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom i Tyrkiet.

"Ansøgeren tager til Tyrkiet, hvor ansøgning om opholdstilladelse indgives. Efter 3-7 dage er afgørelsen klar, og man møder personligt op for at afhente tilladelsen.

Når opholdstilladelsen er endelig kan man indgive ansøgning om skøde, på skødekontoret. Fra skødekontoret sendes ansøgningen til den centrale instans i Ankara. Behandlingstiden på det centrale skødekontor er 1-3 måneder. Det er i denne periode ikke påkrævet, at man opholder sig i landet.

Når skødet er udfærdiget, skal man møde personligt op på skødekontoret i Tyrkiet til afhentning af skødet."

I fortsættelse har repræsentanten oplyst, at A er anført som adkomsthaver, idet B ikke havde mulighed for fysisk at være til stede i Tyrkiet i forbindelse med ovennævnte ansøgningsprocedure. Det er alene af den grund B ikke er anført som adkomsthaver på det tyrkiske skøde. Parterne blev derfor enige om, at alene A skulle ansøge om opholdstilladelse og dermed alene være anført på skødet, idet parterne anså de økonomiske og praktiske omkostninger forbundet med procedure for at være for store.

Repræsentanten har fremlagt udkast til samejeoverenskomsten, hvor der bestemmes:

"Uanset hvad der fremgår af skødekontorets oplysninger vedrørende nævnte ejendom er ejerforholdet som følger. Ejerforholdet til grunden og den på denne værende bebyggelse fordeler sig anpartvis i følgende forholdstal:

B som bruger af anpart A: 50/100

og

A som bruger af anpart B: 50/100."

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er repræsentantens opfattelse, at A og B i fællesskab har erhvervet fast ejendom i Tyrkiet.

Det er parternes hensigt ved samejeoverenskomst at det formelle ejerforhold viger til fordel for det reelle, idet ejerforholdet som det fremgår af det tyrkiske skøde ikke er det reelle, men alene det formelle. Parterne kan påvise ejerforholdets realitet ved dokumentation af pengestrømmen mellem dem og sælgeren i Tyrkiet.

Parterne ønsker derfor, at en samejeoverenskomst lægges til grund ved bedømmelsen af det reelle ejerforhold forud for det tyrkiske skøde.

Svar ønskes på ovenanførte spørgsmål 1-3 idet, det er af stor betydning om A alene bliver opkrævet ejendomsværdiskatten, idet han så skal svare indkomstskat af det beløb B i så fald vil betale til A, som følge af købekontrakten og aftalen mellem dem.

Endvidere er det vigtigt at få klarlagt om skattemyndighederne vil anerkende ejerforholdet som fastlagt ved samejeoverenskomsten i forbindelse med et eventuelt salg af ejendommen, idet provenuet ønskes fordelt i overensstemmelse med det reelle ejerforhold. Her ønskes altså beskatning i overensstemmelse med samejeoverenskomsten, og parterne ønsker ikke, at B ved modtagelse af evt. provenu er pligtig at betale indkomstskat, ligesom A ikke ønsker, at skulle svare indkomstskat ved modtagelse af penge i forbindelse med evt. underskud ved salg af lejligheden, eller i forbindelse med afholdelse af almindelige eller ekstraordinære udgifter ved ejendommen.

For så vidt angår spørgsmål 1 og 2 har repræsentanten anført, at samejeoverenskomsten bør anerkendes som grundlag for beregning af ejendomsværdiskatten og ejendomsavancebeskatning i forbindelse med et evt. provenu ved salg af ejendommen, idet det reelle ejerforhold som anført er 50/50. Parterne har hver især erlagt 50% af købesummen, samt 50% af omkostningerne forbundet med erhvervelsen af ejendommen. Det er på grund af økonomiske og praktiske forhindringer, at B ikke er anført som adkomsthaver på skødet. Det vil medføre uforholdsmæssige udgifter for parterne, om A først skulle svarer ejendomsværdiskat, jf. ejendomsværdiskattelovens § 2 stk.1, for derefter at skulle svare indkomstskat, jf. personbeskatningslovens § 3 jf. § 4 e.c. i forbindelse med, at B betaler sin andel af beløbet til A. Ejendomsværdiskatten bør beregnes, og svares i overensstemmelse med det reelle ejerforhold. Det fremgår endvidere af ejendomsværdiskattelovens § 2, stk. 1, at det er ejeren af ejendommen, der beskattes. Skattelovgivningen indeholder ikke hjemmel til, at det stilles som ufravigelig betingelse, for at ejerskab anerkendes i skatteretlig henseende, at man har tinglyst adkomst. Det anerkendes, at tinglysning normalt vil være et relevant bevismæssigt udgangspunkt for bedømmelsen af ejerskab. Dette må særligt gælde i en situation som den foreliggende, hvor de økonomiske realiteter utvivlsomt dokumenterer at B ejer 50% af ejendommen.

For så vidt angår spørgsmål 3 har repræsentanten anført følgende bemærkninger.

Hvis der er svaret nej til spørgsmål 1 og 2, er det så udtryk for, at skattemyndighederne lægger afgørende vægt på de formelle adkomstforhold frem for de reelle ejerforhold. I givet fald bør A og B være berettiget til at ændre det tyrkiske skøde, uden at dette vil blive betragtet som salg eller gave, således at de formelle adkomstforhold bliver i overensstemmelse med de reelle. B har netop betalt halvdelen af købesummen, så der vil ikke være tale om en gave, ligesom A ikke opnår nogen fortjeneste derved.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1 og 2

Det er oplyst, at det er hensigten, at A, der skal erhverve, dvs. skal have skøde på lejligheden, og efterfølgende officielt tingslyses som ejendoms ejer.

Dette hænger sammen, at udlændinge for at erhverve en ejendom i Tyrkiet, skal opfylde visse betingelser. Det kan oplyses, at udlændinge fra den 7. januar 2006 kan erhverve fast ejendom, såfremt disse:1) er i besiddelse af et gyldigt pas, 2) kan fremlægge en notars verificerede oversættelse af passet samt 3) er i besiddelse af en gyldig 6 måneders opholds- eller arbejdstilladelse. Ansøgningen bliver herefter sendt til hovedkontoret, Direktoratet for Registrering af Fast Ejendom, i Ankara med henblik på endelig godkendelse. Hertil kommer godkendelse fra de relevante militære myndigheder.

Imidlertid er det planen, at ejendommen skal ejes i et fællesskab med en anden person.

Repræsentanten har fremlagt udkast til samejeoverenskomsten, hvor der bestemmes, at ejendommen trods skødets indhold skal ejes i fællesskab af B og A.

SKAT vurderer, at udarbejdelse at den nævnte samejeoverenskomst skyldes det faktum, at en af parterne ikke opfylder de formelle betingelserne for at opnå adkomst til en i Tyrkiet beliggende ejendom.

SKAT er samtidig af den opfattelse, at samejeoverenskomsten kan anerkendes som stiftende ret til en ideel andel af den tyrkiske ejendom, der dog ikke er beskyttet ved tinglysning. Herved har SKAT lagt vægt på, at rettighederne er tidsubegrænsede.

Under denne forudsætning indstiller SKAT, at spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende, samt at spørgsmål 3 bortfalder, som følge af bekræftende svar på spørgsmål 1 og 2.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.