Dokumentets metadata

Dokumentets dato:19-06-2003
Offentliggjort:15-08-2003
SKM-nr:SKM2003.352.LSR
Journalnr.:2-5-1917-0195
Referencer.:Statsskatteloven
Dokumenttype:Kendelse


Fragtstøtte vedrørende omkostninger ved erhvervsfragt til og fra ø - retserhvervelsestidspunkt

En skatteyder, der drev virksomhed med produktion og salg af planteprodukter, skulle først indtægtsføre modtaget fragtstøtte i det indkomstår, hvor fragtstøtten beløbsmæssigt kunne endeligt opgøres.


A’s klage for indkomståret 2000 vedrører spørgsmålet, om fragtstøtte skal indtægtsføres i indkomståret 2000.

Landsskatterettens afgørelse

Virksomhedsindkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig i 2000 af tilgodehavende fragtstøtte på 53.709 kr.


Landsskatteretten nedsætter virksomhedsindkomsten med de anførte 53.709 kr.

Sagens oplysninger

Klageren driver virksomhed med produktion, forarbejdning og videresalg af planteprodukter.

Klageren har i det omhandlede indkomstår modtaget fragtstøtte med 5.212 kr. som er indtægtsført. Herudover har klageren i 2001 fået udbetalt fragtstøtte for 2000 på 53.709 kr., som klageren ikke har indtægtsført i indkomståret 2000. Dette beløb er udbetalt i henhold til følgende annonce af 12/8 2000 i den lokale avis:

Fragtstøtte.

Overgangsordning for år 2000

Vilkårene for udbetaling af fragtstøtte for år 2000 indebærer, at det er vognmændene, der skal forestå formidling af fragtstøtte til de, der har fået fragtet varer.

Vognmandsforretningerne B I/S, C I/S og D A/S har besluttet, at fordelingen til vognmandsforretningernes kunder sker i fællesskab via en puljeordning, hvor vognmandsforretningernes refusion fra Rederiet E, fratrukket udgifter til puljedeltagernes interne administration, revisorbistand samt annoncering, indgår.

Som fordelingskriterium anvendes kundernes omsætning med puljedeltagerne vedrørende transport af varer til og fra øen, hvad enten transporterne er udgået fra eller bestemt for h.h.v. Jylland eller Sjælland.

Kun kunder som anmelder og dokumenter transportomsætning får andel i puljemidlerne. En samlet årlig transportomsætning med puljedeltagerne mindre end kr. 15.000,- excl moms berettiger ikke til refusion.

Fragtkompensationen udbetales i 2 rater tilsvarende E’s refusion til vognmandsforretningerne.

Første rate d. 15. november 2000 (á-conto for perioden 1/1-30/6 2000) og anden rate d. 31. marts 2001 (endelig opgørelse for år 2000)

Fristen for anmeldelse at krav er h.h.v.:

15. september 2000 for første halvår af 2000 og

31. januar 2001 for andet halvår 2000

Anmeldelser modtaget efter d. 31. januar 2001 vil ikke komme i betragtning.

Begæring om refusion, vedlagt kopi af faktura, evt. bilag samt erklæring om, med hvilken vognmandsforretning, man har fået transporteret vare fremsendes til:

F, mrk.: Fragtstøtte

Udbetalingen sker i henhold til revisorudarbejdet fordelingsregnskab,. Kreditnotaer fremsendes sammen med refusionsbeløbet, idet der dog forbeholdes ret til at modregne eventuelle tilgodehavender.

Deltagerne i puljesamarbejdet er p.p. de tre ovennævnte vognmandsforretninger.

Såfremt andre vognmandsforretninger ønsker at tilmelde sig puljen, kan dette ske ved henvendelse til en af nedenstående:

B I/S, tlf. …..

C I/S, tlf. …..

D ApS. tlf. …..”

Annoncørerne har den 5. september 2000 præciseret, at ordningen alene vedrører transporter foretaget af en af de tre puljedeltagere, samt nedsat mindstegrænsen til 2.000 kr. ekskl. moms.

Vognmændene har modtaget fragtstøtten fra Rederiet E A/S for overførsel af lastbiler. Vognmændene skulle i forhold til rederiet søge om støtte med henvisning til deres konkrete overførsel af lastbiler.

Skatteankenævnets afgørelse

Fragtstøtten på 53.709 kr. skal indtægtsføres som et tilgodehavende i 2000.

Erhvervsindtægter skal som hovedregel medtages ved indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til en bestemt ydelse. Fragtstøtten vedrører refusion af betalte fragtudgifter i 2000, og vognmændene har i august 2000 meddelt deres kunder, at den fragtstøtte vognmændene modtager fra rederiet for fragt i 2000 vil blive refunderet kunderne på baggrund af omsætningen mellem kunderne og vognmændene i 2000. Vognmændene har uigenkaldeligt givet afkald på selv at modtage fragtstøtten fra rederiet og har i den forbindelse meddelt kunderne, at de har indgået et kontraktligt forpligtende samarbejde, der indebærer, at fragtstøtten ubeskåret indgår i en fælles pulje, hvorfra der på baggrund af omsætning med kunderne foretages en af revisor udarbejdet fordeling og udbetaling af den enkelte kundes refusion. Selv om der af praktiske årsager ikke måtte være indgået kontrakt mellem hver enkelt vognmand og den enkelte kunde om refusion af fragtstøtte, så er der ingen tvivl om, at der i forbindelse med den mellem vognmændene indbyrdes indgåede kontrakt og det til kunderne offentliggjorte indhold heraf, er givet en sådan tilkendegivelse, at kunderne har erhvervet ret til refusion af fragtstøtten i 2000. Den enkelte kundes fragtstøtte kan opgøres og er opgjort pr. 31/12 2000, og der er efterfølgende foretaget udbetaling. Der er således erhvervet ret til fragtstøtten i 2000.

Ved behandlingen for Landsskatteretten har nævnet endvidere anført, at kunden pr. 31/12 2000 kendte såvel de udsejlede fragtmængder som den faktiske fragtstøtte for 2000, hvorfor der er tale om en administrativ forsinkelse vedrørende den endelige beregning heraf. Der er tale om en resolutiv betinget aftale, der ikke udskyder retserhvervelsestidspunktet. Der kan henvises til TfS 1998.202 og TfS 1998.608.

Klagerens påstand og argumenter

Fragtstøtten på 53.709 kr. skal ikke indtægtsføres i 2000. Støttebeløbet udbetales af X Kommune til E A/S, som refunderer beløbene til vognmændene på baggrund af vognmændenes ansøgning til rederiet. Retten til de udbetalte beløb tilfalder således vognmændene, og hverken kommunen eller rederiet har indflydelse på, om beløbene viderebetales til vognmændenes kunder.

Ved annoncen har tre af vognmændene besluttet at videregive de udbetalte beløb med fradrag af omkostninger til vognmændenes kunder. Det fremgår ligeledes af annoncen, at kunderne skal indgive ansøgning om refusion til vognmændenes revisor senest den 31/1 2001 og at beløbene forventes udbetalt den 31. marts 2001.

Den ved annonce af 12. august 2000 bekendtgjorte aftale mellem vognmændene er ikke en juridisk bindende og uigenkaldelig aftale i forhold til vognmændenes kunder. Aftalen kan når som helst ændres af vognmændene ved indbyrdes aftale. Skatteyders anmodning om udbetaling af kompensation sker først ved indgivelse af ansøgning i januar 2001. Fragtstøtten kan ikke beregnes som tilgodehavende pr. 31. december 2000, idet det på dette tidspunkt er ukendt hvor mange kunder, der vil indsende ansøgning, idet eksempelvis minimumbeløbet vil afskære en del for at få andel i beløbet. Ligeledes er det ukendt hvor stort beløb, der fragår til administration af ordningen. Endelig opgørelse af beløbet sker derfor først, når alle ansøgninger er behandlet ultimo marts 2001.

Der kan ved vurderingen af beskatningstidspunktet henvises til gældende retspraksis ved udbetaling af hektarstøtte og Ø-støtte, hvor beskatningen først sker på udbetalingstidspunktet = godkendelse af ansøgningen. Dette gælder uanset om støtten eksempelvis udbetales i januar måned og beløbet vedrører foregående års høst/afgrøder. Tilsvarende kan sammenlignes med gældende regler vedrørende beskatning af efterbetaling fra landbrugets andelsvirksomheder: mejeri, slagteri m.v., hvor beskatningstidspunktet først indtræder ved endelig godkendelse af selskabernes årsregnskab og udbetalingen af beløbet til medlemmerne, uanset at beløbet vedrører det foregående års leverance til selskabet. Der kan også henvises til TfS 1986.391.

Det er ikke korrekt, at kunden den 31.12.2000 kender den udsejlede fragtmængde, og den faktiske fragtstøtte, således at beregningen heraf kun er en administrativ forsinkelse heraf.

Det beløb, kommunen har tilstillet rederiet til reduktion af taksterne for lastbiltransport, udbetales fra rederiet til vognmændene efter indgivelse af konkret ansøgning. Den endelige beregning af vognmændenes fragtstøtte kan derfor først foretages efter ansøgningsfristens udløb, idet det må formodes, at en del af rederiets kunder ikke har indgivet ansøgning, enten på grund af forglemmelse eller manglende kendskab til ordningen. Dette kan eksempelvis være udenlandske kunder, eller kunder der kun har benyttet rederiet ganske få gange, og ikke har set de pågældende annoncer i dagspressen. Ansøgningsfristen udløber den 31. januar 2001, og refusionsbeløbet er opgjort på baggrund af de indkomne ansøgninger og udbetalt den 28. februar 2001. Det fremgår af annoncen, at det er transportørerne/vognmændene, som er den retmæssige modtager af beløbet.

Efterfølgende har 3 vognmandsfirmaer gensidigt besluttet at indgå samarbejde om tilbagebetaling af refusionsbeløbene til vognmændenes kunder. I forbindelse med tilbagebetalingen til vognmændenes kunder skal der ske fradrag for omkostninger til administration af ordningen, ligesom der for hver enkelt ansøger er fastsat en minimumsgrænse for at få del i kompensationen. Det er således ikke muligt at beregne kompensationen som et tilgodehavende ultimo 2000, da vognmændene ikke kender refusionen fra rederiet, før sagsbehandlingen af de indkomne ansøgninger til rederiet er afsluttet den 28 februar 2001, og da vognmændene ikke ved, hvor meget der kan tildeles hver enkelt kunde i kompensation før de indkomne ansøgninger til vognmændene er behandlet, herunder beregning af administrationsomkostninger og bortfald af ansøgninger under minimumsomsætningen.

Den indgåede aftale mellem vognmændene kan ændres af vognmændene ved gensidig enighed. Vognmændenes kunder er ikke part i aftalen og har derfor ingen påtaleret. Den kendsgerning at vognmændene har annonceret at ville videregive beløbene til kunderne forhindrer ikke, at vognmændene ved gensidig enighed kan ændre aftalen. Derfor kan beløbene ikke være skattepligtige, før ansøgningerne er behandlet, og beløbene er udbetalt. En eventuel ændring/bortfald af aftalen giver ikke vognmændenes kunder nogen vetoret, men alene en bristet forventning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter statsskattelovens § 4 betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter som skattepligtig indkomst. Indtægter skal som hovedregel medregnes ved indkomstopgørelsen, når der er sket en endelig retserhvervelse.

Efter en samlet vurdering af fragtstøtteordningen og administrationen heraf findes fragtstøtten først at skulle indtægtsføres i indkomståret 2001. Der er herved henset til, at klageren først ved meddelelsen om den konkrete fragtstøtte kan anses at have et retskrav på et nærmere angivet støttebeløb. Det bemærkes herved, at størrelsen af klagerens fragtstøtte først endeligt kunne gøres op i indkomståret 2001, idet denne udover at være afhængig af hans egen fragtmængde bl.a. afhang af størrelsen af den støtte, der efter ansøgning udbetaltes til de vognmænd, der var gået sammen om ordningen, samt af, hvor mange der søgte om støtte under denne ordning.