Dokumentets metadata

Tilskud til etablering af rundkørsel på offentlig vej - afskrivning

Der kunne ikke afskrives på et selskabs tilskud til etablering af en rundkørsel på en offentlig vej.

A’s klage vedrører ikke godkendt afskrivning på tilskud på 1.500.000 kr. til etablering af en rundkørsel på offentlig vej.

Landsskatterettens afgørelse

Selskabsskatteafdelingen har ikke godkendt afskrivning med 5 % af 1.500.000 kr., eller 75.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

A A/S (herefter selskabet) er som de øvrige 5 selskaber i koncernen ejet 100 % af moderselskabet B A/S. Selskabet indgår i koncernen som datterselskab af C Holding A/S. Selskabets virksomhed er udlejning af fast ejendom, driftsmidler samt royalty ved selskabets navne- og salgsrettigheder.

Selskabet ejer således de på en ejendom opførte fabriksbygninger m.m., der er udlejet til D A/S. Ejendommen ligger på et hjørne. I forbindelse med udvidelse af fabrikken samt anlæg af et nyt og større parkeringsareal på ejendommen, er der etableret adgang til ejendommen ved anlæg af en rundkørsel. Selskabet har ydet Kommunen et tilskud på 1.500.000 kr. til etablering af rundkørslen, og har medregnet udgiften i projekteringsomkostningerne vedrørende udvidelsen af fabrikken m.v.

Selskabsskatteafdelingens afgørelse

Selskabsskatteafdelingen har ikke godkendt, at selskabet foretager afskrivning af tilskud til etablering af rundkørsel, 5 % af 1.500.000 kr., eller 75.000 kr.

Skatteafdelingen har begrundet afgørelsen således:

”Da selskabet ikke ejer rundkørslen kan afskrivning ikke godkendes jf. statsskattelovens § 6 stk. 1. a eller efter afskrivningslovens § 43 idet vejanlæg ikke indgår i de anlæg denne bestemmelse omfatter.”

I sagsfremstillingen har Skatteafdelingen anført følgende:

”Rundkørsel

I forbindelse med udvidelse af fabrikken er der etableret en rundkørsel på. Selskabet har ydet kommunen et tilskud til etableringen på kr. 1.500.000. Udgiften er medregnet i projekteringsomkostningerne.

Selskabsskatteafdelingen er af den opfattelse, selskabets tilskud til rundkørsel ikke kan indgå i afskrivningsgrundlaget, jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 a, da selskabet ikke ejer rundkørslen.

Fradrag jf. afskrivningslovens § 43 (før Ligningslovens § 8C), hvor en virksomhed kan fratrække udgift for tilslutning af til et offentlig anlæg, der tjener til forebyggelse eller bekæmpelse af forurening eller støjulemper er ikke mulig, da vejanlæg ikke er nævnt i motiverne til denne lov, hvilket er en betingelse for at være omfattet af bestemmelsen.

Selskabsskatteafdelingen opfattelse støttes ved landsskatteretskendelse fra 1977 og landsretsdom fra 1998.

Af LSRM 1977, 193 fremgår, at virksomheden ikke kunne foretage afskrivning på en vej jf. bestemmelsen i ligningsloven § 8C (nu afskrivningsloven § 43). Da vejanlæg ikke var nævnt i motiverne til loven, ville der ikke kunne afskrives på vejen, hverken som offentlig eller privat vej.

Af TfS 1984.306 fremgår, at virksomheden ikke kunne fradrage udgift til istandsættelse af nogle veje, der efterfølgende blev overtaget som offentlig vej. Bidraget fandtes ikke at have udtømt sin virkning, men modsvares ved at virksomheden ved det offentliges overtagelse af vejen var fritaget for udgift til fremtidig vedligeholdelse.

Afskrivningsgrundlaget nedsættes med det betalte tilskud kr. 1.500.000.”

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets revisor har over for Landsskatteretten fremsat påstand om, at selskabet – som selvangivet - kan afskrive tilskuddet på 1.500.000 kr. efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og at afskrivningsperioden kan fastsættes til 20 år.

Til støtte for påstanden har revisoren anført følgende:

”Selskabet ønskede i 1998 at foretage en væsentlig tilbygning til den nuværende fabrik, herunder en flytning af den nuværende parkeringsplads og tilbygningen var af stor betydning for virksomhedens fremtidige muligheder for vækst.

I forbindelse med drøftelserne med Teknisk forvaltning omkring byggetilladelse for fabriksudvidelsen blev der drøftet de trafikale problemer med udkørsel fra virksomheden. (…..)

Der blev drøftet en række muligheder, men konklusionen blev, at det var en betingelse for at give byggetilladelsen, at der etableredes en rundkørsel med adgang til den nye parkeringsplads og at virksomheden skulle betale hele udgiften på kr. 2.750.000. Beløbet er efterfølgende reduceret til kr. 1.500.000.

Selskabet har anset de kr. 1.500.000 som en del af omkostningerne til etableringen af fabrikken og har derfor foretaget skattemæssig afskrivning på beløbet.

Kommunen har nægtet selskabet afskrivningsret på beløbet, idet selskabet ikke ejer den pågældende rundkørsel.

I henhold til afskrivningslovens § 14 kan der afskrives på veje, parkeringspladser og lign. når de tjener driften af en afskrivningsberettiget virksomhed. Principielt er der derfor ingen tvivl om afskrivnings retten på vejen og spørgsmålet om afskrivnings retten er derfor alene knyttet til ejerforholdet.

Selskabet har ingen muligheder for at komme til at stå som ejer af rundkørslen og i forbindelse med etableringen er selskabet blevet pligtig til at afstå et areal på 1.714 til etablering af rundkørslen.

Efter vores opfattelse er der en række lighedspunkter i ovenstående sagsforløb og den situation der er skitseret i en Højesteretsdom fra 14. december 1984 omkring Nordsøværftet, TfS 1985.6.

I denne konkrete sag havde virksomheden heller ingen muligheder for at kunne komme til at stå som ejer af aktivet, men slusen var af stor betydning for værftets fremtidige drift.

I dommen fik værftet tilkendt afskrivningsret efter SL § 6, stk. 1a, idet det som anført findes uden betydning, at sagsøgeren ikke er ejer af slusen, hvilket alene skyldes bestemmelse truffet af anden myndighed.

……”

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I den påberåbte Højesteretsdom af 14. december 1984, offentliggjort i TfS 1985.6, betalte Nordsøværftet et tilskud til Ringkøbing Kommune til etablering af en gennemsejlingssluse. Efter etableringen blev slusen udlejet til værftet, der skulle bekoste slusens nedrivning og levere grunden tilbage i ryddeliggjort stand. Højesteret fandt efter det oplyste om slusens opførelse og værftets forpligtelse med hensyn til dens drift og eventuelle nedrivning, at udgiften havde en sådan forbindelse med værftets fremtidige indtægtserhvervelse, at udgiften kunne aktiveres og afskrives efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Efter Højesterets dom er erhvervsdrivendes bidrag til anlæg af bl.a. offentlige gågader og parkeringspladser m.v. anset for afskrivningsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis de pågældende anlæg er udsat for en sådan fysisk forringelse, at værdien ikke kan opretholdes gennem normal vedligeholdelse, jf. bl.a. TfS 1987.109, TfS 1987.125 og TfS 1987.184.

I den foreliggende sag har selskabet ydet et bidrag til anlæg af en rundkørsel. Kommunen skal anlægge rundkørslen, der bliver en del af det offentlige vejnet i området, og Kommunen ses ikke at have stillet krav om, at selskabet fremover skal yde bidrag til rundkørslens vedligeholdelse.

Den omhandlede rundkørsel kan ikke antages at undergå en sådan fysisk forringelse, der ikke kan afhjælpes ved Kommunens normale vedligeholdelse af vejnettet. Retten finder således, at det betalte bidrag til anlægget har tilført selskabets virksomhed et aktiv i form af en nytteværdi for driften, der vil bevare sin værdi for indkomsterhvervelsen i en ubestemt fremtid, idet der ikke indtræder en værdiforringelse af aktivet. Retten stadfæster derfor Selskabsskatteafdelingens afgørelse.