Dokumentets metadata

Ekstraordinær genoptagelse - virksomhedssalg - udeholdelse - avance for driftsmidler

Sagen vedrørte spørgsmålet om muligheden for ekstraordinær genoptagelse i medfør af den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5.Spørgsmålet var, hvorvidt det var groft uagtsomt, at en advokat i forbindelse med salg af sin advokatfirma havde undladt at selvangive en skattepligtig avance vedrørende salg af driftsmidler. Landsretten frifandt Skatteministeriet under henvisning til det af landsskatteretten anførte, og idet sagen for landsretten ikke kunne føre til et andet resultat.

Parter

A
(advokat Henriette V. Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Martin Bekker Henrichsen v/advokatfuldmægtig Peter Hedegaard Madsen (proc.till.))

Afsagt af landsdommerne

Ejler Bruun, Henrik Gam og Torben Steffensen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Ved kendelse af 5. juli 2005 stadfæstede Landsskatteretten, at sagsøgeren As skatteansættelse for indkomståret 1999 blev ændret efter udløbet af ansættelsesfristen i skattestyrelseslovens § 34, og at en avance på 73.927 kr. ved salg af driftsmidler blev taget til beskatning.

Denne kendelse har sagsøgeren indbragt for landsretten med påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 nedsættes med 73.927 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Landsskatterettens kendelse

"...

Kendelsen af 5. juli 2005 er sålydende

Sagens oplysninger

Klageren drev indtil den 31. december 1999 advokatvirksomhed sammen med en kompagnon.

I regnskabet for indkomståret 1999 har skatteyderen selvangivet en skattemæssig saldoværdi for driftsmidler på 27.859 kr.

Ved gennemgang af selvangivelsen for indkomståret 2000 konstaterede skatteadministrationen, at klageren ikke havde videreført den skattemæssige saldoværdi, 27.859 kr., til sin nye konsulentvirksomhed. Skatteadministrationen anmodede derfor i brev af 13. marts 2003 om en redegørelse for dette forhold. Denne blev modtaget den 29. marts 2003, hvor skatteyderens revisor indsendte en kopi af overenskomst mellem klageren og dennes kompagnon i advokatvirksomheden. Af dennes § 2 fremgår det, at overdragelsen af virksomheden sker pr. 1. januar 2000. I henhold til § 4 var overdragelsessummen 110.000 kr.

Klagerens revisor tilkendegav på et møde med skatteadministrationen den 23. april 2003, at han var enig i, at der skulle ske en regulering af indkomsten med den skattepligtige avance på 73.927 kr., og at indkomståret 2000 var beskatningsåret.

Skatteadministrationen udsendte på baggrund af ovenstående agterskrivelse med forslag til ændring af indkomsten for 2000 den 1. maj 2003. Klageren meddelte, at den varslede ændring for indkomståret 2000 ikke kunne accepteres, idet aftalen om overdragelse er indgået ved endelig og bindende aftale den 31. december 1999, jf. aftalens underskrift. Ændringen af indkomsten skal derfor ske for indkomståret 1999.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet ligningsmyndighedens afgørelse, hvorved avancen ved salg af driftsmidler til beskatning er ansat til 73.927 kr.

Ankenævnet har bl.a. begrundet afgørelsen med, at forholdet falder ind under bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, idet den manglende selvangivelse af salget af driftsmidlerne har medført, at der ikke er sket en beskatning af avancen. Klageren har hverken medtaget forholdet ved selvangivelsen for 1999 eller 2000, hvorfor skatteadministrationen først bliver bekendt med salget og de vilkår, hvorved det er sket, ved fremsendelsen af overenskomsten pr. 29. marts 2003.

Det forhold, at selvangivelsen for 1999 tidligere har været behandlet uden ændringer, findes ikke at skulle tillægges betydning. Således er der ikke tidligere sket en behandling af nærværende forhold, og skatteadministrationen har således ikke tidligere haft adgang til oplysningerne omkring forholdet. Ifølge ligningsoplysningerne er den eneste behandling, der er foretaget angående 1999, sket på foranledning af den daværende revisor og vedrører indberetning af A-skat.

Endelig henvises der til, at forslaget til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 1999 er afsendt inden 6 måneder efter, at oplysningerne om salget af driftsmidlerne er modtaget, hvorfor betingelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, tillige må anses for opfyldt.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har påklaget, at indkomstansættelsen for indkomståret 1999 er blevet genoptaget udenfor den ordinære ansættelsesfrist.

Til støtte for påstanden henvises der til, at klagerens revisor i selvangivelsen for indkomståret 1999 tilsyneladende ved en fejl har glemt at medregne avance på solgte driftsmidler med 73.927 kr. Ved revisorskift i år 2000 medtog den nye revisor ikke avancen, idet denne vedrørte 1999.

Ved ligning af selvangivelsen for 2000, dvs. marts 2003, opstår spørgsmålet om avancen på driftsmidlerne.

Disse skal efter klagerens opfattelse beskattes i afhændelsesåret 1999, og det gøres gældende, at fristen for omgørelse af indkomståret 1999 er overskredet. Det gøres samtidigt gældende, at der hverken foreligger forsætlig eller uagtsom unddragelse af beskatningen, idet afhændelsen af virksomheden skyldtes alvorlig sygdom med stort medicinforbrug på daværende tidspunkt.

I øvrigt gøres det gældende, at skattemyndigheden tidligere i forbindelse med ligning og indkaldelse af materiale har været bekendt med afhændelsen af virksomheden samt øvrig beskatning af afhændelsen.

Afslutningsvis bemærkes, at klageren grundet køberens død ikke har modtaget sine i øvrigt beskattede tilgodehavender hos køberen med 320.000 kr., og der foreligger følgelig ingen berigelse ved den manglende beskatning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, har følgende ordlyd:

§ 34. Den kommunale skattemyndighed, told- og skatteforvaltningen og Ligningsrådet kan ikke afsende varsel som nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Om ekstraordinær genoptagelse hedder det i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, og stk. 2:

§ 35. Uanset fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes bestemmelse i følgende tilfælde:

...

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne har forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

...

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skatteansættende myndighed henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder afvigelsen af fristerne i § 34. Skatteministeren kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Retten er på det foreliggende grundlag af den opfattelse, at klageren og/eller dennes repræsentant senest ved selvangivelsen for indkomståret 2000 blev opmærksom på, at avancen ved salg af driftsmidler, 73.927 kr., ikke medtaget ved selvangivelsen for indkomståret 1999, men at klageren og/eller dennes repræsentant på trods heraf ikke tog skridt til at berigtige forholdet. Denne handlemåde må i det mindste betegnes som grov uagtsom.

Det forhold, at klageren og/eller dennes repræsentant efterfølgende stillede de ønskede oplysninger til rådighed for skattemyndigheden, efter at denne selv var blevet opmærksom på forholdet, ses ikke at ændre herpå.

Da betingelsen for ekstraordinær genoptagelse, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, således ses at være opfyldt, finder retten, at ligningsmyndigheden har været berettiget til at træffe afgørelse for indkomståret 1999 efter 1. maj 2003. Retten har herved lagt vægt på, at myndigheden har truffet afgørelsen inden 6 måneder, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, fra den 29. marts 2003, hvor myndigheden er kommet til kundskab om det forhold, der har begrundet fravigelsen af fristerne i § 34. Ansættelsen ses tillige at være foretaget rettidigt, jf. den tidl. skattestyrelseslovs § 35, stk. 3.

Da den talmæssige opgørelse af avance til beskatning, 73.927 kr., ikke er anfægtet, stadfæstes skatteankenævnets afgørelse herefter.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han den 31. oktober 1998 brækkede ryggen og blev sygemeldt. Senere blev han erklæret 90 % invalid og mere end 2/3 erhvervsudygtig. Hans hustru passede advokatvirksomheden resten af 1998, og advokat VJ trådte ind i virksomheden i begyndelsen af 1999. VJ overtog advokatforretningen og udarbejdede aftalen herom. Efter afhændelsen skiftede han revisor. Selvangivelsen for 1999 er udarbejdet af statsaut. revisor FL, mens selvangivelsen for 2000 er udarbejdet af revisor NT. Han satte sig ikke dybt ind i regnskaberne, men gennemgik dem dog. Han har kendskab til reglerne om genvundne afskrivninger. Han var ikke opmærksom på, at avancen ved afståelse af inventar og driftsmidler ikke var medtaget i selvangivelsen.

Procedure

Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøgte har ikke haft hjemmel til at forhøje hans indkomst for indkomståret 1999, idet forhøjelsen er sket efter den i skattestyrelseslovens § 34 fastsatte frist herfor. Sagsøgte kan ikke som grundlag for forhøjelsen påberåbe sig en af de i skattestyrelseslovens § 35 fastsatte undtagelser til den i § 34 fastsatte frist. Det skyldtes alene en fejlagtig opfattelse hos skattemyndighederne og hans revisor af, hvornår avancen skulle medtages ved indkomstopgørelsen, at fristen i § 34 for ændring af skatteansættelsen ikke blev overholdt, og dette forhold kan ikke afhjælpes ved i stedet at anvende § 35.

Den manglende angivelse af avancen i selvangivelsen kan ikke henregnes sagsøgeren som groft uagtsomt, sådan som den grove uagtsomhed er fastlagt i retspraksis. Det må herved tages i betragtning, at sagsøgeren længe havde været syg, og at han i år 2000 skiftede revisor.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgeren eller nogen på hans vegne - ved ikke at selvangive avancen ved overdragelse af driftsmidler til VJ - har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvorfor skattemyndighederne ekstraordinært har genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 1999, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5. Sagsøgeren har udvist grov uagtsomhed i forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 1999. Sagsøgeren var på dette tidspunkt advokat, og denne omstændighed kan efter retspraksis indebære en skærpet vurdering. Sagsøgeren kendte til reglerne om genvundne afskrivninger, som i øvrigt udgør et simpelt skatteretligt forhold. Sagsøgerens sygdom eller medvirken af revisor fritager ikke sagsøgeren for ansvar.

Såfremt den manglende selvangivelse af avancen ikke kan betegnes som groft uagtsomt i forhold til selvangivelsestidspunktet for indkomståret 1999, har sagsøgeren og/eller dennes revisor ved ikke at gøre opmærksom på den manglende angivelse af avancen i forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2000 i hvert fald på dette tidspunkt handlet groft uagtsomt, hvorfor skattemyndighederne af denne grund har været berettiget til ekstraordinært at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 1999.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som Landsskatteretten har anført, og idet det for landsretten anførte ikke kan føre til et andet resultat, tiltrædes det, at skattemyndighederne efter udløbet af ansættelsesfristen i skattestyrelseslovens § 34 har ændret sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 1999, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, og at avancen på 73.927 kr. ved salg af driftsmidler blev taget til beskatning.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Sagsøgeren pålægges at betale sagsomkostninger til dækning af sagsøgtes udgifter til advokatbistand og en materialesamling på 143 sider som nedenfor bestemt.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale 15.000 kr. i sagsomkostninger.