Dokumentets metadata

Parcelhusreglen - rådighed - udlejningsværdi - vedligeholdelsesudgifter

Sagen drejede sig dels om, hvorvidt fortjeneste ved salg af en af skatteyderen ejet ejendom var skattefri i medfør af parcelhusreglen, dels om fastsættelsen af overskuddet til beskatning og fastlæggelsen af perioden herfor vedrørende rådigheden over ejendommen.Landsretten lagde til grund, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at ejendommen reelt havde tjent som bolig for ham i nogen del af den periode i 1999, hvor han ejede ejendommen. Han var derfor skattepligtig af avancen ved salget af ejendommen.Landsretten fandt herudover, at skatteyderens tidligere ægtefælle og deres 2 børn måtte anses for i hele 1999 at have haft rådighed over ejendommen, og oplysninger omkring leje af sommerhus i ferieperioden og køb af sommerhus kunne ikke føre til en ændret vurdering. Skatteyderen var derfor skattepligtig af udlejningsværdien af ejendommen i perioden 1. marts til 31. december 1991, og det kunne heller ikke anses for tilstrækkeligt godtgjort, at skatteyderens selskab havde anvendt en del af ejendommen til arkiv.Landsretten lagde endvidere ikke til grund, at en række afholdte udgifter til gulvafhøvling og elarbejder kunne fradrages som vedligeholdelsesudgifter. Skatteyderen kunne dog - hvilket Skatteministeriet også havde anerkendt - ved opgørelsen af overskud til beskatning vedrørende rådigheden over ejendommen foretage fradrag for afholdte udgifter til ejendomsforsikring og alarmanlæg.

Parter

A

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen).

Afsagt af landsdommerne

K. Wiingaard, Gitte Rubæk Pedersen og Anne Krebs (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 23. december 2005, har sagsøgeren, A, endeligt nedlagt følgende påstande:

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at As personlige indkomst for indkomståret 1999 fastsættes for så vidt angår udlejning af ejendommen ...1, for perioden 1. marts til 31. maj 1999 til 8.035,12 kr., subsidiært til 17.192,62 kr. og mere subsidiært for perioden 1. marts til 31. december 1999 til 38.122,12 kr., mest subsidiært til 68.372,12 kr.

Skatteministeriet tilpligtes endvidere at anerkende, at As kapitalindkomst for indkomståret 1999 for så vidt angår salg af ejendommen ...1, fastsættes til 0 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagen angår dels spørgsmålet, om fortjenesten ved salg af en af A ejet ejendom er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, dels fastsættelsen af overskuddet til beskatning og fastlæggelsen af perioden herfor vedrørende rådigheden over ejendommen.

Den 6. oktober 2005 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1999
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har skønsmæssigt fastsat den objektive udlejningsværdi af ...1, til 120.000 kr. årligt og har opgjort overskud ved udlejningen til	80.075 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets fastsættelse af den objektive udlejningsværdi og anmoder den lokale skattemyndighed om at foretage den nærmere opgørelse af overskud ud fra de af klageren fremlagte yderligere afholdte udgifter, jf.

Landsskatterettens forretningsordens § 17, stk. 2.

Kapitalindkomst
Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af fortjeneste ved salg af ...1, med	902.690 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

...

Sagens oplysninger

Klageren købte ejendommen ...2, ved købsaftale af 20. april 1997 for en kontant købesum på 785.027 kr. Ejendommen har et vurderet areal på 71 m2 og var 100 % ejet af klageren.

Ejendommen ...1, købte klageren af sit selskab, advokatfirmaet H1 ApS, med overtagelsesdato den 1. marts 1999 for en kontant købesum på 3.035.420 kr. Klageren solgte ejendommen ved endelig bindende købsaftale af 4. oktober 1999 for en kontant salgssum på 3.967.783 kr. Ejendommen har et vurderet areal på 217 m² og var 100 % ejet af klageren.

Klageren og hans tidligere ægtefælle købte sommerhuset ...3, med overtagelsesdato den 6. august 1999 for en kontant købesum på 478.383 kr., således at klagerens tidligere ægtefælle havde en ejerandel på 75 % og klageren en ejerandel på 25 %.

Ifølge folkeregisteret var klageren registreret på ...2 i perioden fra den 1. januar 1999 til den 1. september 1999 og på adressen ...1 i perioden fra den 1. september 1999 til den 1. februar 2000. Klageren var igen registreret på adressen ...2 fra den 1. februar 2000.

Klagerens tidligere ægtefælle var ifølge folkeregisteret tilmeldt på adressen ...1 i perioden fra den 1. januar 1999 til den 1. september 1999 og på ...2 i perioden fra den 1. september 1999 til den 10. januar 2000. Fra den 10. januar 2000 havde klagerens tidligere ægtefælle folkeregisteradresse på ...5.

Ægteskabet mellem klageren og hans tidligere ægtefælle blev ophævet den 20. januar 1999.

Der er ikke fremlagt lejekontrakter med klagerens tidligere ægtefælle, ligesom den tidligere ægtefælle ikke har betalt husleje til klageren i indkomstårene 1999 eller 2000. Der er ikke fremlagt en lejekontrakt mellem klagerens selskab og klageren for den periode i indkomståret 1999, hvori selskabet ejede ...1, og der er ikke fremlagt en lejekontrakt mellem klageren og klagerens selskab vedrørende arkiv for den periode, hvori klageren ejede ...1.

...1 blev den 5. september besigtiget af en ejendomsmægler, og der forelå en underskrevet formidlingsaftale vedrørende ejendommen den 14. september 1999.

Det fremgår af kopi af faktura fra Turistbureauet af 4. marts 2004, at klagerens tidligere ægtefælle lejede sommerhuset ...4, i perioden fra den3. juli 1999 til den 24. juli 1999.

Klageren er medarbejder og eneanpartshaver i Advokatfirmaet H1 ApS.

Skatteankenævnets afgørelse

...

Det er ikke sandsynliggjort, at klagerens tidligere ægtefælle eller hans børn beboede ...2 eller ...3 i 1999.

...3 ligger ca. 70 km. fra børnenes skole, og der foreligger ikke oplysninger om, at børnene har flyttet skole, eller at der i henhold til folkeskoleloven er anmodet om udeblivelse. Klagerens tidligere ægtefælle og deres fælles børn har beboet ...1 i den periode, hvori klageren har ejet ejendommen. Skatteadministrationens opgørelse af overskud vedrørende udlejningen af ...1 er derfor fastholdt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b og TfS 2000, 936.

Det beror på en konkret vurdering, om det er sandsynliggjort, at beboelse af ...1 har fundet sted, jf. TfS 1999, 318.

Klageren har lige efter dato for adresseændringen til lejligheden (primo september) foretaget bestræbelser på at sælge ejendommen. Ejendommen blev besigtiget 4 dage efter overtagelsen, og der blev indgået formidlingsaftale med en ejendomsmægler mindre end 14 dage efter dato for adresseændring, ligesom ejendommen blev solgt i oktober måned.

Klageren har i øvrigt ikke fyldestgørende kunne sandsynliggøre, at han reelt er flyttet. Flytning af folkeregisteradresse kan ikke i sig godtgøre, at ejendomme reelt har tjent til bolig for ejeren. Omkostningerne ved flytning af indbo fra ...2 til ...1 er af en sådan størrelse, at det må formodes, at der ikke kan være tale om hele indboet.

Der er ingen forbehold over for skatteadministrationens opgørelse af ejendomsavancen, hvorfor skatteadministrationens afgørelse er fastholdt.

Klagerens påstand og argumenter

Der er principalt fremsat påstand om, ... at overskud ved udlejning af ...1 ansættes til 0, og at fortjenesten på 902.690 kr. ved salget af ejendommen ...1, er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Subsidiært er der fremsat påstand om, at overskud ved udlejning af ...1 ansættes til 8.035,12 kr.

... Selskabet havde et væsentligt arkivoplæg i huset, og der er ved fastsættelsen af huslejen taget hensyn hertil, hvorfor det reelt udlejede areal af huset var ca. 150 m² som svarer til en husleje pr. måned på 6.875 kr. Der er således betalt en rimelig husleje for hele rådighedsperioden.

Vedrørende ansættelse af overskud ved udlejning af ...1 er det gjort gældende, at ejendommen ikke har været udlejet i den af skatteankenævnet angivne periode. Klagerens tidligere ægtefælle fraflyttede ...1 primo juni 1999. Klageren flyttede selv ind på ejendommen ultimo august, hvilket er dokumenteret af, at klagerens tunge ejendele blev flyttet af G1 Ejendomsservice ApS, og at klagerens avis fra den 1. september er leveret til adressen. Der skal alene beskattes lejeindtægt for 150 m², eftersom klagerens firma havde lejet 66 m² til arkivplads.

Følgende opgørelse er fremlagt til støtte for den subsidiære påstand vedrørende ansættelse af overskud ved udlejningen af ...1 i indkomståret 1999:

Indtægter
01/03-99-31/05-99	(3 x 8.075 kr.)	24.225,00 kr.
01/03-99-31 /05-99	(66 m2 x 550 kr. pr måned)	-9.157,50 kr.
Udgifter
Ejendomsforsikring	(3/12 x 4.278 kr.)	-1.069,50 kr.
Alarmanlæg		-1.022,22 kr.
Afslibning af gulv		-2.850,00 kr.
Reparation af defekt el-installation		-4.940,66 kr.
Indtægt i alt		8.035,12 kr.

For så vidt angår ejendomsavancebeskatningen er det gjort gældende, at klageren personligt har ejet ejendommen siden den 1. marts 1999, og at han har beboet ejendommen fra ultimo august 1999. Bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig for klageren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, er løftet. Klageren har været tilmeldt folkeregisteret på adressen, og han har fået sin morgenavis leveret på adressen, ligesom han har fået flyttet sit indbo til adressen. Der er dokumenteret bortflytning af indbo fra adressen ved salg. Forsikring er tegnet på adressen i klagerens navn, og alarmsystemet er tilmeldt i klagerens navn. Levering af el er tilmeldt i klagerens navn og indflytning er fejret med et housewarmingparty den 4. september 1999.

Det er videre dokumenteret, at klagerens tidligere hustru er flyttet, og at hun er frameldt folkeregisteret på adressen.

Vedrørende klagerens og den tidligere ægtefælles fælles børn er det anført, at der var fælles forældremyndighed, og at børnene også boede hos klageren. Børnene har aldrig flyttet skole, eftersom børnene de facto var hos klageren i de første uger af juni og i det meste af august, således at de passede deres normale skolegang - uanset at klagerens tidligere hustru flyttede rundt og i august 1999 boede i ....

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, at lejeindtægter er skattepligtige.

Hvis ejeren af en fast ejendom overlader rådigheden over ejendommen eller en del af ejendommen til en slægtning eller en anden nærtstående person enten vederlagsfrit eller for en væsentligt lavere husleje end den objektive udlejningsværdi, beskattes ejeren af såvel den betalte husleje som af differencen op til udlejningsværdien, jf. Højesterets dom af 29. oktober 2002, offentliggjort i SKM2002.547.HR . Ved skønnet over udlejningsværdien tages der udgangspunkt i den leje, som ejendommen skønsmæssigt kan indbringe ved lovlig udlejning på markedsvilkår efter lejelovens regler, j f. statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b, 2. pkt.

Eller de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at klagerens tidligere ægtefælle og de fælles børn har haft bopæl på og rådighed over hele ...1 i indkomståret 1999.

Der er ved afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at sommerhuset på ...4 ikke er lejet i hele juli måned, og at ...3 ikke er til disposition i hele august måned. Klagerens tidligere ægtefælle har alene dokumenteret flytning til ...2 gennem ændring af folkeregisteradresse, hvilket sammenholdt med den af klageren fremlagte dokumentation for hans flytning til ...1 ikke anses for i tilstrækkelig grad at dokumentere, at hun og børnene reelt har flyttet bopæl. Det er ej heller godtgjort, at Advokatfirmaet H1 ApS i perioden har anvendt 66 m² af boligen til arkivplads. Den ansatte leje kan ikke antages at overstige den leje, der kan opkræves mellem uafhængige parter.

Efter ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1 skal fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Fortjenesten skal medregnes ved opgørelse af kapitalindkomsten, jf. personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 16.

Fortjeneste ved salg af en- eller tofamiliehuse medregnes dog ikke til den skattepligtige indkomst, hvis huset har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1. Det er klageren, som skal godtgøre, at beboelse har fundet sted i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, idet det ikke er tilstrækkeligt, at ejendommen har tjent til ophold eller i øvrigt stået til rådighed.

Det bemærkes, at bopælskravet skal være opfyldt inden det tidspunkt, hvor der indgås endelig og bindende aftale om salg af ejendommen, uanset om ejendommen først overdrages senere, jf. Østre Landsrets dom af 11. marts 1999, offentliggjort i TfS 1999, 318 Ø, og cirkulære nr. 166 af 12. september 1994 om ejendomsavancebeskatningsloven, afsnit 3.

Det er ikke godtgjort, at ejendommen har tjent til bolig for klageren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Der er ved afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at klageren umiddelbart efter sin flytning af folkeregisteradresse til ejendommen påbegynder salgsbestræbelser, og at ejendommen ca. 1 måned efter adresseændringen afstås ved endelig bindende købsaftale, ligesom klageren efter en kortere periode flytter sin adresse tilbage til sin ejendom på ...2.

Skatteankenævnets afgørelse ændres, for så vidt angår beløbet til beskatning vedrørende rådigheden over fri bolig, og de stedlige skattemyndigheder anmodes om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse af overskud ved udlejningen af ...1 ud fra de af klageren fremlagte yderligere afholdte udgifter, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 2.

..."

Der er mellem parterne enighed om, at lejefastsættelsen for ejendommen ...1 opgøres med udgangspunkt i en objektiv udlejningsværdi på 550 kr. pr. m².

As principale påstand vedrørende overskud til beskatning for perioden 1. marts 1999 til 31. maj 1999 fremkommer som beskrevet i Landsskatterettens kendelse.

Hans subsidiære påstand 17.192,90 kr. udgør leje for perioden 1. marts til 31. maj 1999 uden reduktion for posten vedrørende arkiv.

Hans mere subsidiære påstand 38.122,12 kr. omfatter perioden 1. marts til 31. december 1999 og fremkommer således:

Hans mest subsidiære påstand 68.372,12 kr. udgør leje for perioden 1. marts til 31. december 1999 uden reduktion for posten vedrørende arkiv.

Skatteministeriet har under hovedforhandlingen anerkendt, at der ved opgørelsen af overskuddet til beskatning kan foretages fradrag for udgifterne til grundens forsikring og alarmanlæg.

Ved faktura af 29. marts 1999 blev A afkrævet 2.850 kr. for "afslibning samt lysning og lakering af gulv i værelse." I henhold til faktura af 20. april 1999 lydende på 4.940 kr. blev der den 30. marts 1999 på ...1 foretaget følgende el-arbejde: "Demonteret kontakter i kælder. Opsat kanal og lukket kabel i denne. Udskiftet gamle ledninger i rør. Opsat roser på væg. Emhætte i køkken. Konstateret sikring sprunget, udskiftet denne. Monteret lampe på 1. sal over kappe." Ved faktura af 3. september 1999 fra G1 Ejendomsservice ApS blev A afkrævet 2.350 kr. "vedrørende flytning af diverse indbo fra adressen ...2 til adressen ...1 den 27. august 99." Samme firma udstedte den 1. februar 2000 en tilsvarende faktura på 3.587,50 kr. for flytning mellem de angivne adresser den 28. januar 2000.

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at ejendommen ...1, i 1992 blev købt af advokatselskabet H1 ApS, da selskabet modtog en sum for fraflytning af kontorlokaler. I den forbindelse blev et større arkiv fra advokatvirksomheden placeret i ejendommens kælder, hvilket der blev taget højde for ved fastsættelsen af den leje, som han betalte selskabet. Hans daværende ægtefælle købte i foråret 1997 lejligheden ...2, i den hensigt at flytte dertil, hvilket dog ikke skete. Lejligheden er på 70 m², bestående af to stuer en suite, et værelse samt køkken og bad. Lejligheden stod tom indtil sommeren 1998, hvor ægtefællerne besluttede sig for skilsmisse, og han flyttede herefter ind i lejligheden, som ligger ca. 1,5 km. fra ...1. Ved bodelingen udtog han blandt andet lejligheden samt advokatselskabet og dermed også ejendommen på ...1. Hustruen havde ikke råd til at bo i ejendommen på ...1, men de aftalte, at hun og børnene kunne blive boende, indtil hun havde fundet en anden bolig. Han ønskede at bevare sin bolig der, blandt andet fordi ejendommen ligger umiddelbart i nærheden af skolen for parrets to børn, der er født i 1988 og 1991.

Efter råd fra sin revisor købte han ejendommen ...1 af selskabet med overtagelse den 1. marts 1999. Dette skete blandt andet ud fra skattemæssige overvejelser. Han indgik aftale med sin daværende kone om, hun og børnene kunne blive boende på ...1 indtil 1. juni 1999.

Mens hans tidligere ægtefælle boede i ejendommen skete der svigt i ledningssystemet, hvilket er grundlaget for det påståede fradrag for el-arbejde. Det var endvidere nødvendigt at lakere gulvet i den ene stue.

Den 1. juni 1999 havde hans tidligere ægtefælle ikke fundet en bolig, men de fastholdt aftalen om fraflytning, og hun tog i juni måned ophold på et kursted. Børnene blev boende hos ham i lejligheden indtil sommerferien, men opholdt sig også i ejendommen på ...1, hvor de fortsat havde deres værelser. Efter skoleafslutning holdt børnene ferie hos hans tidligere ægtefælle i sommerhusene, indtil de ved skolens start i august 1999 atter flyttede tilbage til ham. Hans tidligere ægtefælle havde i august ikke fundet en ny bolig. Da hun gerne ville blive i ... besluttede de i sameje at købe et sommerhus, der blev overtaget straks til indflytning, så hun kunne blive i ....

Han istandsatte ejendommen ...1 i sommerferien, hvilket arbejde var færdigt midt i august 1999, således at han kunne flytte ind den 28. august 1999. Han flyttede selv de fleste ting, mens de få tungere ting blev flyttet af en forretningsforbindelse, G1 Ejendomsservice og Rengøring ApS. Det var hans hensigt at udleje lejligheden, og således beholde den med henblik på, at den kunne tjene som bolig for børnene, når de flyttede hjemmefra. Da hans tidligere ægtefælle imidlertid fortsat ikke havde fået en fast bolig, flyttede hun 1. september ind i lejligheden, og hendes indbo, der indtil da havde stået i flyttekasser på ...1, blev flyttet til lejligheden.

Under en indflytningsfest den 4. september 1999 spurgte en af hans venner, hvordan han dog kunne holde ud at bo alene i så stort et hus. Først på dette tidspunkt begyndte han at overveje et salg, og da han den 13. september 1999 mødte en bekendt, der var ejendomsmægler, tog salget hurtigt fart. Ejendomsmægleren besøgte ham på ...1 den 14. september 1999, og allerede dagen efter modtog han en formidlingsaftale, som han underskrev og returnerede et par dage efter. Der forløb kun kort tid, inden ejendomsmægleren havde fundet køberne, og hele forløbet gik meget stærkere, end han havde forventet. Lejligheden var for lille for hans tidligere ægtefælle og børnene, og i december 1999 købte han et dobbelthus i nærheden af ...1 og skolen, som han nu udlejer til hende. Han flyttede selv tilbage til lejligheden på ...2, hvor han fortsat bor.

VT har forklaret blandt andet, at han har været revisor for As advokatselskab siden etableringen heraf. Ejendommen ...1 blev købt af selskabet, og der blev indgået lejeaftale med A som lejer. På 1. sal var indrettet et kontor, og i kælderetagen havde selskabet et arkiv, hvilket blev indregnet ved lejefastsættelsen. Han har været på ejendommen ca. fem gange, blandt andet i sommeren 1999, hvor han hentede regnskabsmateriale. Der pågik da istandsættelsesarbejder, og stueetagen var tom. As tidligere ægtefælle og børnene var ikke til stede. I forbindelse med skilsmissen foreslog han A at udtage ejendommen af selskabet, fordi der på daværende tidspunkt var politisk røre omkring hovedaktionærbeskatning. Overdragelsen blev gennemført i 1999 som en ejendomshandel, hvor prisen blev fastsat som et gennemsnit af to indhentede ejendomsmæglervurderinger, og selskabet blev beskattet af avancen. Han var inviteret til As housewarming fest i september 1999, men måtte melde afbud.

Procedure

A har til støtte for de nedlagte påstande vedrørende beskatning af udlejningsværdien gjort gældende, at han alene kan beskattes i perioden 1. marts til 31. maj 1999, idet hans fraskilte ægtefælle fraflyttede ejendommen ...1 den 1. juni 1999, og at ejendommen ikke derefter var til rådighed for hende. Ved opgørelse af overskud for udlejningsperioden skal de faktiske udgifter til ejendomsforsikring, alarmanlæg og vedligeholdelse, som er dokumenteret, fradrages. El-arbejdet og gulvafhøvlingen må i overensstemmelse med, hvad der gælder lejeretligt, anses for vedligeholdelse. Der skal ved lejefastsættelsen endvidere ske reduktion for et areal på 66 m² der anvendtes til selskabets arkiv og derfor ikke var til rådighed for sagsøgers fraskilte ægtefælle.

A har til støtte for sin påstand om, at fortjenesten ved salget af ejendommen er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, gjort gældende, at ejendommen har tjent til bolig for ham i 1999, hvilket er dokumenteret ved, at han har haft folkeregisteradresse på ejendommen i perioden fra 1. september 1999, og at han har dokumenteret tilflytning den 27. august 1999 og senere fraflytning den 28. januar 2000 ved kvitteringer fra flyttemand, ligesom hans beboelse af ejendommen er dokumenteret ved de afgivne forklaringer samt afholdelse af housewarming fest. Fastholdelse af lejligheden skal ses i sammenhæng med, at hans fraskilte ægtefælle ikke kunne finde anden bolig, og lejligheden derfor ikke som planlagt blev udlejet til tredjemand. Da han flyttede til ejendommen, havde han til hensigt at bo der varigt, og han besluttede først efterfølgende at sælge ejendommen og herefter at flytte tilbage til lejligheden. Uanset at der i retspraksis anlægges en skærpet vurdering, hvor ejendommen kun bebos i kort tid, skal beskatning kun ske i omgåelsestilfælde, hvilket ikke er tilfældet i denne sag. Den hurtige fraflytning afkræfter ikke, at han havde til hensigt at bebo ejendommen, men den korte beboelsesperiode er et udslag af forholdene i forbindelse med skilsmissen og af, at salgsforløbet udviklede sig uforudset hurtigt.

Skatteministeriet har vedrørende spørgsmålet om avancebeskatning gjort gældende, at skattefritagelsen i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, forudsætter, at ejendommen reelt har tjent som bolig for skatteyderen, og at bevisbyrden herfor påhviler A. Det gøres gældende, at ejendommen ...1 ikke reelt har tjent til bolig for A i perioden fra erhvervelsen 1. marts 1999 og til ejendommens salg den 4. oktober 1999. Der må herved lægges vægt på, at A i forbindelse med flytning af folkeregisteradresse til ejendommen pr. 1. september 1999 påbegyndte salgsbestræbelser. Det er tidligere oplyst, at ejendommen blev besigtiget af mægler den 5. september 1999, og først under hovedforhandlingen er det gjort gældende, at besigtigelsen fandt sted den 14. september 1999, hvor formidlingsaftalen blev indgået. Begge tidspunkter ligger dog i umiddelbar forlængelse af datoen for adresseændring. Der må endvidere lægges vægt på, at da A meldte flytning til ejendommen, boede han reelt i lejligheden, hvortil han atter tilmeldte sin adresse efter salget af ...1. Sagens øvrige omstændigheder taler heller ikke for, at bopælskravet er opfyldt.

Skatteministeriet har vedrørende beskatningen af udlejningsværdien gjort gældende, at A i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, er skattepligtig af udlejningsværdien af ejendommen i perioden, hvor hans fraskilte ægtefælle havde rådighed over ejendommen. Landsskatteretten har med rette fundet, at As fraskilte ægtefælle og de fælles børn havde bopæl på og rådighed over ejendommen ...1 i hele året 1999, og ikke kun i perioden 1. marts 1999 til 31. maj 1999. På tidspunktet for skilsmissen boede hustruen med børnene i ejendommen, og på grundlag af oplysninger om størrelsen af ejendommen sammenholdt med lejligheden, tidspunktet for iværksættelsen af salgsbestræbelsernee og salget af ejendommen må det antages, at hustruen og børnene rådede over ejendommen i hele året 1999. Oplysningerne om, at hustruen fraflyttede ejendommen den 1. juni 1999 stemmer ikke med folkeregisteroplysningerne, hvor hun skiftede adresse fra ejendommen til lejligheden den 1. september 1999, ligesom der ikke foreligger dokumentation for faktisk fraflytning fra ejendommen, hverken i tiden omkring den 1. juni 1999 eller den 1. september 1999. Oplysninger om ophold i sommerhuse i sommeren 1999 dokumenterer alene ferieophold. Heller ikke As oplysninger om egen folkeregistertilmelding, flytning af indbo og invitation til housewarming selskab, sammenholdt med de samtidig foretagne salgsbestræbelser, udgør et tilstrækkeligt grundlag for at anse ham for at være flyttet til ejendommen og hustruens rådighed over ejendommen for ophørt.

Skatteministeriet har endvidere anført, at A ikke har dokumenteret, at det af ham ejede selskab anvendte ejendommen til arkivplads, og derfor ikke har godtgjort, at den tidligere ægtefælle alene rådede over en del af ejendommen. Der er derfor ikke grundlag for en reduktion af lejen.

Overfor As udgiftsopgørelse gøres det yderligere gældende, at der alene kan opnås fradrag for drifts- og vedligeholdelsesudgifter, jf. statsskattelovens § 6, og at udgiften til afslibning af gulv og til el-arbejder må anses for forbedringsudgifter, der ikke kan fradrages.

Rettens begrundelse og resultat

Efter parternes samlivsophævelse flyttede A til lejligheden på ...2, som han også efterfølgende udtog i forbindelse med parternes bodeling. As tidligere ægtefælle blev sammen med deres to børn boende i ejendommen på ...1, der i modsætning til lejligheden på ...2 var velegnet som bolig for dem.

Umiddelbart efter, at A pr. 1. september 1999 var tilmeldt folkeregistret på adressen ...1, og hans tidligere ægtefælle ligeledes pr. 1. september 1999 var tilmeldt folkeregistret på adressen ...2, blev der iværksat salgsbestræbelser på ejendommen på ...1, der hurtigt blev solgt, hvorefter han på ny fra den 1. februar 2000 blev tilmeldt folkeregistret på adressen ...2.

Sammenholdes dette med de øvrige under sagen foreliggende oplysninger finder landsretten, at A ikke har godtgjort, at ejendommen ...1 reelt har tjent som bolig for ham i nogen del af den periode i 1999, hvor han ejede ejendommen. Han er derfor skattepligtig af avancen ved salget af ejendommen.

Under de nævnte omstændigheder finder landsretten endvidere, at As tidligere ægtetælle og deres to børn, hvis skole var beliggende tæt på ...1, må anses for i hele 1999 at have haft rådighed over ejendommen, hvorved bemærkes, at det fremkomne om leje af sommerhus i ferieperioden og køb af sommerhus ikke kan føre til en ændret vurdering.

A vil herefter være skattepligtig af udlejningsværdien af ejendommen ...1 i perioden 1. marts til 31. december 1999. Det kan ikke alene på baggrund af de under hovedforhandlingen afgivne forklaringer anses for tilstrækkeligt godtgjort, at H1 ApS anvendte 66 m² til arkivplads, hvorfor der ikke kan gives ham medhold i, at der ved fastsættelsen af overskuddet til beskatning skal foretages fradrag med 3.025 kr. pr. måned. Landsretten finder endvidere, at der ikke er forelagt oplysninger, som giver grundlag for at fastslå, at de afholdte udgifter til gulvafhøvling og el-arbejder må anses for vedligeholdelsesudgifter, der kan fradrages.

Herefter frifindes Skatteministeriet for de af A nedlagte påstande. Da Skatteministeriet imidlertid har anerkendt, at der ved opgørelsen af overskuddet til beskatning vedrørende rådigheden for ejendommen kan foretages fradrag for afholdte udgifter til ejendomsforsikring og alarmanlæg gives der dom, som nedenfor bestemt.

Ved fastsættelsen af sagens omkostninger er der taget hensyn til, at Skatteministeriet har udarbejdet materialesamling.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for de nedlagte påstande, idet Skatteministeriet samtidig anerkender, at der ved opgørelsen af overskud til beskatning vedrørende rådigheden over ejendommen ...1, kan fradrages udgifter til ejendomsforsikring samt udgifter til alarmanlæg.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage fra dommens afsigelse betale 50.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.