Dokumentets metadata

Dokumentets dato:10-12-2007
Offentliggjort:16-01-2008
SKM-nr:SKM2008.32.ØLR
Journalnr.:13. afdeling, B-723-05
Referencer.:
Dokumenttype:Dom


Aktieavancebeskatning - 19. maj-kurs - omsætningsbegrænsning

Handelsværdien af en post unoterede aktier pr. 19. maj 1993 var med rette fastsat til den kurs, der fulgte af tilbagekøbsaftalen med selskabet uden hensyn til mulige merværdier i selskabet, eftersom det ikke var sandsynliggjort, at det den 18. maj 1993 kunne anses for realistisk, at de pågældende aktier, på daværende tidspunkt eller et senere tidspunkt, ville kunne sælges til en værdi, der var højere end den i tilbagekøbsaftalen fastsatte kurs.


Parter

A
(advokat Claes Hahn Balle)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli)

Afsagt af landsdommerne

M. Levy, Kaspar Linkis og Bo Linderoth Rasmussen (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 4. marts 2005, drejer sig om opgørelsen af den skattepligtige avance for sagsøgeren, A, i forbindelse med afståelsen af aktier i et unoteret amerikansk aktieselskab i 2000, herunder fastsættelse af aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993, jf. aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 3.

Sagsøgeren har principalt nedlagt påstand om at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige aktieindkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 4.050.992 kr., fra 10.040.170 kr. til 5.989.178 kr.

Sagsøgeren har subsidiært påstået sagsøgte tilpligtet at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige aktieindkomst for indkomståret 2000 fastsættes til et lavere beløb end det af skattemyndighederne fastsatte, og mere subsidiært, at opgørelsen af sagsøgerens aktieindkomst for indkomståret 2000 hjemvises til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne.

Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisningen af sagen til fornyet ansættelse af sagsøgerens skattepligtige aktieindkomst for indkomståret 2000 ved ligningsmyndighederne.

Sagsfremstilling

Af Landsskatterettens kendelse af 6. december 2004 fremgår blandt andet

"...

Klagen vedrører opgørelsen af klagerens avance ved salg af aktier i et unoteret amerikansk aktieselskab, herunder især opgørelse af værdien af aktierne pr. 19.5.1993.

...

Sagens oplysninger

Klageren erhvervede i kraft af sit ansættelsesforhold aktier i det unoterede amerikanske selskab G1 Group Inc. på følgende tidspunkter, idet det bemærkes, at han alene var mindretalsaktionær:

Antal aktier

Aktieklasse

Anskaffelsestidspunkt

1.000

Klasse A, serie B

17.2.1981

960

Klasse A, serie B

30.9.1983

2.040

Klasse C

1.1.1988

Han skrev samtidig med anskaffelserne under på en "Stock Repurchase Agreement", hvoraf bl.a. fremgår, at han under visse omstændigheder var forpligtet til at tilbagesælge aktierne til G1 Group Inc. til en værdi svarende til "share booked value", som blev fastsat af selskabet. Det er oplyst, at denne værdi pr. 31.12.1992 blev opgjort til 1.626.632 kr., pr. 31.12.1993 til 1.953.368 kr. og pr. 1.12.1998 til 2.177.729 kr.

Derudover fremgår det af denne aftale, at han alene måtte sælge sine aktier til ansatte i firmaet, familiemedlemmer eller selskaber, hvori han eller en anden ansat selv ejer hele aktiekapitalen. Et sådant salg kunne kun ske efter tilladelse fra G1 Group Inc. Der er intet fastlagt om prisen ved et sådant salg i aftalen.

G1 Group Inc. tilbød ved brev af 29.12.1999 at indløse 40 % af klagerens aktier i selskabet for 992,25 USD kontant pr. aktie i forbindelse med en sammenlægning af G2 Group og G1 Group Inc. Klageren solgte i denne forbindelse 1.600 stk. aktier (klasse A, serie B) til det udstedende selskab for en samlet salgssum af 1.587.600 USD, idet han modtog 992,25 USD pr. aktie for de 1.000 aktier, han havde anskaffet sig i 1981, og 595,35 USD pr. aktie for 600 ud af de 960 aktier, han anskaffede i 1983. Samtidig ombyttede han resten af sine aktier til aktier i det nye selskab og påtog sig tilsvarende indskrænkninger i sine rettigheder over disse aktier som var tilfældet for de tidligere ejede aktier.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har lagt til grund, at klagerens ejerandel af selskabskapitalen var så minimal, at han var uden indflydelse på selskabets dispositioner, og derudover var han kontraktretligt bundet til alene at sælge aktierne tilbage til selskabet til en af selskabet fastsat kurs. Der er ikke forelagt oplysninger om, at klageren den 19.5.1993 var i besiddelse af sådanne oplysninger om selskabet, som kunne give ham et begrundet håb om en højere kurs.

Skatteankenævnet har herefter opgjort klagerens avance således

Afståelsessum

1.599.222$

Salgsomkostninger

-40.200$

Skattemæssig afståelsessum

1.559.022$

Afståelsessum i Dkr.:

11.830.170 kr.

1.559.022 $ x 7,5882

($-kursen pr. 31.1.2000)

Anskaffelsessum 19.5.1993

Share booked value pr. 31.12.1992

1.626.632 kr.

Share booked value pr. 31.12.1993

1.953.368 kr.

3.580.000 kr.

halvdelen heraf

1.790.000 kr.

Skattemæssig avanceopgørelse

Skattemæssig afståelsessum

11.830.170 kr.

Skattemæssig anskaffelsessum

1.790.000 kr.

Avance

10.040.170 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at aktieindkomsten nedsættes til 5.989.178 kr.

Det er til støtte herfor gjort gældende, at den skattemæssige anskaffelsessum pr. 19.5.1993 (handelsværdien) for klagerens aktier i G1 Group Inc. bør fastsættes til den objektive værdi uden hensyntagen til omsætningsbegrænsning. Det er antaget, at den objektive handelspris er proportionel i forholdet mellem salgsprisen på aktierne og "Per share booked value", henholdsvis den senest kendte forinden salget af aktierne pr. 31.12.1998 og halvdelen af de opgjorte værdier pr. 13.12.1992 og 31.12.1993.

Den skattemæssige indgangsværdi må kunne opgøres uden hensyntagen til den teoretiske omsætningsbegrænsning, idet klageren må anses at have løftet bevisbyrden for, at et samlet salg af aktierne til stadighed har været en valid mulighed. Dette ikke mindst på grund af, at selskabet selv har været involveret i tiere transaktioner, og branchen som helhed har dokumenteret vilje og behov for konsolidering. Der er bl.a. henvist til, at det amerikanske selskab i perioden 1990 til 1996 har foretaget en lang række akkvisitioner, idet samlede købspris for nyerhvervelser samt mindre investeringer i de pågældende år kan vurderes til ca. 27.293 t.USD i 1990, 5.648 t.USD i 1991, 9.121 t.USD i 1992, 6.855 t.USD i 1993, 9.059 t.USD i 1994, 12.126 t. USD i 1995 og 21.740 USD i 1996. Dertil kommer, at der var seriøse forhandlinger i begyndelsen af 1990'erne om en sammenlægning med G3.

Reklamebranchen har udviklet sig fra små lokale reklamebureauer til en række konsolideringer i løbet af 1980'erne og 1990'erne. Der er sket en lang række samlede salg og det karakteristiske ved disse handler er, at det købende selskab ønsker i hvert fald majoriteten af aktiekapitalen i det opkøbte selskab og i mange tilfælde at opkøbe 100 % af aktiekapitalen af hensyn til synergieffekten. Minoritetsaktieposter vil derfor også blive opkøbt ved sådanne overtagelser.

Det må lægges til grund, at klageren ved salget i 2000 netop ikke solgte sine aktier til "share booked value", og han derfor hverken direkte eller indirekte har været afskåret fra at kunne opnå en andel i selskabets merværdier. Den omstændighed, at hans ejerandel af selskabskapitalen var så beskeden, at han ikke havde direkte indflydelse på eller havde kendskab til selskabets overordnede dispositioner bør ikke påvirke handelsværdien af aktierne den 19.5.1993. Klageren opnåede ved salget en andel i selskabets betydelige goodwillværdi, og på denne baggrund må aktiernes anskaffelsessum den 19.5.1993 fastsættes til indre værdi med tillæg af goodwill m.v.

Såfremt klageren ved salget i 2000 havde solgt til "share booked value", ville han alene have modtaget 3.625.412 kr., men i stedet solgte han til den faktiske handelsværdi på 12.047.026 kr. Bestemmelserne i "stock repurchase agreement" har således ikke været til hinder for, at der kunne ske et samlet salg af aktierne i selskabet til tredjemand på markedsvilkår.

Den skattemæssige anskaffelsessum pr. 19.5.1993 bør således opgøres som salgsprisen vedrørende aktierne sat i forhold til "Per share booked value", henholdsvis den senest kendte forinden salget af aktierne pr. 31.12.1998 og værdien pr. 31.12.1993, hvorefter der fremkommer en skattepligtig fortjeneste på 5.989.178 kr., idet opgørelsen er foretaget således:

Afståelsessum

Afståelsessum

1.599.222 $

Salgsomkostninger

-40.200 $

Skattemæssig afståelsessum

1.559.022 $

Afståelsessum i D.kr.: 1.559.022 x 7,5882

11.830.171 kr.

Anskaffelsessum

Share booked value pr. 31.12.99

3.625.412 kr.

Share booked value pr. 31.12.92

1.626.632 kr.

Share booked value pr. 31.12.93

1.953.368 kr.

Halvdelen heraf

3.580.000 kr.

1.790.000 kr.

11.830.171 kr. x 1.790.000 kr. =

5.840.993 kr.

3.625.412 kr.

.

Skattemæssig avanceopgørelse

Skattemæssig afståelsessum

11.830.171 kr.

Skattemæssig anskaffelsessum:

Handelsværdi pr. 19.5.1993

- 5.840.993 kr.

Skattepligtig fortjeneste

5.989.178 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af Højesterets dom af 27. juni 2000 fremgår, at der ved fastlæggelsen af værdien af en mindretalsaktiepost i et selskab pr. 19.5.1993 ikke udelukkende kunne lægges vægt på omsætningsbegrænsninger i henhold til selskabets vedtægter og aktionæroverenskomster, men at alternative muligheder for afståelse uden begrænsning, som aktionærerne samlet kunne have en fælles interesse i at gennemføre, tillige har en betydning for værdiansættelsen. Det fremgår videre af dommen, at udtrykket "aktiernes handelsværdi" efter bestemmelsens formål må forstås som handelsværdien af den enkelte aktionærs aktier. Samtidig må mulighederne for et eventuelt samlet salg også skulle tillægges vægt ved værdiansættelsen.

Klageren har underskrevet en aktionæroverenskomst, hvorefter han kun havde ret til at overdrage sine aktier i G1 Group Inc. til en meget begrænset personkreds og kun efter tilladelse fra ledelsen i G1 Group Inc. Derudover kunne og under visse omstændigheder skulle han overdrage aktierne til selskabet til en pris, som løbende blev fastsat af selskabet på baggrund af regnskaberne og de dividenderettigheder, som var knyttet til aktierne.

Ved fusionen i 2000 fik klageren tilbud om at få op til 40 % af sine aktier indløst mod kontant betaling beregnet efter en kurs, der oversteg kursen beregnet i henhold til aktionæroverenskomsten, idet denne kurs også tog højde for den goodwillværdi, der knyttede sig til selskabet.

Under disse omstændigheder ses der ikke at være grundlag for at bortse fra aktionæroverenskomstens bestemmelser ved skønnet over denne værdi, idet det bemærkes, at der dels ikke foreligger oplysninger om konkrete overvejelser om samlede salg e. lign. af aktiekapitalen i G1 Group Inc. i perioden omkring 19.5.1993, dels at klageren alene fik tilbudt at få indløst en del af sine aktier i forbindelse med fusionen i 2000. Han beholdt de resterende aktier på vilkår, der har visse overensstemmelser med vilkårene i den aktionæroverenskomst, der var gældende forud for fusionen.

Der ses således ikke at være grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets skøn over værdien af de omhandlede aktier pr. 19.5.1993 og dermed heller ikke skatteankenævnets opgørelse af avancen ved salget af aktierne i 2000.

Ansættelsen stadfæstes derfor.

..."

Supplerende sagsfremstilling

Den mellem sagsøgeren og G1 Worldwide Inc. i 1985 indgåede "Stock Repurchase Agreement" (tilbagekøbsaftalen) indeholder en række bestemmelser om adgangen til at sælge aktierne. Sagsøgeren har under hovedforhandlingen dokumenteret bestemmelserne og har samtidig henvist til en uautoriseret delvis oversættelse af bestemmelserne til dansk. Af aftalen fremgår bl.a.:

"...

1

The shares of Common Stock of the Company may be held and shall not be sold, conveyed, pledged (except as provided herein), endorsed, encumbered, or otherwise disposed of ("transferred") by Shareholder except to or for the benefit of any of the following (herein called a "Permitted Holder") after consent thereto by the Company:

a

a person ("Employee") who is a full time employee of the Company or any affiliate ("Affiliate") of the Company;

b

a person ("Server") to whose services the Company or an Affiliate is entitled on a full time basis;

c

a person ("Relative") who is a member of the immediate family of an Employee or a Server;

d

a trust for the benefit of any Employee and/or his Relativels) or any Server and/or his Relativels) or any Server and/or his Relativels), but for all purposes hereof, any Shares or Stock (as hereinafter defined) owned by any such trust shall be deemed to be owned by its beneficiary(ies), and its trustee(s) shall be obligated hereunder to the same extent to which its individual beneficiary(ies) would be bound if such individual beneficiary(ies) owned such Shares or Stock directly, and

e

a corporation ("Mirror co.") which is not an Affiliate and all of the stock ("Stock") of which is owned by the Company and/or one or more Affiliate(s), Employee(s), Servers) and/or Relativels), provided the Company has consented to such Mirror Co. being a Permitted Holder

Any transferee receiving Common Stock pursuant to the terms of this Agreement shall hold such Shares subject to the terms and conditions of this Agreement and the obligations of Shareholder hereunder. There shall be no further dispositions of such Shares, except upon compliance with the provisions of this Agreement. Shares transferred pursuant to the terms of this Agreement shall be treated for the purposes of this Agreement as if they were still held by Shareholder.

Notwithstanding anything to the contrary hereinabove set forth Shareholder shall have the right to sell or otherwise transfer all or any part of his Shares to any other Permitted Holder, or to the G1, Inc. Employees' Profit sharing trust or to the Trustee(s) of the G1 Inc. Retirement Plan, provided that and only if the Company shall have first given its written consent thereto.

...

3

Upon the happening of any of the contingencies set forth in Paragraph 5 hereof, the Shareholder (or Permitted Holder as applicable) shall be required to sell to the Company, and the Company shall be required to buy, all shares owned by or for the Shareholder [...] If the contingency occurs and the Shareholder is an Employee or a Server, each of his relatives shall also be required to sell to the Company, and the Company shall be required to buy, all shares owned by or for such Relative, and each Mirror Co. in which the Shareholder or any of his relatives owns any Stock shall also be required to sell to the Company, and the Company shall be required to buy, all such Shares to the extent such Shares are linked to such Stock, and all Shares into which such Stock I then convertible. ... All sales required by these provisions shall be concluded at the times and for the considerations specified in Paragraphs 8 and 13 hereof save as specifically herein set forth to avoid special inequities.

...

5

The contingencies referred to in Paragraph 3 and 4 are:

a

Shareholder shall offer to the Company all (but not less than all) Shares and/or Stock owned by or for him, or shall propose to sell, transfer or otherwise dispose of any such Shares or Stock other than to a Permitted Holder with the consent of the Company;

b

Any Relative ceases to be a member of the immediate family of Shareholders (as, for example, upon death or upon divorce or annulment of the marriage of such persons);

c

Any Permitted holder dies;

d

Shareholder dies or ceases for any other reasons to qualify as an Employee or Server, or any Mirror Co. ceases to qualify as such and such disqualifications is not timely remedied by a purchase and sale of Shares and/or Stock pursuant to Paragraph 4; or

e

Shareholder reaches the age of 62 years 6 months, unless the Company extends (with his acquiescence) such age, but in no event may any such extension be beyond the time when such Shareholder reaches the age of 65 years.

...

8

The purchase price of an A Share and B Share at the time of the happening of any of the contingencies specified in Paragraph 5 hereof shall, for all of the purposes hereof, shall be equal to the sum of:

a

The greater of (1) the book value of an A Share and/or B Share as of December 31, 1984 increased or decreased by the difference between the per share retained earning of the Company on January 1, 1985 and the per share retained earnings of the Glose of fiscal year of the Company next preceding the happening of such contingency; or (2) the book value of an A Share and/or B Share as of December 31, 1984 increased or decreased by the difference between per share retained earnings of the Company on January 1, 1985 and the per share retained earnings as of the Glose of the calendar month next preceding the happening of such contingency; and

b

The Shareholders "Profit Accumulation Amount (as hereinafter defined) determined as of the date of the valuation date.

..."

Sagsøgeren modtog årligt fra selskabet en opgørelse over aktiernes værdi beregnet efter tilbagekøbsaftalens pkt. 8 (klausulværdien). Det fremgår af meddelelserne fra selskabet, at klausulværdien af sagsøgerens aktier den 31. december 1992 udgjorde 259.940,00 USD, og at værdien den 31. december 1993 udgjorde 290.248,80 USD.

Sagsøgeren har i de enkelte indkomstår selvangivet værdien af sine aktier i overensstemmelse med de fra selskabet oplyste klausulværdier omregnet til danske kroner. For indkomståret 1992 har sagsøgeren selvangivet værdien af de omhandlede aktier til 1.626.632 kr. og for indkomståret 1993 er værdien selvangivet til 1.953.368 kr.

De 60% af sagsøgerens aktier, der ikke blev tilbagesolgt til det udstedende selskab, blev ombyttet, således at sagsøgeren modtog 20.639 stk. aktier i selskabet G4 Inc. På ombytningstidspunktet blev værdien af aktierne i selskabet G4 Inc. opgjort til 11.622 USD. Sagsøgerens aktier i G4 Inc. var underlagt omsættelighedsbegrænsninger svarende til dem, der var gældende for de tidligere af sagsøgeren ejede aktier.

Sagsøgeren overdrog i 2001 sine aktier i G4 Inc. til selskabet H1 ApS, hvori sagsøgeren ejer samtlige anparter. Aktiernes værdi blev ved overdragelsen fastsat til 101.945 kr.

Af skrivelse 27. oktober 2000 fra sagsøgerens og det af sagsøgeren ejede selskabs revisor til de stedlige skattemyndigheder fremgår blandt andet.:

"...

Vor klient har i løbet af 80'erne erhvervet aktier i G1 Group Inc., USA. Der er tale om unoterede aktier, og vor klient har været minoritetsaktionær.

I forbindelse med en fusion (sammenlægning) af G2 Group og G1 Group har vor klient afstået samtlige disse aktier.

Vor klients vederlag for afståelse af aktierne består dels af et kontant beløb, USD 1.547.400, formelt erlagt ved en kapitalnedsættelse i G1 Group Inc., dels i modtagelse af 20.639 aktier i det mellem fusionspartnerne nystiftede selskab...

...

Det fremgår af købsaftalen vedrørende vor klients køb af aktierne ..., at der er en lang række begrænsninger i rådigheden og omsætningsmulighederne vedrørende aktierne

...

Aktierne synes alene at kunne sælges til det udstedende selskab, og vor klient vil eksempelvis være forpligtet til at sælge aktierne, såfremt han bringer sit ansættelsesforhold i koncernen til ophør eller han bliver fyret med "cause".

Det fremgår tilsvarende af aftalen, at salgsprisen i alle tilfælde vil være "Per share booked value".

...

Vi foreslår, at den skattemæssige anskaffelsessum fastsættes til "Per share value"værdien eller USD 11.622 eller DKK 88.190.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet partsforklaring af sagsøgeren og vidneforklaring af NJ

Sagsøgeren har forklaret blandt andet, at han blev ansat i det selskab, der senere blev til G1 Group Inc. i 1975. Han fungerede dengang som sektionschef. I 1984 blev han udnævnt til direktør for selskabets danske afdeling. Hans nærmeste foresatte var chefen for selskabets europæiske aktiviteter. I 1980 blev han første gang tilbudt at erhverve aktier i selskabet. Han antager, at baggrunden for dette var et ønske fra selskabet om at knytte nøglemedarbejdere tættere til selskabet. Andelen i ejerskabet agede således incitamentet til at blive i selskabet. Han formoder, at udvælgelsen af, hvilke danske medarbejdere der skulle have tilbudt aktier, blev foretaget af chefen for selskabets europæiske aktiviteter og den administrerende direktør i Danmark. Erhvervelsen af aktierne blev finansieret ved et afdragsfrit lån ydet af selskabet. På tidspunktet for erhvervelsen var der ikke fastsat omsættelighedsbegrænsninger vedrørende de pågældende aktier. Han anså erhvervelsen af aktierne for en god investering og en pensionsopsparing. I 1983 blev han tilbudt køb af yderligere aktier, hvilket han accepterede.

Tilbagekøbsaftalen med selskabet blev indgået i 1985. Vilkårene i tilbagekøbsaftalen blev ensidigt fastsat af selskabet og var ikke til forhandling.

Der blev ikke udbetalt udbytte af aktierne. Udbyttet blev akkumuleret ved de årlige stigninger i aktiernes værdi. Aktiernes værdi blev årligt opgjort efter tilbagekøbsaftalens bestemmelser. Det var ikke muligt for ham at kontrollere beregningen af aktiernes værdi. Den årlige opgørelse af aktiernes værdi afspejlede ikke selskabets økonomiske resultater. Den årligt opgjorte værdi steg jævnt i perioden fra 1992, hvor det gik mindre godt for selskabet. Han kan ikke forklare, hvorfor aktierne steg i værdi samtidig med, at det gik dårligere for selskabet. Han formoder, at overskuddet fra slutningen af 1980'erne blev anvendt til at opskrive aktiernes værdi. Derudover var det formodentlig besluttet af selskabets ledelse, at man ville undgå, at aktionærerne kunne se, at det gik mindre godt for selskabet.

Han opfattede tilbagekøbsaftalen som selskabets garanti for, at aktierne bevarede en minimumsværdi. Aftalen havde endvidere sammenhæng med arrangementets karakter af en pensionsordning og kunne have betydning i forhold til skattelovgivningen i USA. Ifølge aftalen kunne han overdrage aktier til andre medarbejdere. Der var ikke i aftalen bestemmelser om prisen ved salg til andre end selskabet. En eventuel køber ville have været underlagt de samme begrænsninger som sagsøgeren i relation til rådighed og omsættelighed.

I årene efter 1984 ekspanderede selskabet voldsomt. Det gik særdeles godt for selskabet indtil 1990 -1991. I perioden fra 1992 -1998 var selskabets økonomiske resultater mindre gode. Indtil 1992 havde det været en fordel for selskabet, at man var unoteret, men derefter blev det en ulempe for selskabet, at børsnoterede konkurrenter havde lettere adgang til kapitaltilførsel. Derfor blev selskabets egenkapital væsentligt reduceret i denne periode. Der var løbende drøftelser om sammenlægninger og opkøb af andre virksomheder. I perioden 1992-1994 blev der ført forhandlinger herom med flere andre internationale bureauer. Han er ikke bekendt med det nærmere indhold af disse forhandlinger. Han havde ingen indflydelse på selskabets beslutninger på koncernniveau. Han har aldrig forud for sammenlægningen med G2 Group i 2000 fået tilbud om at kunne sælge sine aktier til en højere kurs end den, der fremgår af tilbagekøbsaftalen. Han har ikke hørt om andre, der har fået tilbudt en højere kurs.

Ved sammenslutningen med G2 Group i 2000 blev værdierne i selskabet opgjort. Aktieejerne fik værdier, svarende til deres ejerandel, udbetalt kontant og de resterende værdier indgik i det nye fusionerede selskab. Aktieejerne fik tillige andel i dette nye selskab. Værdien af andelen i det nye selskab kunne ikke fastsættes præcist på daværende tidspunkt. Han ved ikke, hvorfor tilbuddet om en højere kurs for aktierne kun gjaldt for 40 % af aktierne. Tilbuddet om at sælge op til 40 % af aktierne til den højere kurs kunne ikke forhandles. Han ved ikke, hvordan prisen på 925,25 USD pr. aktie blev fastsat. Han havde ingen indflydelse på ledelsens beslutninger herom. De resterende 60 % af aktierne blev ombyttet til aktierne i det nye selskab G4. Værdien af disse resterende 60 % af aktierne blev fastsat til 11.622 USD.

Aktierne i G4 var belagt med tilsvarende omsættelighedsbegrænsninger, som havde været gældende i tilbagekøbsaftalen. Han overdrog efterfølgende aktierne i G4 til H1 ApS, hvori han ejer samtlige anparter. Prisen blev ved overdragelsen fastsat til klausulværdien. Prisen var ifølge hans revisor den sædvanlige pris for sådanne aktier. Han havde et håb om, at aktierne efterfølgende ville stige i værdi. Han overdrog aktierne til sit selskab, fordi revisoren anbefalede dette. Det var hensigten, at G4 skulle børsnotenes. Børsintroduktionen blev imidlertid udskudt på grund af begivenhederne den 11. september 2001 i USA. Efterfølgende blev der afgivet købstilbud fra et børsnoteret fransk selskab på en del af G4-aktierne. H1 ApS modtog i forbindelse hermed et større kontant beløb samt en række optioner og gældsbeviser. Han fratrådte sin stilling i 2001. Han har fortsat aktier i de nu sammenlagte selskaber. Ved sin fratræden blev han ikke pålagt at sælge sine aktier. I 1993 tænkte han ikke nærmere over, om aktierne dengang eller senere ville kunne sælges for en værdi, der var højere end den værdi, der fremgik af tilbagekøbsaftalen. Han opfattede ikke aktierne som spekulationspapirer og tænkte ikke nærmere over, hvilken værdi de kunne indbringe ved et salg.

De personer, der erhvervede aktier samtidig med ham, har tilbagesolgt deres aktier til selskabet. Han har ikke haft mulighed for at sælge sine aktier til andre medarbejdere. Hvis han havde forsøgt at sælge sine aktier ville det blive opfattet, som om han havde økonomiske problemer, eller at han var på vej til at forlade selskabet.

NJ har forklaret blandt andet, at han har kendskab til, at selskabet G3 i begyndelsen af 1990'erne førte forhandlinger om køb af G1 Group. Der forelå et underskrevet "Letter of intent" vedrørende købet. Det var en del af forhandlingsgrundlaget, at samtlige aktier skulle opkøbes. Hans opgave i forbindelse med forhandlingerne var at analysere de skattemæssige konsekvenser for de danske aktieejere. Prisen for aktierne var fastsat væsentligt over aktiernes "book value". Opkøbet blev ikke gennemført, og det er ikke muligt nærmere at dokumentere oplysningerne om disse forhandlinger. Han er bekendt med, at G1 Group i 1990'erne opkøbte en lang række større virksomheder.

Han var rådgiver for sagsøgeren i forbindelse med sagsøgerens afståelse af sine aktier i G1 Group. Sagsøgeren modtog kontant betaling for 40 % af aktierne, og den resterende del blev ombyttet til andre aktier. Ved de indledende drøftelser med skattemyndighederne anså han det for dokumenteret, at sagsøgeren ved salget af aktierne havde realiseret et tab på mere end 16 mio. kr. Tabet blev udregnet med baggrund i det væsentlige fald i selskabets egenkapital, der var sket i løbet 1990'erne. Påstanden om et tab på 16 mio. kr. blev senere frafaldet til fordel for en ny avanceopgørelse, hvorefter salgsprisen i 2000 blev sat i forhold til udviklingen i "Share book value".

Han kan ikke redegøre nærmere for, hvorledes aktiernes værdi udregnes i tilbagekøbsaftalen. Værdien i henhold til tilbagekøbsaftalen er ikke relevant for fastsættelsen af værdien af de 40 % af aktierne, for hvilke sagsøgeren modtog kontant betaling.

De resterende 60 % af aktierne blev ombyttet til aktier i det sammenlagte selskab, og disse aktier blev overdraget til H1 ApS. Sagsøgeren ejer samtlige anparter i H1 ApS. Det følger af ligningsloven, at aktiernes værdi ved en sådan overdragelse skal fastsættes til den reelle handelsværdi forstået som den pris, der ville kunne opnås ved en handel mellem uafhængige parter. Handelsværdien ved overdragelsen blev fastsat til anskaffelsesprisen. Ved værdiansættelsen af disse aktier blev der taget fuldt ud hensyn til de for aktierne gældende omsættelighedsbegrænsninger. Det er korrekt, at han overfor skattemyndighederne ved skrivelse af 27. oktober 2000 anførte, at omsættelighedsbegrænsningerne, for så vidt angår de ombyttede aktier, skulle slå fuldt igennem ved værdiansættelsen. De omsættelighedsbegrænsninger, der gjaldt for de ombyttede aktier var overensstemmende med de omsættelighedsbegrænsninger, der gjaldt for de 40 %, der blev overdraget mod kontant betaling. Vidnets skrivelse af 27. oktober 2000 til skattemyndighederne var udelukkede et forhandlingsoplæg. Skrivelsen er ikke udtryk for, at det er hans opfattelse, at omsættelighedsbegrænsningerne skulle slå fuldt igennem ved fastsættelse af aktiernes handelsværdi. Skrivelsen indeholder elementer, der sammen med andre elementer kan indgå ved værdiansættelsen. Overdragelsen af G4-aktierne til sagsøgerens selskab indebar ikke en lempeligere beskatning af værdien af sagsøgerens aktier.

Procedure

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med et fremlagt påstandsdokument, hvoraf fremgår blandt andet:

"...

Til støtte for de nedlagte påstande gør sagsøgeren gældende;

at

handelsværdien af sagsøgers aktier pr. 19. maj 1993 fastsættes til DKK

5.840.993 i henhold til § 19, stk. 3 i lov nr. 421 af 25. juni 1993,

at

den skattemæssige anskaffelsessum pr. 19. maj 1993 (handelsværdien) for sagsøgers aktier skal fastsættes til den objektive værdi uden hensyntagen til omsætningsbegrænsning, idet den objektive handelspris er proportionel i forholdet mellem salgsprisen på aktierne og "per share booked value", henholdsvis den senest kendte forinden salget af aktierne pr. 31. december 1999 og halvdelen af de opgjorte værdier pr. 31. december 1992 og 31. december 1993,

at

der ved opgørelsen af handelsværdien af aktierne pr. 19. maj 1993 skal henses til Højesterets dom af 27. juni 2000, hvorefter der skal tages hensyn til mulighederne for et salg til en højere kurs, herunder ved et samlet salg af alle aktionærers aktier,

at

handelsværdien af sagsøgers aktier pr. 19. maj 1993 skal fastsættes under hensyntagen til at der var konkrete forhandlinger om overtagelse af alle aktier, herunder sagsøgers aktiepost til markedsværdi,

at

der blev foretaget mange opkøb i branchen, og at det derfor ikke var urealistisk for sagsøger at forvente, at aktierne kunne sælges samlet til en højere pris end angivet i "Stock Repurchase Agreement",

selskabets merværdi som følge af selskabets indtjeningsevne,

at

sagsøger kunne afstå sine aktier mod selskabets godkendelse til markedsværdi til tredjemand, samt

at

sagsøger rent faktisk senere afstod sine aktier til en højere værdi end foreskrevet i "Stock Repurchase Agreement",

Til støtte for den subsidiære påstand gøres gældende;

Til støtte for den mere subsidiære påstand gøres gældende;

at

sagsøgte har foretaget skønnet af handelsværdien af sagsøgers aktier på et ufuldstændigt grundlag, idet der ikke er tage hensyn til det under anbringenderne til støtte for den principale og den subsidiære påstand anførte.

..."

Sagsøgte har ligeledes i det væsentligste procederet i overensstemmelse med et fremlagt påstandsdokument, hvoraf fremgår blandt andet:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at betingelserne for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over værdien af sagsøgerens aktier i G1 Group Inc. pr. 19. maj 1993 ikke er opfyldt. Sagsøgeren har således hverken påvist fejl i grundlaget for skønnet eller påvist, at værdiskønnet har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Skattemyndighederne har ved skønnet lagt afgørende vægt på de oplysninger om aktiernes værdi, som hidrører fra det amerikanske selskab, og som er udtryk for anvendelse af de interne beregningsregler i henhold til de aftalte omsætningsbegrænsninger ("Share booked value"). Det er ikke en fejl at lægge denne "klausul-kurs" til grund ved værdiansættelsen. Det ville tværtimod have været en fejl at følge sagsøgerens synspunkt om at se bort fra denne "klausulkurs" ved værdiansættelsen.

Det følger af retspraksis, at "klausul-kursen" pr. 19. maj 1993 er afgørende, når den pågældende ikke har ført bevis for, at han på dette tidspunkt havde reel mulighed for at sælge sine aktier til en højere kurs, og han på dette tidspunkt heller ikke havde grundlag for at formode, at han ved at vente med at sælge ville have realistisk udsigt til at kunne opnå en højere kurs end den til enhver tid gældende "klausul-kurs," jf. herved UfR 2000, s.2039 H og SKM2003.533.VLR .

I 1993 var sagsøgeren bundet af de omsætningsbegrænsninger, herunder med hensyn til afståelseskurs, som fulgte af kontrakten med det amerikanske selskab ... . I modsætning til situationen i UfR 2000, s.2039 H var disse omsætningsbegrænsninger ikke tidsbegrænsede for sagsøgerens vedkommende. Tværtimod måtte han påregne, at han ved ophør af ansættelse i koncernen eller ved pensionsalder ville være tvunget til at afstå sine aktier netop til den særlige "klausul-kurs."

Den amerikanske koncern har gennem årene foretaget opkøb af mange reklamevirksomheder/selskaber i forskellige lande, uden at det har givet anledning til, at sagsøgeren og de øvrige aktionærer fik mulighed for at afstå aktier til en højere kurs end den aftalte "klausul-kurs," ... Sagsøgeren var heller ikke i en situation, hvor han havde indflydelse på koncernens dispositioner med hensyn til opkøb, fusioner m.v.

I hele sagsøgerens ejertid har muligheden for salg til en højere kurs end "klausul-kursen" første gang været på tale i forbindelse med den fusion, som gav anledning til det tilbud, som sagsøgeren accepterede i 2000. Dette tilbud var således enestående og omfattede i øvrigt kun 40 % af sagsøgerens aktier. Hvad angår de resterende 60 % af aktierne opnåede han aldrig en højere kurs end "klausul-kursen." I 1993 kunne sagsøgeren ikke påregne den mulighed for salg af nogle af aktierne til en højere kurs, som opstod i forbindelse med fusionen i 1999/2000. At denne mulighed opstod i 1999/2000, kan derfor ikke påvirke en vurdering af aktiernes værdi i 1993.

En værdiansættelse under hensyn til omsætningsbegrænsningerne stemmer i øvrigt også bedst med sagsøgerens egne selvangivelser om formueværdien af aktierne gennem årene og med hans begrundelse for at anse 11.622 US $ ("klausul-kursen" eller "Share booked value") for den rette handelsværdi af de aktier i G4 Inc., som blev solgt til hans eget selskab H1 ApS i 2000, umiddelbart efter at han havde fået disse aktier i bytte for de 60 % af aktierne i G1 Group Inc., som ikke blev indløst kontant.

Sagsøgerens oplysninger om, at der skulle have været et internt marked, hvor der var reel mulighed for salg af aktierne til en højere pris end den til enhver tid gældende "klausul-kurs" bestrides som udokumenterede. I mangel af sikkert bevis for andet må det tværtimod lægges til grund, at den eneste realistiske mulighed for afsætning af aktierne var tilbagesalg til det amerikanske selskab til den til enhver tid gældende "klausulkurs" ("Share booked value").

Yderligere gøres det gældende, at sagsageren tilsyneladende kun ved enkelte lejligheder har fået tilbud (fra det amerikanske selskab) om køb af aktier, og at sådant tilbud tilsyneladende kun er fremsat over for ledende medarbejdere i koncernen - ikke alle. I dette lys er der grund til at formode, at sagsøgeren ville have tiltrukket sig opmærksomhed på en højst uheldig måde, hvis han i utide havde givet udtryk for ønske om afståelse af sine aktier. Tilsvarende gælder formentlig for andre aktieejere i koncernen, hvilket i sig selv må antages at have begrænset de reelle muligheder for et marked og salg til en højere kurs end "klausul-kursen" ("Share booked value").

Endelig bestrides det også som udokumenteret, at der i 1993 skulle have været konkrete forhandlinger om samlet opkøb af selskabet, som kunne begrunde en formodning om afståelse til en højere kurs end "klausul-kursen."

I det hele taget er sagen præget af mangel på sikre og dokumenterede oplysninger om de faktiske forhold med hensyn til salg af aktier, opnåelige salgskurser m.v. Og det gøres gældende, at denne mangel bør tillægges processuel skadevirkning for sagsøgeren ved bevisbedømmelsen.

Den subsidiære påstand er nedlagt ex tuto, idet sagsøgerens synspunkt om, at der helt skal bortses fra "klausul-kursen" i hvert fald er klart uholdbart. Selv hvis sagsøgeren i 1993 havde grund til at påregne, at der var realistisk udsigt til at opnå en højere kurs end "klausul-kursen" ved afståelse på et senere tidspunkt, ville det ikke kunne føre til en antagelse om, at "klausul-kursen" ikke bør tillægges betydning. Under alle omstændigheder skal der således tages hensyn til denne "Share booked value" pr. 19. maj 1993 ved værdiansættelsen.

Hvis landsretten ikke tager Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge, bør sagen derfor hjemvises til fornyet skønsmæssig ansættelse i overensstemmelse med de anvisninger, som landsretten i givet fald måtte fastlægge.

..."

Rettens begrundelse og resultat

Fortjenester og tab ved salg af visse mindretalsaktier, som ved afståelse den 18. maj 1993 eller tidligere ikke ville have været skattepligtige, kan af de pågældende mindretalsaktionærer ved den skattemæssige opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse fastsættes til aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen, jf. lov nr. 421 af 25. juni 1993 om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. § 19, stk. 3, 1. pkt.

Ved afgørelsen af, hvilken betydning begrænsninger i aktiernes omsættelighed skal tillægges ved ansættelsen af aktiernes værdi efter § 19, stk. 3, skal der ifølge Højesterets dom af 27. juni 2000 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2000 s. 2039) foretages en konkret vurdering. I vurderingen kan indgå den enkelte aktionærs muligheder for salg til en højere kurs end den, der følger af omsættelighedsbegrænsningen, herunder kursen ved et samlet salg af alle aktionærers aktier. Dette gælder dog ikke, såfremt muligheden for at opnå en højere kurs den 18. maj 1993 måtte anses for urealistisk.

Det følger af den af sagsøgeren underskrevne tilbagekøbsaftale, at de omhandlede aktier den 18. maj 1993 var underlagt tidsubegrænsede omsættelighedsbegrænsninger, hvorefter der alene kunne ske overdragelse af aktierne med skriftlig tilladelse fra selskabet, og kun til en nærmere afgrænset kreds af tilladte ejere. Enhver tilladt ejer var underlagt de samme omsættelighedsbegrænsninger, som var gældende for sagsøgeren. Det fremgår endvidere, at såvel sagsøgeren som en anden tilladt ejer var forpligtet til at tilbagesælge samtlige sine aktier til selskabet i en række nærmere præciserede tilfælde, herunder når sagsøgerens ansættelse i selskabet eller tilknyttede selskaber ophørte, og når han nåede en alder af 62 år og 6 måneder. Tilbagekøbssummen var i tilbagekøbsaftalen angivet til - i alle tilfælde - at være den i tilbagekøbsaftalens pkt. 8 fastsatte værdi, der svarer til den af sagsøgeren i de enkelte indkomstår selvangivne værdi af aktierne.

Sagsøgeren har forklaret, at han ikke havde indflydelse på selskabets dispositioner på koncernniveau, herunder på fastlæggelsen af den i tilbagekøbsaftalens pkt. 8 fastsatte værdi af aktierne. Sagsøgeren har endvidere forklaret, at der aldrig forud for 2000 havde været fremsat et tilbud om køb af aktier til en kurs, der var højere end kursen i henhold til tilbagekøbsaftalen. Det er ikke dokumenteret, at der i øvrigt på noget tidspunkt forud for 2000 er sket overdragelse af aktier ejet af medarbejdere til en kurs, der var højere end den i tilbagekøbsaftalen fastsatte kurs.

De udokumenterede oplysninger fra sagsøgerens revisor om forhandlinger i begyndelsen af 1990'erne om et samlet salg af aktierne i G1 Group Inc. kan ikke føre til en antagelse om, at der den 18. maj 1993 var en realistisk udsigt til, at sagsøgeren kunne sælge sine aktier til en højere kurs end angivet i tilbagekøbsaftalen.

Såvel sagsøgeren som sagsøgerens revisor har forklaret, at de ikke kan redegøre nærmere for baggrunden for, at tilbuddet om kontant indløsning alene gjaldt for 40 % af aktierne. De resterende 60 % af sagsøgerens aktier blev ombyttet til aktier i selskabet Beom3 Inc., hvilke aktier var underlagt tilsvarende omsættelighedsbegrænsninger, som var gældende for de indløste og ombyttede aktier. Sagsøgeren overdrog kort efter aktierne i G4 Inc. til et af ham fuldt ud ejet selskab for en værdi svarende til den værdi, der var fastsat i den for disse aktier gældende tilbagekøbsaftale. Sagsøgerens revisor har forklaret, at man i forbindelse med overdragelsen var opmærksom på, at det fulgte af ligningslovens bestemmelser, at prisen ved en sådan overdragelse mellem interesseforbundne parter skulle være i overensstemmelse med den pris, der ville kunne opnås ved en handel mellem uafhængige parter. Sagsøgerens rådgiver anførte i den forbindelse overfor de stedlige skattemyndigheder, at de for aktierne gældende begrænsninger i rådigheden og omsættelighedsmulighederne var af en sådan karakter, at den i tilbagekøbsaftalen fastsatte pris var udtryk for aktiernes handelsværdi.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering af de omsættelighedsbegrænsninger, der var gældende for de omhandlede aktier findes det ikke sandsynliggjort, at det den 18. maj 1993 kunne anses for realistisk, at de pågældende aktier, på daværende eller et senere tidspunkt, ville kunne sælges til en værdi, der var højere end den i tilbagekøbsaftalens pkt. 8 fastsatte kurs.

Herefter, og da der ikke i øvrigt er anført omstændigheder, der kan føre til andet resultat, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte det af sagsøgte udøvede skøn over handelsværdien den 19. maj 1993 af sagsøgerens aktier i G1 Group Inc.

Retten tager derfor sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at der i det fastsatte beløb udover udgifter til advokatbistand er indeholdt sagsøgtes omkostninger til udarbejdelse af materialesamling og tillægsekstrakt.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 100.000 kr. til sagsøgte.