Dokumentets metadata

Godtgørelse af told - forældelsestidspunktet

Sagsøgeren havde krav på godtgørelse af told, som følge af at netværksudstyr og netværkskort gennem en periode var tariferet i en forkert toldposition. Efter toldkodeksens artikel 236, stk. 2, ydes der godtgørelse, "hvis der fremsættes anmodning herom... inden 3 år regnet fra datoen for underretning af debitor om de pågældende afgifter."Efter toldkodeksens artikel 221, stk. 1-2, underrettes debitor om toldskyldens størrelse, så snart afgiftsbeløbet er bogført, idet toldmyndighederne dog kan undlade at foretage en særskilt underretning, såfremt der i toldangivelsen er anført et vejledende afgiftsbeløb, og det vejledende afgiftsbeløb svarer til det af toldmyndighederne fastlagte beløb. I så fald betragtes toldmyndighedernes frigivelse af varerne som underretning af debitor om det bogførte afgiftsbeløb.Landsretten tiltrådte, at toldskylden i relation til en række konkrete toldangivelser måtte anses for bogført i toldkodeksens betydning i forbindelse med toldmyndighedernes registrering og antagelse af de enkelte toldangivelser i importsystemet, således at der skete løbende bogføring. Toldmyndighedernes månedligt udsendte importspecifikationer på grundlag af oplysningerne i importsystemet kunne derfor ikke anses for bogføring af toldskylden.Landsretten tiltrådte også, at angivelsen af toldskylden i toldangivelsen (enhedsdokumentet) måtte anses for at være af vejledende karakter, og landsretten lagde til grund, at toldmyndighederne, når toldskylden angives på denne måde, og toldangivelsen antages, ikke gav særskilt meddelelse om toldskylden med returnering af dele af enhedsdokumentet eller på anden måde. Underretning om toldskyldens størrelse måtte derfor anses for sket ved frigivelsen af varerne.Da de omhandlede fortoldninger vedrørte toldangivelser, der var antaget og frigivet mere end 3 år før de relevante tidspunkter, tiltrådte landsretten, at sagsøgeren ikke havde krav på yderligere godtgørelse for told.

Parter

H1 A/S
(advokat Anders Hedetoft)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af landsdommerne

Knud Knudsen, Bloch Andersen og Lone Kerrn-Jespersen

Sagen og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 6. juni 2005, har sagsøgeren, H1 A/S, nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at H1 A/S meddeles godtgørelse for told med 235.609,79 kr. med tillæg af renter i henhold til cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb, subsidiært et af landsretten skønnet mindre beløb.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig om beregningen af fristen for tilbagesøgning af told, som H1 A/S har betalt ved import af netværkskort og netværksudstyr fra lande uden for EU til Danmark. Det omhandlede udstyr har i en periode været tariferet i toldposition 8517 med en toldsats på 5,6 % frem for position 8471, hvor toldsatsen, for det tidsrum denne sag angår, var 1,5 %.

H1's krav angår følgende fortoldninger

Fortoldningen den 11. november 1997 angår netværksudstyr, medens de øvrige fortoldninger angår netværkskort.

Påstandsbeløbet udgør forskellen mellem den betalte told og 86.198,71 kr., som udgør told beregnet med den korrekte sats på 1,5 %.

Parterne er enige om den beløbsmæssige opgørelse af kravet.

Under den administrative behandling af sagen og ved sagens anlæg var der også spørgsmål om forlængelse af godtgørelsesfristen. Ved sagsanlægget nedlagde H1 således påstand om godtgørelse for et beløb på 2.915.873,88 kr. H1 nedsatte påstanden i sin endelige replik af 7. august 2006.

Retsgrundlaget

I Rådets forordning nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 (toldkodeksen) artikel 236 er der fastsat en 3-årig godtgørelsesfrist for betaling af ikke skyldige afgifter. Bestemmelsen er sålydende:

"...

1. Godtgørelse af import- eller eksportafgifter ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på betalingstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen,

...

...

2. Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter indrømmes, hvis der fremsættes anmodning herom over for det pågældende toldsted inden tre år regnet fra datoen for underretning af debitor om de pågældende afgifter.

Denne frist forlænges, hvis debitor godtgør, at han har været forhindret i at indgive anmodning herom inden for den nævnte frist som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure.

Toldmyndighederne yder af egen drift godtgørelse eller fritagelse, når de selv inden for samme frist konstaterer, at der er tale om en af de i stk. 1 første og andet afsnit, beskrevne situationer."

Spørgsmålet er herefter nærmere, hvornår der er sket underretning i toldkodeksens forstand. Toldkodeksens kapitel 3, opkrævning af toldskyldsbeløb, afdeling 1, bogføring af afgiftsbeløbet og underretning af debitor herom, regulerer dette.

Toldkodeksens artikel 217 er sålydende

"...

1. Ethvert importafgifts- eller eksportafgiftsbeløb, der udgør en toldskyld - i det følgende benævnt afgiftsbeløb - skal beregnes af toldmyndighederne, så snart de har de fornødne oplysninger, og indskrives af disse myndigheder i regnskabsregistrene eller på anden måde (bogføring).

..."

Artikel 218, stk. 1, er sålydende

"...

1. Når der opstår en toldskyld ved antagelsen af angivelsen af en vare til en anden toldprocedure end midlertidig indførsel med delvis fritagelse for importafgifter, eller ved en hvilken som helst anden handling, der har samme retsvirkning som denne antagelse, skal beløbet svarende til denne toldskyld bogføres, så snart det er blevet beregnet, eller senest andendagen efter den dag, hvor varerne er blevet frigivet.

Dog kan, for så vidt der er stillet sikkerhed for deres betaling, samtlige afgiftsbeløb vedrørende varer, der er frigivet til en og samme person i løbet af en af toldmyndighederne fastsat periode, som højst må være 31 dage, bogføres samlet ved slutningen af perioden. Denne bogføring skal ske senest fem dage efter den pågældende periodes udløb."

Artikel 221, stk. 1 og stk. 2, er sålydende

"...

1. Så snart afgiftsbeløbet er bogført, underrettes debitor efter en passende fremgangsmåde om beløbets størrelse.

2. Er der i toldangivelsen anført et vejledende afgiftsbeløb, kan toldmyndighederne bestemme, at den i stk. 1 omhandlede underretning kun skal ske, når det angivne afgiftsbeløb ikke svarer til det af toldmyndighederne fastlagte beløb.

Når der gøres brug af den i første afsnit fastsatte mulighed, betragtes toldmyndighedernes frigivelse af varerne som underretning af debitor om det bogførte afgiftsbeløb, jf. dog artikel 218, stk. 1, andet afsnit."

Sagsfremstilling

H1 er leverandør af netværkssystemer og importør af it- og computerudstyr. I forbindelse med denne import har selskabet toldtariferet netværksudstyr under toldposition 8471/8473 i den kombinerede nomenklatur, der er fastlagt ved Rådets forordning nr. 2658 af 23. juli 1987 med senere ændringer. Ved kommissionens forordninger 1638/1994, der trådte i kraft den 28. juli 1994, og 1165/1995, der trådte i kraft den 14. juni 1995, bestemtes, at visse varer, netværksudstyr, skulle tariferes under position 8517 i den kombinerede nomenklatur.

ToldSkat bestemte med et brev af 10. februar 1997 efter kontrolbesøg hos selskabet og gennemgang af selskabets fortoldninger af importerede varer, at selskabet skulle efterbetale told, idet ToldSkat henførte de indførte varer til toldposition 8517. Der blev efteropkrævet ca. 1 mio. kr. i told hos selskabet. Fra kontrollens start i 1996 har selskabet selv tariferet sine produkter i overensstemmelse med ToldSkats pålæg, det vil sige under toldposition 8517, og har dermed frem til 2000, da toldsatsen blev nedsat til 0 %, betalt yderligere ca. 5,6 mio. kr. i tarifmæssig told. Selskabet har ikke anvendt de i toldkodeksen artikel 76 nævnte forenklede fremgangsmåder, men har foretaget fortoldning på normal vis, jf. artikel 62 i toldkodeks ved udfyldelse af en formular, enhedsdokumentet. Selskabet har stillet sikkerhed efter ToldSkats sikkerhedsstillelsesordning, jf. toldlovens § 30, stk. 3, nr. 1.

EF-domstolen afsagde den 19. oktober 2000 dom vedrørende tarifering af netværkskort (Peacock-sagen). Ved dommen besvarede EF-domstolen et præjudicielt spørgsmål om tarifering af netværkskort således:

"Bestemmelse 5B til kapitel 84 i den fælles toldtarifs nomenklatur ... skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke udelukker, at netværkskort, som skal installeres i automatiske databehandlingsmaskiner, skal tariferes i pos. 8471 i den kombinerede nomenklatur. I perioden juli 1990 til maj 1995 skulle sådanne netværkskort således tariferes i pos. 8471 i den kombinerede nomenklatur som "enheder" til sådanne maskiner."

EF-domstolen afsagde endvidere den 10. maj 2001 dom vedrørende tariferingen af netværksudstyr (Cabletron-sagen). Under denne sag var der stillet præjudicielle spørgsmål om gyldigheden af forordning 1638/94 og 1165/95 for så vidt de tariferer nærmere angivet netværksudstyr i position 8517, og om hvorledes udstyret skulle tariferes. Det fremgår af domstolens besvarelse, at de nævnte forordninger var ugyldige, for så vidt de tariferede udstyret i position 8517, og at udstyret skulle tariferes i position 8471 både før og efter den 1. januar 1996.

Med brev af 1. december 2000 anmodede revisionsfirmaet R1 på vegne H1 ToldSkat om godtgørelse af toldbeløb vedrørende import af netværksudstyr. Under henvisning til Peacock-dommen anmodede man om tilbagebetaling af for meget betalt told vedrørende perioden november og december 1997.

Ved brev af 2. februar 2001 fremsatte R1 yderligere krav om tilbagebetaling vedrørende perioden fra november 1995 til november 1997.

H1 anmodede endvidere ved brev af 9. februar 2001 om godtgørelse for told betalt i 1998 og 1999.

ToldSkat traf den 31. maj 2002 afgørelse vedrørende udbetalingsanmodningerne om toldgodtgørelse. .Der blev ydet godtgørelse for perioden fra den 19. oktober 1997 til den 31. december 1999. Der blev ikke truffet afgørelse vedrørende anmodningen om udbetaling for netværkskort for perioden fra den 1. oktober til den 18. oktober 1997 og for andet netværksudstyr for perioden fra den 1. november til den 1. december 1997, idet dette spørgsmål var forelagt Told- og Skattestyrelsen.

Den 18. november 2002 meddelte ToldSkat, at selskabet ikke kunne få godtgørelse for netværkskort i perioden fra den 1. til den 18. oktober 1997 og for andet netværksudstyr i perioden fra den 1. november til den 1. december 1997. H1 havde anført, at tidspunktet for underretning, jf. toldkodeksen artikel 236, stk. 2, svarer til tidspunktet for modtagelse af selskabets importspecifikation for den aktuelle måneds fortoldningsangivelser Da H1 først var blevet underrettet om toldskylden via importspecifikationerne ca. den 10. november 1997 og den 10. december 1997 var kravet efter H1's opfattelse ikke forældet.

I begrundelsen for ToldSkats afgørelse hedder det

"...

Af toldkodeksens artikel 221, stk. 2, 1. afsnit, fremgår det at:

• hvis der i toldangivelsen er anført et vejledende afgiftsbeløb, kan toldmyndighederne bestemme, at den i stk. 1 omhandlede underretning kun skal ske, når det angivne afgiftsbeløb ikke svarer til det af toldmyndighederne fastlagte beløb.
  
  
  ...
  
  
  Selskabet har anmodet om toldgodtgørelse den 1. december 2000, hvorfor der kan ydes toldgodtgørelse 3 år tilbage fra datoen for selskabets anmodning eller dommenes datering.

Det vil sige:

• fra den 19. oktober 2000 til den 19. oktober 1997 for "netværkskort af indstikstypen" (Peacock-dommen er dateret den 19. oktober 2000)
  
  og
  
  
• fra den 1. december 2000 til den 1. december 1997 for øvrigt udstyr der anvendes i lokale netværk (Cabletron-sagen er dateret den 10. maj 2001)

...

ToldSkat er af den opfattelse at den i toldkodeksen artikel 218, stk. 1, 2. afsnit, omhandlede samlede bogføring vedrører brugen af forenklede fremgangsmåder, jf. ovenfor om artikel 76 i toldkodeksen, hvor varer frigives løbende gennem en periode og hvor der sker bogføring ved periodens slutning. Bogføringen foretages når selskabet indsender en supplerende angivelse som kan være samlet, periodisk eller af opsummerende karakter.

Bortset fra de nævnte forenklede fremgangsmåder "bogføres" beløbene transaktion for transaktion. For edb-angivelser sker det når angivelsen accepteres i systemet og for papirangivelser ved edb-registreringen.

Oprindeligt returnerede ToldSkat eksemplar 8 af enhedsdokumentet til importøren ("debitor"), når papirangivelsen blev accepteret. Det er senere ændret af administrative årsager, så ToldSkat anlægger samme princip som ved edb-angivelser: hører importøren (debitor) ikke fra ToldSkat anses angivelsen som antaget og frigivet jf. toldkodeksens artikel 221, stk. 2.

Modsætningsvis returnerer ToldSkat genpart af rettelsesangivelser til importøren, såfremt rettelser af importørens angivelser foretages jf. toldkodeksens artikel 221, stk. 2.

ToldSkat er af den opfattelse at importspecifikationen ingen sammenhæng (og betydning) har i forhold til bogføringen og den deraf følgende forpligtelse til "underretning af debitor" jf. toldkodeksens artikel 236. Det er sket for længst inden for den i art 221 (1) fastsatte tidsfrist. ToldSkat er af den opfattelse at importspecifikationen skal opfattes som et kontoudtog over angivelser angivet i en given periode og bogført på selskabets kontoregnskab for toldkredit.

..."

H1 indbragte ToldSkats afgørelse for Landsskatteretten, der ved kendelse af 7. marts 2005 stadfæstede afgørelserne med følgende begrundelse vedrørende det spørgsmål, der foreligger til pådømmelse:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Selskabets krav på godtgørelse af told for netværksudstyr er underlagt den i toldkodeksens artikel 236 fastsatte godtgørelsesfrist på 3 år, jf. SKM2004.151.ØLR .

Af toldkodeksens artikel 236 fremgår bl.a. følgende:

...

Af toldkodeksens artikel 221, stk. 1 og 2, fremgår følgende:

...

Af toldkodeksens artikel 218, stk. 1, andet afsnit, fremgår følgende:

...

Reglerne om samlet bogføring i henhold til toldkodeksens artikel 218, stk. 1, andet afsnit, anvendes i Danmark kun for de forenklede fremgangsmåder efter toldkodeksens artikel 76.

For de almindelige fortoldninger sker der bogføring af den enkelte fortoldning ved toldmyndighedernes antagelse af den pågældende fortoldning, hvorefter toldmyndighederne frigiver varerne. I disse tilfælde sker der ikke underretning af debitor om afgiftsbeløbets størrelse, med mindre det angivne afgiftsbeløb ikke svarer til det af toldmyndighederne fastlagte beløb, jf. toldkodeksens artikel 221, stk. 2, første afsnit.

Toldmyndighedernes frigivelse af varerne i forbindelse med antagelsen af fortoldningerne anses herefter som underretning af debitor, jf. toldkodeksens artikel 221, stk. 2, andet afsnit, idet der ikke sker samlet bogføring i henhold til toldkodeksens artikel 218, stk. 1, andet afsnit.

Importspecifikationen, der udsendes omkring den 10. i hver måned med oplysning om de enkelte fortoldninger, godtgørelser, indbetalinger m.v. vedrørende den nærmest forudgående afregningsperiode, må derfor anses for et kontoudtog, der ikke har betydning for, hvornår der er sket underretning af debitor i henhold til toldkodeksens artikel 236, stk. 2, første afsnit.

Da selskabet ikke har anvendt de i toldkodeksens artikel 76 nævnte forenklede fremgangsmåder, men foretaget fortoldninger på normal vis, anses toldmyndighedernes frigivelse af varerne for underretning af selskabet i relation til toldkodeksens artikel 236, stk. 2, første afsnit, hvormed der er indtrådt forældelse af det omhandlede krav på godtgørelse af told for netværksudstyr.

..."

På det omhandlede tidspunkt benyttede ToldSkat et edb-registreringssystem IMITS

(Informationsmiljø ToldSkat). I et system kaldet "BASIS Import Virksomhed" under IMITS-systemet, herefter Importsystemet, registreredes en række oplysninger om importerede varer. Der registreredes blandt andet oplysning om modtagelsesdato, ekspeditionsnummer, "bundtoplysninger", varekode og toldværdi, toldsats og toldbeløb. Der var registreret følgende oplysninger om H1's import af netværkskort fra den 1. til den 18. oktober 1997:

Der er fremlagt dele af to enhedsdokumenter vedrørende den omhandlede import af netværkskort.

Af enhedsdokumentets eksemplar 8 vedrørende beløbet på 52.540,30 fremgår følgende rubrik 47, beregning af afgifter:

Enhedsdokumentet er dateret den 8. oktober 1997.

Af enhedsdokumentets eksemplar 8 vedrørende beløbet på 96.664,20 fremgår følgende af rubrik 47:

Dette enhedsdokument er ligeledes dateret den 8. oktober 1997.

Det fremgår af Importsystemet, at fortoldningen af andet netværksudstyr (den anden del af påstanden) er modtaget den 11. november 1997.

Forklaringer

Der er afgivet forklaringer af A, SM og LF.

A har forklaret, at han har været administrerende direktør i H1 siden firmaets start i 1992. H1 er leverandør af netværkssystemer, IP-systemer og sikkerhedssystemer. H1 afsætter systemerne i hele verden. H1 importerer blandt andet netværkskort. Det er standardprodukter.

Han deltog i flere møder med ToldSkat vedrørende omklareringen. H1 blev pålagt at betale det forhøjede toldbeløb med tilbagevirkende kraft fra forordningens ikrafttræden den 14. juni 1995.

Enhedsdokumenterne i sagen er udfyldt af speditøren. Der er tale om toldangivelser indgivet i papirform. Selskabet modtog i november 1997 en importspecifikation og et girokort vedrørende angivelserne indgivet i oktober 1997. Importspecifikationen indeholdt nogenlunde de data, der fremgår af Importsystemet. Importspecifikationen, der typisk kom midt i en måned, dækkede den foregående kalendermåned. Importøren modtager ikke meddelelse om, at en vare er frigivet, ligesom man ikke får nogen reaktion på anmeldelsen. Han kan ikke erindre nogensinde at have fået meddelelse om, at en angivelse ikke skulle være antaget.

SM har forklaret, at han i 1997 var medarbejder i ToldSkat. Han er nu ansat i R1. I ToldSkat blev der indledt en række kontrolsager mod importører af edb-udstyr, idet man havde en formodning om, at nogle af de importerede varer skulle omklareres. Importsystemet indeholder data tilvejebragt af ToldSkat på grundlag af toldangivelser. Den dato, der er anført i rubrikken modtagelsesdato, er den dato, ToldSkat har antaget varerne til fortoldning. Det vil sige, at ToldSkat har kontrolleret, at man havde de nødvendige oplysninger til at kunne behandle angivelsen. Herunder blev det kontrolleret, at felterne i enhedsdokumentet var udfyldt, og at det oplyste SE-nummer eksisterede. Denne kontrol fandt som regel sted samme dag, som man modtog enhedsdokumentet. Det kunne ske, at kontrollen først skete dagen efter den fysiske modtagelse af enhedsdokumentet. Der blev hos ToldSkat lagt stor vægt på hurtig ekspedition. Hvis der manglede data i enhedsdokumentet, returnerede man dette, og angivelsen ville ikke blive antaget. Forskellen mellem dateringen af angivelserne af 8. oktober 1997 og registreringen af modtagelsen hos ToldSkat kan skyldes, at angivelserne har ligget nogle dage hos speditøren eller hos ToldSkat. Rubrikken "bundtoplysninger" i Importsystemet indeholder oplysninger om, hvor angivelsen findes. "I" står for importsystem, ... er myndighedsnummeret for ..., 971017 er datoen 17. oktober 1997, de følgende cifre angiver bundtløbenummeret. Det fremgår af de løbenumre, der indgår i denne sag, at der er tale om papirangivelser, idet elektroniske angivelser altid havde løbenummer 8000.

De enkelte ToldSkat registrerede oplysninger om varer importeret til EU i Importsystemet. Det primære formål med denne registrering er at få lukket godsregistreringen og få opgjort ToldSkats tilgodehavende. Ved en måneds udgang bliver oplysningerne i Importsystemet overført til debitor/restancesystemet. Der udskrives regninger fra debitor-/restancesystemet til de enkelte virksomheder. ToldSkat giver ikke anden information om toldskylden. Opkrævningerne sendes ud den 5., 6. eller 7. i en måned.

Når en toldangivelse er antaget, er varen efter toldbekendtgørelsen automatisk frigivet dagen efter kl. 12, medmindre ToldSkat har anmodet om kontrol af varen. Virksomheder, der som H1 er importregistreret med toldkredit, kan opbevare på eget lager. ToldSkat returnerede et eksemplar af enhedsdokumentet til speditøren med stempel med oplysning om antagelsesdato.

LF har forklaret, at han har været ansat i Toldvæsenet fra 1984 til 1991 og igen fra 1994 til 1995. I 1987 kom han til Tolddirektoratet. Her arbejdede han et par år med importsystemet. Det er vidnet, der har udarbejdet de administrative procedurer, der blev benyttet. Importsystemet er baseret på blandt andet reglerne om enhedsdokumentet. Importsystemet indeholder data fra enhedsdokumentet. Systemet tømmes en gang månedligt til flere andre systemer, herunder debitor-/restancesystemet.

Enhedsdokumentet, der er EU's fælles tolddokument til toldoplysninger og forsendelse, blev indført den 1. januar 1988. Enhedsdokumentets eksemplar 6, 7 og 8 er ens. Ved toldangivelsen indgives enhedsdokumentets eksemplar 6 og 7. Enhedsdokumentets eksemplar 8 er varemodtagers eksemplar. Det var op til myndighederne, om man ville kræve eksemplar 8 medsendt. Det krævede myndighederne blandt andet ud fra ressourcemæssige overvejelser ikke. Det ville være forbundet med betydelige portoudgifter, hvis man skulle sende eksemplar 8 tilbage. Medens han har været i toldvæsenet, har det ikke været normal procedure at tilbagesende nogen del af enhedsdokumentet. Hvis der var rettelser til toldangivelsen, blev eksemplar 7 brugt hertil. Det er korrekt, at en angivet vare er frigivet kl. 12 den følgende dag efter antagelsen, medmindre importøren hører andet.

Efter hans opfattelse foretages der en samlet bogføring, som sker i debitor-/restancesystemet. Først da sendes der en opkrævning til debitor. Data fra Importsystemet kommunikeres ikke på anden måde.

Procedure

H1 har gjort gældende, at toldskylden i denne sag er opstået ved ToldSkats antagelse af H1's toldangivelser og registrering heraf i Importsystemet i oktober/november måned 1997, men i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 218, stk. 1, 2. afsnit, først bogført i debitor-/restancesystemet primo november/december 1997. Der har således været gjort brug af "samlet bogføring", jf. artikel 218, stk. 1, 2. afsnit, i relation til H1's fortoldninger. Der er intet oplyst i sagen om, at der skulle være tale om successiv bogføring. Det fremgår heller ikke af den dagældende registerbekendtgørelse for Importregisteret, nr. 50393 af 1. januar 1993, at der bogføres i dette system. For så vidt angår bogføringstidspunktet henvises også til forarbejderne til toldlovens § 30, jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, sp 1413 sammenholdt med sp. 1402, hvoraf det fremgår, at der er en vis ekspeditionstid i ToldSkat, således at bogføringen af indtægterne foregår lidt senere end modtagelsen af toldangivelserne, og at de beløb, som virksomhederne er skyldige normalt samles sammen for en måned ad gangen.

Bogføring skal altid finde sted forud for underretning af debitor om toldskyldens størrelse, jf. EF-domstolens dom i sag Molenbergnatie NV, C-201/04, præmis 46 og 49. Da der er foretaget en samlet bogføring af tolden omfattet af nærværende sag i måneden efter antagelsen af toldangivelsen, har underretningen til H1 om toldens størrelse notorisk fundet sted efter den 1. november 1997 og således inden for den godtgørelsesberettigede periode.

Underretning af debitor om toldskyldens størrelse er indført i toldkodeksen til beskyttelse af borgerens interesser og rettigheder, hvorfor underretningskravet ikke kan fraviges, medmindre dette specifikt er hjemlet i toldkodeksen. Skatteministeriet er ifølge toldkodeksen forpligtet til at sikre, at debitor for toldskylden modtager passende oplysninger om toldskylden, således at debitor har mulighed for at varetage sine interesser med fuldt kendskab til sagen, jf. præmis 54 i Molenbergnatie-sagen. Underretningskravet kan derfor alene fraviges, hvis det er hjemlet i toldkodeksen i den konkrete situation. Toldkodeksen hjemler alene adgang til at undlade underretning om toldskyldens størrelse i artikel 221, stk. 2, for så vidt der i toldangivelsen er anført et vejledende afgiftsbeløb, og dette vejledende beløb svarer til det af myndighederne efterfølgende fastlagte beløb. Skatteministeriet er i alle øvrige tilfælde forpligtet til at foretage særskilt underretning til debitor om toldskyldens størrelse. H1's angivelse af toldbeløb i toldangivelserne er ikke vejledende, hvorfor artikel 221, stk. 2, ikke berettiger Skatteministeriet til at undlade underretning. Myndighederne har ikke truffet bestemmelse som anført i artikel 221, stk. 2. I øvrigt har reglerne om at undlade underretning karakter af en undtagelse. Hvis Skatteministeriets opfattelse lægges til grund, vil undladelse af underretning være reglen. Toldkodeksens artikel 221, stk. 2, er i øvrigt ikke anvendelig ved samlet bogføring, hvorfor manglende særskilt underretning også af denne årsag er uhjemlet. I 1997 praktiserede Skatteministeriet ikke at foretage særskilt underretning, hvis en toldangivelse var behæftet med fejl eller mangler, hvilket heller ikke var nødvendigt, idet toldkodeksens artikel 221, stk. 2, ikke blev anvendt, idet underretning pr. definition fandt sted ved fremsendelsen af importspecifikationen den følgende måned. Skatteministeriet har ikke i praksis gjort brug af toldkodeksens artikel 221, stk. 2, i relation til H1 og heller ikke haft adgang hertil ifølge toldkodeksen. Underfetningskravet er i øvrigt fastslået i toldbehandlingsbekendtgørelsens § 44, hvorefter SKAT skal underrette varemodtageren om told og afgifter på varerne, og det fremgår specifikt af § 51, at underretning finder sted efter udløbet af en afregningsperiode. Der er alene givet en månedlig underretning til H1 om størrelsen af toldskylden, hvilket er sket i form af importspecifikationen fremsendt medio november og december 1997.

Det følger af toldkodeksens artikel 236, at godtgørelse af told indrømmes, hvis der fremsættes anmodning herom inden tre år regnet fra datoen for underretning af debitor, ligesom der ydes godtgørelse i en tilsvarende 3-årig periode regnet fra det tidspunkt, hvor myndighederne konstaterer, at told er opkrævet med urette. 3-års fristen for netværkskort skal regnes fra EF-domstolens dom i Peacock-sagen og for netudstyr i øvrigt fra anmodningen om godtgørelse den 1. december 2000, hvilket er anerkendt af Skatteministeriet under ToldSkats behandling af H1's godtgørelsesanmodning. H1 har modtaget underretning om tolden på netværkskort omfattet af denne sag medio november 1997, hvorfor underretningen tidsmæssigt ligger inden for den periode, hvori Skatteministeriet ifølge toldkodeksen artikel 236 er forpligtet til og har anerkendt at ville yde godtgørelse. H1 har modtaget underretning om tolden på netværksudstyr omfattet af denne sag medio december 1997, hvorfor underretning tidsmæssigt ligger inden for den periode, hvori Skatteministeriet ifølge toldkodeksens artikel 236 er forpligtet til og har anerkendt at ville yde godtgørelse.

Skatteministeriet har gjort gældende, at toldmyndighedernes frigivelse af varerne i forbindelse med antagelsen af fortoldningerne skal anses som underretning af debitor, jf. toldkodeksens artikel 221, stk. 2, 2. afsnit, således at 3-års fristen i toldkodeksens artikel 236 skal regnes fra dette tidspunkt.

Bogføring skete straks ved angivelsen ved indtastningen i Importsystemet, og der er således sket successiv bogføring. Der er ikke sket "samlet bogføring" i toldkodeksens artikel 218, stk. 1's forstand, og det er således ikke korrekt, at bogføringers af toldskylden først skete ved månedens udgang. Bundtningen af toldangivelserne var alene udtryk for en praktisk arbejdstilrettelæggelse for ToldSkat med henblik på arkivering.

Om toldproceduren bemærkes, at myndighederne ved modtagelsen af toldangivelsen validerede for korrekt region, korrekt udfyldning af rubrikker, dokumentation og underskrift. Medmindre der var fejl i toldangivelsen, blev den påført en modtagelsesdato. Da H1 var omfattet af sikkerhedsstillelsesordningen efter toldlovens § 30, blev varerne herefter frigivet samme dag som modtagelsesdatoen eller rettere antagelsesdatoen.

Denne ordning indebærer samlet, at der ikke skete særskilt underretning til debitor om toldskyldens størrelse efter toldkodeksens artikel 221, stk. 1, idet antagelsen af angivelsen og dermed frigivelsen af varerne blev betragtet som underretning til debitor om det bogførte afgiftsbeløb, jf. toldkodeksens artikel 221, stk. 2. Hvis den enkelte toldangivelse var behæftet med fejl eller mangler blev den som udgangspunkt returneret til virksomheden uden modtagelsesdato. Var der tale om toldangivelser med fejl eller mangler, der var blevet bogført med modtagelsesdato, blev der sendt en rettelsesangivelse til debitor. Når der i det dagældende toldsystem ikke skete særskilt underretning af debitor om toldskyldens størrelse efter toldkodeksens artikel 221 gjaldt dette altså kun, hvis den indsendte toldangivelse ikke var behæftet med fejl eller mangler.

Den beskrevne fremgangsmåde fulgte af det dagældende toldsystem. Der foreligger således ikke nogen særskilt retsakt, der indeholder en beslutning om, at der kun skulle gives underretning til debitor om toldskyldens størrelse, når det i toldangivelsen anførte afgiftsbeløb ikke svarede til det af toldmyndighederne fastlagte beløb, jf. toldkodeksens artikel 221, stk. 2.

Vedrørende H1's synspunkt om, at bogføring altid skal finde sted før underretningen til debitor om toldskyldens størrelse bemærkes, at der er tale om toldangivelser med vejledende afgiftsbeløb. Det fremgår udtrykkeligt af toldkodeksens artikel 221, stk. 2, at der ikke er behov for særskilt underretning om toldskyldens størrelse, når der er tale om anførsel af vejledende afgiftsbeløb.

Samtlige de i sagen omhandlede fortoldninger vedrører angivelser, der er antaget mere end 3 år forud for det relevante tidspunkt, således at kravet på godtgørelse efter artikel 236 er forældet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Toldangivelserne er sket ved indgivelse af et enhedsdokument vedrørende de enkelte varer. I enhedsdokumentet var toldskylden angivet med art, grundlag, sats og beløb. Angivelserne blev løbende registreret i Importsystemet og antaget på baggrund af disse oplysninger. Herefter var varerne, da H1 havde toldkredit, frigivet kl. 12 den følgende hverdag, jf. den dagældende toldbehandlingsbekendtgørelse § 28.

Efter indholdet af de oplysninger, der er registreret i Importsystemet, og beskrivelsen af dette system må toldskylden anses for bogført i toldkodeksens betydning i forbindelse med toldmyndighedernes registrering og antagelse af de enkelte toldangivelser i Importsystemet. Der er dermed sket løbende bogføring. Toldmyndighedernes månedligt udsendte importspecifikationer på grundlag af oplysningerne i Importsystemet kan således ikke anses for bogføring i denne relation. Angivelsen af toldskylden i enhedsdokumentet, der sker på vegne af importøren, må anses for at være af vejledende karakter, jf. toldkodeksens artikel 221, stk. 2, 1. afsnit. Det må lægges til grund, at toldmyndighederne, når toldskylden blev angivet på denne måde, og toldangivelsen blev antaget, ikke gav særskilt meddelelse om toldskylden ved returnering af dele af enhedsdokumentet eller på anden måde. Således som proceduren var tilrettelagt, må underretning derfor anses for sket ved frigivelsen af varerne, jf. artikel 221, stk. 2, 2. afsnit. De omhandlede fortoldninger vedrører angivelser, der er antaget og frigivet mere end 3 år før de relevante tidspunkter. H1 har derfor ikke krav på yderligere godtgørelse for told. Landsretten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt. Ved omkostningsfastsættelsen er der lagt vægt på sagens værdi og udfald. Det er indgået, at H1 ved sagsanlægget nedlagde påstand om godtgørelse for et beløb på 2.915.873,88 kr., men har frafaldet denne påstand under sagens forberedelse.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, H1 A/S, 75.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.