Dokumentets metadata

Skatteproces - overskridelse af klagefristen til Landsskatteretten

Landsskatteretten gav sagsøgeren medhold i, at det var godtgjort, at en klageskrivelse var afsendt inden klagefristens udløb, selv om klageskrivelsen ikke nåede frem til Landsskatteretten. Herefter fandt landsretten, at der forelå særlige omstændigheder, jf. skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, og at der derfor skulle bortses fra klagefristen, selv om klagen først var modtaget i Landsskatteretten ca. 7 måneder efter klagefristens udløb.

Parter

H1 A/S
(advokat Dan Børge Larsen ved advokat Anne Mølgaard Jensen i h.t. proceduretilladelse)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Martin Jensen)

Afsagt af landsdommerne

Nicolaisen, Rosenløv og Birgitte Hersbøll (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 26. september 2002, har sagsøgeren, H1 A/S, nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til realitetsbehandling i Landsskatteretten.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedladt påstand om frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at sagen bør realitetsbehandles i Landsskatteretten, selv om klagen først er modtaget i Landsskatteretten ca. 10 måneder efter, at Kommunen traf den afgørelse, der påklages.

Sagens omstændigheder

Den 27. juli 2001 meddelte Kommunen, Afd. Skat- og Sikring, i et brev til sagsøgerens direktion bl.a. følgende:

"Skatteafdelingen har ændret selskabets skattepligtige indkomst på følgende punkter:

Selvangiven indkomst	kr.		1.504.319
Beløb modtaget fra F1Bank for skattepligtig tilskud	kr.	+	400.000
Yderligere afskrivning jævnfør nedenstående	kr.	-	24.000
Ansat skattepligtig indkomst	kr.		1.880.319

Selskabet har fra F1 Bank modtaget et beløb på kr. 400.000 som er udbetalt i forbindelse med ombygning af den ejendom som selskabet har lejet af hovedaktionæren. Dette tilskud anses for skattepligtig jævnfør Statskattelovens § 4."

Der er mellem parterne enighed om, at det er en endelig afgørelse, selv om brevet ifølge sin overskrift angiver at være et forslag til ændring. Af en sagsfremstilling, der fulgte med brevet, fremgår bl.a., at der tillige anses at være tale om udbytte til hovedaktionæren, som er skønnet til 400.000 kr. svarende til den del, F1 Bank har betalt af ombygningsudgifterne. Det er dog under domsforhandlingen oplyst, at den forhøjede skatteansættelse senere er frafaldet for hovedaktionærens vedkommende.

Sagsøgerens revisor, SJ, gjorde i et brev af 23. juli 2001 indsigelse over skatteansættelsen, men kommunen fastholdt denne.

Den 17. maj 2002 skrev SJ følgende til Landsskatteretten vedrørende skatteansættelsen for sagsøgeren:

"Idet jeg henviser til påklage af 19. oktober 2001 vedrørende ovennævnte skatteansættelse for 1998 skal jeg herved meddele, at jeg med virkning fra 1. maj 2002 har kontoradresse i ..... Al fremtidig korrespondance i nævnte sag bedes derfor sendt til R1, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab.

Jeg tillader mig at vedlægge kopi af min skrivelse af 19. oktober 2001 og skal ved nærværende forespørge, hvornår der kan forventes nærmere i sagen.

..."

Klagen af 19. oktober 2001, som der henvises til, er fremlagt i kopi. Det fremgår heraf bl.a., at Kommunens ændring den 27. juli 2001 af sagsøgerens skattepligtige indkomst for 1998 påklages, samt at klagen bl.a. er vedlagt kopi af kommunens afgørelse og en check på 600 kr. til dækning af klageafgift.

Landsskatteretten, der ikke havde modtaget den nævnte klage, anførte i sin besvarelse til revisoren den 27. maj 2002 bl.a.:

"Deres klage af 17-05-2002 er modtaget i Landsskatteretten og journaliseret under ovenstående nummer.

Ifølge skattestyrelseslovens § 25, stk. 4, skal der ved fremsendelse af klage til Landsskatteretten betales en klageafgift, der udgør 700 kr."

SJ sendte herefter følgende brev af 12. juni 2002 til Landsskatteretten:

"H1 A/S, SE 21 01 39 94

Under henvisning til telefonsamtale med JL samt Landsskatterettens skrivelse af henholdsvis 27. maj 2002 og 3. juni 2002 fremsendes vedlagt:

-	Kopi af Selskabsbeskatningens skrivelse af 27. juli 2001 (Bilag 1)
-	Kopi af skøde (Bilag 2)
-	Kopi af skrivelse af 9. december 2001 (Bilag 3)
-	Kopi af afregning af klageafgift DKK 600 (bilag 4) .

Det bemærkes, at klageafgiften er afregnet i overensstemmelse med telefonsamtale med JL. Det er derfor med nogen forundring, jeg har modtaget BA's skrivelse af 3. juni 2002. Såfremt der er opstået en misforståelse hører jeg naturligvis gerne nærmere."

Herefter afsagde Landsskatteretten sålydende kendelse den 26. juni 2002:

"Det er oplyst, at meddelelse om Kommunens afgørelse er tilgået klageren ved kendelse af 27. juli 2001. Ved brev af 17. maj 2002, modtaget i Landsskatteretten den 21. maj 2002, er der henvist til klageskrivelse, dateret 19. oktober 2001, som er vedlagt brevet i kopi tillige med kopi af check af samme dato.

Efter skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, er fristen for påklage til Landsskatteretten 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Landsskatteretten kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Landsskatteretten har ikke modtaget klage, dateret 19. oktober 2001 med tilhørende check, og klagen er derfor indgivet efter fristens udløb, og da Landsskatteretten ikke har fundet, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at bortle herfra, afvises klagen.

Herefter bestemmes

Klagen afvises."

En kopi af den omtalte check, som har nummer 10031952, er fremlagt i sagen. Checken, dateret den 19. oktober 2001, er udstedt af SJ til Landsskatteretten og af følgebrev af samme dato fremgår: "Klageafgift vedrørende H1 A/S". Checken er trukket på SJs kassekreditkonto i F2 Bank.

Af et kontoudtog vedrørende kassekreditten for perioden 2. januar 2001 til 3. maj 2001 fremgår bl.a., at der på kontoen er trukket en check nr. 10031951, som er debiteret den 30. januar 2001. Check nr. ....1 ses ikke anført på kontoudtoget. Der er endvidere den 29. januar 2003 i sagen fremlagt kopi af check nr. ....2. På kopien fremgår checken som uudfyldt.

Forklaringer

Revisor SJ har som vidne forklaret blandet andet, at han blev revisor i 1983. I 1998 indgik han kontorfællesskab med Revisionsfirmaet R2. Indadtil havde revisorerne hver især egen økonomi og egne kunder. Fakturaer til vidnets kunder blev udskrevet fra firmaet, hvorefter han udstedte faktura til firmaet på den del af beløbet, som han skulle have. Hvis der blev lagt penge ud for en kunde, var det normalt ham selv, der gjorde det. Det kunne dog ske, at firmaet lagde penge ud. Det blev i så fald afregnet sammen med den endelige afregning parterne imellem. Han har udstedt checken til Landsskatteretten den 19. oktober 2001. Konto nr...... i F2 Bank, som checken skulle trækkes på, er den ene af hans 2 erhvervskonti. Den anden konto er i F3 Bank. Det er tilfældigt, hvilken konto der bruges, men der er typisk flere bevægelser på kontoen i F3 Bank. Betalingerne til Eurocard dækker over flere betalinger, idet de afregnes en gang om måneden. Han bruger i dag ikke særlig ofte check som betalingsmiddel. Han benytter som regel Dankort eller Eurocard. Han skrev klagen til Landsskatteretten i oktober 2001. Det kan godt passe, at det var den 19. oktober 2001. Det var i hvert fald, inden klagefristen udløb. I maj 2002 meddelte han Landsskatteretten, at han ændrede forretningsadresse, og han rykkede samtidig for et svar på klagen. Det resulterede dels i, at han fik et brev fra Landsskatteretten, dels i, at han modtog en telefonopringning derfra, idet retten ikke kunne se at have modtaget checken. Han havde ikke selv bemærket, at checken ikke var hævet, idet hans regnskabsår løber til 30. juni. Han havde derfor endnu ikke stemt bankkontoen af. Han havde i oktober sendt kopi af klagen til sagsøgeren, og udlægget blev i oktober debiteret i hans time-sagsregnskab for klienten som et udlæg, senest i forbindelse med månedsafslutningen i oktober. Det er ikke ofte, at han har udlæg for en kunde. Det var første gang, at han havde en sag i Landsskatteretten.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand blandt andet anført, at revisoren har indsendt klagen rettidigt, og at han var af den opfattelse, at klagen var nået frem til Landsskatteretten. Det må endvidere kunne lægges til grund, at sagsøgeren vil lide både et retstab og et økonomisk tab, hvis sagen ikke realitetsbehandles. Der foreligger derfor sådanne særlige omstændigheder, at sagen bør realitetsbehandles i Landsskatteretten.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført blandt andet, at det er ubestridt, at sagsøgerens klage, dateret den 19. oktober 2001, ikke er modtaget i Landsskatteretten, og at klagen derfor først er modtaget i Landsskatteretten sammen med revisorens brev af 17. maj 2001. Den er således først modtaget ca. 10 måneder efter den påklagede afgørelse og ca. 7 måneder efter klagefristens udløb. Klagen skal derfor som udgangspunkt afvises, jf. skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, 1. og 2. punktum.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, der giver grundlag for at se bort fra overskridelsen af fristen. Det har formodningen imod sig, at brevet skulle være bortkommet under postforsendelsen. Det er også usandsynligt, at revisoren i erhvervsmæssig sammenhæng skulle anvende et checkhæfte, der anvendes så sjældent som i dette tilfælde, og at han ikke skulle hæfte sig ved, at checken ikke blev hævet. Det virker endvidere usandsynligt, at han ikke skulle rykke for svar tidligere. Der er ingen sikker dokumentation for, at klageskrivelsen rent faktisk blev sendt den 19. oktober 2001. Dette kunne have været dokumenteret ved fremlæggelse af en orienteringsskrivelse til kunden eller udskrift af revisorens klientkontokort. Det kan derfor ikke udelukkes, at klageskrivelsen først er udarbejdet på et senere tidspunkt.

Landsrettens bemærkninger

Efter vidnet SJs forklaring lægger landsretten til grund, at han siden 1998 har haft egen virksomhed, og at han i 2001 drev den i kontorfællesskab med et andet revisionsfirma. SJ har endvidere forklaret, at han har afsendt klagen af 19. oktober 2001, og at den check, der var vedlagt denne til dækning af klagegebyret, hidrørte fra hans virksomhedskonto i F2 Bank, samt at han skriftligt orienterede sagsøgeren om klagen samtidig med, at klagen blev sendt, og at klagegebyret er debiteret sagsøgeren og således fremgår af klientkontokortet. Selv om denne forklaring ikke er støttet af andre beviser som for eksempel fremlæggelse af klientkontokortet, finder landsretten det betænkeligt at tilsidesætte vidneforklaringen og lægger herefter til grund, at klagen er sendt den 19. oktober 2001, men at brevet er bortkommet. Der foreligger herefter sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at bortse fra, at sagsøgerens klage, modtaget af sagsøgte den 21. maj 2002, er indgivet efter udløbet af fristen i skattestyrelseslovens § 25, stk. 1. Sagsøgerens påstand tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagen hjemvises til realitetsbehandling i Landsskatteretten.

I sagsomkostninger skal sagsøgte, Skatteministeriet, inden 14 dage betale 18.000 kr. til sagsøgeren, H1 A/S.