Dokumentets metadata

Udgifter til afholdelse af konference skatteretligt klassificeret som driftsomkostninger

En fonds udgifter til afholdelse af en konference kunne ikke anses for uddelinger, men måtte anses for driftsomkostninger.

Sagen drejer sig om, hvorvidt udgifter til afholdelse af en konference skatteretligt kan klassificeres som uddelinger eller som driftsomkostninger.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2001

Det fremgår af vedtægternes § 1, at fondens formål er:

"at fremme og formidle samarbejde mellem repræsentanter for offentlige myndigheder og erhvervsliv, politikere, akademikere, intellektuelle og andre kulturpersonligheder i det offentlige rum i den baltiske region med henblik på at ophjælpe, fremme og støtte regionens fredsbevarende, infrastrukturelle, samfundsøkonomiske og kulturelle potentiale".

Det fremgår endvidere, at:

"Fondens formål fremmes ved sådanne foranstaltninger, som bestyrelsen finder hensigtsmæssige, herunder ved udvikling og formidling af viden, ved afholdelse af regionale eller lokale konferencer, workshops, kurser, og ved iværksættelse af forsknings-, analyse- og udviklingsprojekter i private virksomheder eller offentlige institutioner, når projekterne falder inden for fondens formål".

Fondens indtægter består ifølge regnskabet af sponsor- og medlemsbidrag, konferenceindtægter og en mindre finansiel indtægt.

Der er fremlagt en oversigt over de ydede bidrag fra private og offentlige myndigheder. Heraf fremgår, at den del af bidragene er givet netop til afholdelse af en årlig konference.

Fondens udgifter dækker over administrationsudgifter og finansieringsudgifter.

Fonden har i regnskabet og den selvangivne indkomst for 2001 anført konferenceudgifter (brutto) som uddelinger.

Konferenceudgifterne kan alene anses som uddelinger i det omfang, der netto er tale om et forbrug af fondens midler, idet uddelinger defineres som den vedtægtsbestemte anvendelse af fondens nettoindkomst, der sker uden forventning om modydelse fra modtageren.

En væsentlig del af indtægterne i form af sponsor- og medlemsbidrag er erhvervet med det formål at finansiere og dække de udgifter, fonden har i forbindelse med opfyldelse af fondens formålsbestemmelse. I denne forbindelse kan fonden ikke anses at have medlemmer, hvorfor posten skattemæssigt anses som skattepligtige bidrag efter fondsbeskatningslovens § 3.

Der er fremsendt et eksempel på en sponsorkontrakt, hvoraf det klart fremgår, at kontrakten er rettet mod konferencen. Af kontraktens § 3 fremgår det, at der ikke ydes tilbagebetaling eller kompensation hvis topmødet må aflyses på grund af omstændigheder, fonden ikke er herre over. Fonden leverer en modydelse til sponsorerne i form af reklame m.v., hvorfor ingen andel af kontrakten kan anses som gave til fonden. Det ville nemlig have den konsekvens, at sponsorernes fradragsret ville blive begrænset. Fradragsret efter ligningslovens § 8 A forudsætter dog, at fonden er godkendt, hvilket ikke er tilfældet.

I ligningsvejledningen afsnit S.H.16.2 anføres vedrørende eksterne uddelinger, at der skal være tale om fondes vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, uden en forventning om en modydelse. Dette betyder i fondens situation, at der ikke kan ske en opdeling af regnskabet for fondens aktivitet til afholdelse af konference i en bruttoindtægt og en bruttoudgift, når det skal opgøres, hvilken del, der er omfattet af henholdsvis fondsbeskatningslovens §§ 3 og 4.

Da fonden herefter ikke kan anses at have udgifter omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, er fonden heller ikke berettiget til at foretage konsolideringsfradrag på 25 % af de almennyttige uddelinger i henhold til fondsbeskatningslovens § 5, stk. 1.

Fondens repræsentant har opgjort de samlede udgifter til konferencen, som det er fondens primære formål at afholde, til brutto 4.765.494 kr. Der er modtaget direkte tilskud til konferencen på 4.259.338 kr. På dette grundlag anser forvaltningen, at uddelingen i relation til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 udgør 506.156 kr. af hvilket beløb, der kan beregnes konsolideringsfradrag efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 1 på 126.539 kr.

Da fonden tidligere har behandlet udgiften til konferencen som en driftsomkostning, er det noteret, at fonden fra og med 2001 har foretaget et principskifte, hvorefter udgifter til afholdelse af konference behandles som en uddeling.

Fonden har fremsat påstand om, at den skattepligtige indkomst nedsættes i overensstemmelse med det selvangivne, idet ingen del af fondens udgifter til afholdelsen af konferencen skal omkvalificeres fra uddelinger til driftsomkostninger. Der er hverken helt eller delvis grundlag for en omkvalificering. Følgelig er der heller ikke grundlag for at tilbageføre konsolideringsfradraget på 25 % af uddelingerne.

De omtvistede udgifter er medgået til afholdelse af en årlig konference, som er en hjørnesten i fondens virke og et væsentligt bidrag til opfyldelse af vedtægternes formålsbestemmelse. Fonden har i indkomståret 2001 afholdt udgifter på brutto kr. 4.765.494 til konferencen og har modtaget tilskud til konferencen på kr. 4.259.338 fra en række myndigheder. Der er desuden tegnet sponsorkontrakter med større erhvervsvirksomheder.

Det fremgår af Ligningsvejledningen 2001, S.H.16., at driftsomkostninger er udgifter, hvorved fonden mv. bringes i stand til at varetage sine formål ifølge vedtægterne. Som uddelinger anses ydelser, som fonden afholder med henblik på at realisere de formål, der fremgår af vedtægterne.

Uddelinger er fradragsberettigede i medfør af fondsbeskatningslovens § 4 og fradrages i den opgjorte skattepligtige indkomst efter fondsbeskatningslovens § 3, dvs. efter fradrag af driftsomkostninger mv.

I den opgjorte skattepligtige indkomst efter fondsbeskatningslovens § 3 kan endvidere foretages fradrag for hensættelser til konsolidering af fondskapitalen, jf. fondsbeskatningslovens § 5, stk. 1. Dette konsolideringsfradrag kan ikke overstige 25 % af årets uddelinger omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

På baggrund af fondens formålsbestemmelse kan det umiddelbart konstateres, at udgifterne til topmødet må anses for afholdt med henblik på at realisere de formål, der fremgår af fondens vedtægter. Udgifterne må derfor betragtes som uddelinger, uanset hvorledes disse er finansieret.

Hverken i forarbejderne til fondsbeskatningsloven, vejledninger eller praksis på området har der været lagt vægt på finansieringsformen. Der ses således ikke at eksistere et krav om, at udgifter, der opfylder betingelsen om, at de skal være afholdt med henblik på at realisere de formål, der fremgår af vedtægterne, skal opfylde yderligere betingelser om at være finansieret på en bestemt måde for at kunne betragtes som uddelinger. En fond kan således finansiere en uddeling ved anvendelse af den akkumulerede formue, løbende indtægter, optagelse af lån eller ved modtagelse af gaver og bidrag, uanset om disse må anses for "øremærkede" til formålet. Dette skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at modtageren er skattepligtig af gaver/bidrag, selv om de er klausuleret til anvendelse til bestemte formål, og der derfor ikke kan disponeres frit over dem.

Ovenstående indebærer, at den omstændighed, at konferencen helt eller delvist måtte være finansieret ved sponsorbidrag, ikke fratager udgifterne deres karakter af at være uddelinger i fondsbeskatningslovens forstand.

Selskabsbeskatningen har anført, at fonden leverer en modydelse til sponsorerne i form af reklame mv., hvorfor ingen andel af sponsorkontrakterne kan anses som gave. Resultatet heraf er efter Selskabsbeskatningens opfattelse, at der skal foretages en "udligning" af fondens udgifter til konferencen (modydelse i form af reklame mv.) med sponsoraterne, således at alene de af fondens udgifter til konferencen, som ikke kan udlignes af sponsoraterne, er at betragte som uddelinger.

Afholdelsen af selve konferencen kan ikke anses for at være en modydelse, da konferencen afholdes i fondens interesse, i fondens navn og for fondens økonomiske risiko, hvorfor der ikke er tale om, at sponsorerne har "købt" en konference.

De fleste sponsorater er såkaldte Strategiske Partnerskaber (ca. kr. 250.000), som giver ret til deltagelse på konferencen med 4 personer. Som Summit Partner (max. én i den kategori pr. år med en værdi på ca. kr. 450.000) har man ret til deltagelse på konferencen med op til 10 personer.

Ifølge sponsorkontrakterne får sponsorerne således mulighed for at deltage med typisk 4 personer på konferencen. Fondens udgifter hertil udgør de reelle udgifter i relation til sponsorerne, idet den reklameeffekt, som sponsorerne måtte modtage ved deltagelse og fremtræden som sponsor på konferencen, ikke medfører merudgifter for fonden, som i sig selv kan opgøres. Fonden afholder ikke specifikke tiltag i denne henseende bortset fra, at f.eks. sponsorens firmanavn kan medtages i programmet mv.

Et overslag over, hvilke omkostninger der er forbundet med afholdelsen af konferencen, viser, at den samlede faktiske udgift hertil andrager ca. kr. 3,5 mio., og at der typisk deltager 450 personer, heraf ca. 425 "eksterne" personer, dvs. personer, som ikke er en del af staben. Den gennemsnitlige udgift pr. "ekstern" deltager udgør dermed ca. kr. 8.250. I indkomståret 2001 var der 13 sponsorater, heraf en Summit Partner med adgang til deltagelse med 10 personer. Udgiften til at have 58 deltagere med (12 x 4 deltagere + 1 x 10 deltagere) udgjorde dermed ca. kr. 478.500.

Da udgiften til sponsorernes deltagelse på konferencen i indkomståret 2001 beløb sig til ca. kr. 478.500, er det således alene dette beløb, som kan udlignes af sponsoraterne. Der kan derfor maksimalt blive tale om at omkvalificere kr. 478.500 fra uddelinger til driftsomkostninger.

Det følger af sagens natur, at værdien af den direkte modydelse af et sponsorat er langt mindre end sponsoratets nominelle værdi. Et sponsorat har netop til formål at give modtageren en betydelig økonomisk fordel. Sponsoren må herefter vurdere, om afledede effekter, reklameværdi mv. ved støtte af sådanne almennyttige tiltag kan begrunde sponsoratet.

Nærværende sponsorater ses ikke at afvige fra andre sponsorater, hvorfor en opgørelse af en selvstændig "værdi" af sponsorernes adgangsbilletter til konferencen ses at være en væsentlig skærpelse af praksis på området.

Konsolideringsfradrag efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 1, opgøres som 25 % af de i indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Det lægges til grund, at selve afholdelsen af konferencen sker til opfyldelse af fondens vedtægtsmæssige formål, og at fondens formål kan betegnes som et almennyttigt formål, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Afgørende for om fonden kan opnå konsolideringsfradrag er derfor, hvorvidt udgifterne til afholdelse af konferencen kan betegnes som uddelinger og ikke som driftsomkostninger.

Ifølge den fremlagte sponsorkontrakt, § 3, gives der ikke tilbagebetaling eller kompensation, såfremt topmødet må aflyses på grund af omstændigheder, som fonden ikke er herre over. Det må således være en forudsætning for sponsoraterne og de øvrige bidrag ydet til afholdelse af konferencen, at denne afholdes. Der er dermed ikke tale om rene "gaver", men gensidige bebyrdende kontrakter. Under disse omstændigheder må de omkostninger, der afholdes til konferencen anses som driftsudgifter. Det er herefter alene fondens vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, svarende til differencen mellem den samlede omkostning til konferencen og de opnåede sponsorbidrag og tilskud, der kan anses som uddelinger.

På den baggrund kan fonden opnå konsolideringsfradrag på 25 % af 506.156 kr. i 2001, svarende til 126.539 kr., jf. fondsbeskatningslovens § 5, stk. 1. For indkomståret 2002 kan der opnås fradrag for 25 % af 663.438 kr., svarende til 131.550 kr. Endelig kan der opnås konsolideringsfradrag i 2003 for 25 % af 490.119 kr., svarende til 72.048 kr.

Myndighedernes afgørelse stadfæstes således.