Dokumentets metadata

Arbejdsmarkedsbidrag - sygedagpenge - selvstændigt erhvervsdrivende - virksomhedsskatteordningen

Sagen drejede sig om, hvorvidt der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af sygedagpenge, der udbetales til en selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender virksomhedsskatteordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I.Landsretten bemærkede, at det af arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 2, bl.a. fremgår, at for selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, opgøres bidragsgrundet som summen af overførsel fra virksomheden til den skattepligtige "hidrørende fra virksomhedens skattepligtige overskud" med visse angivne fradrag.Landsretten anførte endvidere, at det i forarbejderne til arbejdsmarkedsfondsloven bl.a. er anført, at "udbetalinger af sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge og andre overførselsindkomster optjenes ikke som led i et ansættelsesforhold og indgår dermed ikke i bidragsgrundlaget", at selvstændigt erhvervsdrivende skal betale et øremærket arbejdsmarkedsbidrag af den del af overskud af virksomhed, der medregnes til den personlige indkomst, at "for selvstændigt erhvervsdrivende, der er omfattet af virksomhedsskatteordningen, foreslås det, at bidragsgrundlaget udgøres af den personlige indkomst fra virksomheden", og at for "selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen , udgør bidragsgrundlaget summen af de overførsler, der sker fra virksomheden til den skattepligtiges personlige indkomst". Landsretten anførte videre, at der i modsætning til lønmodtagere ikke i forarbejderne er angivet noget specifikt om, hvorledes sygedagpenge m.v. skal behandles i relation til bidragsgrundlaget, for så vidt angår de selvstændigt erhvervsdrivende.Landsretten fandt under hensyn til, at lovens § 10, stk. 2, og at forarbejderne alene henviser til den overførsel, der sker fra virksomheden til den skattepligtige, til at sygedagpengene er udbetalt fra de kommunale myndigheder til sagsøgeren personligt som den sikrede, og til den manglende stillingtagen i forarbejderne til, hvorledes sygedagpenge skal behandles i relation til bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, at der ikke foreligger den fornødne klarhed i hjemmelsgrundlaget for opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag til at anse de til sagsøgeren udbetalte sygedagpenge for omfattet af bidragsgrundlaget herfor.

Parter

A
(advokat Søren Lehmann Nielsen v/advokatfuldmægtig Claus Adamsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsdommerne

Karsten Bo Knudsen, Ina Steincke og Anders Sejer Pedersen (kst.)

Denne sag vedrører spørgsmålet, om der skal betales AM-bidrag (arbejdsmarkedsbidrag) af sygedagpenge, der udbetales til en selvstændig erhvervsdrivende, som anvender den såkaldte "virksomhedsordning" (jf. virksomhedsskattelovens afsnit I) ved opgørelse af sin skattepligtige indkomst.

Under sagen, der er anlagt den 25. oktober 2001, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, dømmes til at anerkende, at sygedagpenge udbetalt til sagsøgeren i indkomstårene 1995-1997 er personlig indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Skatteankenævnet traf afgørelse den 3. maj 2000.

Sagsøgeren indbragte denne afgørelse for Landsskatteretten, som den 27. juli 2001 meddelte følgende vedrørende beskatning af sygedagpenge modtaget af sagsøger i årene 1995-1997:

"Indkomståret 1995

...

Sagen har været forhandlet med klagerens revisor på Landsskatterettens kontor, ligesom klagerens advokat har haft lejlighed til at udtale sig ved et retsmøde.

Det er oplyst, at klageren er murermester og siden 1967 har drevet virksomheden "Murermester H1", og at hans virksomhed er omfattet af virksomhedsordningen. Overskud af virksomheden er for 1995 til 1997 selvangivet med henholdsvis 318.032 kr., 236.538 kr. og 238.867 kr.

Vedrørende beskatning af sygedagpenge.

Det er oplyst, at klageren har fået udbetalt 11.928 kr., 9.595 kr. og 15.315 kr. i sygedagpenge for indkomstårene 1995 til 1997 fra Kommunen. Beløbene er selvangivet som personlig indkomst.

De stedlige skattemyndigheder har tillagt beløbene til virksomhedens indkomst, hvorved der er henvist til arbejdsmarkedsfondslovens § 10, cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 punkt 24 til kildeskatteloven, ligningsvejledningen punkt E.D.1.2. og TfS 1995.201.

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten anført, at de udbetalte sygedagpenge på anses for personlig indkomst for klageren. Til støtte herfor er henvist til, at det er i strid med grundlovens § 43, idet der ikke er nogen lovbestemmelser, ifølge hvilke sygedagpenge skal indregnes i virksomhedsindkomsten.

Det er videre anført, at med skattereformen i 1993 blev alle offentlige overførselsindkomster, herunder sygedagpenge, friholdt for indeholdelse af bruttoskat. Samtidig blev udbetalingssatserne nedsat tilsvarende. Alene af denne grund skal der ikke beregnes arbejdsmarkedsbidrag af beløbene.

Klagerens advokat har videre anført, at sygedagpengene udbetales som personlig B-indkomst til den forsikrede (med angivelse af CPR-nr.) og ikke til virksomheden (med angivelse af SE-nr.).

Advokaten har anført, at lovgrundlaget findes i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 2, stk. 1, ifølge hvilken dagpenge ydes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, jf. stk. 2 og selvstændig erhvervsindtægt. Af lovens afsnit III er dagpenge under sygdom til selvstændige erhvervsdrivende omhandlet. Det fremgår af lovens § 10, stk. 3, at dagpengebeløbet er identisk med det for lønmodtagere gældende. Af bekendtgørelse nr. 442.1998 til lov om dagpenge § 28 stk. 1, nr. 3 fremgår, at som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende anvendes årsopgørelsens oplysninger om egne sygedagpenge. I lov om arbejdsmarkedsfonde fra 1993 § 1, stk. 1 fremgår, at der oprettes en Arbejdsmarkedsfond, der af indtægterne finansierer statens udgifter til dagpenge ved sygdom eller fødsel jf. litra d. Af lovens § 2, stk. 1, litra a oppebærer Arbejdsmarkedsfonden i henhold til lovens § 2, stk. 1, litra a indtægter fra arbejdsmarkedsbidrag fra lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende. Efter lovens § 3 er bidraget ens for både selvstændige og lønmodtagere. Lovens § 10, stk. 1 vedrører selvstændigt erhvervsdrivende uden for virksomhedsordningen, og § 10, stk. 2 vedrører selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen. Sidstnævnte bestemmelse er kernen i nærværende sag. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår blandt andet, at sygedagpenge ikke optjenes som led i et ansættelsesforhold, ligesom det fremgår, at det for selvstændigt erhvervsdrivende, der er omfattet virksomhedsordningen, foreslås, at bidragsgrundlaget udgøres af den personlige indkomst fra virksomheden. Af betænkningen til lov om arbejdsmarkedsfonde fremgår, at for selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, opgøres bidragsgrundlaget herefter som summen af de overførsler, der sker fra virksomheden.

Samtidig med lov om arbejdsmarkedsfonde blev i 1993 indført en reguleringslov vedrørende reguleringer af overførsler m.v. Heraf fremgår blandt andet, at de skattepligtige overførsler nedreguleres som følge af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene. Bestemmelserne gælder både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Advokaten har fastholdt, at der ikke er lovhjemmel til at henføre sygedagpenge til virksomheden, og at de stedlige skattemyndigheders ansættelse således er i strid med grundlovens § 43.

Af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1 fremgår, at virksomhedsordningen omfatter indkomster fra virksomheden. Advokaten har fremhævet, at det før 1993 for så vidt ikke havde haft nogen betydning, hvorvidt eventuelle sygedagpenge blev medregnet til en virksomheds overskud, men at det efter arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1993 havde betydning. Af cirkulære til virksomhedsskatteloven fra 1986 fremgår blandt andet, at ordningen ikke omfatter den erhvervsdrivendes privatøkonomi. Videre fremgår det af cirkulærets punkt 8, at efter virksomhedsordningens skatteberegningsregler opgøres virksomhedens overskud på helt sædvanlig måde, idet alle indtægter medtages, og udgifter, herunder renteudgifter, fradrages. Hvorvidt en indtægt indgår i virksomheden skal undersøges for hver enkelt indtægt, idet der skal være tale om en indtægt, der er et naturligt led i virksomheden. Det fremgår af cirkulæret, at sygedagpenge indgår i virksomhedens overskud.

Skattedepartementet har i en udtalelse af 13. december 1994 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1995.201 udtalt, at sygedagpenge, der skattemæssigt medregnes ved opgørelsen af virksomhedsoverskud, er omfattet af bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsfondslovens §10. Skattedepartementet har imidlertid blot forudsat, at der var lovhjemmel til at henregne sygedagpenge til virksomheden.

Advokaten har henvist til en afgørelse fra Landsskatteretten fra 1996 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1996.606 vedrørende etableringsydelse. Det blev i afgørelsen statueret, at denne skulle medregnes ved opgørelsen af bidragsgrundlaget i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 2. Landsskatteretten lagde vægt på, at etableringsydelsen var retserhvervet som led i skatteyderens skattepligtige indkomst, uanset at denne i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 1, skulle kvalificeres som A-indkomst. Advokaten finder afgørelsen rigtig, idet etableringsydelsen netop relaterede sig til virksomheden. Østre Landsrets dom af 8. juni 2000 vedrørte behandlingen af iværksætterydelse for en selvstændig erhvervsdrivende, der ikke var i virksomhedsordningen. Det blev i dommen statueret, at skatteyderen var skattepligtig af iværksætterydelsen, og at denne skulle medregnes i bidragsgrundlaget. I nærværende sag er der som nævnt tale om en situation omfattet af arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 2, der ikke giver hjemmel til at henregne de nævnte sygedagpenge til virksomhedsoverskuddet. Sygedagpengene vedrører skatteyderen personligt og har ikke noget med virksomheden at gøre. At det af cirkulæret til virksomhedsskatteloven fremgår, at sygedagpenge indgår i virksomhedens overskud kan ikke afhjælpe den manglende hjemmel.

Landsskatteretten skal udtale

Af virksomhedsskattelovens § 6, stk. 1, fremgår det, at virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Denne bestemmelses ordlyd er ikke ændret siden vedtagelsen af den samlede lov, lov nr. 144 af den 19. marts 1986.

De nærmere regler for opgørelsen af bidragsgrundlaget for så vidt angår arbejdsmarkedsbidrag er nærmere beskrevet i arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 1 og 2.

I cirkulære til virksomhedsskatteloven, cirkulære nr. 21 af den 9. december 1986, pkt. 83 er det anført:

"Om opgørelsen af virksomhedens skattepligtige almindelige indkomst bemærkes:

...

Sygedagpenge, der ydes til den skattepligtige, der ikke vedrører dagpengegivende lønindkomst.

..."

Landsskatteretten skal bemærke, at det ikke af cirkulærets ordlyd klart fremgår, hvorvidt indkomsten faktisk skal indeholdes i virksomhedsindkomsten. Det er imidlertid ud fra lovens ordlyd samt praksis lagt til grund. Således indeholder ligningsvejledningen for indkomståret 1997 følgende vedrørende sygedagpenge:

"Sygedagpenge, der ydes til den skattepligtige og som ikke vedrører dagpengegivende lønindkomst, indgår i virksomheden..."

Der henvises i øvrigt til afgørelserne refereret i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1995.201, i hvilken Skatteministeriet ved Departementet redegør for problemstillingen vedrørende det umiddelbart forskellige bidragsgrundlag for henholdsvis lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der er et resultat af nedjusteringen af de offentlige overførselsindkomster som led i skattereformen i 1993. Forskellen opvejes ifølge Departementet af, at bidragsgrundlaget for den erhvervsdrivende hviler på et nettoprincip, idet der forinden opgørelsen af bidragsgrundlaget gives adgang til underskudsfremførsel, fradrag for driftsudgifter samt kapitalafkast og renteudgifter. Lønmodtageren derimod ifalder bidrag ud fra et bruttoprincip, det vil sige af den indtjente bruttoindkomst.

Af de ovenfor anførte årsager, samt efter særskilt overvejelse er der fra Departementets side ikke fundet grundlag for at ændre loven om arbejdsmarkedsfonde eller justere niveauet for de nævnte offentlige overførselsindkomster, når de udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende.

Skatteministeriet har den 25. november 1997 udsendt nyt cirkulære nr. 156 til virksomhedsskatteloven. I cirkulærets afsnit G. kapitel 4, indkomstopgørelse og skatteberegning, pkt. 8.1:

"Opgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler- § 6, stk. 1.

... Etableringsydelse... Også syge- og barselsdagpenge, iværksætterydelse og uddannelses- og forældreorlovsydelse, der udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende, indgår i virksomhedsindkomsten..."

Da bestemmelsen under pkt. 8.1. i det nye cirkulære til virksomhedsskatteloven, med enkelte tilføjelser, gentager den tidligere bestemmelses ordlyd, synes der ikke fra skattemyndighedernes side at være tiltænkt en praksisændring.

Fortolkningen af lovgivningen for så vidt angår opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager overførselsindkomster i form af sygedagpenge, er efter Landsskatterettens vurdering hermed fastlagt, og da fortolkningen er bekræftet såvel i praksis som ved redegørelse fra Skatteministeriet ved Departementet, skal modtagne overførselsindkomster selvangives som virksomhedsindkomst med deraf følgende bidragspligt.

Landsskatteretten har ud fra det i sagen oplyste lagt til grund, at de omhandlede sygedagpenge er udbetalt til dækning af manglende indtægt i virksomheden i forbindelse med sygdom. Det er derfor Landsskatterettens vurdering, at sygedagpengene skal medregnes i virksomhedens overskud.

Ansættelsen vil herefter være at stadfæste på dette punkt.

..."

Sagsøger har yderligere dokumenteret uddrag af sagsøgers fortrykte selvangivelser for årene 1995-1997. De udbetalte sygedagpenge er på selvangivelsen for 1997 anført under rubrikken: "Personlig indkomst, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag". Dette gælder ikke selvangivelserne for de to foregående år, der ikke indeholder en sondring mellem indkomst, hvoraf der skal og ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag.

Af de fremlagte udbetalingsbilag fra Kommunen fremgår, at udbetalingerne af dagpengene er sket til sagsøger personligt som den sikrede med angivelse af hans cpr.nr.

Det er oplyst, at sagsøger i de pågældende år ikke har modtaget lønindtægt uden for virksomhedsordningen.

Procedure

Sagsøger har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 19. august 2003 og har gjort følgende anbringender gældende:

"Det gøres gældende, at sygedagpenge, der udbetales til selvstændige erhvervsdrivende i virksomhedsordningen, ikke skal anses for en del af virksomhedens indkomst, men derimod som modtagerens personlige indkomst udenfor virksomhedsordningen. Der er ikke hjemmel i arbejdsmarkedsfondsloven og virksomhedsskatteloven til at opkræve AM-bidrag af sygedagpenge udbetalt til selvstændigt erhvervsdrivende i virksomhedsordningen.

For selvstændigt erhvervsdrivende, der, som det er tilfældet for sagsøger, har valgt at anvende virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, er bidragsgrundlaget for AM-bidrag fastlagt i arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 2, hvorefter der skal betales AM-bidrag af det beløb, der er omfattet af virksomhedsbeskatningen.

Formålet med reglerne i virksomhedsordningen er at skabe en skattemæssig adskillelse mellem den indkomst, der vedrører den virksomhed, der drives i personligt regi, og skatteyderens øvrige indkomst. Virksomhedsordningen anvendes kun på virksomhedens indtægter, medens øvrige indkomster beskattes som almindelige personlige indkomster.

Hvorvidt en bestemt indkomst indgår i virksomhedens overskud eller ej, afgøres efter en konkret vurdering af den pågældende indkomstarts karakter, jf. herved TfS 1996, nr. 606, hvor etableringsydelse blev anset for en del af virksomhedsindkomsten, idet start af egen virksomhed var en direkte betingelse for at modtage ydelsen.

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel har derimod karakter af en social understøttelse for personer, hvis indtægtsgrundlag har svigtet på grund af sygdom, uanset om de er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Det er ikke hensigten med dagpenge at kompensere for en svigtende virksomhedsindkomst, men derimod at inddække det manglende indtægtsgrundlag, som sygdommen medfører for den skattepligtige person. Lov om dagpenge stiller ikke krav om, at virksomheden lider noget konkret indtægtstab på grund af den selvstændiges sygdom, og der er ingen direkte sammenhæng mellem et sådant indtægtstab og sygedagpengebeløbet.

En sammenligning med reglerne om sygedagpenge til lønmodtagere understøtter, at dagpenge til selvstændige ikke er virksomhedsindkomst. Således udbetales sygedagpenge til lønmodtageren og ikke til arbejdsgiveren, uanset at sygdommen kan påvirke såvel lønmodtageren som arbejdsgiverens virksomheds indtægtsgrundlag. Arbejdsgiverens virksomhed modtager ingen kompensation for det indtægtstab, som lønmodtagerens fravær måtte forvolde. Hertil kommer, at sygedagpenge til lønmodtagere er friholdt for AM-bidrag, selvom sygedagpengene utvivlsomt udgør en erstatning for fraværet af en - bidragspligtig - lønindkomst under sygdommen.

Det fremgår af omstændighederne ved indførelse af arbejdsmarkedsbidraget, at Folketinget ikke ønskede at pålægge sygedagpenge arbejdsmarkedsbidrag, hverken til lønmodtagere eller selvstændige, jf. herved FT 1992/1993, tillæg A, spalte 10303-10304 og FT 10228-10229. Bemærkningerne giver ingen støtte for, at lovgivningsmagten i juni 1993 skulle have ønsket at give dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende en forringet skattemæssig stilling i forhold til dagpenge til lønmodtagere.

Endvidere fremgår lovgivers hensigt af lov nr. 249 af 30. juni 1993, som blev behandlet i Folketinget i nær sammenhæng med lov om arbejdsmarkedsfonde af samme dato. I denne lov foretoges en fælles nedsættelse af dagpengesatsen for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende med den begrundelse, at der ikke skulle betales arbejdsmarkedsbidrag heraf. Det var den klare intention med nedreguleringen at formindske de bidragsfri ydelser, således at nettoydelserne blev reduceret i tilsvarende grad som andre indkomster, der nu blev pålagt AM-bidrag.

Sagsøgte har ikke lovligt kunnet opretholde eller indføre en fortolkning, som er i strid med den forståelse af arbejdsmarkedsfondslovens § 10, som blev lagt til grund ved behandlingen af lovforslaget.

Endelig viser Socialministeriet administration af dagpengeordningen, at dette ministerium ikke har opfattet sygedagpenge som virksomhedsindkomst.

Således er sygedagpengene i de relevante indkomstår blevet indberettet som personlig indkomst, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og sygedagpenge er udbetalt som personlig B-indkomst til den forsikrede (med angivelse af CPR-nr) og ikke til virksomheden (med angivelse af SE-nr).

Retningslinierne for beregning af dagpengegrundlaget i såvel bekendtgørelse nr. 442 af 23. Juni 1998 som vejledning nr. 41 af 20. marts 1998 anviser herudover, at dagpengegrundlaget for selvstændige skal opgøres ved at lægge modtagerens virksomhedsindkomst sammen med sygedagpenge og enkelte andre indtægter. Hvis udbetalte sygedagpenge må anses for indeholdt i virksomhedsindkomsten, vil beløbet blive medregnet dobbelt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for sygedagpenge. Dette understøtter, at dagpengene ikke opfattes som en del af virksomhedsindkomsten".

Sagsøgte har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 14. august 2003 og har gjort følgende anbringendes gældende:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at de af sagen omfattede sygedagpenge skal medregnes i bidragsgrundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 2, idet sygedagpengene hidrører fra virksomhedsindkomsten.

Sagsøgeren anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, og for sådanne personer er bidragsgrundlaget fastlagt i arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 2. Af denne bestemmelse følger, at en indkomst skal henregnes til bidragsgrundlaget, såfremt den hidrører fra virksomhedsindkomsten.

Det gøres gældende, at de omhandlede sygedagpenge er omfattet af virksomhedsindkomsten i henhold til virksomhedsskatteloven.

Reglerne i virksomhedsskatteloven anvendes på indkomst fra virksomheden, jf. § 1, stk. 1, og ifølge § 6, stk. 1, opgøres virksomhedens skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler.

De af sagsøgeren oppebårne sygedagpenge er udbetalt i henhold til lov nr. 852 af 10. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Ifølge lovens § 2, stk. 1, ydes dagpenge på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt i henhold til stk. 2, og selvstændig erhvervsindtægt. Af forarbejderne fremgår tilsvarende, at dagpenge til personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, ydes på grundlag af den selvstændiges erhvervsindtægt.

Det er således indtægten ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der berettiger til at modtage sygedagpenge, og sygedagpengene træder i stedet for virksomhedsindkomsten, der i et eller andet omfang formodes at svigte pga. sygdommen.

Det gøres gældende, at de til sagsøgeren udbetalte sygedagpenge derfor må anses for at vedrøre eller hidrøre fra virksomheden, og at sygedagpengene, der er personlig indkomst i henhold til personskattelovens § 3, følgelig skal medregnes til virksomhedsindkomsten, jf. virksomhedsskattelovens § 6, stk. 1, uanset hvorledes de anvendte blanketter om anmodning om dagpenge er udformet, og uanset på hvilken måde sygedagpengene er betegnet i forbindelse med udbetalingen.

At sygedagpenge indgår i virksomhedsindkomsten og følgelig skal medregnes i beregningsgrundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag fremgår også af pkt. 8.1 i cirkulære nr. 156 af 25. november 1997 om virksomhedsskatteloven, ligesom dette forudsætningsvis fremgår af pkt. 83 i det tidligere cirkulære nr. 21 af 9. december 1986. Det fremgår også af ligningsvejledningerne for de respektive år samt af Skatteministeriets afgørelse af 13. december 1994 refereret i TfS 1995, nr. 201.

Det bestrides, at det forhold, at overførselsindkomsterne blev nedjusteret i forbindelse med skattereformen, medfører, at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af de sygedagpenge, der udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende. Nedjusteringen af overførselsindkomsterne er heller ikke tillagt betydning i østre Landsrets dom i TfS 2000, nr. 523".

Parterne har under deres procedure uddybet disse anbringender.

Landsrettens bemærkninger

Af § 8, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsfonde fremgår, at bidragsgrundlaget bl.a. udgøres af vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Af lovens § 10, stk. 1 fremgår bl.a., at for selvstændigt erhvervsdrivende uden for virksomhedsordningen udgør bidragsgrundlaget "personlig indkomst vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed".

Af § 10, stk. 2 fremgår bl.a., at for selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, opgøres bidragsgrundlaget som summen af overførsel fra virksomheden til den skattepligtige "hidrørende fra virksomhedens skattepligtige overskud" med visse angivne fradrag.

Af forarbejderne til disse bestemmelser (FT 1992/1993, tillæg A, sp. 10303-10304) fremgår bl.a., at lønmodtageres øremærkede arbejdsmarkedsbidrag beregnes og indbetales løbende af arbejdsgiverne opgjort på grundlag af lønnen. "Udbetalinger af sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge og andre overførselsindkomster optjenes ikke som led i et ansættelsesforhold og indgår dermed ikke i bidragsgrundlaget". For selvstændige erhvervsdrivende er anført, at disse skal betale et øremærket arbejdsmarkedsbidrag af den del af overskud af virksomhed, der medregnes til den personlige indkomst. "For selvstændige erhvervsdrivende, der er omfattet af virksomhedsordningen foreslås det, at bidragsgrundlaget udgøres af den personlige indkomst fra virksomheden". Endelig fremgår det af forarbejderne til § 10, stk. 2 (FT 1992/1993, tillæg A, sp. 10318) at for "selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen ... udgør bidragsgrundlaget summen af de overførsler, der sker fra virksomheden til den skattepligtiges personlige indkomst". Der er i modsætning til lønmodtagere ikke i forarbejderne angivet noget specifikt om, hvorledes sygedagpenge m.v. skal behandles i relation til bidragsgrundlaget for så vidt angår de selvstændige erhvervsdrivende.

Under hensyn til, at lovens § 10, stk. 2 og forarbejderne alene henviser til den overførsel, der sker fra virksomheden til den skattepligtige, til at sygedagpengene er udbetalt fra de kommunale myndigheder til sagsøgeren personligt som den sikrede, og til den manglende stillingtagen i forarbejderne til, hvorledes sygedagpenge skal behandles i relation til bidragsgrundlaget for selvstændige erhvervsdrivende, finder landsretten ikke, at der foreligger den fornødne klarhed i hjemmelsgrundlaget for opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag til at anse de til sagsøgeren udbetalte sygedagpenge for omfattet af bidragsgrundlaget herfor.

Sagsøgerens påstand tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sygedagpenge udbetalt til sagsøger, A, i indkomstårene 1995-1997 er personlig indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag.

Sagsøgte, Skatteministeriet, betaler inden 14 dage i sagsomkostninger 30.000 kr. til sagsøger, A.