Dokumentets metadata

Fradrag for kursusudgifter - pilot - typecheckkursus - videreuddannelse - efterfølgende ansættelse

Sagsøgeren, som var færdiguddannet pilot, afholdt udgifter til et såkaldt typecheckkursus med henblik på at kunne komme til at flyve Boing. Efterfølgende opnåede han ansættelse hos G2 som pilot på Boing.Landsretten fandt, at det var en betingelse for fradragsret, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 9, at udgiften havde sammenhæng med det aktuelle indkomstgrundlag og havde været nødvendigt til vedligeholdelse heraf. Allerede som følge af, at deltagelsen i typecheckkurset ikke havde sammenhæng med pilotens aktuelle indkomstgrundlag og ikke havde været nødvendigt til vedligeholdelse heraf, var betingelserne for fradragsret ikke opfyldt.Skatteministeriet blev derfor frifundet.Sagen er behandlet sammen med SKM2007.949.ØLR

Parter

A
(advokat Torben Oxbøll)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

Lisbet Wandel, Ulla Langholz og Lotte Haghfelt Wetterling (kst.)

Påstande

Under denne sag, der er anlagt den 14. marts 2006, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 er berettiget til at fradrage de af sagsøger afholdte udgifter til Boeing typecheck i medfør af statsskattelovens § 6.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder

Landsskatteretten afsagde den 15. december 2005 sålydende kendelse:

"...

Klagen vedrører et bindende ligningssvar omhandlende spørgsmålet, om et typecheckkursus er videreuddannelse eller efteruddannelse for klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Klageren har bedt om et bindende ligningssvar. Han har stillet følgende spørgsmål:

Kan der godkendes skattefradrag for udgifter til Boeing typecheck efter statsskattelovens § 6?

Skatteankenævnet har svaret: Nej.

Landsskatteretten besvarer spørgsmålet: Nej. Se dog begrundelse.

...

Sagens oplysninger

Klageren er uddannet pilot. Han opsagde i et brev af 10. januar 2005 sin stilling som luftkaptajn i G6 A/S med virkning pr. 28. februar 2005. Af opsigelsen fremgår følgende:

"Da jeg har fået mulighed for, at tage en typerating på Boeing ved G2, har jeg valgt at opsige min stilling hos G6 for at søge andre udfordringer. Kurset starter den 21. februar 2005 og jeg håber således, at kunne flyve for G6 frem til kursets start og herefter afvikle ferie, så endelig opsigelse effektueres primo marts 2005."

Klageren fløj sidste gang for G6 A/S den 14. februar 2005, hvorefter han afviklede ferie. G6 A/S flyver ikke med Boeing.

Det fremgår af kursusbeskrivelsen vedrørende typechecket hos G2, at kurset løb i perioden 23. februar - 5. april 2005.

Udgifterne til deltagelse i kurset udgjorde 198.000 kr.

Det fremgår af klagerens logbog, at han den 12. og 17. april 2005 deltog i træningsflyvning med G2. I perioden 8. april 2005 - 25. april 2005 blev der endvidere afviklet emergency training, førstehjælpskursus, kursus vedrørende brand og redning og kursus vedrørende transport af farligt gods.

Den 13. april 2005 indgik klageren en ansættelsesaftale med G2 med virkning fra 2. maj 2005.

Klageren har oplyst, at han i perioden 25. april - 1. maj 2005 var beskæftiget med free lance-flyvninger for G6 A/S.

Klageren har fremlagt et brev af 29. juli 2005 fra Statens Luftfartsvæsen, hvoraf følgende fremgår:

"Med henvisning til Deres brev, skal jeg hermed beskrive sammenhængen i pilotuddannelserne for så vidt angår type uddannelse.

En pilotuddannelse består af en teoretisk grunduddannelse og en flyveuddannelse. Denne uddannelse giver eleven grundlæggende færdigheder indenfor luftfart, som sætter vedkommende i stand til at føre et fly.

For at kunne føre forskellige flytyper efterfølgende, skal vedkommende have yderligere efteruddannelse i den specifikke flytype. Dette er ikke en generelt kompetencegivende uddannelse. Denne uddannelse omfatter teori i denne flytypes specifikationer samt flyvetræning. Denne flyvetræning kan eventuelt, afhængig af type, delvis foregå i en simulator."

Klageren har selvangivet fradrag for kursusudgiften.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har besvaret klagerens spørgsmål: Nej.

Det er ikke dokumenteret, at udgifterne til typechecket har betydning for opretholdelsen af klagerens nuværende indkomst, da flyselskabet pt. ikke har denne type fly. Klagerens arbejdsgiver har ikke stillet krav om, at han deltager i kurset.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at svaret på klagerens spørgsmål ændres til "Ja", således at klageren kan fradrage udgifterne til typecheck. Udgifterne er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. ligningslovens § 9.

Typecheckkurser retter sig alene mod uddannede piloter. Kurset er ikke kompetencegivende, men ajourfører og vedligeholder uddannelsen for piloter med trafikflyvercertifikat. Trafikflyvercertifikatet skal løbende ajourføres ved deltagelse i typecheckkurser.

Adgangen til at fradrage udgifterne beror ikke på, om den aktuelle arbejdsgiver råder over Boeing-fly, men på om udgiften er relevant for at sikre beskæftigelsen som pilot. Klageren er faktisk beskæftiget som pilot på et Boeing-fly.

I et forlig af 22. oktober 1996 har Skatteministeriet tiltrådt, at en pilot med trafikflyvercertifikat kan fratrække udgifter til typecheck, idet kurset ikke er kompetencegivende, men derimod ajourfører hans kompetence som pilot. Udgiften har derfor karakter af en driftsomkostning og ikke etablering af et indkomstgrundlag.

Kammeradvokatens indstilling af 13. september til Skatteministeriet er fremlagt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse imellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Kursusudgifter kan fradrages, når der er tale om kurser, der har til formål at ajourføre og vedligeholde klagerens tidligere erhvervede uddannelse og viden. Der kan således ikke godkendes fradrag for udgifter til etablering, herunder uddannelse og videreuddannelse eller kurser af privat karakter. Det er endvidere en forudsætning for fradrag, at afholdelsen af udgiften har været nødvendig for den løbende indkomsterhvervelse. Dette indebærer, at skatteyderen på tidspunktet for deltagelsen i kurset skal have en indkomst.

Det er karakteristisk for typecheckkurser, at de skal gennemgås hver gang, der skiftes til en anden type flyvemaskine uanset maskinens størrelse. Et typecheck må derfor anses for en opdatering og vedligeholdelse af pilotens allerede erhvervede kompetencer og kan ikke i sig selv anses for kompetencegivende.

Klageren fløj sidste gang for G6 A/S den 14. februar 2005. Han påbegyndte den 21. februar 2005 et Boeing typecheck-kursus. Kurset blev ifølge den fremlagte kursusplan afsluttet den 5. april 2005. Klageren blev ved en ansættelseskontrakt af 13. april 2005 ansat med virkning fra den 2. maj 2005. I perioden 25. april - 1. maj 2005 fløj han free lance for G6 A/S.

På tidspunktet for deltagelsen i kurset havde klageren ikke indkomst som pilot. Udgiften til kurset blev derfor ikke afholdt som led i den løbende indkomsterhvervelse. Udgiften kan derfor ikke fradrages.

Landsskatteretten besvarer derfor klagerens spørgsmål: Nej.

..."

I tidligere instans blev der truffet afgørelse af Skatteankenævnet, som ved brev af 30. maj 2005 meddelte A, at Skatteafdelingens afgørelse, hvor der ikke er indrømmet fradrag for udgifter til Boeing typecheck efter statsskattelovens § 6, stadfæstes. Af begrundelsen for afgørelsen fremgår blandt andet følgende:

"...

Ud fra de i nærværende sag foreliggende oplysninger finder skatteankenævnet det ikke dokumenteret, at udgifterne til Boeing typecheck har betydning for at opretholde din nuværende indkomst, da selskabet ikke pt. har denne type fly.

Endvidere har skatteankenævnet set på, at der ikke foreligger oplysninger om, at din arbejdsgiver har stillet krav om at du deltager i dette kursus.

Da Boeing type-check ikke ud fra de foreliggende oplysninger ses at have relevans for beskæftigelsen hos den aktuelle arbejdsgiver, finder skatteankenævnet at det er med rette, at skatteafdelingen ikke har godkendt fradrag for udgifterne dertil, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

..."

As anmodning om bindende ligningssvar blev oprindelig indgivet ved brev af 29. november 2004 til kommunen.

Ved afgørelse af 16. december 2004 besvarede skatteafdelingen det rejste spørgsmål benægtende og bemærkede, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til Boeing typecheck efter statsskattelovens § 6, idet der ikke anses for at være forbindelse mellem typecheck og den bestående ansættelse. Som begrundelse for afgørelsen er anført blandt andet følgende:

"Det er kommunens vurdering, at der ikke kan gives fradrag for udgifter til Boeing type-check, idet udgiften ikke anses for at være fradragsberettigede efteruddannelsesomkostninger, der er med til at sikre, at du sideløbende kan betjene de flyvemaskiner, som selskabet aktuelt anvender, jf. herved driftsomkostningsbetænkningen (bet. Nr. 1221/1991, side 134, hvor der er følgende anført:

"Det særlige ved sådanne kurser er, at de afholdes, efter at den pågældende er i erhverv. Nogle af sådanne udgifter afholdes i det væsentlige for at vedligeholde og ajourfør den pågældende uddannelse, således den pågældende fortsat kan fungere indenfor det område, hvor han allerede er beskæftiget. I så fald er udgifterne fradragsberettiget efter SL § 6 a."

Kommunen anser ikke udgiften til kurset for nødvendig for fortsat at kunne fungere indenfor det område, hvor du allerede er beskæftiget, idet selskabet ikke ejer flytypen Boeing. De flytyper selskabet ejer er væsentlig mindre propelfly, hvorimod Boeing er et fly med jetmotorer. Ifølge G6s hjemmeside har selskabet lige købt 8 nye fly af typen ... til levering i 2005. Dette propelfly har en passagerkapacitet på 30 personer. Der foreligger således heller ikke umiddelbare planer om at anskaffe sig fly af typen Boeing, hvorfor udgiften anses for at være afholdt for at opnå et nyt indkomstgrundlag.

Herudover anføres det, at selskabet ikke har afholdt udgiften. Dette er ikke sædvanlig for kursusudgifter, der blot angår almindelig vedligeholdelse og ajourføring af viden, og som er i arbejdsgiverens interesse.

Sagen fra Østre Landsrets retsbog, som du henviser til, drejer sig om en pilot, der har fået fradrag for et typecheck, der som udgangspunkt blev betalt af arbejdsgiver. Flychecket var indført i ansættelseskontrakten, udgiften blev kun opkrævet, da personen ikke blev i tjenesten i 5 år. Kommunen mener at der i denne afgørelse er taget hensyn til, at det var i arbejdsgiverens interesse, og at udgiften var afholdt for at piloten kunne betjene de flyvemaskiner som selskabet allerede anvendte. Kommunen finder således ikke, at afgørelsen er analog med din situation."

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaringer af A, KJ, DD og TL.

A har forklaret, at han påbegyndte sin uddannelse som pilot 1. marts 1997, og at han har haft indtjening som kommerciel pilot siden omkring 1. januar 2001. Før ansættelsen i G2 fløj han for G6, først som styrmand og senere som luftkaptajn, der er den højeste kompetence indenfor kommerciel flyvning. Han har et flycertifikat og skal så have typeratings til forskellige flytyper - en slags overbygning på uddannelsen. I G6 fløj han en ... maskine, som er et propelfly med op til 19 passagerer. Han ophørte hos G6 af egen fri vilje, fordi han havde en begrundet formodning om, at han var i risiko for at blive fyret. Det skyldtes blandt andet, at den flytype, han fløj, var ved at blive udfaset, og dette ville medføre afskedigelse af piloter. Han valgte G2 lidt af en tilfældighed og på grund af markedssituationen. G2 skulle bruge nye folk på grund af udvidelser, mens selskaber som G4 og G7 derimod havde store afskedigelsesrunder. Det var en forudsætning for ansættelse i G2, at han tog det pågældende typerating kursus, idet G2 fløj med Boeing. Der var ikke andre selskaber i Danmark, der fløj den flytype, han fløj i G6, så hans alternativ var at søge job i udlandet eller at tage typerating til en anden flytype. Han forhørte sig om andre fremtidsmuligheder i G6 og fik den besked, at der eventuelt ville blive mulighed for typerating til en ny flytype i selskabet mod egenbetaling, enten i form af fuld egenbetaling forlods eller fiktiv betaling i form af månedlige lønfradrag i en bindingsperiode på 4 års ansættelse, svarende til den model, der blev anvendt ved hans oprindelige ansættelse. Han havde netop været ansat i G6 i 4 år på det pågældende tidspunkt og havde betalt for typeratingkurset på denne måde med fradrag i lønnen. Han havde ingen indtægt, mens han tog typeratingkurset til Boeing. Det skyldes, at det fremgår af nogle internationale bestemmelser, at man ikke må flyve kommercielt med en flytype samtidig med, at man tager typerating til en anden flytype. Hvis G2 havde haft ... fly, havde han også kunnet flyve dem som følge af sin oprindelige typerating. Begrundelsen for, at han var villig til selv at betale for en typerating, var, at sådan har flyselskabsmarkedet udviklet sig indenfor de seneste år, især efter fremkomsten af de mange lavprisselskaber. Tidligere betalte selskaberne for typerating kurser, men det er blevet en helt anden markedssituation, og der er ikke andre muligheder som pilot nu om dage end selv at betale. Hvis han skulle til at flyve en anden maskine end en Boeing - større eller mindre - ville han skulle tage en ny typerating igen. Det handler om den enkelte flytype, og at disse har hver sin typerating. Inden han påtog sig udgifter til det omhandlede typeratingkursus, vidste han ikke med sikkerhed, om han ville være blandt de 18 ud af de i alt 30 kursister, der efterfølgende ville blive tilbudt ansættelse hos G2. Men der blev talt en del om det, og han fik indtryk af, at der nok ville være gode chancer for ansættelse, så det regnede han med. Under alle omstændigheder ville han kunne få ansættelse hos et andet selskab, der benyttede Boeing. Det er et af de mest anvendte flytyper i verden, og der er derfor stor efterspørgsel på piloter hertil. Mange af hans nye kollegaer har fået fradrag hos deres kommuner for selv samme typerating og i situationer svarende til hans. Han troede derfor, at der ville være fradragsret, inden han tog kurset, og han tror faktisk, at de fleste kommuner også har givet fradrag for kurset. Dengang det var almindeligt, at selskaberne betalte for typeratingkurser, havde selskaberne fradragsret for kursusudgifterne. Han synes derfor, at det er urimeligt, at han som medarbejder ikke har fradragsret, nu hvor markedssituationen har ændret sig som nævnt. Han har prøvet at søge ansættelse i et af de selskaber, der stadig betaler for typeratingkurser, blandt andet G8, men uden held. Han er ikke helt klar over, om de selskaber, der stadig betaler typerating kurser, har en bindingsperiode i ansættelseskontrakten. Virkningen af en sådan klausul, som han også selv havde i G6, er, at man skal tilbagebetale en forholdsmæssig andel af kursusafgiften, hvis man siger sit job op før bindingsperiodens afslutning. Det er korrekt, at han i opsigelsen til G6 angav, at han ville tage et typeratingkursus til Boeing med henblik på at få et job i G2. Han havde sin sidste flyvning hos G6 den 14. februar 2005. Han fik tilbudt ansættelse hos G2 allerede inden typeratingkurset var helt afsluttet.

KJ har forklaret, at han er uddannet pilot i den civile luftfart og har været chef for G4' pilotuddannelse. Da denne uddannelse blev nedlagt, fortsatte han med uddannelse af piloter indenfor den civile luftfart i eget regi og har gjort det i omkring 20 år. Uddannelsen som pilot består af en grunduddannelse i form af et certifikat til godstransport og/eller til trafikflyvning. Herefter tager man særlige typeratingkurser i forhold til hvilken flytype, man skal flyve. Det er fordi, hvert enkelt flytype er meget teknisk kompleks og for at sikre størst mulig flysikkerhed for passagerer mv. Typeratingkurser er baseret på, at man ikke flyver under kursusforløbet. Det er af sikkerhedsmæssige årsager og for ikke at blande flytyperne sammen. Flyveøvelserne i den nye flytype foregår i en simulator, og når man efterfølgende påbegynder egentlig operationel flyvning, er der også nogle praktiske øvelser. Det afhænger dog lidt af, om man er i et fast job eller i en jobskiftesituation. Ved typerating i forbindelse med jobskifte kan man ikke flyve samtidig. Ved typerating i et løbende ansættelsesforhold, vil dette spørgsmål ofte være omfattet af en overenskomstmæssig aftale. Man kan godt i et og samme ansættelsesforhold flyve forskellige flytyper. Det er forskelligt, hvor lang tid et typeratingkursus tager. Det hurtigste for et Boeing-kursus vil være omkring 7-8 uger, men det kan sagtens tage længere tid alt efter sæsonen og kursets praktiske planlægning. Et beløb på 198.000 kr. for et typerating kursus til Boeing er helt normalt, og det kan også være dyrere hos andre selskaber. Det er efterhånden blevet normalt, at piloterne selv betaler typeratings. Den eneste undtagelse er så store selskaber som f.eks. G4, der har mange forskellige flytyper og forskellige faglige organisationer og overenskomster i virksomheden. Man kan ikke flyve og dermed vedligeholde sin uddannelse uden at have en typerating. Han har selv tilbage i 1982 betalt en typerating i G5 Air. Det er noget de små flyselskaber begyndte på for ikke at dræne dem for penge til uddannelse af piloter, som herefter hurtigt søgte videre til andre jobs. "Bonding" er en aftale, hvor flyselskabet betaler typeratingen, og den pågældende pilot så betaler af på kursusafgiften af i en ansættelsesmæssig bindingsperiode. Det er typisk noget, der aftales for unge og nyuddannede piloter. Samme princip og aftalegrundlag findes i forsvaret.

DD har forklaret, at han er chef for kontoret for personcertificering i Statens Luftfartsvæsen. Hans kontor udsteder flycertifikater til piloter. Hans kendskab til typeratingkurser baserer sig på almindeligt kendskab til flybranchen, da den statslige myndighed ikke er involveret i disse kurser og heller ikke ser kontrakterne mellem piloterne og flyselskaberne. Tidligere betalte flyselskaberne ofte typeratingkurserne, men efterhånden er det mere og mere blevet piloterne selv, der betaler kurserne. Situationen vendte omkring 2001 efter terrorepisoden i USA og tilbagegangen for flyindustrien. Typerating er et kursus til brug for flyvning af specifikke flytyper. Det består af både teori og praktiske flyveprøver. Han vil anslå, at der er omkring 500 typeratings hvert år, som Luftfartsvæsnet får til godkendelse. Det drejer sig om såvel unge som ældre piloter og er typisk i forbindelse med skifte af flyselskab eller indførelse af nye flytyper i det selskab, de i forvejen er ansat i.

TL har forklaret, at han har været ansat i G2 siden april 1971 og frem til juli 2007, hvor han gik på pension. Han er oprindeligt uddannet pilot og har også arbejdet som sådan. Senere blev han chef for G2s pilotskole, som er en skole godkendt af Statens Luftfartsvæsen. G2s pilotskole fungerer således, at eleverne selv betaler for kurserne. Ikke alle elever får senere ansættelse hos G2 men dog omkring 70-80 %. Skolens primære formål er at sikre uddannelse af piloter til G2. Spørgsmålet om betaling for typeratings er direkte knyttet til markedssituationen, sådan at det i tider med mangel på piloter har været flyselskaberne, der har betalt typeratings, mens det i tider med arbejdsløshed er piloterne selv, der betaler. Sådan har det været i de senere år. Forud herfor var der også en form for egenbetaling i praksis, idet lønnen i de første ansættelsesår var lavere, så kursusudgiften herved blev tilbagebetalt indirekte. Situationen i G2 svarer til flyselskaberne generelt. I lavprisselskaberne er der nu yderligere den praksis, at piloterne også i et løbende ansættelsesforhold selv betaler for halvårlige simulatorøvelser og andre obligatoriske flyveøvelser. Markedssituationen for piloter har gjort denne praksis mulig og generelt accepteret af piloterne, der efter kurserne som oftest får fast ansættelse i et flyselskab. Bindingsaftaler var tidligere helt sædvanlige, sådan at piloten skulle tilbagebetale en relativ del af kursusudgiften, hvis han opsagde sin stilling inden bindingsperiodens udløb. Hvis et flyselskab skifter flytyper, vil selskabet betale typeratings for de ansatte piloter. Han kan bekræfte, at man ikke må flyve, mens man tager et typerating kursus, men det vil man i øvrigt heller slet ikke have tid til, idet kurset er meget intensivt og tidskrævende.

Parternes procedure

A, der navnlig har anført, at piloters deltagelse i typecheck (typerating) kurser er en atypisk situation, som må behandles specielt skattemæssigt, har øvrigt i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 4. april 2007, hvoraf fremgår følgende:

"Sagsøger er - endeligt - uddannet som pilot og som udgangspunkt derfor berettiget til at flyve et hvilket som helst fly,

de generelle bestemmelser forudsætter imidlertid, at en pilot er bekendt med det specifikke fly, som han flyver, og kræver derfor specifik vedligeholdelse af en allerede erhvervet uddannelse, som kan gå i en hvilken som helst retning, afhængigt af flytype, et typecheck-kursus retter sig alene imod allerede uddannede piloter,

et typecheck-kursus er således ikke en videreuddannelse, men en vedligeholdelse af allerede uddannede piloter,

de udgifter, der afholdes med henblik på at vedligeholde indkomsten (og dermed også uddannelsen) er nødvendige for at bevare indkomsten (statsskattelovens § 6, litra a og ligningslovens § 9),

den omstændighed, at de markedsmæssige omstændigheder, som muliggør, at den enkelte pilot selv må afholde udgifterne til vedligeholdelsen af sin uddannelse for at opnå beskæftigelse, derved, at de pågældende flyselskaber "vælter udgiften over på den ansatte" bør ikke betage fradragsretten, som ville have været utvivlsom, hvis den var afholdt af det ansættende flyselskab."

Skatteministeriet har der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 16. januar 2007, hvoraf fremgår følgende:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren ikke kan foretage fradrag for udgiften til deltagelse i Boeing typecheck, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (og ligningslovens § 9). Landsskatteretten har derfor med rette besvaret det stillede spørgsmål benægtende.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er der fradragsret for driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er derimod ikke fradragsret for anlægs- og etableringsudgifter, jf. § 6, stk. 2.

En grundlæggende forudsætning for, at en lønmodtagers kursusudgifter kan fradrages som driftsomkostninger i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (med den del, der overstiger grundbeløbet i henhold til ligningslovens § 9, stk. 1), er, at udgifterne er afholdt med henblik på at opretholde indtægten fra stillingen i det aktuelle ansættelsesforhold.

Er kurset gennemført med henblik på at kvalificere sig til en anden stilling end den aktuelle, får kursusudgiften karakter af en etableringsudgift, der ikke er fradragsberettiget, jf. herved statsskattelovens § 6, stk. 2. Det er netop situationen for sagsøgerens, idet han den 10. januar 2005 (bilag B) havde opsagt sin stilling hos G6, for hvem han fløj den sidste tur den 14. februar 2005

For sagsøgerens vedkommende var en gennemførelse af kurset en forudsætning for overhovedet at kunne komme i betragtning til en ansættelse hos G2, og han var end ikke garanteret ansættelse hos denne arbejdsgiver, hvis han gennemførte kurset. Formålet var altså at opnå kompetence til en stilling hos en ny arbejdsgiver. Under disse omstændigheder er fradragsret for kursusudgiften udelukket uanset kursets nærmere indhold og mulige sammenhæng med sagsøgerens grunduddannelse som pilot."

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter det foreliggende kan det lægges til grund, at As indkomst som pilot er opnået ved ansættelsesforhold hos forskellige flyselskaber og således som lønmodtager.

Som lønmodtager er det efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, sammenholdt med statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 9, en forudsætning for at opnå ret til fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter til kurser og anden efteruddannelse, at det pågældende kursus mv. har sammenhæng med lønmodtagerens aktuelle indkomstgrundlag og har været nødvendigt til vedligeholdelse heraf, samt at kurset ikke i sig selv er kompetencegivende.

Efter oplysningerne i sagen kan det lægges til grund, at As tilmelding til og betaling for det omhandlede typecheck kursus ikke skete efter aftale med hans daværende arbejdsgiver, G6, og heller ikke som led i en ansættelsesaftale med hans efterfølgende arbejdsgiver, G2, men derimod efter hans eget ønske og med henblik på at opnå øget mulighed for lønindkomst som pilot ved at kvalificere sig til flyvning af yderligere en flytype og - om muligt - opnå ansættelse i et andet flyselskab. Typecheck kurset er endvidere påbegyndt efter A opsigelse og faktiske ophør hos G6, og inden han indgik aftale om ansættelse som pilot hos G2.

Under disse omstændigheder findes As deltagelse i typecheck kurset ikke at have haft sammenhæng med hans aktuelle indkomstgrundlag og at have været nødvendigt til vedligeholdelse heraf. Betingelserne for at opnå fradragsret for udgifterne til kurset er allerede af denne grund ikke opfyldt.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 15.000 kr. Beløbet omfatter udgift til advokatbistand og til materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi og omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 15.000 kr. til sagsøgte, Skatteministeriet.