Dokumentets metadata

Navnerettigheder - goodwillbegrebet - værdiansættelse

Skatterådet kan ikke bekræfte, at navnerettighederne og konceptet "Q" kan overdrages vederlagsfrit fra foreningen C til selskabet B, idet der er tale om et indarbejdet og velrenommeret "brand", der må antages at repræsentere en værdi.Skatterådet afviser samtidig at behandle spørgsmålet om, hvilken værdi navnerettighederne og konceptet "Q" repræsenterer, idet der ikke er fremlagt tilstrækkelige oplysninger herom, jf. skatteforvaltningslovens § 24 stk. 2.

1. Kan navnerettighederne og konceptet "Q" overdrages vederlagsfrit fra foreningen C til selskabet B?
2. Såfremt den ønskede besvarelse ikke umiddelbart kan opnås, anmoder vi Dem om at oplyse, hvilken værdi, der kan godkendes?

Svar

1. Nej - Se begrundelse.
2. Afvises - Se begrundelse

I 1969 stiftes foreningen C af en række detailhandlere med henblik på at varetage medlemmernes interesser primært vedrørende indkøb af varer.

I 1971 stiftes selskabet D af medlemmerne af foreningen C. Baggrunden for stiftelsen af selskabet er, at aktiviteterne i foreningen C har fået et omfang, der kræver mere kapital, end der er i foreningen.

Foreningen og selskabet fordeler opgaverne imellem sig således:

Foreningen regulerer det indbyrdes samarbejde mellem kæden og medlemmerne, og mellem medlemmerne indbyrdes. Dette omfatter regler for ind- og udtræden, indkøb, sortiment og markedsføring samt forretningsmæssige aktiviteter i øvrigt.

Selskabet administrerer medlemmernes fælles interesser på det operationelle plan, hvilket især omfatter indkøb af varer og udførelse af salgs- og markedsføringsaktiviteter.

Som betingelse for at blive medlem af foreningen skal medlemmet tegne en aktie i selskabet. På tidspunktet for stiftelsen af selskabet beskattes det efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1., dvs. almindelig selskabsbeskatning.

I 1984 overgår selskabet D til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, dvs. kooperationsbeskatning. I 1985 ændrer selskabet D navn til selskabet E.

I 1996 overgår selskabet E igen til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, dvs. almindelig selskabsbeskatning. På dette tidspunkt er der under kooperationsbeskatningen opsparet en egenkapital på 23,6 mio. kr. med en deraf følgende skatteforpligtelse på 11,8 mio. kr.

I 2003 overdrages alle aktiviteter i selskabet E til et datterselskab, der herefter får navnet F, hvorefter moderselskabet ændrer navn til selskabet G.

I 2005 spaltes selskabet G, således at de aktionærer, der er medlemmer af foreningen C, efterfølgende bliver aktionærer i det udspaltede selskab B.

Samtidig overdrages aktiviteterne fra selskabet F til andelsselskabet A. Det er fortsat en betingelse, at man er medlem af både foreningen C og andelsselskabet A.

Foreningen C ejes ligeligt af foreningens medlemmer. Foreningen ejer navnerettigheden "Q", som benyttes af foreningens medlemmer som navn på deres forretninger. Foreningen har ingen anden aktivitet. Det akkumulerede overskud/formue fordeles for halvdelens vedkommende ligeligt pr. medlem og for den anden halvdels vedkommende på grundlag af det enkelte medlems andel af den samlede omsætning, som medlemmerne tilsammen har haft gennem andelsselskabet A de forudgående 5 regnskabsår.

Andelsselskabet A er andelsbeskattet, og fungerer som indkøbs- og serviceselskab for forretningerne. Andelsselskabet A omsatte i regnskabsåret 2004/2005 for knapt 900 mio. kr., og genererede et overskud på godt 13 mio. kr. Overskuddet i andelsselskabet A fordeles i henhold til medlemmernes indkøb, jf. selskabsskattelovens § 1 stk. 1, nr. 3. Da der er væsentlig forskel på medlemmernes størrelse og omsætning med andelsselskabet A, er overskudsfordelingen væsentlig anderledes end overskudsfordelingen i foreningen C.

Der er delvist, men ikke fuldstændigt sammenfald mellem medlemmerne af foreningen C og aktionærerne i selskabet B, og ejerforholdet til foreningens formue og selskabets formue er tilsvarende ikke identisk.

Selskabet B´s nuværende aktivitet består primært af ejerskabet af interessentskabsandel på 61,5 % i S. Derudover driver selskabet B en biaktivitet i form af international franchise virksomhed via datterselskabet T.

Selskabet B ejes pt. af en kreds af aktionærer, der består af nuværende og tidligere medlemmer af foreningen C og andelsselskabet A. Ejerforholdet i selskabet B afviger fra ejerforholdet i foreningen C og andelsselskabet A.

En gruppe af medlemmerne i andelsselskabet A, der ligeledes er aktionærer i selskabet B, har fremsendt et tilbud til de øvrige andelshavere og aktionærer om at overtage ejerskabet af kæden. Tilbuddet omfatter køb af aktierne i selskabet B og køb af aktier i de selskaber, der driver medlemmernes forretninger. De medlemmer, der ikke måtte ønske at sælge, vil fortsat have mulighed for at modtage de samme ydelser som hidtil blot udelukkende fra selskabet B.

Det indgår som et led i tilbuddet, at selskabet B erhverver navnerettigheden fra foreningen C og aktiviteterne fra andelsselskabet A, inden køberkredsen overtager samtlige aktier i selskabet B.

Foreningen C ønsker at overdrage navnerettigheder og konceptet til "Q" til selskabet B. Formålet er at forenkle ejerstrukturen i forbindelse med en eventuel accept af et tilbud fra en gruppe af medlemmerne eller et eventuelt samarbejde med eksterne kapitalpartnere.

Det er spørgers opfattelse, at værdien af navnerettighederne og konceptet "Q" ikke har nogen selvstændig markedsværdi, hvilket bl.a. underbygges af følgende forhold:

• Der er ingen indtjening i foreningen C
• Den indtægtsskabende aktivitet fra brugen af navnerettighederne foregår alene i medlemmernes butikker
• Navnerettighederne anvendes ikke af andelsselskabet A, men alene af medlemmerne af foreningen
• Andelsselskabet A's aktiviteter er udelukkende at levere vare og tjenesteydelser til de, der anvender navnerettighederne, hvorfor andelsselskabets A indtjening er uden relevans for værdien af navnene.
• Foreningen C beslutter, hvem der skal have ret til at anvende navnerettighederne
• Der ydes ikke vederlag for at benytte navnerettighederne
• Vedligeholdelsen af navnerettighedernes værdi sker vederlagsfrit af brugeren i form af markedsføring betalt af brugeren
• Brugeren modtager ikke vederlag fra rettighedshaveren ved ophør af brug

Der er således tale om et trepartsforhold bestående af:

• Andelsselskabet A, der leverer varer og tjenesteydelser
• Foreningen C, der stiller navnerettighederne til rådighed
• Medlemmerne, der anvender navnerettighederne, og via markedsføring mv. fastholder og udbygger kendskabet til navnene. Indtjeningen i andelsselskabet A har derfor ikke nogen relation til fastsættelsen af værdien af navnerettighederne

Det er spørgers opfattelse, at navnerettighederne ikke er frit omsættelige, da dette vil kræve tilslutning fra samtlige brugere af navnerettighederne, og der er ikke nogen indtægtsskabende aktivitet knyttet til ejerskabet af navnerettighederne. Navnerettighederne repræsenterer derfor ikke en selvstændig markedsværdi.

Der er endvidere tale om overdragelse mellem uafhængige parter, da der ikke er fuldstændig identitet mellem ejerkredsen hos overdrager og modtager, og der er ligeledes ikke identitet mellem ejerforholdet til foreningens formue og selskabets formue.

Aktiekapitalen i selskabet B er opdelt i A- og B-aktier, hvor kun A-aktierne har ret til en andel af formuen på 14 mio. kr., mens den resterende del af overskuddet tilgår B-aktierne. I forhold til vurdering af, hvorledes en overdragelsessum for henholdsvis navnerettighederne og aktiviteten i andelsselskabet A påvirker de enkelte aktionærers værdier, er det fordelingen af B-aktierne, der er relevant. Køber har en ejerandel på 41 % af B-aktierne.

Tilsvarende repræsenterer købergruppen fem af foreningen C´s i alt 26 medlemmer svarende til 19,2 %. Ved udlodningen fra foreningen C vil 50 % af formuen skulle fordeles ligeligt til medlemmerne, og de resterende 50 % fordeles efter omsætning med andelsselskabet A inden for de seneste 5 år.

Købergruppens omsætning med andelsselskabet A udgjorde i 2006 i alt 380 mio. kr. svarende til 47 %. Ved udlodning af overskuddet fra andelsselskabet A er det som bekendt medlemmernes køb, der er bestemmende for fordelingen mellem medlemmerne. Der er stemmebegrænsninger på aktierne i selskabet B, hvilket medfører, at købergruppen kun repræsenterer 18 % målt på stemmer.

Spørger bemærker, at der såvel inden for som uden for købergruppen er medlemmer, hvor der er meget væsentlig forskel i ejerandelen af B-aktierne i selskabet B, og andel af omsætning, og dermed overskud i andelsselskabet A. Det kan nævnes, at selskabet W, har en ejerandel af B-aktierne på 9,2 % og en andel af omsætning i andelsselskabet A på 2,7 %.

Supplerende indlæg

Vedrørende spørgsmål 1 anføres det i SKATs indstilling til Skatterådet, at navnerettighederne og konceptet "Q" ikke kan overdrages vederlagsfrit fra foreningen C til selskabet B.

Spørger er ikke enig heri, idet SKAT ikke tager hensyn til, at der er tale om en kooperativ virksomhed, der bl.a. er kendetegnet ved, at overskuddet tilfalder medlemmerne efter deres omsætning med andelsforeningen, således at andelsselskabets overskud ved løbende udlodninger eller ved andelsselskabets endelige opløsning tilhører medlemmerne.

SKAT konstaterer blot, at overdragelse af navnerettighederne mv. skal vederlægges på markedsmæssige vilkår, og antager så, at dette indebærer en værdiansættelse, uden at SKAT på nogen måde tager hensyn til, hvorledes virksomheden er organiseret.

Vedrørende spørgsmål 2 bemærker spørger, at man har beregnet goodwill til 19,2 mio. kr. i andelsselskabet A i henhold til TS cirkulære 2000-10. Goodwillen i foreningen C er beregnet til 0 kr. Dette skyldes, at indtjeningen i foreningen C ikke er tilstrækkelig til, at der kan beregnes en goodwill i henhold til TS cirkulære 2000-10, hvorfor indtjeningen heller ikke er stor nok til at generere en værdi af navnerettighederne mv.

Såfremt SKAT alligevel finder, at navnerettighederne mv. skal tillægges en selvstændig værdi, er det spørgers opfattelse, at denne værdi nedsætter værdien af goodwill i andelsselskabet A, idet indtjeningen i andelsselskabet A i så fald skal kunne forrente såvel goodwill som en værdi af navnerettighederne mv.

Fordelingen af værdien mellem navnerettigheder mv. og goodwill må således fastsættes på baggrund af et skøn, idet der ikke er konkrete holdepunkter for en fordeling. Det er spørgers opfattelse, at maksimalt 10 % af den beregnede goodwill på 19,2 mio. kr., kan henføres til navnerettighederne mv., jf. den fremsatte argumentation i det bindende svar.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

SKAT finder, at navnerettighederne og konceptet "Q" ikke kan overdrages vederlagsfrit fra foreningen C til selskabet B, og det indstilles derfor, at Skatterådet svarer nej.

Ved den påtænkte disposition sker en overdragelse af rettigheder fra en forening til et aktieselskab, dvs., der sker en retshandel mellem to selvstændige juridiske personer, og dette ændrer ikke ved, at der skal ske en værdiansættelse af rettighederne til handelsværdien.

Det forhold, at foreningen i selskabsretlig forstand er organiseret som en kooperativ virksomhed, at medlemmerne ikke betaler et direkte vederlag for brugen af navnet og konceptet, således at foreningen er uden indtægter, herunder at navnerettighederne ikke er frit omsættelige, da et salg vil kræve tilslutning fra samtlige brugere af navnerettighederne, kan ikke føre til et andet resultat.

SKAT finder videre, at transaktionen er omfattet af ligningslovens § 2, og SKAT kan således ikke tiltræde spørgers anbringender om, at der er tale om en overdragelse mellem uafhængige parter.

Skattepligtige, som fysiske eller juridiske personer har bestemmende indflydelse over, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med disse fysiske eller juridiske personer i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettighederne, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne, jf. ligningslovens § 2, stk. 2.

En gennemgang af medlemskredsen i foreningen C og aktionærerne i selskabet B viser, at der på det forventede overdragelsestidspunkt er sammenfald mellem medlemmerne og aktionærerne på mere end 50 %.

Den fremlagte opgørelse vedrørende købergruppens ejerandele, får ikke betydning ved besvarelsen af den påtænkte disposition, idet købergruppen først overtager selskabet B efter, at den påtænkte disposition, er foretaget.

SKAT finder derudover, at der ikke er grundlag for at sidestille en overdragelse af en navnerettighed mv. med en overdragelse af goodwill. Markedsføringen af navnerettigheden "Q" repræsenterer bindeleddet mellem de bagvedliggende produkter og den relevante kundekreds, og en sådan navnerettighed er ikke omfattet af goodwillbegrebet, jf. TFS 1996, 155. HR.

TFS 1996, 155 omhandlede et salg af et selskab, der drev virksomhed med indhentelse og videregivelse af kreditoplysninger. I forbindelse med salget af virksomheden blev goodwill opgjort til 8.100.000 kr. Sælgeren gjorde gældende, at yderligere 700.000 kr., der vedrørte vederlag for udgiverrettigheder, navne og logo, var goodwill. Landsretten bemærkede, at "Goodwill i skattemæssig henseende har siden 1939 i skattelovgivningen været knyttet til afståelse af kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende, og denne snævre fastlæggelse af det skattemæssige goodwillbegreb har været fulgt i praksis, også efter at goodwillbeskatningen blev ophævet i 1982". Landsretten fandt, at det yderligere vederlag ikke kunne anses for goodwill, og bemærkede konkret om udgiverrettigheder, navne og logo, "hvilken beskrivelse ikke set som en helhed umiddelbart leder tanken hen på vederlag for afståelse af en kundekreds mv.". Højesteret stadfæstede Landsrettens dom.

SKAT finder endelig, at navnerettigheden "Q" er en immateriel rettighed, der er omfattet af afskrivningslovens § 40 stk. 2. Ved afståelse af andre immaterielle rettigheder, såsom navnerettigheder mv., skal der foretages en særskilt værdiansættelse, jf. afskrivningslovens § 40 stk. 6, jf. stk. 2.

Det er i forlængelse heraf SKATs opfattelse, at der ved værdiansættelsen af goodwill i andelsselskabet A i henhold til TS cirkulære 2000-10 ikke samtidigt er beregnet en forholdsmæssig værdi af navnerettigheder mv.

Rapporten om ændring af den vejledende beregningsregel for goodwill fra marts 2000, der danner grundlaget for TS cirkulære 2000-10, nævner ingen steder, at cirkulærets beregningsregel tillige medfører en værdiansættelse af andre immaterielle rettigheder end goodwill.

SKAT bemærker, at en gennemgang af virksomhedens hjemmeside viser, at navnet "Q" tilbage i 1978 var kendt af 74 % af befolkningen. Virksomheden har i dag udviklet sig til at have 37 butikker fordelt over hele landet. Internationalt er kæden desuden repræsenteret i 11 lande.

Det er SKATs opfattelse, at navnerettigheden og konceptet "Q" er et indarbejdet og velrenommeret "brand", der må antages at repræsentere en vis værdi. Spørger har ikke på tilstrækkeligt vis godtgjort, at navnerettigheden mv. ikke repræsenterer en værdi. På det foreliggende grundlag, kan SKAT ikke tiltræde, at værdien ansættes skønsmæssigt til 10 % af 19,2 mio. kr.

Spørgsmål 2

SKAT er ikke i besiddelse af de fornødne oplysninger til at kunne foretage en vurdering af, hvilken værdi, der kan godkendes. SKAT indstiller derfor, at Skatterådet afviser at behandle det pågældende spørgsmål, jf. skatteforvaltningslovens § 24 stk. 2.

Skatterådet tiltræder indstillingen med de af SKAT anførte begrundelser.

5 år fra det bindende svars datering.