Dokumentets metadata

Beskatning af renteindtægter - forfaldsprincippet/retserhvervelse - renteperiodisering

Selv om en fond var omfattet af regler om fuld periodisering af renteindtægter og renteudgifter, kunne beskatning af nogle renteindtægter ikke henføres til beskatning forud for det tidspunkt, hvor fonden havde erhvervet retten til dem i henhold til myndighedsafgørelser herom.

Parter

H1 Understøttelsesfond
(advokat Jan Steen Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli).

Afsagt af landsdommerne

Knud Knudsen, Kaspar Linkis og Marianne Nørregaard (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 20. november 2001, vedrører spørgsmålet om den korrekte periodisering af nogle renteindtægter, som sagsøgeren, H1 Understøttelsesfond, har modtaget af skattemyndighederne i anledning af uberettiget opkrævet realrenteafgift.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens renteindtægter som følge af tilbagebetalingen af realrenteafgift skal periodiseres over de indkomstår, som renterne vedrører, dvs. indkomstårene 1992 - 1998. Renterne er betalt den 21. marts 1997 og den 19. februar 1998.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Den 20. august 2001 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"Klagen vedrører indkomstopgørelserne på følgende punkter:

...

Det fremgår af sagens oplysninger, at H1 Understøttelsesfond blev oprettet af fabrikant A og af de ham tilhørende selskaber ved fundats af 28. december 1954 med ændringer af 27. oktober 1992. Det fremgår af fundatsens formålsbestemmelse, at "Fondens kapital kun kan benyttes til egentlige understøttelser til funktionærer samt direktører (eller enker/enkemænd efter disse) eller til tegning af livrente, pensionsforsikring eller livsforsikring for funktionærer i H1, hvorved forstås selskaber og firmaer, der direkte eller indirekte ejes af A Fond..."

Fonden var frem til og med indkomståret 1992 underlagt afgiftspligt efter realrenteafgiftsloven. Fra den 1. januar 1993 blev fonden omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet fonden ved brev af 8. november 1995 blev meddelt ophør af realrenteafgift pr. 31. december 1992. Den af fonden betalte realrenteafgift for 1993 og 1994 blev tilbagebetalt i marts 1996, jf. brev af 5. marts 1996. Ved brev af 25. marts 1996 anmodede fondens revisor om en fornyet beregning af det udbetalte beløb for 1993 og 1994 samt forrentning heraf. Den 20. marts 1997 meddelte Told- og Skatteregion Maribo, at fondens anmodning havde været forelagt Told- og Skattestyrelsen som havde fundet, at afgiftstilsvaret skulle tilbagebetales, og at der skulle ske forrentning efter realrenteafgiftslovens § 18, stk. 6. Det samlede beløb blev overført til fonden den 21. marts 1997.

For så vidt angår indkomstårene 1991 og 1992 meddelte Told- og Skattestyrelsen, at Ligningsrådet ved møde den 27. januar 1998 besluttede at ændre ansættelserne for disse indkomstår, således at disse nedsættes til 0 kr. - Afgiften inklusive renter for 1991 og 1992 blev udbetalt den 19. februar 1998.

Fondens pligt til at betale realrenteafgift ophørte som følge af en ændret fortolkning af realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, vedrørende hjælpe- og understøttelsesfonde. Den 28. september 1992 udsendte Skatteministeriets Departement en pressemeddelelse, hvori det hedder: "... Fra og med udløbet af realrenteafgiftsåret 1992 ophører realrenteafgiftspligten for hjælpe- og understøttelsesfonde, der ifølge vedtægterne ikke udelukkende har pensionslignende formål...". - Landsskatteretten fandt i overensstemmelse hermed ved kendelser af 23. december 1996, ..., at hjælpe- og understøttelsesfonde med blandede formål samt foreninger med pensionslignende eller blandede formål ikke var realrenteafgiftspligtige. Som følge heraf traf Told- og Skattestyrelsen den 21. marts 1997, ..., afgørelse om, at der efter anmodning vil kunne ske tilbagebetaling til samtlige fonde med blandede formål samt foreninger, der havde været anset for afgiftspligtige efter realrenteafgiftslovens 2, stk. 1, nr. 7.

Den klagende fond har som følge af ovenstående praksisændring m.m. modtaget den for afgiftsårene 1993 og 1994 erlagte realrenteafgift tilbage inklusive renter frem til udbetalingstidspunktet den 21. marts 1997. Endvidere blev der på baggrund af Landsskatterettens kendelser af den 23. december 1996 foretaget regulering af afgiften for indkomstårene 1991 og 1992, hvilket har bevirket yderligere udbetaling inklusive renter pr. 19. februar 1998.

Skatteforvaltningen har gjort gældende, at fonden har erhvervet endelig ret til renterne på forfaldstidspunktet dvs. betalingstidspunktet. Det er forvaltningens opfattelse, at der ikke skal ske periodisering af renterne svarende til beregningsperioderne, men at renterne skal medregnes fuldt ud på betalingstidspunktet - henholdsvis indkomståret 1997 og 1998. Der er henvist til statsskattelovens § 4, litra e.

Forvaltningen har videre anført, at ifølge den almindelige hovedregel skal indtægt medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse. Renteindtægter skal som udgangspunkt først medregnes ved indkomstopgørelsen i det indkomstår, i hvilke renterne forfalder.

Skatteforvaltningen har bemærket, at det følger af SD cirkulære af 9. december 1986 (1986-47), at Ligningsrådet har vedtaget, at ikke-erhvervsdrivende fonde og foreninger kan periodisere renteindtægter og -udgifter i forbindelse med indtræden af skattepligt den 1. januar 1987. Det er en forudsætning herfor, at samtlige renteindtægter og renteudgifter periodiseres, samt at der til det regnskab, der vedlægges selvangivelsen gives en specifikation af, hvorledes renter, der er forfaldne i indkomståret, er reguleret med skyldig, henholdsvis tilgodehavende renter ved årets begyndelse og slutning.

ToldSkat har ... gjort gældende, at fonden ikke opfylder kravene til fuld renteperiodisering, hvorfor der faldes tilbage på hovedreglen om, at renter beskattes på udbetalingstidspunktet.

Fondens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at fondens skatteansættelser for 1997 og 1998 nedsættes til det selvangivne, således at der sker periodisering af renterne over indkomstårene, idet renteindtægterne skal henføres til de indkomstår, hvori det modsvarende rentetab er lidt.

Repræsentanten har bemærket, at fonden fejlagtigt har været anset for realrenteafgiftspligtig for afgiftsårene 1991-1994. I september 1992 udsendte Skatteministeriet en meddelelse om, at hjælpe- og understøttelsesfonde fra og med indkomståret 1993 ikke længere var realrenteafgiftspligtige. Fonden anmodede herefter ved brev af 13. januar 1995 om ændring og tilbagebetaling af realrenteafgiften for 1993 og 1994. Anmodningen blev imødekommet den 1. december 1995, og afgiften blev tilbagebetalt den 4. marts 1996.

Repræsentanten har videre anført, at afgiftsgrundlaget for 1992 blev forhøjet og at merafgiften blev modregnet tillige med rentetillæg i tilbagebetalingen for 1993 og 1994, at Told- og Skattestyrelsen under henvisning til landsskatteretskendelserne fandt, at fonden heller ikke var realrenteafgiftspligtig for afgiftsårene 1991 og 1992, at styrelsen ændrede den foretagne renteberegning for årene 1991-1994, idet rentebetalingen nu beregnes efter cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 og ikke efter realrenteafgiftsloven, jf. styrelsens brev af 22. oktober 1999, at fonden i henhold til SD-cirkulære 1986-47 anvendte periodiseringsprincippet fra og med indkomståret 1987, at de konkrete rentetab er lidt i de enkelte indkomstår, hvorfor rentefradrag bør henføres hertil, samt at det følger af TfS 1999.630 VLD, at et skattekrav er en fordring, der opstår ved betaling af uberettiget opkrævet skat, uanset om kravet er bestridt af skattemyndighederne.

Det er herefter gjort gældende, at renteindtægten, herunder de godtgjorte renter skal henføres til de indkomstår, renterne vedrører. Som følge heraf er renterne for indkomstårene 1996-1998 indtægtsført med henholdsvis 107.935 kr., 80.752 kr. og 9.432 kr. De øvrige renteindtægter vedrører årene 1992-1995, for hvilke der ikke kan ske forhøjelse som følge af forældelsesreglerne i skattestyrelseslovens § 35.

Repræsentanten har videre anført, at der efter periodiseringsprincippet skal beregnes renter uanset om renterne er forfaldne. Der er henvist til ligningslovens § 5 A, 3. pkt., hvorefter beskatning af personers renteindtægter ikke kan udskydes, når der anvendes renteperiodisering. For selskaber og erhvervsdrivende fonde gælder et obligatorisk periodiseringsprincip, ligesom ikke-erhvervsdrivende fonde er forpligtet til at anvende dette, når det en gang er valgt, jf. SD-cirkulære 1986-47. Når periodiseringsprincippet anvendes, kan der ikke anvendes realisationsprincip for enkelte renteindtægter eller -udgifter . ...

Repræsentanten har ... gjort gældende, at der også i andre situationer ved beregning af renteindtægter over en periode normalt sker periodisering.

Det er videre repræsentantens opfattelse, at hvis fonden allerede i 1991 og 1992 var blevet behandlet korrekt i relation til realrenteafgift m.m. - så var fonden også blevet beskattet i de rigtige indkomstår af rentebeløbene, jf. det selvangivne.

For så vidt angår Landsskatterettens kontorindstilling har repræsentanten bemærket, at understøttelsesfonden ikke har haft renteudgifter, at fonden ikke på noget tidspunkt er anmodet om at godtgøre, at samtlige renter er periodiseret, at fonden for årene 1991-1994 har selvangivet efter realrenteafgiftsloven, jf. især lovens § 4 om påløbsprincippet, samt at Landsskatteretten har statueret, at fonden fra og med 1995 er omfattet af fondsbeskatningsloven - således at fonden herefter selvangiver efter fondsbeskatningslovens regler.

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten bemærker, at renteindtægter som hovedregel skal beskattes i det indkomstår, hvori de er forfaldet til betaling og hvor modtageren således har erhvervet endelig ret til rentebeløbet, jf. statsskattelovens § 4, litra e. Der er således erhvervet endelig ret til rentebeløb på udbetalingstidspunktet.

Retten finder i overensstemmelse hermed, at den klagende fond skal beskattes af omhandlede renteindtægter på udbetalingstidspunktet dvs. i indkomstårene 1997 og 1998. Der er herved henset til, at tilbagebetalingen af realrenteafgiften forrentedes indtil udbetalingstidspunktet, således at størrelsen af rentebeløbene først var kendt på dette tidspunkt. Der er endvidere henset til, at renteperiodiseringsprincippet ikke kan føre til indtægtsførsel af rentebeløbet på et tidspunkt, hvor der ikke er erhvervet ret til renterne.

Den påklagede afgørelse vil herefter være at stadfæste.

..."

Der er mellem parterne enighed om, at forrentningen af den opkrævede realrenteafgift ikke er sket efter realrenteafgiftslovens § 18, stk. 6, men derimod efter cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.

Landsskatterettens kontor afgav forud for Landsskatterettens kendelse følgende indstilling om sagens afgørelse:

"Landsskatterettens kontor indstiller, at den påklagede afgørelse stadfæstes. Kontorets begrundelse for indstillingen er som følger:

Kontoret bemærker, at renteindtægter som hovedregel skal beskattes i det indkomstår, hvori de er forfaldet til betaling og hvor modtageren således har erhvervet endelig ret til rentebeløbet, jf. statsskattelovens §4, litra e.

Kontoret bemærker videre, at nævnte hovedregel kan fraviges ved anvendelse af ligningslovens § 5, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995. Bestemmelsen i ligningslovens § 5, stk. 5, har følgende indhold:

"Stk. 5. Ligningsrådet kan tillade, at fradraget for de i stk. 1 nævnte renteudgifter m.v. fordeles over den periode, renteudgiften m.v. vedrører, når den skattepligtiges renteindtægter tilsvarende fordeles over den periode, renteindtægten vedrører. Er den i 1. pkt. nævnte fordeling af renteindtægter og udgifter anvendt ved indkomstopgørelsen, skal samme fordeling anvendes i senere indkomstår, med mindre Ligningsrådet tillader reglerne i stk. 1 anvendt. Ligningsrådet kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelser efter 1. og 2. pkt."

Ligningsrådet har med hjemmel i denne bestemmelse vedtaget, at bogførings- og regnskabspligtige kan vælge at periodisere renter således, at de beregnede renter fra sidste forfaldsdag til statustidspunktet medregnes ved indkomstopgørelsen. Det er en forudsætning herfor, at samtlige renteindtægter og renteudgifter periodiseres samt at der til det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, er givet en specifikation af, hvorledes de renter, der er forfaldne i indkomståret, er reguleret med skyldig henholdsvis tilgodehavende renter ved årets begyndelse og slutning. Det en gang valgte princip kan kun ændres efter tilladelse fra de stedlige ligningsmyndigheder. - Der kan henvises til cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, punkt 8.1.4.

Kontoret finder, at den klagende fond ikke opfylder ovenstående krav ved periodisering af renteudgifter og renteindtægter. Der er herved henset til, at fonden ikke har godtgjort, at samtlige renteindtægter og renteudgifter er periodiseret, og at der ikke i det regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, er givet specifikation af, hvorledes de renter, der er forfaldne i indkomståret, er reguleret med skyldig henholdsvis tilgodehavende renter ved årets begyndelse og slutning.

Kontoret finder herefter, at der må faldes tilbage på hovedreglen om, at renteindtægterne skal beskattes i forfaldsåret/betalingsåret, hvor fonden erhvervede endelig ret til beløbene, jf. statsskattelovens § 4 litra e."

Der er under domsforhandlingen dokumenteret uddrag af sagsøgerens regnskaber for 1993 og 1995 til belysning af sagsøgerens periodisering af renteudgifter og renteindtægter.

Forklaringer

Statsautoriseret revisor AS har forklaret, at han er tidligere medindehaver af revisionsfirmaet R1, der har udarbejdet regnskaber for sagsøgeren over en længere årrække. Han har ikke personlig haft med udarbejdelsen af sagsøgerens regnskaber at gøre, men han har - efter at nærværende tvist opstod - i 1999 gennemgået sagsøgerens regnskaber. Han har ved sin gennemgang kunnet konstatere, at regnskaberne frem til og med regnskabet for 1994 er udarbejdet efter et princip om fuld periodisering af renter. Sagsøgeren betalte realrenterenteafgift til og med 1994 og blev i 1995 meddelt ophør af realrenteafgift pr. 31. december 1992. I 1998 fik sagsøgeren meddelelse om, at realrenteafgiften for 1991 og 1992 blev nedsat til 0 kr. Sagsøgerens regnskab for 1995 indeholder ingen form for renter af den uberettiget opkrævede realrenteafgift, men dette må skyldes, at skattemyndighederne på dette tidspunkt ikke ville betale renter af afgiften. Regnskabet for 1996 indeholder heller ikke renter af realrenteafgiften, men det må bemærkes, at regnskabet er afsluttet den 20. marts 1997, og at sagsøgeren først den 21. marts 1997 modtog meddelelse om, at skattemyndighederne ville forrente den uberettiget opkrævede afgift. De senere regnskaber for 1997 og 1998 indeholder fuld periodisering af renter, herunder renteindtægterne vedrørende den uberettiget opkrævede realrenteafgift.

Procedure

Sagsøgeren har gjort gældende, at renter som hovedregel periodiseres efter et forfaldsprincip, jf. ligningslovens § 5, stk. 1, medmindre der forefindes lovhjemlede undtagelser hertil. Sagsøgeren har netop været underlagt en sådan undtagelse, idet sagsøgeren siden 1987 har foretaget fuld renteperiodisering først efter bestemmelserne herom i realrenteafgiftsloven, siden i medfør af SD-cirkulære 1986-47 og endelig direkte i medfør af ligningslovens § 5, stk. 5. I indkomstårene 1997 og 1998, hvor de omtvistede rentebeløb blev udbetalt, havde sagsøgeren således tilladelse til at foretage og selvangive renter efter princippet om fuld renteperiodisering i medfør af ligningslovens § 5, stk. 5. Princippet om fuld renteperiodisering indebærer, at renteindtægt skal fordeles over den periode, renteindtægten vedrører. Tilsvarende gælder for renteudgifter, og samtlige renteindtægter og renteudgifter skal undergives fuld renteperiodisering. Hvis en skatteyder foretager fuld renteperiodisering efter ligningslovens 5, stk. 5, er det ikke muligt at undtage enkelte renteposter fra den fulde renteperiodisering.

Sagsøgeren har på denne baggrund alene medtaget en del af de i 1997 og 1998 udbetalte renteindtægter til beskatning i indkomståret 1997 og 1998, nemlig alene den del, som vedrører disse indkomstår.

Der er ikke hjemmel til at tvinge sagsøgeren til i indkomstårene 1997 og 1998 at medtage renteindtægter, som i medfør af princippet om fuld renteperiodisering vedrører tidligere indkomstår. Sagsøgte må i givet fald henvises til at genoptage de tidligere indkomstår i overensstemmelse med fristreglerne i skattestyrelsesloven. Genoptagelse ville eksempelvis have været mulig, hvis sagsøgeren groft uagtsomt var skyld i, at renteindtægterne ikke var blevet selvangivet allerede for indkomståret 1992 og fremefter.

Sagsøgeren er enig i, at periodiseringsreglen i denne sag har den konsekvens, at sagsøgeren undgår at betale skat af de renteindtægter, som vedrører indkomstårene 1992-1996. Provenutabsbetragtninger er dog ikke et hensyn, som kan benyttes til at indfortolke en ikke-eksisterende hjemmel til at foretage beskatning i indkomstårene 1997 og 1998. En hjemmel må i givet fald tilvejebringes ved en lovændring.

Sagsøgeren er endvidere enig i, at retserhvervelsesprincipper kan medføre en udskydelse af forfaldsdagen af en renteindtægt, jf. ligningslovens § 5, stk. 1. Retserhvervelsesprincipper kan imidlertid ikke udskyde/suspendere en periodisering efter princippet om fuld renteperiodisering. Ligningslovens § 5, stk. 5, har nøjagtig det samme periodiseringsprincip som ligningslovens § 5, stk. 6, nemlig fuld renteperiodisering. Ligningslovens § 5, stk. 6, blev gennemført for at give mulighed for, at en skatteyder - efter tilladelse kan få lov til at foretage fuld renteperiodisering i en situation, hvor retserhvervelsesprincipper i øvrigt har udskudt periodiseringen og indtægtsførslen efter et forfaldsprincip. Hvis sagsøgte således mener, at retserhvervelsesprincipper tillige suspenderer retten til fuld renteperiodisering, har sagsøgte gjort ligningslovens § 5, stk. 6, indholdsløs.

Sagsøgte hævder, at et "grundlæggende princip" skulle tilsige, at fuld renteperiodisering ikke må føre til en ikke-beskatning af renteindtægter. Sagsøgeren bemærker hertil, at det er et grundlæggende princip, at der skal være positiv hjemmel til at kræve beskatning i indkomstårene 1997 og 1998 af renteindtægter, som vedrører tidligere indkomstår. En sådan hjemmel findes ikke.

Hvis landsretten måtte komme frem til, at retserhvervelsesprincipper eller andre principper medfører en annullation af retten til fuld renteperiodisering, gøres det gældende, at de omtvistede renter skal indtægtsføres senest i indkomståret 1996, hvor alle retlige forhold var afklaret, og hvor en fortsat manglende udbetaling af renter alene beroede på skattemyndighedernes egne forhold. Selv efter en form for retserhvervelsesprincip er der stadig ikke hjemmel til at henføre renteindtægterne til indkomstårene 1997 og 1998, men højest til indkomståret 1996.

Sagsøgte har gjort gældende, at Landsskatteretten med rette har statueret, "at renteperiodiseringsprincippet ikke kan føre til indtægtsførsel af rentebeløbet på et tidspunkt, hvor der ikke er erhvervet ret til renterne." Det følger således af det grundlæggende skatteretlige periodeprincip, at en indtægt ikke kan beskattes i et indkomstår forud for det tidspunkt, hvor den skattepligtige har erhvervet retten til den.

En skattepligtig er hverken berettiget eller forpligtet til at indtægtsføre suspensivt betingede indtægter. Det gælder uanset indtægternes art. Derfor kan beskatning af sådanne indtægter heller ikke finde sted, så længe retten til indtægterne er suspensivt betinget.

I det foreliggende tilfælde var sagsøgerens ret til de omtvistede renteindtægter suspensivt betinget, indtil der forelå en afklaring i henholdsvis 1997 (for så vidt angår renterne af kravet på tilbagebetaling af realrenteafgift vedrørende 1993-1994) og i 1998 (for så vidt angår renterne af kravet på tilbagebetaling af realrenteafgift vedrørende 1991-1992). Betalingen af renterne skete samme år - altså i henholdsvis 1997 og 1998, hvor sagsøgerens ret til renter blev konstateret.

Rent faktisk har sagsøgeren heller ikke indtægtsført de renteindtægter, som sagen drejer sig om, forud for de tidspunkter i henholdsvis 1997 og 1998, hvor sagsøgerens retskrav på renterne blev konstateret, og hvor betaling også fandt sted. Der er således ikke tale om, at sagsøgeren har indtægtsført de omtvistede renter i perioden 1991-1996, som de vedrører.

Sagen drejer sig alene om renterne vedrørende perioden 1991 - 1996. Disse renteindtægter har sagsøgeren aldrig selvangivet - hverken før eller efter det tidspunkt, hvor fondens ret til renterne blev konstateret. Også af den grund er sagsøgeren afskåret fra fuld renteperiodisering, for så vidt angår disse renter. De i Ligningsvejledningen og det af sagsøgeren påberåbte SD-cirkulære 1986-47 anførte betingelser er således ikke opfyldt.

Den nugældende bestemmelse i ligningslovens § 5, stk. 5, der blev indført i 1999 betyder ikke, at der nu kan ske beskatning af renteindtægter forud for det tidspunkt, hvor den skattepligtige har erhvervet retten til renterne - altså det tidspunkt, hvor rentekravet er kommet til eksistens.

De regler, der giver adgang til fuld renteperiodisering altså periodisering af renter efter et påløbsprincip - har karakter af undtagelsesregler. Hovedreglen er, at renteindtægter beskattes på det tidspunkt, hvor de forfalder til betaling.

Det er et grundlæggende princip i de undtagelsesregler, der giver adgang til fuld renteperiodisering, at de ikke må føre til det resultat, at den skattepligtige slipper for beskatning af renteindtægter. I givet fald må man falde tilbage på hovedreglen om beskatning på forfaldstidspunktet.

Sagsøgerens synspunkter i denne sag er uforenelige med disse principper, idet de fører til det uantagelige resultat, at den skattepligtige fritages for beskatning af renteindtægter i en situation som den foreliggende, hvor renterne vedrører en periode forud for det tidspunkt, hvor kravet kom til eksistens.

Landsrettens bemærkninger

Sagsøgeren betalte i årene 1991-1994 realrenteafgift.

Afgiftsbeløbene for 1993-1994 blev tilbagebetalt i 1996, og i marts 1997 meddelte skattemyndighederne som svar på en anmodning fra sagsøgeren, at der ville blive udbetalt en forrentning af afgiftsbeløbene, hvilket herefter skete senere i marts 1997.

Med hensyn til afgiftsbeløbene for 1991-1992 meddelte skattemyndighederne i januar 1998, at afgiftsbeløbene ville blive tilbagebetalt med tillæg af renter, hvilket herefter skete i februar 1998.

Selv om sagsøgeren siden 1987 har været omfattet af en ordning med fuld periodisering af renteindtægter og renteudgifter, finder landsretten, at de omhandlede renteindtægter af de uberettiget opkrævede realrenteafgiftsbeløb i skatteretlig henseende ikke kan føres til indtægt i tidligere år end henholdsvis 1997 og 1998, idet skattemyndighederne som skyldner med hensyn til rentebeløbene først anerkendte og opfyldte pligten til at betale renter af afgiftsbeløbene i disse år.

Det af sagsøgeren anførte vedrørende den i 1999 gennemførte ændring af § 5, stk. 6, i ligningsloven kan ikke føre til andet resultat, idet bestemmelsen må anses for en specialregel om renteindtægter af erstatningsbeløb vedrørende personskade, og idet det er en betingelse for renteperiodisering efter denne bestemmelse, at skatteansættelsen for de berørte år genoptages.

Landsretten tager herefter sagsøgtes påstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, H1 Understøttelsesfond, inden 14 dage efter dommens afsigelse betale 25.000 kr. til sagsøgte.