Dokumentets metadata

Moms - el- og CO2-afgift - forældelse - delvis fradragsret - havneanlæg

Højesteret stadfæstede, at H1 A/S kun havde delvist momsfradrag, jf. momslovens § 38, stk. 1, for udgifter til etablering af opmarchafsnit og tilkørselsramper til motorkøretøjer på to havneanlæg, idet udgifterne fandtes at vedrøre såvel den momspligtige befordring af køretøjerne som den momsfritagne personbefordring af de rejsende bilister, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 15. Som konsekvens heraf var der også kun ret til delvis afgiftsgodtgørelse vedrørende belysningsudgifterne, jf. elafgiftslovens § 11 og CO2-afgiftslovens § 9.SKATs krav var delvist forældet, idet momsbekendtgørelsens § 17 om efterregulering af et foreløbigt fradrag i henhold til momslovens § 38 ikke kunne føre til en udskydelse af forfaldstidspunktet for myndighedernes krav i forhold til de almindelige regler i momsloven om opgørelse og afregning af momstilsvaret. (Tidligere dom SKM2005.182.VLR).

Parter

H1 A/S
(advokat Hans Severin Hansen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat David Auken)

Afsagt af højesterretsdommerne

Poul Sørensen, Per Walsøe, Lene Pagter Kristensen, Thomas Rørdam og Jens Peter Christensen

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 5. afdeling den 20. april 2005.

Påstande

Appellanten, H1 A/S, har gentaget sine påstande.

lndstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, subsidiært at momskravet vedrørende perioden fra den 1. januar 1994 til den 31. december 1995 er forældet, og at opgørelsen af momskravet vedrørende perioden fra den 1. januar 1996 til den 30. juni 2000 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT, mere subsidiært at momskravet vedrørende perioden fra den 1. januar 1994 til den 31. marts 1996 er forældet, og at opgørelsen af momskravet vedrørende perioden fra den I . april 1996 til den 30. juni 2000 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Anbringender

H1 har frafaldet anbringenderne om, at myndighederne har givet selskabet en retsbeskyttet forventning om fradragsret, og at en begrænsning i fradragsretten er i strid med administrativ praksis og med en almindelig lighedsgrundsætning.

Supplerende sagsfremstilling

Det anføres i ToldSkats afgørelse af 5. juli 2001 bl.a.

"Ændring og afkrævning af moms- og afgifter

ToldSkat har ændret selskabets moms- og afgiftsafregning, jf. momslovens § 78 (lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000) og § 2, stk. 1 i bekendtgørelse om sagsudlægning (nr. 1107 af 13. december 2000) samt opkrævningslovens § 5, stk. 1 (lov nr. 169 af 15. marts 2000).

Ændringer er foretaget med udgangspunkt i anlægsinvesteringer for regnskabsperioden 1.1.1994 - 30.06.2000, og driftsomkostninger for perioden 1.4.1996 - 30.06.2000.

...

Forældelse af krav

Indsigelse fra selskabet

Selskabet har gjort gældende, at de rejste krav vedrørende anlægsomkostninger fratrukket på momsangivelserne fra 1994 til og med januar kvartal 1996 og krav vedrørende fradrag på driftsudgifter for januar kvartal 1996 er forældede efter den 5-årige forældelse.

Regionens afgørelse

1.

Regionen har godkendt forældelse for kravene vedrørende driftsudgifterne i januar kvartal 1996. Nedsættelsen er opgjort som 1/4 af kravet vedrørende året 1996 efter forslag fra selskabet.

2.

Regionen finder ikke at kravet er forældet for anlægsinvesteringerne fra 1994 til og med januar kvartal 1996, jf. den 5-årige forældelse i 1908 loven. Anlægsinvesteringerne i perioden 1994/96 vedrørte en igangværende udvidelse af havnearealer og færgelejer. For anlæg/opførelse af fast ejendom, hvor arbejdet er igangværende over flere år, er der tale om, at fradraget først kan fastsættes ved ibrugtagningen.

..."

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at Skatteministeriet er frifundet for H1 A/S' principale påstand.

Efter de dagældende bestemmelser i momslovens § 57, stk. 2, og § 59, stk. 1, var afgiftsperioden kvartalet, og afgiften for en afgiftsperiode forfaldt til betaling en måned efter afgiftsperiodens udløb. Forfaldsbestemmelsen finder anvendelse, uanset om der er tale om driftsudgifter eller om anlægsudgifter som de omhandlede, og uanset om kravet er omfattet af reguleringsbestemmelsen i den dagældende momsbekendtgørelses § 17.

Told- og skattemyndighederne har således haft mulighed for efter modtagelse af de løbende kvartalsvise afregninger at kræve, at afregning skulle ske efter retningslinjerne i momslovens § 38, stk. 1, og således at der ved opgørelsen af fradragsretten efter denne bestemmelse blev foretaget en foreløbig opgørelse - baseret på omsætningen i det foregående regnskabsår - af den del af afgiften på H1s udgifter til de omhandlede anlæg, der kunne medregnes til den indgående afgift.

Den del af det af ToldSkat opgjorte krav, som vedrører perioden fra den 1. januar 1994 til den 31. marts 1996, og som forfaldt den 1. maj 1996 og tidligere, var derfor forældet, da ToldSkat traf sin afgørelse den 5. juli 2001, jf. 1908-lovens § 1, stk. 1, nr. 4, og § 2.

Højesteret tager herefter H1s subsidiære påstand til følge.

Under hensyn til skattemyndighedernes mangeårige praksis over for H1 og udfaldet af sagen skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsret og Højesteret til den anden part.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at den del af det af ToldSkat opgjorte krav, som vedrører perioden fra den 1. januar 1994 til den 31. marts 1996, var forældet på tidspunktet for ToldSkats afgørelse af 5. juli 2001.

Sagen hjemvises til afgiftsmyndighederne til opgørelse af den del af kravet, som ikke er forældet.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsret og Højesteret til den anden part.