Dokumentets metadata

Ejendomsavance - parcelhusreglen - beboelse i ejerperiode - samlivsophævelse

Skatteministeriet blev frifundet i en sag, hvor skatteyderen var blevet beskattet af avancen ved salget af to lejligheder. Skatteyderen gjorde gældende, at han i perioder på ca. 2 og 3 måneder havde beboet de to lejligheder, og at flytningen til lejlighederne skyldtes samlivsophævelse fra den senere ægtefælle. Retten fandt det ikke bevist, at han reelt havde beboet lejlighederne og henviste blandt andet til, at sagsøgeren efter opholdene i lejlighederne var flyttet tilbage til den senere ægtefælles adresse, og at elforbruget i den ene af lejlighederne havde været meget lavt.

Parter

A
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ Thomas Thorup Larsen)

Afsagt af byretsdommer

Helle Dietz

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgers fortjeneste ved salg af 2 lejligheder er skattepligtig.

Sagsøgerens påstand er, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes skatteansættelser for indkomstårene 2001 og 2002 hjemvises til fornyet behandling ved de stedlige ligningsmyndigheder.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspIejelovens § 218 a, stk. 2.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at den af A opnåede avance ved afståelsen af lejlighederne beliggende henholdsvis ...1, 4. sal, th. og ...1, 4. sal, tv. er skattefri i henhold til bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Til støtte herfor gøres det for det første nærmere gældende, at det kan lægges til grund i sagen, at A de facto har opholdt sig successivt i de to lejligheder - henholdsvis i perioden fra den 17. august til den 20. oktober 2000 i lejligheden på adressen ...1, 4. sal, th. og i perioden fra den 20. oktober 2000 til den 15. januar 2001 i lejligheden på adressen ...1, 4. sal, tv.

For det andet gøres det nærmere gældende, at A har dokumenteret, at det ved indflytningen i de to lejligheder var hans hensigt, at opholdene i lejlighederne skulle have karakter af en reel permanent beboelse og dermed ikke blot et midlertidigt ophold.

Sagsøgte anfører i dennes påstandsdokument side 2, at retspraksis viser, at domstolene foretager en skrap bevisvurdering i de sager, hvor der er tale om frem- og tilbageflytning og henvises til samlivsproblemer og lignende. Videre anfører sagsøgte, at det ikke forekommer troværdigt, når den pågældende skatteyder hævder at have opgivet den hidtidige bopæl med henblik på varig, fast bopæl det nye sted.

Det skal ikke bestrides, at der i nærværende sag skal foretages en skærpet bevisbedømmelse. Det gøres imidlertid gældende, at det i hver enkelt sag, der omhandler spørgsmålet om, hvorvidt "parcelhusreglen" er opfyldt, beror på en helt konkret bevisvurdering af samtlige værende omstændigheder, hvorvidt den pågældende ejendom defacto reelt har tjent som bolig for den pågældende skatteyder i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1`s forstand.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at de i nærværende sag fremlagte beviser klart dokumenterer, at de to omhandlede lejligheder defacto har tjent til bolig for A i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1's forstand. Udover at henvise de faktiske forhold, der er blevet belyst under skriftvekslingen, og som er refereret ovenfor, skal sagsøger bemærke, at de nærmere omstændigheder omkring A og BBs samlivsophævelse m.v. vil blive yderligere belyst i forbindelse med forklaringerne ved hovedforhandlingen."

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at lejlighederne beliggende ...1, 4. tv. og 4. th. ikke har tjent som boligfor sagsøgeren eller hans husstand i en del af eller hele den periode, hvori han har ejet dem. Sagsøgerens avance ved salget af lejlighederne er derfor ikke skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Anvendelse af skattefritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 ("parcelhusreglen") forudsætter, at ejendommen reelt har tjent til bolig for den pågældende, jf. bl.a. SKM2005.404.HR og SKM2007.74.HR . Bevisbyrden påhviler sagsøgeren, og denne bevisbyrde har han ikke løftet. Tværtimod er der i denne sag ført modbevis, således at det ligefrem kan anses for godtgjort, at betingelsen for anvendelse af parcelhusreglen netop ikke er opfyldt.

Sagsøgeren har alene været folkeregister tilmeldt adressen ...1, 4. tv. i en periode på 65 dage (17. august - 20. oktober 2000) og adressen ...1, 4. th. i en periode på 87 dage (20. oktober 2000 -15. januar 2001). Sagsøgeren beboede såvel op til og efter denne periode adressen ...2, hvor hans kæreste og nuværende ægtefælle var tilmeldt fra 15. januar 1997 til 17. juni 2002.

Sagsøgerens forklaringer om baggrunden for diverse flytninger og flyttemønstret svarer til det sædvanlige i sager, hvor der er foretaget proformaflytning med det formål at opnå skattefrihed i medfør af parcelhusreglen. Retspraksis viser, at domstolene foretager en skrap bevisvurdering i disse sager, hvor der er tale om frem- og tilbageflytning og henvises til samlivsproblemer og lign. jf. f. eks. SKM2005.404.HR , SKM2006.16.ØLR , SKM2006.380.ØLR , SKM2007.74.HR og senest SKM2007.574.ØLR .

Det er i de nævnte domme fastslået, at beviskravet i disse tilfælde er skærpet, idet det ikke forekommer troværdigt, når den pågældende hævder at have opgivet den hidtidige bopæl med henblik på varig, fast bopæl det nye sted.

Der er ikke i sagen fremlagt fornøden dokumentation for, at sagsøgeren skulle have taget varigt ophold med henblik på beboelse i nogen af de to lejligheder, og de fremlagte bilag dokumenterer hverken beboelse eller flytninger af ejendele i forbindelse med til- og fraflytning.

Sagsøgeren har heller ikke gennem det oplyste om elforbruget godtgjort, at han havde bopæl i de to lejligheder, og særligt elforbruget svarende til 15,11 KWH om ugen i lejligheden ...1, 4. th. tyder om noget på det modsatte.

At sagsøgeren ikke har været i stand til at fremlægge dokumentation for flytning af fastnettelefon, tegning af indboforsikring, abonnementer til aviser og tidsskrifter samt tv-licens kommer ham til skade ved bevisvurderingen og bekræfter, at der på intet tidspunkt har været tale om reel beboelse.

Det gøres sammenfattende gældende, at sagsøgeren på intet tidspunkt i ejerperioden har opgivet sin bolig på adressen ...2 med sin kæreste og nuværende ægtefælle, hvorfor lejlighederne på ...1, 4.sal th. og tv. ikke samtidig kan have tjent som sagsøgerens bolig i relation til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. "

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøger meddelte flytning til Folkeregistret, først fra ...2 til ...1, 4. th., hvor han havde adresse fra den 17. august 2000 til den 20. oktober 2000, og dernæst til ...1, 4.tv. fra den 20. oktober 2000 til den 15. januar 2001, hvorefter han på ny meddelte flytning til ...2, på hvilken adresse hans kæreste, og senere ægtefælle, BB boede.

Sagsøger har forklaret, at han flyttede til ...1, 4. th. på grund af samlivsophævelse, og til 4. tv., da parterne havde aftalt at genetablere samlivet, og denne lejlighed var større, men at BB ikke flyttede ind, fordi parterne skulle behandles mod barnløshed og regnede med et positivt udfald, så det var upraktisk at bo på 4. sal. Uanset sagsøger har meldt flytning til Folkeregistret og postvæsenet, samt har installeret stofanet i lejligheden, er det sagsøger, der skal bevise, at han reelt har opgivet sin tidligere bolig på ...2 og reelt boede i ...1.

Retten har lagt vægt på, at sagsøger efter ca. 4 måneder flyttede sin adresse tilbage til ...2, der var kærestens bopæl, på det meget lave elforbrug i lejligheden ...1, 4. th., og det forholdsvis lave elforbrug i 4. tv., der samtidig var under renovering, der taler mod at sagsøger har boet i lejlighederne, sammenholdt med, at der ikke er tegnet indboforsikring, ikke er betalt TV-licens, ikke er etableret fastnettelefon, ligesom der ikke er dokumenteret leverancer af aviser, fagblade eller andre abonnementer til adresserne.

På denne baggrund findes sagsøger ikke at have bevist at have opgivet sin hidtidige bopæl, eller at han reelt boede i lejlighederne, og sagsøgtes påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Sagsomkostningerne er sammensat således

Udgifter til materialesamling 561 kr., udgifter til dækning af sagsøgtes advokatomkostninger 50.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren skal inden 14 dage betale omkostninger til sagsøgte med 50.561 kr.