Dokumentets metadata

Udgifter til pensionsordning - periodisering

En arbejdsgivers indbetaling til rateforsikring foretaget den 20. november 2000 for perioden 1. december 2000 til 1. december 2001 skulle ikke periodiseres, idet der den 20. november 2000 var opstået en retlig forpligtelse til at indbetale til forsikringsordningen.

Det fremgår af sagen, at A ApS (herefter kaldet Selskabet), der beskæftiger sig med køb og salg af brændeovne, pejse, skorstene og andet hermed beslægtet arbejde, i 2000 havde i alt 3 ansatte, hvoraf to ansatte, B og C, ejer anparterne i Selskabet.

Den 18. december 1996 indgik B og C med D aftale om pensionsordning pr. 1. december 1996, således at Selskabet hvert år skal indbetale 100.000 kr. på hver deres rateforsikring. Af aftalerne fremgår, at indbetalingen skal pristalsreguleres, idet denne forfalder den 1. december hvert år i 10 år, således at indbetaling foretages sidste gang den 1. december 2010.

Den 20. november 2000 har D opkrævet B og C hver 111.195 kr. for perioden 1. december 2000 – 1. december 2001 som indbetaling på rateforsikringerne. Det fremgår af sagen, at Selskabet i 2000 har afholdt udgifter til dækning af kapital- og ratepensioner for Selskabets anpartshavere på i alt 660.125 kr.

Den kommunale selskabsligning har for så vidt angår indbetalingerne på 111.195 kr. for hver anpartshaver, eller i alt 222.390 kr., alene godkendt fradrag for udgifter til pensionsordninger for perioden 1. december 2000 – 31. december 2000 svarende til 1/12 af 222.390 kr., eller 18.532 kr. Selskabsligningen har således forhøjet Selskabets indkomstansættelse med 203.858 kr.

Selskabsligningen har anført, at de generelle periodiseringsregler blev ændret i Ligningsvejledningen 1999, afsnit E.A.3.2., med virkning for udgifter afholdt den 1. april 2000 og senere. Fra dette tidspunkt skal forudbetalte udgifter periodiseres, hvis de vedrører flere indkomstår. Ifølge dette afsnit gælder dette generelt for driftsudgifter omfattet af statsskattelovens § 6 a. I samme afsnit er henvist til afsnit A.C.1.1. om fradragsret for pensionsordningsindbetalinger. Af afsnit A.C.1.1.2. fremgår, at arbejdsgivers fradrag efter pensionsbeskatningslovens § 23 reguleres efter statsskattelovens § 6 a, men vedrørende periodisering anføres, at det almindelige periodiseringsprincip er, at driftsomkostninger kan fradrages, når der er opstået en retlig forpligtelse til at afholde udgiften. Det kan herefter konkluderes, at de pågældende afsnit i ligningsvejledningen ikke er særlig godt koordineret.

Selskabsligningen er af den opfattelse, at den generelle praksisændring vedrørende fradragstidspunktet for driftsudgifter efter statsskattelovens § 6 a også er gældende vedrørende arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag, når pensionsbeskatningslovens § 23 direkte henviser til statsskattelovens § 6 a.

Selskabets revisor har anført, at han er uforstående overfor, at pensionsordningerne skal periodiseres, idet der i 1996 er indgået bindende aftale, som forpligter til betaling inden årets udgang.

Revisoren har henvist til en skrivelse af 15. april 2002 fra D, hvoraf fremgår, at man har rettet henvendelse til E, der har meddelt, at henvisningen til ligningsvejledningen korrekt bør være afsnit A.C.1.1.1. om fradrag for/bortseelse fra præmier og bidrag til pensionsordninger. Det afgørende er, om der foreligger en aftale, og om der er tale om et forfaldent præmiebeløb. Begge dele synes at være opfyldt i nærværende sag. Der kan endvidere muligvis henvises til afsnit A.C.1.1.2., hvor der ses på, om en arbejdsgiver har påtaget sig en forpligtelse til at betale inden indkomstårets udgang. E er af den opfattelse, at kommunens ændring af skatteansættelsen ikke er korrekt.

Revisoren har over for Landsskatteretten oplyst, at der er indgået en pensionsordning på 15.000 kr. med virksomhedens ansatte montør, F. Arbejdsopgaverne i virksomheden er fordelt således, at B’s arbejde består i at betjene kunder ved køb af varer, telefonpasning, bogholderi m.v., medens C’s arbejde består i opmåling til brug for montering af brændeovne, pejse m.v. samt assistance ved salg og indkøb i forretningen. F’s arbejde består i montering af brændeovne, pejse, skorstene m.v. samt hjælpe i forretningen ved ferie og sygdom.

Told- og Skattestyrelsen har udtalt, at der foreligger en retlig forpligtelse for Selskabet til at indbetale på forsikringsordningen. Det følger af Ligningsvejledningens afsnit A.C.1.1.2 ”at det almindelige periodiseringsprincip for driftsomkostninger er, at disse kan fradrages, når der er opstået en retlig forpligtelse til at afholde udgiften”. Henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 23 til ”det almindelige driftsomkostningssynspunkt” tager efter styrelsens opfattelse primært sigte på selve fradragsretten og i mindre grad på fradragstidspunktet.

Landsskatteretten skal udtale:

Skatteforvaltningen har alene godkendt 456.270 kr. af de samlede udgifter på 660.126 kr., som Selskabet har afholdt til pensionsordninger for anpartshaverne. Landsskatteretten finder, at Selskabet må anses for berettiget til fradrag for de samlede udgifter til pensionsordningerne, idet Selskabet må anses for at have haft en retlig forpligtelse til at foretage indbetalinger på disse forsikringsordninger, jf. pensionsbeskatningslovens § 23. Da det endvidere følger af det almindelige periodiseringsprincip for driftsomkostninger, jf. Ligningsvejledningens afsnit A.C.1.1.2 , at disse kan fradrages, når der er opstået en retlig forpligtelse til at afholde udgifter, er det rettens opfattelse, at der er fradrag for udgifterne på tidspunktet for udgiftens afholdelse. Den påklagede ansættelse nedsættes derfor med 203.856 kr.