Dokumentets metadata

Henstand med pålignet aktieavanceskat uden sikkerhedsstillelse mv.

Landsskatteretten fandt, at en klager skulle have henstand med betaling af den fraflytningsskat vedrørende aktier, som var pålignet i henhold til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningsloven § 13 a, uden sikkerhedsstillelse og uden beregning af tillæg til henstandsbeløbet, idet sådanne krav måtte anses for stridende mod EU-retten.

Klagen vedrører henstand med pålignet aktieavanceskat uden sikkerhedsstillelse mv.

Told- og skatteforvaltningen har ikke imødekommet klagerens anmodning om henstand med betaling af aktieavanceskat, der er pålignet i henhold til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, uden sikkerhedsstillelse og uden beregning af tillæg til henstandsbeløbet.

Landsskatteretten finder, at klageren skal have henstand med betaling af den fraflytningsskat vedrørende aktier og anparter, der er pålignet i henhold til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, uden sikkerhedsstillelse og uden beregning af tillæg til henstandsbeløbet.

Klageren, der er pensionist, flyttede den 1. september 1999 fra Danmark til Frankrig. Klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte pr. 1. september 1999.

Klageren var på fraflytningstidspunktet hovedaktionær i B A/S og hovedanpartshaver i C ApS, der er henholdsvis komplementar (10 %) og kommanditist (90 %) i D K/S. Aktiekapitalen i B A/S udgør 500.000 kr., og anpartskapitalen i C ApS udgør 200.000 kr.

I forbindelse med fraflytningen og efter at have fået udsættelse med indsendelse af selvangivelsen indgav klageren den 14. august 2000 selvangivelse for indkomståret 1999 til de danske skattemyndigheder.

Klagerens revisor har efterfølgende i brev af 10. oktober 2000 til skatteforvaltningen til brug for opgørelsen af urealiseret aktieavance på fraflytningstidspunktet opgjort handelsværdien af aktierne i B A/S til 25.000 kr. og handelsværdien af anparterne i C ApS til 310.000 kr.

Ved kendelse af 1. marts 2001 har skatteforvaltningen herefter i henhold til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 13 a anset urealiseret avance på aktierne i B A/S og på anparterne i C ApS for skattepligtige på fraflytningstidspunktet og har opgjort avancen til henholdsvis 79.500 kr. og 795.400 kr., eller i alt 874.900 kr. Ifølge årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 1999, udskrevet den 12. marts 2001, er aktieavanceskatten beregnet til i alt 344.560 kr.

Skatteankenævnet stadfæstede ved kendelse af 2. oktober 2001 skatteforvaltningens afgørelse for indkomståret 1999 vedrørende fraflytningsbeskatningen.

I forbindelse med klagen til skatteankenævnet gav skatteforvaltningen klageren henstand med betaling af den pålignede aktieavanceskat. Henstanden blev efterfølgende i forbindelse med klage til Landsskatteretten forlænget flere gange indtil den 31. december 2005. Klageren har endnu ikke betalt den pålignede aktieavanceskat.

Landsskatteretten stadfæstede ved kendelse af 9. december 2005 skatteankenævnets afgørelse.

Ved brev af 16. december 2005 anmodede klagerens repræsentant herefter skattecentret om henstand uden sikkerhedsstillelse med aktieavancebeskatningen pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, jf. den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 13 a, stk. 5, jf. kildeskattelovens § 73 E.

Anmodningen om henstand med aktieavanceskatten uden sikkerhedsstillelse er ikke imødekommet.

Det lægges til grund, at de nye regler, der - ved fraflytning til visse lande - fritager for pligt til at stille sikkerhed og betaling af et særligt tillæg til henstandsbeløbet, også har virkning for personer, der i forbindelse med ophør af skattepligt eller flytning af skattemæssigt hjemsted inden den 1. januar 2004 har fået henstand med betaling af den beregnede skat efter de dagældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 13 a eller ligningslovens § 28.

Klageren flyttede til Frankrig i 1999. Den henstand, som klageren blev meddelt af skatteforvaltningen, var foranlediget af klagen til skatteankenævnet henholdsvis Landsskatteretten og dermed alene givet i forbindelse med klage over en skatteansættelse. Der er således ikke på noget tidspunkt givet klageren henstand med betaling af aktieavanceskatten efter reglerne om henstand ved fraflytning til udlandet. Da klagesagen er afgjort, er henstanden bortfaldet.

Dette udelukker, at klageren nu kan meddeles henstand uden sikkerhedsstillelse og uden betaling af et særligt tillæg efter de nugældende regler.

Ansøgningen om henstand kan dog imødekommes, hvis der stilles passende sikkerhed, og hvis der beregnes et tillæg til henstandsbeløbet.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der meddeles klageren henstand med den pålignede aktieavanceskat uden sikkerhedsstillelse mv.

Det blev ved lov nr. 221 af 31. marts 2004 bestemt, at sikkerheder skulle bortfalde. Baggrunden herfor var, at kravet om sikkerhed som udgangspunkt var i strid med EU-retten. Den frigivelse af stillede sikkerheder og det bortfald af tillæg til henstandsbeløb, som følger af gældende lovs bestemmelser, fastslår således blot, hvad der under alle omstændigheder ville være konsekvensen af en uforenelighed med fællesskabsretten, selv uden udtrykkelig lovregulering.

Efter ikrafttrædelsen af lov nr. 221/2004 er der ikke hjemmel til at afkræve sikkerhed som betingelse for henstand. For at understrege dette fik loven "tilbagevirkende kraft", således at loven også gælder for personer, der inden den 1. januar 2004 har fået henstand med betaling af den beregnede skat efter de dagældende regler. Skattecentret har imidlertid lagt til grund, at de nye regler ikke finder anvendelse for personer, der efter lovens ikrafttrædelse anmoder om henstand. Denne opfattelse er utvivlsomt juridisk ukorrekt. Bortfaldet af kravet om sikkerheder gælder naturligvis også for fremtiden, og dermed også for personer der søger om henstand efter lovens ikrafttrædelse.

Klageren har endnu ikke betalt skat af den pålignede aktieavance, og skattemyndighederne er ifølge loven forpligtet til at meddele henstand, når klageren, som er flyttet til Frankrig, anmoder herom, og der er indgivet selvangivelse, jf. kildeskattelovens § 73 E.

Skattemyndighederne har ikke længere hjemmel til at stille krav om passende sikkerhed, jf. kildeskattelovens § 73 E, jf. lov nr. 221 af 31. marts 2004, nu aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 12.

SKAT har således også i Landsskatterettens kendelse af 9. december 2005 klart forudsat, at klageren ikke ville blive mødt med et krav om sikkerhed.

Det lægges til grund, at den henstand, som klageren blev meddelt af skatteforvaltningen i 2001, og som efterfølgende blev forlænget indtil den 31. december 2005, blev givet i anledning af klagen til først skatteankenævnet og efterfølgende Landsskatteretten, og at henstanden derfor blev givet i forbindelse med en klage over en skatteansættelse. Henstanden blev derfor givet med hjemmel i den dagældende bestemmelse i § 27 i bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning, nu skatteforvaltningslovens § 51, og ikke med hjemmel i den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 13 a, stk. 5.

Reglen i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5, blev ændret ved lov nr. 221 af 31. marts 2004. Ved samme lov blev reglen i kildeskattelovens § 73 E indført. I henhold til dagældende aktieavancebeskatningslovs § 13 a, stk. 5, (nu § 38, stk. 6), jf. kildeskattelovens § 73 E, stk. 1, kan personer, der flytter bl.a. til et andet EU-land, få henstand med betaling af fraflytningsskat vedrørende aktier og anparter uden sikkerhedsstillelse og uden beregning af tillæg til henstandsbeløbet. Disse regler har dog først virkning for skattepligtige, hvis skattepligt ophører, eller hvis skattemæssige hjemsted flyttes den 1. januar 2004 eller senere, jf. § 12, stk. 1, i lov nr. 2004/221.

Klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte den 1. september 1999 i forbindelse med fraflytning til Frankrig. Klageren er derfor ikke berettiget til henstand uden sikkerhedsstillelse og uden beregning af tillæg til henstandsbeløbet i henhold til den med virkning fra 1. januar 2004 gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5, (nu § 38, stk. 6), jf. kildeskattelovens § 73 E.

For personer, der ved ophør af skattepligt til Danmark blev skattepligtig til f.eks. et andet EU-land, og som i forbindelse med ophør af skattepligt eller flytning af skattemæssigt hjemsted inden den 1. januar 2004 har fået henstand med betaling af den beregnede skat efter de dagældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, bortfalder kravet om sikkerhedsstillelse og beregning af tillæg til henstandsbeløbet, jf. § 12, stk. 17, i lov nr. 221 af 31. marts 2004, (nu aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 12).

Klageren har ikke i forbindelse med skattepligtsophøret den 1. september 1999 fået henstand med betaling af den beregnede skat efter de dagældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, og der blev ikke i forbindelse med henstanden stillet sikkerhed eller krav om beregning af tillæg til henstandsbeløbet i henhold til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5.

Klageren er derfor heller ikke i henhold til overgangsbestemmelsen i § 12, stk. 17, i lov nr. 221 af 31. marts 2004, (nu aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 12), berettiget til at få henstand med aktieavancebeskatningen pålignet efter den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 13 a uden sikkerhedsstillelse og uden beregning af tillæg til henstandsbeløbet.

Et krav om, at der imod betryggende sikkerhed kunne gives henstand med betaling af fraflytningsskatten vedrørende aktieavance i henhold til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, må imidlertid anses for at være i strid med EU-retten. Der henvises herved til Østre Landsrets dom af 24. september 2007, offentliggjort i SKM2007.716.ØLR , og EF-domstolens dom af 7. september 2006 i sagen C-470/04 (van Dijk), præmis 51.

Skatteforvaltningens krav om sikkerhedsstillelse som betingelse for henstand og kravet om beregning af et tillæg til henstandsbeløbet må derfor anses for stridende mod EU-retten. Konsekvensen af en uoverensstemmelse med EU-retten er, at klageren kan kræve, at myndighederne ikke håndhæver kravet om sikkerhedsstillelse som betingelse for henstand, og at der heller ikke opkræves et tillæg til henstandsbeløbet.

Retten finder derfor, at klageren skal have henstand med betaling af den fraflytningsskat vedrørende aktier og anparter, der er pålignet i henhold til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, uden sikkerhedsstillelse og uden beregning af tillæg til henstandsbeløbet.