Dokumentets metadata

Omgørelse af selvangivelsesvalg

Klager havde indskudt en udlejningsejendom i virksomhedsordningen som et nettoindskud. Dette blev af myndighederne ændret til et indskud af ejendommens bruttoværdi samtidig med at gælden i ejendommen blev behandlet som en hævning. Klager var berettiget til at foretage omvalg, således at gælden i ejendommen blev holdt uden for virksomhedsskatteordningen.

Klagen vedrører omgørelse af klagerens selvangivelsesvalg.

Landsskatterettens afgørelse

Skattecentret har ikke imødekommet klagerens begæring om ret til omgørelse af selvangivelsesvalget.

Landsskatteretten anser klageren for berettiget til at omgøre sit selvangivelsesvalg.

Sagens oplysninger

Klageren har siden 1986 drevet virksomheden B. Virksomheden er ophørt den 31. august 2002. Virksomhedens aktivitet har bestået i kantinedrift. For indkomståret 2002 har virksomheden selvangivet en omsætning på 709.466 kr. og et driftsresultat på 214.070 kr. Klageren har anvendt virksomhedsordningen.

Den 1. november 2002 har klageren indskudt ejendommen beliggende X i virksomhedsordningen. Ejendommen var indtil da klagerens private villa, som hun ejer 33 % af. Herefter anvendes ejendommen til udlejning til klagerens datter. Klageren er samme dato flyttet til Y.

Ejendommen er indskudt i virksomhedsordningen med klagerens andel til en værdi af 293.333 kr. Samtidig med indskuddet er prioritetsgælden vedrørende ejendommen medtaget i virksomhedsordningen og bogført som langfristet gæld på 257.579 kr.

Beløbene fremgår ikke af noten til egenkapitalen eller af de skattemæssige specifikationer til virksomhedsordningen. Differencen mellem ejendomsværdien og prioritetsgælden er posteret på mellemregningskontoen. De bogførte hævninger i virksomheden er dermed blevet reduceret. Der er således foretaget et nettoindskud af ejendommen i virksomhedsordningen på 35.754 kr.

De bogførte hævninger i virksomhedsordningen er 279.742 kr.

Landsskatteretten har ved kendelse af 2. september 2005, offentliggjort i SKM2005.537.LSR , fastslået, at overførsel af en gældsbehæftet fast ejendom fra skatteyderen til virksomhedsordningen skal ske brutto. Ejendommes værdi blev tilført indskudskontoen, mens overførslen af prioritetsgælden blev anset for en hævning efter virksomhedsskattelovens § 5.

Klageren har henvist til Skatterådets bindende svar af 21. november 2006, offentliggjort i SKM2006.721.SR . Heri anføres:

Med hensyn til prioritetsgæld har den skattepligtige ved selvangivelsen valget mellem at anse denne gæld for erhvervsmæssig eller privat. Dette svarer til, hvad der gælder ved opgørelsen af indskudskontoen i det første år, hvor virksomhedsordningen anvendes. Vælger den skattepligtige at anse gælden for erhvervsmæssig, skal overførslen af ejendommens prioritetsgæld til virksomheden anses for en hævning efter virksomhedsskattelovens § 5.

Skattecentrets afgørelse

Indskud af ejendommen i virksomhedsordningen skal foretages som et indskud og en hævning. Klagerens anmodning om omgørelse imødekommes ikke.

Udlejning af ejendommen er selvstændig virksomhed. Da den skattepligtige i forvejen anvender reglerne i virksomhedsordningen, skal udlejningsvirksomheden ligeledes indgå i virksomhedsordningen. Ved etablering af ny virksomhed skal der, når virksomhedsordningen ikke tidligere har været anvendt, opgøres en indskudskonto og et kapitalafkastgrundlag efter de almindelige regler. Virksomhedsskatteloven indeholder imidlertid ikke særskilte regler, der regulerer den situation, at en erhvervsdrivende som anvender virksomhedsordningen, påbegynder én virksomhed mere.

Beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal bogføres særskilt. Dette medfører, at ejendommen og prioritetsgælden skal føres hver for sig, hvilket ikke er sket. Differencen mellem den indskudte ejendomsværdi og prioritetsgælden på 35.754 kr. er posteret på mellemregningskontoen, hvorved de bogførte hævninger i virksomheden fejlagtigt er blevet reduceret med samme beløb, hvilket der skal korrigeres for.

Overførsel af værdier fra den skattepligtige til virksomheden anses for indskud, hvilket medfører at indskudskontoen skal forøges med det beløb, som ejendommen indgår med, hvilket vil sige 293.333 kr. Til gengæld betragtes prioritetsgælden som et finansielt passiv, der hæves ultimo året. Dette medfører en forøgelse af årets hævninger med 257.579 kr.

Da prioritetsgælden først kan indgå i virksomhedsordningen ultimo året medfører dette, at de fratrukne prioritetsrenter i virksomheden overgår til privatsfæren. Hævninger forøges som følge heraf med 2.807 kr.

Korrektionerne i virksomhedsordningen får den konsekvens, at hele indeståendet på konto for opsparet overskud hæves, tillige med at der hæves 65.337 kr. på indskudskontoen.

Som følge af forøgelsen af hævninger skal der ikke længere hensættes til senere hævning ultimo, hvilket medfører at kapitalafkastgrundlaget forøges med 22.000 kr. i ikke foretagen hensættelse til senere hævning ultimo.

Beløb, der overføres fra virksomhedens konto for opsparet overskud, medregnes med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtiges personlige indkomst, hvilket medfører en forhøjelse af den personlige indkomst med 352.250 kr. Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor beløb overføres fra konto for opsparet overskud, fradrages den hertil svarende virksomhedsskat 139.788 kr. i den skattepligtiges slutskat.

Da der i årets løb både har været indskud og hævninger på indskudskontoen skal der beregnes rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes af det mindste beløb af indskuddet og hævningen på kontoen, hvilket vil sige 6 % af 65.337 kr.

Virksomhedsskatteloven giver ikke mulighed for at anvende et nettoprincip ved indførelsen af ejendommen, når virksomhedsordningen først har været i brug i en periode.

Virksomhedsordningens regler får i den konkrete situation nogle særdeles uheldige konsekvenser. Der findes dog ikke lovhjemmel til at foretage overførslen anderledes end som foreslået. Der kan henvises til skattedepartementets kommentar af 26. februar 2004 om virksomhedsordningen, offentliggjort som SKM2004.171.DEP , hvor departementet konkluderede, at indskudskontoen i den gamle virksomhed fortsætter i den nye virksomhed, og at indskudskontoen ved indkomstårets udløb reguleres for eventuelle indskud i overensstemmelse med de almindelige regler om opgørelsen af indskudskontoen i virksomhedsskattelovens § 3. Virksomhedsordningen anvendes uden ophør og skattedepartementet slutter af med, at den skattepligtige stilles på samme måde, som hvis den nye virksomhed erhverves inden ophøret af den gamle virksomhed.

Der er anmodet om omgørelse, hvis nettoindskuddet ikke kunne accepteres, således at prioritetsgælden forblev i privatsfæren. Der er ikke mulighed for en sådan omgørelse, idet prioritetsgælden knytter sig til ejendommen og virksomhedsordningen skal anvendes på hele virksomheden.

Der er henvist til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 3, 4 og 5, § 3, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, § 10, stk. 3, samt § 11, stk. 2.

Klagerens påstand og argumenter

Anmodningen om omgørelse skal imødekommes.

Virksomhedsordningen skal anvendes for hele virksomheden. Ved indtræden i virksomhedsordningen skal man opgøre indskudskonto med alle virksomhedens aktiver i henhold til virksomhedsskatteloven, samt med den gæld, man ønsker medtaget. Overordnet korrigeres det over indskudskontoen, om der medtages privat gæld eller ikke.

Klageren har i tidligere indkomstår omlagt et privatlån til et lån i ejendommen, hvorved prioritetsgælden i klagerens ejendom ved opstart af udlejningsvirksomheden består af oprindeligt kreditforeningslån og et omlagt privatlån.

Når hele prioritetsgælden ikke vedrører ejendommen, ønsker klageren ikke at medtage gælden i virksomhedsordningen ved indskuddet af ejendommen. Der er mulighed for at korrigere for det inden for virksomhedsskattelovens regler, idet ejendommen stadigvæk er i virksomhedsordningen.

Klageren har herefter ret til omgørelse, således at gælden holdes uden for virksomhedsordningen.

Ved at nægte klageren ret til omgørelse, fratager man klageren muligheden for at planlægge beskatningen af det opsparede overskud i virksomhedsordningen. Dermed tvinger man klageren til at betale topskat af det opsparede overskud.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

En skattepligtig kan anmode om tilladelse til at ændre sit valg i selvangivelsen, hvis SKAT har foretaget en indkomstansættelse, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1.

SKATs ændring af klagerens skatteansættelse har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser for klageren. Klageren har derfor ret til at ændre sit valg foretaget i selvangivelsen. Når klageren indskyder den tidligere private ejendom i virksomhedsordningen, skal hun efter praksis anvende et bruttoprincip. Klageren har i den forbindelse ret til at vælge, om den prioritetsgæld, som knytter sig til ejendommen skal medtages, eller om gælden skal holdes uden for virksomhedsordningen.

Landsskatteretten anser herefter klageren for berettiget til at omgøre sit selvangivelsesvalg. Klageren har ret til at undlade at medtage prioritetsgælden i virksomhedsordningen.