Dokumentets metadata

Salg af ejerbolig ikke fritaget for beskatning

Skatterådet fandt, at avancen opstået ved afståelse af en ejerlejlighed ikke er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og derfor er skattepligtig.

Er avancen, opstået ved afståelse af en ejerlejlighed, beliggende A, skattefri for spørgerne, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1?

Svar

Nej.

Spørgerne har i august 1999 købt en ejerlejlighed, beliggende A.

Ejerlejligheden blev overtaget den 1. september 1999, og købesummen udgjorde 637.688 kr.

Spørgerne har oplyst, at ejerlejligheden blev erhvervet som forældrekøb, hvilket indebærer, at lejligheden i en årrække var udlejet til spørgerens datter.

Det er oplyst, at B i perioden fra marts 2007 til salget i juli 2007 har beboet lejligheden i forbindelse med sin uddannelse til professionsbachelor i ernæring og sundhed fra C.

Ifølge SKATs oplysninger har B været tilmeldt adresse på A i perioden fra den 15. marts til den 20. juni 2007.

Ejerlejligheden blev solgt i maj 2007. Overtagelsens dato blev aftalt til den 1. juli 2007, og købesummen blev aftalt til at udgør 1.500.000 kr.

Spørgerne har fremlagt en række kvitteringer fra diverse butikker i D.

Ved gennemgang af de vedlagte kvitteringer, har SKAT konstateret, at kvitteringerne alene vedrører indkøb af dagligvarer i dagene: fra 16 til den 21. april 2007, den 28. april 2007 og fra den 10 til den 11. maj 2007.

De øvrige kvitteringer vedrører indkøb af sko og tøj og blev foretaget fra den 21. til den 25. april 2007.

Spørgerne har desuden fremlagt restaurationsregninger, dateret den 12. maj 2007 og 26. maj 2007.

Spørgerne har i øvrigt fremlagt udlånskvitteringer fra diverse biblioteker, fra april og maj 2007, samt B's sygesikringskort, udstedt af D Kommune og gyldig fra den 13. april 2007.

Spørgerne har den 11. december 2007 oplyst, at der ikke blev tegnet indboforsikring for ejerlejligheden.

Spørgerne er af den opfattelse, at en eventuel avance ikke skal beskattes, taget i betragtning af, det er dokumenteret, at spørgerne selv har benyttet lejligheden til beboelse.

Spørgerne har i forbindelse med høring fremsat bemærkninger til sagsfremstilling.

Spørgerne er af den opfattelse, at udskrifter fra E Bank dokumenterer, at B i hele perioden fra marts til juli 2007 benyttede Dankort i D.

For så vidt angår benyttelse af lejligheden, har spørgerne anført, at de forventede, at deres datter, som tidligere har beboet lejligheden ville vende hjem fra vikarjob i F og flytte ind i ejerlejligheden. Imidlertid fik hun fast arbejde og valgte at forsætte i det private erhvervsliv i F. Spørgeren har derfor omgående sat lejligheden til salg til forventet overtagelse den 1. juli 2007, dvs. på et tidspunkt, hvor B havde afsluttet sin uddannelse.

Spørgerne tilføjede desuden, at prisen på lejligheden blev sat rimeligt lav i forhold til sammenlignelige lejligheder, fordi spørgerne ikke ønskede at ligge med lejligheden efter den 1. juli 2007.

I henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, skal fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst.

Loven indeholder en undtagelse til denne regel, idet ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, bestemmer, at fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder ikke skal medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke.

Det fremgår ikke af lovbestemmelsen, om en ejer på samme tid kan have to ejendomme, der tjener til bolig for ejeren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Den administrative praksis har imidlertid slået fast, at en supplerende ejendom vil kunne sælges skattefrit efter parcelhusreglen, hvis ejendommen i ejerperioden har været anvendt af ejeren af eksempelvis arbejdsmæssige eller studiemæssige årsager. Det er i den forbindelse uden betydning, om en skatteyder anskaffede ejendommen af arbejdsmæssige årsager eller ej, blot skatteyderen faktisk har anvendt ejendommen af arbejdsmæssige eller studiemæssige årsager. Det er dog en betingelse, at varigheden af den arbejdsmæssige eller studiemæssige anvendelse af ejendommen har haft en sådan karakter, at det kan siges, at den supplerende ejendom har tjent til bolig for ejeren.

SKAT bemærker, at B ifølge det oplyste har været tilmeldt ejerlejlighedens adresse fra den 15. marts 2007. Dernæst fremgår det af endeligt skøde, at dette blev underskrevet af køberen den 31. maj 2007.

Der er således forløbet ca. 2 ½ måned, fra B tilmeldte sig ejerlejlighedens adresse til ejerlejligheden blev solgt. Objektivt set må perioden karakteriseres som kortvarig, og der er tale om en periode umiddelbart inden ejerlejligheden blev solgt. Taget i betragtning, at der inden selve salget må påregnes en vis salgsperiode, hvor ejerlejligheden fremvises for potentielle køber, er det SKATs vurdering, at B's tilmelding på adressen i København næppe er sket som følge af B's uddannelse.

SKAT skal dernæst fremhæve, at ud af de fremlagte kvitteringer vedrører alene kvitteringer, dateret fra 16 til den 21. april 2007 indkøb af dagligvarer og er blevet foretaget på hverdage.

SKAT er derfor af den opfattelse, at spørgerne ikke har dokumenteret, at formålet med B's tilmelding til adressen var begrundet med B's studier, hvilket indebærer, at den supplerende ejendom ikke kan betragtes som bolig for B i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1's forstand.

SKAT vurderer derfor, at avancen opnået ved salget af den pågældende ejerlejlighed ikke er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og derfor skattepligtig.

Det bemærkes, at spørgernes kommentarer ikke har ændret på SKATs opfattelse af sagen. For så vidt angår bankudskrifter fremlagt i forbindelse med høring fremhæver SKAT, at disse ikke dokumenterer, at der regelmæssigt blev foretaget indkøb i butikker med dagligvarer. Endvidere var disse indkøb af beskedne størrelser.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares benægtede, dvs. at avancen ikke er skattefri for spørgerne.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

Nærværende bindende svar er bindende for skattemyndighederne i 5 år fra afgørelses dato.