Dokumentets metadata

Godtgørelse af elafgift - oversættervirksomhed - bilaget til elektricitetsafgiftsloven

En aktivitet med oversættelsesvirksomhed skulle anses for et bureau omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven. Klageren var derfor ikke berettiget til tilbagebetaling af afgift.

Klagen skyldes, at ToldSkat regionen har anset klagerens virksomhed A A/S for omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven, hvorfor klageren ikke er anset for berettiget til tilbagebetaling af elektricitets- og kuldioxidafgift, jf. elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 2, og kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 3.

Det er oplyst, at klageren er en momsregistreret virksomhed, der foretager oversættelse af forskelligt materiale fra et sprog til et andet.

Klageren og dennes repræsentant har nærmere oplyst, at klagerens aktivitet består i at oversætte fagtekster til eller fra hovedsprogene ved hjælp af maskinel oversættelse. Oversættelsen kvalitetssikres af en statsautoriseret translatør. Der oversættes ca. 10 mio. ord årligt. Klageren yder i tilknytning hertil eventuel rådgivning af kunden om eksempelvis intern sprogpolitik, implementering af sprogteknologi, forretningsgange for international kommunikation samt udfører Desk Top Publish arbejde og web-vedligeholdelse. Denne rådgivning udgør ca. 5 % af klagerens årlige omsætning. Klagerens vision er, at "være den virksomhed i branchen, der i kraft af de dygtigste medarbejdere og den mest avancerede teknologi kan tilbyde de bedste løsninger". Klageren er derfor højteknologisk, hvorfor den teknologiske platform i form af edb hardware og software er en essentiel del af klagerens servicekoncept og årsag til det forholdsvis høje energiforbrug. Produktionsprocessen med oversættelse er væsentligt effektiviseret i forhold til en traditionel arbejdsgang, hvor en medarbejder modtager en tekst og foretager en manuel "ord til ord" oversættelse og nedskrivning af teksten til det relevante sprog. Betydelige mængder data kan dermed oversættes hurtigt og med høj kvalitet ved anvendelse af et minimum af menneskelige ressourcer. Det er endvidere en væsentlig parameter for klageren, at der kan gennemføres elektronisk overførsel og behandling af kundens data, samt at sikkerheden vedrørende disse data er absolut maksimal.

Selve produktionsprocessen består i, at der gennemføres en edb-kørsel på kundens elektronisk overførte data ved hjælp af en oversætterprogrampakke. Derved oversættes teksten automatisk til/fra et eller flere ønskede hovedsprog. Produktet kvalitetssikres herefter af en medarbejder, inden det tilbageleveres elektronisk til kunden. Produktet kan leveres elektronisk som tekstfil, web-site opdatering, Desk Top Publishing mv. i det program kunden anvender.

Klageren har endvidere oplyst, at det ikke er normalt indenfor branchen at anvende så meget edb, som klageren gør. Klageren har allerede tilbage i år 2000 investeret næsten 2 mio. kr. i edb-udstyr og sørger løbende for, at man er på forkant med udviklingen. Elektricitetsforbruget er som følge heraf meget højt, og svarer til ca. 4.000-5.000 kr. pr. medarbejder på årsbasis.

Det er endelig oplyst, at klagerens repræsentant ved skrivelse af 31. januar 2002 har anmodet om godtgørelse af de af klageren betalte energiafgifter på i alt 112.008 kr. for perioden 2. marts 1998 til 8. november 2001.

Regionen har ved den påklagede afgørelse nægtet klageren godtgørelse af elektricitets- og kuldioxidafgift for den omhandlede periode.

Regionen har som begrundelse for afgørelsen anført, at klageren som en liberal servicevirksomhed er omfattet af bureaubegrebet, der er nævnt i bilaget til elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 2, hvorfor der således ikke kan ske godtgørelse af elektricitetsafgiften. Som følge heraf kan der ligeledes ikke ske godtgørelse af kuldioxidafgiften, jf. herved kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 4, 3. pkt.

Regionen har henvist til, at det i Punktafgiftsvejledningen, punkt F.6.6 , er anført, at bilaget til elafgiftsloven omfatter bureauer, f.eks. reklamebureauer, adresseringsbureauer, oplysningsbureauer, analyseinstitutter. Edb-bureauer kan dog få godtgørelse af afgiften af elektricitet, der anvendes ved drift af edb-materiel. Det er herved forudsat, at der er tale om en virksomhed, der udfører egentlige edb-mæssige produktionsopgaver for andre. Derimod kan f.eks. en bureauvirksomheds anvendelse af edb, som en integreret del udførelsen af virksomhedens funktion/ydelse ikke anses for et edb-bureau.

Regionen har tillige henvist til Højesterets dom af 8. august 2001, refereret i UfR 2001, 2280 vedr. markedsanalyseinstituttet ACNielsen AIM A/S, hvor Højesteret fandt, at virksomheden var omfattet af begrebet "bureauer" i bilaget til elektricitets- og kuldioxidafgiftsloven. Under henvisning til de i dommen fastsatte principper har regionen anført, at det forhold, at klagerens oversættelsesarbejde hovedsageligt sker ved anvendelse af edb, ikke gør, at klageren herved bliver vareproducerende, eller at man i øvrigt kan anse klageren for at afsætte en egentlig edb-ydelse. På samme måde kan eksempelvis revisionsfirmaer heller ikke anses som edb-virksomheder, selvom de i stort omfang anvender edb.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til godtgørelse af de omhandlede elektricitets- og kuldioxidafgifter.

Repræsentanten har principalt gjort gældende, at klagerens aktiviteter ikke er omfattet af begrebet "bureauvirksomhed" som nævnt i bilaget til elektricitetsafgiftsloven. § 11 stk. 2 må anses som en undtagelsesbestemmelse til hovedreglen i lovens § 11, stk. 1, hvorfor bilaget må fortolkes indskrænkende. Repræsentanten har herved anført, at de overordnede kriterier med bilaget er, at kun "visse" momsregistrerede liberale erhverv ikke skal have godtgørelse af elektricitetsafgifterne. Det er karakteristisk for disse erhverv, at det er de menneskelige ressourcer i form af arbejdskraft, viden og erfaring, der udgør hovedydelsen overfor kunderne. Den teknologi, der eventuelt anvendes i den forbindelse udgør ikke en væsentlig del af ydelsen eller har ikke væsentlig betydning.

De i bilaget nævnte ægteskabsbureauer er karakteriseret ved, at de formidler kontakt overfor de personer, der måtte ønske at benytte bureauet, mens de i bilaget nævnte vagtbureauer er karakteriseret ved, at de påtager sig sikkerhedsopgaver, som f.eks. består i at sende en medarbejder ud til kunden som vagtmand. Klageren kan imidlertid på ingen måde sammenlignes med de nævnte bureauvirksomheder, ligesom klagerens aktiviteter ikke udgør en integreret del af sådanne opgaver.

Repræsentanten har tillige henvist til Landsskattens kendelse af 8. september 1999, refereret i TfS 1999.904, hvor det anerkendes, at tjenesteydende virksomheder kan få elektricitetsafgiftsgodtgørelse, når blot de ydelser virksomheden afsætter ikke er direkte nævnt i bilaget til elektricitetsafgiftsloven eller ikke er en integreret del af disse ydelser. Med andre ord er virksomheder, der afsætter tjenesteydelser, alene afskåret fra godtgørelse af elektricitets- og kuldioxidafgift, såfremt aktiviteten direkte er omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven.

For så vidt angår den af regionen anførte højesteretsdom vedr. markedsanalyseinstituttet, har repræsentanten anført, at denne virksomheds aktivitet ikke er sammenlignelig med eller kan sidestilles med de af klageren udøvede aktiviteter, idet klageren ikke afsætter markedsanalyser.

Repræsentanten har subsidiært gjort gældende, at klagerens aktivitet kan sidestilles med IT-ydelser i bred forstand (herunder edb-bureauydelser), hvilket Landsskatteretten tidligere har anerkendt giver adgang til elektricitets- og kuldioxidafgiftsgodtgørelse, jf. Landsskatterettens kendelse af 5. september 2001 (SKM 2001.611). Repræsentanten har hertil anført, at klagerens aktiviteter kan sammenlignes med IT-branchens, der i dag afsætter en bred vifte af serviceydelser, hvor den teknologiske platform kombineret med medarbejdernes ekspertviden er afgørende for den ydelse, der leveres.

Landsskatteretten skal udtale:

I medfør af elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder, bortset fra de i stk. 2, nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Endvidere kan der i henhold til kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 1, jf. stk. 4, nr. 3, ske tilbagebetaling af 10 % af afgiften efter denne lov for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter § 11, i elektricitetsafgiftsloven.

Som undtagelse hertil fremgår det af elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 2, at tilbagebetaling ikke kan finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilaget til loven nævnte ydelser. Bilaget til elektricitetsafgiftsloven (benævnt: liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift) omfatter følgende virksomheder: advokater, arkitekter, bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer), forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger m.v., landinspektører, mæglere, reklame, revisorer, rådgivende ingeniører.

Landsskatteretten bemærker, at det er de i den pågældende virksomhed udøvede aktiviteter, og ikke dens betegnelse, der er afgørende for, hvorvidt virksomheden er omfattet af det nævnte bilag.

Landsskatteretten finder, at klagerens aktivitet med oversættelsesvirksomhed er at anse som bureau omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven. Retten har herved henset til oversættelsesvirksomhed ikke kan betragtes som salg af en vare, men må anses som levering af en service/tjenesteydelse. Det forhold, at der i forbindelse med klagerens aktivitet er anvendt edb i et større omfang, findes ikke at ændre herved, jf. Højesterets dom af 8. august 2001, refereret i UfR 2001, 2280. Retten finder endvidere, at den rådgivning som klageren udøver har en så nær forbindelse til oversættelsesaktiviteten, at rådgivningsaktiviteten ikke skal vurderes adskilt herfra. Retten finder endelig ikke, at klageren kan sidestilles med et edb-bureau, idet de af klageren leverede ydelser ikke kan betegnes som edb-mæssige produktionsopgaver for andre.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.