Dokumentets metadata

Momsgrundlaget - overdragen fordring

Nærværende sag omhandlede, hvorvidt en afgiftspligtig person kunne reducere momsgrundlaget med 80 % af et påstået tab på en fordring, som hun havde overtaget til underkurs.Afgiftsmyndighederne nægtede fradrag, idet der var tale om en overdraget fordring.Retten fandt, at den af afgiftsmyndighederne anlagte fortolkning og efterfølgende fastsatte praksis lå inden for de rammer, som fremgik af momsdirektivet, og at det er et gennemgående træk for opbygningen af direktivet, at der vedrørende spørgsmål om afgiftspligt og regulering heraf er en tæt tilknytning mellem leverandørvirksomheden og de leverede afgiftspligtige varer og ydelser.Endvidere udtalte retten, at momslovens § 27, stk. 6, er en undtagelsesbestemmelse, som bør fortolkes indskrænkende.Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den af afgiftsmyndighederne anlagte fortolkning, hvorefter der ikke er mulighed for at foretage fradrag for tab på debitorer i relation til overdragne fordringer.I øvrigt bemærkede retten, at idet købesummen først var betalt på et tidspunkt, hvor den afgiftspligtige person vidste, at debitor havde indgivet konkursbegæring, var den afgiftspligtige persons reelle interesse ved transaktionen at sikre sig kontrol med debitorselskabets maskiner, know-how og immaterielle rettigheder, hvorfor der slet ikke forelå et tab i momslovens § 27, stk. 6's forstand.

Parter

H1 v/A
(Trine Irmang Østengaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Andreas Medom Madsen)

Afsagt af byretsdommer

H. Lind Jensen

Denne sag, der er anlagt den 3. august 2006 og ved Østre Landsrets kendelse af 15. januar 2007 er henvist til fortsat behandling ved byretten i medfør af lov nr. 538 af 8. juni 2006 § 105, stk. 8, vedrører en skatteyders ret til at reducere momsgrundlaget med 80 % af det konstaterede tab på en fordring for perioden 1. januar til 31. marts 2003.

Sagsøgeren, H1 v/A, har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger er berettiget til at reducere momsgrundlaget med 80 % af det konstaterede tab på en fordring stor kr. 1.000.000,00 svarende til kr. 200.000,00.

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagen hjemvises til ny behandling efter byrettens anvisninger.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Den 3. maj 2006 afsagde Landsskatteretten sålydende kendelse, hvori det blandt andet hedder:

"...

Sagens oplysninger

Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed, der er ejet af A. Ejerens ægtefælle, BA, står imidlertid for virksomhedens daglige drift. Virksomhedens hovedbeskæftigelse består i udlejning af erhvervslokaler til H2 Maskinfabrik, udlejning af et stuehus til en privatperson, licensafgift udfaktureret til H2 Maskinfabrik samt konsulentarbejde udført af BA for K/S G1.

Virksomheden erhvervede i september 2002 en fordring på 1.698.156,29 kr. på H3 ApS af Brødrene G2 A/S. Fordringen var opstået i forbindelse med løbende levering af varer fra Brødrene G2 A/S til H3 ApS, og Brødrene G2 A/S har efter det oplyste angivet moms af vareleverancerne. Virksomheden betalte 1.000.000 kr. kontant for fordringen.

A var direktør i H3 ApS. Selskabet gik konkurs den 9. september 2002. Virksomheden har anmeldt kravet i konkursboet, men konkursboets advokat har efterfølgende meddelt, at der ikke vil blive dividende til H3 ApS' kreditorer.

Virksomheden har reduceret momsgrundlaget med 80 pct. af fordringens pris, jf. momslovens § 27, stk 6. Virksomheden har herved opnået et momsfradrag på 200.000 kr.

ToldSkats afgørelse

Regionen har ikke godkendt, at virksomheden var berettiget til at reducere momsgrundlaget med 80 pct. af det konstaterede tab på fordringen, jf. momslovens § 27, stk. 6.

Regionen har med henvisning til Momsvejledningen, pkt. G.1.6.3 . anført, at fradrag for tab på debitorer er nøje forbundet med den momspligtige virksomhed, der har foretaget den momspligtige leverance. En erhverver af en fordring, der indeholder moms, har derfor ikke krav på fradrag i momsgrundlaget, hvis det senere viser sig, at erhververen lider et tab på fordringen. Der skal på den anden side heller ikke betales moms af en eventuel gevinst på den overtagne fordring.

Endelig har regionen henvist til Højesterets dom offentliggjort i TfS 1986.318, samt Departementets udtalelse i 738/80.

Klagerens påstand og argumenter

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomheden var berettiget til at reducere momsgrundlaget med 80 pct. af det konstaterede tab påfordringen, jf. momslovens § 27, stk. 6.

Repræsentanten har anført, at virksomheden overtog fordringen, som hidrørte fra levering af momspligtige varer, med alle rettigheder og forpligtelser. Virksomheden har derfor krav på at indtræde i Brødrene G2 A/S' momsmæssige stilling.

Den af regionen angivne Højesterets dom i TfS 1986.318 har repræsentanten ikke anset for anvendelig i denne sag. Dommen omhandler en sag, hvor en fordring blev overdraget til en meget lav kurs, og hvor køberen foretog momsmæssigt fradrag for fordringens pålydende værdi. Højesteret påpegede det åbenlyst urimelige i, at den fradragne moms langt oversteg betalingen for fordringen. I den konkrete sag har virksomheden ikke fradraget moms på baggrund af fordringens pålydende værdi, men alene med baggrund i den kontante købspris.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af momslovens§ 27, stk. 6, fremgår

"I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Såfremt fordringerne senere betales helt eller delvis, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i afgiftsgrundlaget, medmindre betalingen opnås efter konkurslovens § 96."

I Momsvejledningen, pkt. G.1 .6.3 er angivet

"Hverken momsloven eller dens forarbejder omhandler, hvorvidt der er fradrag for tab på fordringer, som er erhvervet fra en momspligtig virksomhed. Udgangspunktet er imidlertid, at fradrag for tab på debitorer nøje er forbundet med den momspligtige virksomhed, der har foretaget den momspligtige leverance. En erhverver af en fordring, der indeholder moms, har derfor ikke krav på fradrag i momsgrundlaget, hvis det senere viser sig, at erhververen lider et tab på fordringerne. Der skal på den anden side heller ikke betales moms af eventuelle gevinster på de overtagne fordringer. "

Landsskatteretten finder, at det angivne i momsvejledningen har støtte i Højesterets dom gengivet i TfS 1986.318 H.

Det bemærkes, at virksomheden har købt fordringen af Brødrene G2 A/S, og at virksomheden ikke selv har foretaget de momspligtige vareleverancer, som fordringen er opstået med baggrund i. Virksomheden er herefter ikke berettiget til at fradrage 80 pct. af et konstateret tab på fordringen i afgiftsgrundlaget, jf. momslovens § 27, stk. 6.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Det fremgår af udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende H3 ApS, at BA indtrådte som direktør den 31. maj 2000, og at sagsøgeren samtidig udtrådte af direktionen.

Sagsøgeren fremlagt tre breve alle dateret 11. december 2001 samt en uunderskrevet agentkontrakt dateret 26. maj 2001, som angiveligt alle vedrører H3 ApS's bestræbelser vedrørende salg og produktion af solfangere i Polen.

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at F1-Bank i en skrivelse af 13. august 2002 anmodede sagsøgeren og BA om forslag til afvikling af både H1's og H3 ApS 's bankgæld henholdsvis kr. 492.969,48 og kr. 216.339,78. I skrivelsen henviste banken blandt andet til, at H3 ApS ikke havde indgivet regnskab for 2001, og at revisor var fratrådt, hvorfor man formodede, at selskabet var på vej mod en tvangsopløsning. Den 21. august 2002 underskrev BA en konkursbegæring på selskabets vegne, som blev indgivet af advokat SK den 22. august 2002 til skifteretten. Den 23. august 2002 opgjorde sagsøgeren sit samlede krav i boet over for advokat SK til kr. 2.763.542,20, heri inkluderet den overtagne fordring fra Brødrene G2 A/S med kr. 1.698.156,29 kr. Selskabet blev taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 9. september 2002, og advokat SK blev antaget som kurator. Boet blev sluttet den 18. marts 2003 efter konkurslovens § 143. Det fremgår blandt af kurators redegørelser afgivet i forbindelse med bobehandlingen, at der ikke er konstateret dispositioner eller retsforfølgning, som bør søges omstødt eller undergives politimæssig efterforskning.

Advokat MN, der var bestyrelsesformand i Brødrene G2 A/S, har i en skrivelse af 16. november 2004 bekræftet, at selskabets fordring blev solgt til sagsøgeren for kr. 1.000.000, at beløbet er betalt, og at Brødrene G2 A/S overdrog fordringen med alle tilknyttede rettigheder.

I den af ToldSkat udarbejdede redegørelse i forbindelse med myndighedens afgørelse hedder det blandt andet:

"...

BA har oplyst regionen, at H1 kunne se en investeringsmæssig fordel i at overtage Brødrene G2 A/S tilgodehavende hos H3 ApS så H1 overtog i september 2002 tilgodehavendet fra Brødrene G2 A/S ved at betale en million kroner kontant til Brødrene G2 A/S

..."

BA påklagede den 15. september 2005 på sagsøgerens vegne afgørelsen til Landsskatteretten. I skrivelsen hedder det blandt andet:

"...

I 2002 forhandlede vi med et selskab i Polen om at overføre en solfangerproduktion dertil. Samtidig skulle det polske selskab forhandle anlæg fra H2 Maskinfabrik ApS, hvor A var hovedanpartshaver.

For at have rådighed over maskiner og inventar i solfangerfabrikken H3 ApS, indfriede A den kassekredit som Håndbærkerbanken havde ydet H3 ApS mod at hun overtog det tinglyste pantebrev med pant i alle maskiner og inventar, der lå til sikkerhed for kassekreditten.

Indfrielsesbeløbet var 567.101,82 kr., hvilket således blev købsprisen for alle maskinerne.

Samtidig køber hun en fordring, som Brødrene G2 A/S havde mod H3 ApS. Denne fordring var på 1.698.156,29 kr. og den blev overtaget for 1.000.000 kr. kontant. (Overdragelsesaftale vedlagt som bilag).

Gennem disse transaktioner sikrede hun sig rådighed over maskiner og knowhow til solfangerproduktionen, hvilket var en forudsætning for at aftalen med polakkerne skulle kunne etableres. Da tilskuddene var bortfaldet til solfangeranlæg i Danmark, var det forventeligt at H3 ApS ikke kunne overleve, hvilket indtraf med konkurs i 2003.

I momsopgørelsen for 2003 fradrages momsen af beløbet 1 mill.kr., nemlig de omstridte 200.000 kr.

..."

Under hovedforhandlingen er der afgivet forklaring af BA.

Forklaringer

BA har forklaret, at H1 fortsat er en af hans ægtefælle personlig drevet virksomhed. Den ejer rettigheder, patenter og formler til miljømæssige produkter. Senere har den erhvervet fast ejendom, som efter istandsættelse er blevet udlejet. Vidnet virker som konsulent i virksomheden.

H3 ApS blev stiftet i 1996 af sagsøgeren og DJ, som hver ejede halvdelen af anparterne. Begge havde titel af direktører. Virksomheden skulle fremstille solvarmeanlæg. Sagsøgeren og DJ havde været arbejdskolleger i fem til seks år i en virksomhed, der gik konkurs i 1995. Virksomheden havde beskæftiget sig med solvarme, og DJ havde virket som værkfører. Vidnet hjalp til med det regnskabsmæssige og bistod øvrigt som konsulent. Markedet for solvarme svingede meget, hvilket også prægede virksomhedens drift. I 1998 blev ejendommen ..., erhvervet. Den blev ombygget dels til virksomhedens fabrikation, dels til kontor og beboelse. Sidstnævnte lokaliteter blev efterfølgende udlejet.

Efterhånden blev aktiviteterne så omfattende, at vidnet tiltrådte som direktør omkring 2000 i stedet for sagsøgeren. Han bestred denne post helt frem til konkursen i september 2002.

H3 ApS havde omkring 2001 solgt et større solvarmeanlæg til et gymnasium i Polen. Man kom i kontakt med en større ingeniørvirksomhed i Polen, med hvem man forhandlede om et samarbejde. Sideløbende hermed blev den gældende tilskudsordning til solvarmeanlæg i Danmark ophævet med udgangen af 2001 i forbindelse med regeringsskiftet samme år, hvilket medførte, at man besluttede at sigte mod en overførsel af produktionen af solvarmeanlæg til Polen. Vidnet var i denne forbindelse i Polen for at besigtige forholdene. Samtidig drøftede vidnet med polakkerne, at de skulle deltage i markedsføringen af de anlæg, som den i efteråret 2001 stiftede H2 Maskinfabrik ApS producerede. Der var tale om et anlæg, som vidnet havde designet.

I 2001 var H3 ApS udsat for et indbrud, hvor alt virksomhedens EDB blev stjålet. Der forestod derfor en større rekonstruktion af bogholderi og regnskab helt tilbage til stiftelsen. Der blev udbetalt erstatning fra forsikringsselskabet på kr. 250.000,00, men dette beløb rakte alene til en rekonstruktion tilbage til 1999. Da vidnet skønnede, at en rekonstruktion helt tilbage til 1996 nok ville koste omkring kr. 500.000,00, fandt han det ikke rentabelt at fortsætte selskabet. Da man ikke ville ofre penge på et regnskab, besluttede man at indgive konkursbegæring. Selskabet skyldte hverken for moms eller skat.

Brødrene G2 A/S havde været hovedleverandør til H3 ApS og havde en fordring på kr. 1.698.156,29 kr. Så vidt vidnet erindrer, fik H3 ApS kredit helt frem til årsskiftet 2001/2002, hvor H3 ApS standsede sin produktion. I foråret 2002 begyndte vidnet at forhandle med Brødrene G2 A/S om sagsøgerens køb af fordringen. Erhvervelsen faldt først endeligt på plads lige efter sommerferien 2002, og betalingen skete i september 2002. Købesummen kr. 1.000.000 blev betalt med check. Samtidig indfriede sagsøgeren selskabets bankgæld. Hensigten var, at sagsøgeren ville sikre sig selskabets maskiner og rettigheder i sin egenskab af eneste kreditor. Disse skulle bruges i forbindelse med forhandlingerne med polakkerne. Det kan godt passe, at sagsøgeren og DJ hver havde kautioneret for kr. 100.000 over for banken. Samtidig med disse transaktioner, overtog sagsøgeren hele anpartskapitalen.

Vidnet og ægtefællen har ikke fælles økonomi. Vidnet har ikke kautioneret vedrørende de af denne sag omhandlede selskaber. Hverken vidnet eller sagsøgeren havde nogen personlige relationer til Brødrene G2 A/S. Forholdet til DJ er alene arbejdsrelateret.

H2 Maskinfabrik ApS blev stiftet af sagsøgeren, vidnets ældste søn, CA og KT. Nævnte DJ er ansat som værkfører i denne virksomhed.

Anbringender

Sagsøgerens advokat har anført, at sagsøgeren er berettiget til i afgiftsgrundlaget at fradrage 80 % af det konstaterede tab på fordringen erhvervet til kr. 1.000.000 fra Brødrene G2 A/S. Det må i denne forbindelse tillægges vægt, at sagsøgeren ved overtagelsen af fordringen indtrådte i alle rettigheder og forpligtelser vedrørende fordringen. Sagsøgeren opfylder således betingelserne i momslovens § 27, stk. 6, og har derfor krav på at indtræde i Brødrene G2 A/S momsmæssige stilling.

Dette følger også af en naturlig læsemåde af bestemmelsen. Det er ubestridt, at der er tale om uerholdelig fordring, som har relateret sig til nogle leverede ydelser. Det kan ikke stilles som betingelse, at sagsøgeren selv skal have leveret disse ydelser. En sådan betingelse har heller ikke støtte i retspraksis. Hverken landsret eller højesteret benytter denne begrundelse for deres resultat i den påberåbte dom gengivet i TfS 1986s318H, selv om direktoratet for Toldvæsenet procederede herpå. Endvidere har sagsøgeren ikke fradraget moms på baggrund af fordringens pålydende værdi, men alene på baggrund i den reelle købesum. Hertil kommer, at fradraget i denne sag ikke overstiger det beløb, hvormed fordringen er erhvervet. Det er netop på disse punkter, at denne sag navnlig adskiller sig fra 1986-dommen, hvorfor nævnte dom ikke påberåbes til støtte for sagsøgtes synspunkt.

Overdragelse af fodringer kan ske uden, at adgangen til til at fradrage moms bortfalder, så længe momsgrundlaget alene reduceres med 80 % af det konstaterede tab på købsprisen for den erhvervede fordring.

Sagsøgeren har lidt et tab som følge af H3 ApS' konkurs. Sagsøgeren vil utvivlsomt lide yderligere tab, såfremt sagsøgeren ikke kan reducere momsgrundlaget med 80 % af det konstaterede tab på den omhandlede fordring. Det bestrides, at der skulle være om en konstruktion for tilvejebringe et fradrag, eller at sagsøgeren er blevet vederlagt ved betalingen gennem den erhvervede stilling som enekreditor.

Det vil medføre et åbenbart urimeligt resultat, såfremt sagsøgeren ikke indrømmes fradragsretten. Sagsøgerens dispositioner har været forretningsmæssigt velbegrundede. På daværende tidspunkt vurderede sagsøgeren, at der var tale om en fornuftig investering. Hertil kommer, at forhandlingerne med polakkerne stadig var i gang. Hvis sagsøgeren ikke havde erhvervet fordringen, ville Brødrene G2 A/S have haft et fradrag på 339.631,26 kr.

Sagsøgeren er således berettiget til at fradrage 80 % af det konstaterede tab på fordringen i afgiftsgrundlaget, svarende til kr. 200.000.

Sagsøgtes advokat har anført, at sagsøgte ikke i henhold til momslovens § 27, stk. 6, er berettiget til at fradrage 80 % af et påstået konstateret tab på en fordring mod H3 ApS erhvervet for kr. 1.000.000 fra Brødrene G2 A/S i afgiftsgrundlaget for perioden 1. januar til 31. marts 2003.

Fradrag for tab på debitorer er nøje forbundet med den afgiftspligtige person, der har foretaget den momspligtige leverance i henhold til momslovens § 4. Da sagsøgeren ikke selv har foretaget de momspligtige leverancer af varer til H3 ApS, er sagsøgeren allerede af denne grund afskåret fra fradrag.

Momslovens § 27, stk. 6, (tidligere § 13, stk. 6) har sin oprindelse i Ministerrådets sjette direktiv (6. momsdirektiv) fra 17. maj 1977 (77/388/EØF med senere ændringer). Det fremgår af artikel 11 C. 1., at det overlades til medlemslandene at fastsætte de nærmere betingelser for nedsættelsen af afgiftsgrundlaget i situationer med tab på uerholdelige fordringer. Samtidig fremgår det dog af artikel 2 1., at momsen følger og pålægges den afgiftspligtige person, der leverer goder og tjenesteydelser.

På denne baggrund har der dannet sig en fast administrativ praksis hos afgiftsmyndighederne svarende til sagsøgtes synspunkter under denne sag. Denne praksis fremgår også af momsvejledningens 2007-4, pkt. G 1.63. Den anvendte fortolkning stemmer med opbygningen af momssystemet i momsloven, jf. blandt andet momslovens §§ 3-4, 8 og 37, hvor der lægges vægt på tilknytningen mellem leverandørvirksomheden og de leverede ydelser. Fortolkningen har også støtte i praksis fra EF-domstolen. Hertil kommer, at momslovens § 27, stk. 6, er en undtagelsesbestemmelse, som skal fortolkes indskrænkende. Efter fast administrativ praksis kan der alene opnås fradrag i tilfælde af virksomhedsoverdragelse, hvis erhververen overtager fordringen til kurs pari. Undtagelsen er begrundet i momslovens § 8, stk. 1.

Endelig følger det af retspraksis, at domstolene er tilbageholdende med at tilsidesætte en fast administrativ praksis. Dette bør kun ske under helt særlige omstændigheder, som ikke foreligger i denne sag.

Sagsøgtes standpunkt har også støtte i retspraksis ved højesteretsdom gengivet i TfS1986s318H, hvor det i et lignende tilfælde fastslås, at der ikke er hjemmel til fradrag for tab på fordringer overtaget til underkurs, og at afgiftsmyndighedernes praksis fandtes at være i overensstemmelse med momslovens formål.

Sagsøgte har i øvrigt ikke lidt noget tab. Fordringen blev erhvervet på et tidspunkt, hvor det var åbenbart for sagsøgeren, at H3 ApS var eller ville gå konkurs. Efter bevisførelsen erhvervede sagsøgeren alligevel fordringen for at sikre sig rådighed over maskiner, know-how og immaterielle rettigheder til solfangerproduktionen. Sagsøgeren må antages at have vurderet, at værdien af de nævnte aktiver modsvarede beløbet. Sagsøgeren har således fuldt ud modtaget det, som har betalt for.

Under alle omstændigheder har sagsøgeren erhvervet fordringen på et tidspunkt, hvor det var åbenbart, at fordringen aldrig ville blive betalt af H3 ApS. Det bemærkes, at sagsøgeren forinden havde foranlediget, at selskabet indgav konkursbegæring. Ved sin fremgangsmåde forsøger sagsøgeren at konvertere sine tab i H3 ApS til et momsfradrag.

Retten skal udtale

Momsloven, herunder § 27, stk. 6, (tidligere § 13, stk. 6) er vedtaget på grundlag af Rådets sjette direktiv ( momsdirektiv) 77/380/EØF. I direktivet hedder det blandt andet:

"...

Afsnit II

Anvendelsesområde

Artikel 2

Merværdiafgiften pålægges:

1. Levering af goder og tjenesteydelser, som mod vederlag foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab.
   
   
2. Indførsel af goder.

...

Afsnit V

Afgiftspligtige transaktioner

Artikel 5

Levering af goder

...

Afsnit VIII

Beskatningsgrundlaget

Artikel 11

C Diverse bestemmelser

1. I tilfælde af annullation, afbestilling, ophævelse, ikke eller kun delvis betaling eller afslag i prisen efter det tidspunkt, hvor transaktionen har fundet sted, nedsættes beskatningsgrundlaget tilsvarende på betingelser, som fastsættes af medlemsstaterne.

For så vidt angår ikke eller kun delvis betaling, kan medlemsstaterne dog fravige denne bestemmelse.

..."

Det er efter momsdirektivet overladt til de enkelte medlemslande at udmønte lovgivningen vedrørende fradrag for tab på uerholdelige fordringer inden for de vide rammer, som direktivet giver, jf. herved artikel 11 C 1. Uanset at spørgsmålet hverken er omtalt direkte i momsloven eller i lovens forarbejder, findes den af afgiftsmyndighederne anlagte fortolkning og efterfølgende faste praksis at ligge inde for de rammer, som fremgår af momsdirektivet.

Det er et gennemgående træk ved opbygningen af direktivet, at der vedrørende spørgsmålet om afgiftspligt og reguleringen heraf er tæt tilknytning mellem leverandørvirksomheden og de leverede afgiftspligtige varer og ydelser.

Momslovens § 27, stk. 6, er en undtagelsesbestemmelse, som i sig selv bør fortolkes indskrænkende. Hertil kommer, at afgiftsmyndighedernes fortolkning også stemmer med formålet og opbygningen af momsloven.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den af afgiftsmyndighederne anlagte fortolkning. På denne baggrund kan hverken det forhold, at sagsøgeren alene kræver reduktion af afgiftsgrundlaget i forhold til købesummen for fordringen, eller at fordringen er overdraget "med alle tilknyttede rettigheder", føre til noget andet resultat. Sagsøgeren har herefter ikke krav på fradragsret som påstået, og sagsøgtes påstand om frifindelse tages til følge som nedenfor bestemt.

I øvrigt skal det bemærkes, at købesummen først blev betalt på et tidspunkt, hvor sagsøgeren havde ladet H3 ApS indgive konkursbegæring, at det derfor har været åbenbart for sagsøgeren, at fordringen aldrig ville blive betalt, og at sagsøgerens reelle interesse ved transaktionen var at sikre sig kontrol med anpartsselskabets maskiner, know-how og immaterielle rettigheder. Der foreligger derfor ikke et tab, som efter momslovens § 27, stk. 6, kan bringes til fradrag i afgiftsgrundlaget, hvorfor sagsøgte også af denne grund bør frifindes.

I sagsomkostninger betaler sagsøgeren kr. 37.758,00 inklusive moms til sagsøgte.

Kr 258,00 udgør sagsøgtes udgifter til materialesamlinger, mens kr. 37.500,00 inklusive moms skal dække sagsøgtes udgifter til advokatbistand.

Vedrørende sidstnævnte beløb er der lagt vægt på størrelsen af sagsgenstanden, sagens udfald samt den omstændighed, at sagsøgte har oplyst ikke at være momsregistreret. Beløbsmæssigt er der taget udgangspunkt i takstmæssigt proceduresalær.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, H1 v/A, kr. 37.758,00 i sagsomkostninger til sagsøgte.