Dokumentets metadata

Mellemregningskonto med hovedaktionær - fikseret renteudgift

Fiksering af rente for mellemregningskonto mellem hovedaktionær og selskab blev undladt, idet der alene var tale om et ubetydeligt beløb i hovedaktionærens favør.

A A/S klager for indkomståret 1999 over, at de stedlige skattemyndigheder har fikseret renteudgift på mellemregningskonto.

B ejede hele aktiekapitalen på 593.393 kr. i A A/S. Selskabet blev stiftet ved aftale af 30. juni 1999 med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 1999 efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. Selskabet afventede herefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens godkendelse af selskabet, hvilket skete den 6. december 1999. Selskabets formål var at drive handels- og håndværksvirksomhed. Selskabets regnskabsår strakte sig over perioden 1. januar til 31. december. Af årsregnskabet for 1999 fremgår det, at selskabet havde en mellemregningskonto med hovedaktionæren, der pr. 31. december 1999 havde en saldo på 191.407 kr. i hovedaktionærens favør. Det fremgår endvidere, at der i løbet af året blev gennemført en række transaktioner på kontoen, men disse blev først bogført den 31. december 1999 som nettohævninger. Samtidig blev mellemregningskontoen tilskrevet 400.000 kr. i hovedaktionærens favør som årets aflønning. Mellemregningskontoen henstod uforrentet.

De stedlige skattemyndigheder har ikke anerkendt den manglende rentetilskrivning på mellemregningskontoen, idet denne ikke svarede til, hvad der kunne være opnået, såfremt der havde været tale om uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Myndighederne har konstateret, at parterne var interesseforbundne, hvorfor betingelsen for at gribe korrigerende ind efter ligningslovens § 2 har været opfyldt. Myndighederne har bemærket, at alle bevægelserne på mellemregningskontoen først er blevet bogført som efterposteringer den 31. december 1999, hvortil myndighederne har bemærket, at selskaber ifølge ligningslovens § 5, stk. 4 skal periodisere renteindtægter og renteudgifter.

Myndighederne har herefter konstateret, at saldoen på kontoen den 1. januar 1999 skulle være 252.959 kr. i hovedaktionærens favør. Skattemyndighederne har fikseret en renteudgift på 7.085 kr. kr. for indkomståret 1999, hvilket svarede til forrentning med gennemsnittet af diskontoen med tillæg af 4 pct. for hvert halvår af 1999. Ifølge det fremlagte regnskabsmateriale hævede hovedaktionæren således 438.863 kr. i perioden 1. januar 1999 til 30. juni 1999. Samtidig har myndighederne periodiseret lønindtægten således, at 200.000 kr. er blevet anset for udbetalt til hovedaktionæren den 30. juni 1999 og de resterende 200.000 kr. den 31. december. Saldoen den 30. juni 1999 har myndighederne herefter beregnet til 14.096 kr. i hovedaktionærens favør, hvoraf der er blevet beregnet en rente på 505 kr. Myndighederne har herefter konstateret, at hovedaktionæren hævede 22.689 kr. i perioden 1. juli 1999 til 31. december 1999, samt at han fik 200.000 kr. udbetalt i løn. Saldoen udgjorde herefter den 31. december 1999 191.407 kr. i hovedaktionærens favør, hvoraf myndighederne har beregnet en rente på 6.580 kr.

Under hensyn til, at selskabet under sagsbehandlingen ikke har påtaget sig en betalingsforpligtelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 4, har myndighederne foretaget tilskudsbeskatning af beløbet.

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at mellemregningskontoen alene forrentes med 467,14 kr., idet der ikke skulle foretages periodisering af lønindtægten efter de af myndighederne anvendte principper. Repræsentanten har således anført, at myndighederne ikke har haft mulighed for at dele lønnen på 400.000 kr. op i to udbetalinger. Repræsentanten har i stedet været af den opfattelse, at lønnen først skulle belaste mellemregningskontoen i løbet af 2. halvår af 1999. Til støtte herfor har repræsentanten anført, at selskabet i hele 1999 var under omstrukturering, idet denne skete med virkning fra 1. januar 1999, men først blev endeligt godkendt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og skattemyndighederne i december 1999. Forholdene blev bragt i orden med virkning fra 1. januar 2000, hvorefter hovedaktionæren fik udbetalt løn månedsvis. Repræsentanten har på baggrund heraf fremlagt en renteberegning, hvor lønnen blev tilskrevet mellemregningskontoen over perioden august til december. Renten af mellemregningskontoen er på denne baggrund beregnet til 467,14 kr., hvilket repræsentanten har rundet ned til 0 kr. Afslutningsvis har repræsentanten anmodet om omgørelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 4, såfremt Landsskatteretten måtte konkludere, at der skulle tilskrives renter.

Landsskatteretten skal udtale:

Det bemærkes, at selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Mellemregningskontoen må sidestilles med et anfordringstilgodehavende, og en manglende forrentning af en sådan fordring kan normalt ikke anses for at svare til markedsmæssige vilkår. I overensstemmelse med ligningslovens § 2, stk. 1, kan der herefter ske en korrektion af forrentningen, idet en sådan korrektion dog efter rettens opfattelse forudsætter, at der ikke er tale om et bagatelagtigt beløb.

Under hensyn til det oplyste om hovedanpartshaverens hævninger i løbet af 1. halvår af 1999 finder retten ikke anledning til at tilsidesætte skattemyndighedernes opdeling af lønnen til hovedaktionæren med 200.000 kr. henholdsvis den 30. juni 1999 og den 31. december 1999. Henset til, at hovedanpartshaveren efter det første halvår herefter havde et tilgodehavende i selskabet på 452.959 kr., samt at hovedanpartshaveren efter det oplyste foretog hævninger i samme periode på 438.863 kr. finder retten ikke anledning til at fiksere en renteudgift for denne periode. I andet halvår havde hovedanpartshaveren et tilgodehavende på 14.096 kr., og der blev foretaget hævninger 22.869 kr. Under hensyn til, at de sidste 200.000 kr. af hovedanpartshaverens løn først skulle tilskrives mellemregningskontoen den 31. december 1999 finder retten heller ikke grundlag for at fiksere en renteudgift i selskabet for sidste halvdel af indkomståret 1999.

Der findes således efter en samlet bedømmelse ikke grundlag for at fiksere en renteudgift i selskabet i indkomståret 1999.