Dokumentets metadata

Straffesag - skatte- og momssvig - udeholdt omsætning - urigtige angivelser

Tiltalte påbegyndte i 1999 virksomhed med udbringning af aviser og blade. Da T ikke selv kunne blive momsregistreret grundet gæld til det offentlige, oprettedes virksomheden i datterens navn. T stod selv for udfærdigelsen af momsangivelserne og virksomhedens overskud blev af skatteforvaltningen skønsmæssigt fastsat da der ikke blev indgivet selvangivelse. T har forklaret, at årsagen til den for lave momsangivelse var at han ikke havde medtaget de faste bankoverførsler. Byretten fandt, at T var rette ansvarssubjekt og at det var bevist at de urigtige momsangivelser var foretaget med forsæt til momsunddragelse, henset til beløbets størrelse og at samtlige angivelser var urigtige. Endvidere fandt retten det bevist at tiltalte i forbindelse med, at han undlod rettidigt at underrette skattemyndighederne om at den skønsmæssige ansættelse var for lav i al fald med overvejende sandsynlighed ville medføre, at det offentlige blev unddraget skat. Straffen blev fastsat til 30 dages fængsel og en tillægsbøde på 225.000 kr. Landsretten stadfæstede dommen.

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Per Bøgh Jensen)

Afsagt af landsdommerne

Fabrin, Peter Buhl og Tina Sejr Gad (kst.) med domsmænd)

-----------

Aalborg Byrets dom af 23. februar 2006, SS 20.4468/2005

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 20. december 2005.

T er tiltalt for overtrædelse af

1. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden 1. juli 1999 - 31. marts 2001 at have angivet urigtige angivelser angående virksomheden "H1 v/BA", som han drev for egen regning, hvorved statskassen med forsæt er unddraget 121.921 kr. i moms.

2. Skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1 og 2,

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomstårene 1999 og 2000, hvor han ikke havde indgivet selvangivelse, ikke rettidigt at have underrettet skattemyndighederne om, at personlig indkomst var ansat i alt 352.486 kr. for lavt, svarende til yderligere indtægt optjent ved selvstændig virksomhed, hvorved det offentlige blev unddraget skat på 118.013 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagsforløbet i hovedtræk

Sagen drejer sig om virksomheden "H1 v/BA", der blev påbegyndt den 1. maj 1999 og blev momsregistreret den 1. juli 1999.

Tiltalen angår virksomhedens drift i perioden fra 1. juli 1999 til 31. marts 2001.

"H1 v/BA" var en enkeltmandsvirksomhed, der havde tiltalte Ts datter, BA, som ansvarlig indehaver.

På baggrund af forklaringerne i sagen har ToldSkat dog anset T for den reelle og ansvarlige indehaver.

Aktiviteten i virksomheden har været udbringning af aviser og blade for G1 og G2 A/S. Omsætningen udgjorde i år 2000 ca. 1.3 mio. kr.

Virksomheden H1 v/BA blev afmeldt fra momsregistrering 2. november 2001.

H1 v/BA kontaktede den 22. maj 2001 ToldSkat for at få et dansk momsnummer.

På baggrund af denne henvendelse kontaktede Toldskat den 28. maj 2001 H1 v/BA for at indkalde virksomhedens regnskabsmateriale til kontrol.

ToldSkat indkaldte ligeledes senere materiale fra G1 og G2.

ToldSkat sammenlignede disse oplysninger og fandt indtægterne registreret hos G1 højere end dem, der var opgivet i forbindelse med den løbende momsafregning. Det er denne uoverensstemmelse, der ligger til grund for sagen.

Den 27. november 2001 blev der indgivet politianmeldelse mod virksomheden H1 v/BA.

ToldSkat fremsendte den 28. januar 2005 tiltalebegæring til Politimesteren, hvori man anmodede om, at der rejses tiltale mod T for overtrædelse af blandt andet skattekontrolloven og momsloven.

1. september 2005 blev sagen fremsendt til retten med anmodning om retsmøde.

Retsmødet afholdtes den 11. november 2005, hvor under T nægtede sig skyldig i de forhold, der nu er rejst tiltale for under henvisning til, at han ikke havde handlet forsætlig eller groft uagtsomt.

På baggrund af de oplysninger, der fremkom i retsmødet, blev der iværksat yderligere efterforskning i form af afhøring af revisor V.1 og regnskabsassistent V.2, G1.

Den 19. december 2005 blev der fremsendt anklageskrift til retten.

Virksomheden H1 v/BA har ikke indgivet selvangivelse for indkomstårene 1999 og 2000. Skattemyndighederne har derfor for begge indkomstår ansat indkomsten skønsmæssigt.

Administrative afgørelser

I 1999 blev indkomsten ansat til 50.000 kr. (bilag C2-1-2 og C2-1-)

I 2000 blev indkomsten ansat til 350.000 kr. (bilag C2-2-2 og C2-2-1)

T har ikke reageret overfor disse ansættelser indenfor 4 ugers frist, der gælder. (B2-41 og B2-36)

Vedrørende momsregnskabet fulgte man Ts egne kvartalsvise momsangivelser.

I 1999, 3. og 4. kvartal, blev salgsmomsen angivet til 32.612 kr. og købsmomsen til 27.702 kr. (bilag C1-1-1a)

I 2000 blev salgsmomsen angivet til 168.731 kr. og købsmomsen til 138.131 kr. (bilag C1-2-1a)

I 2001, 1. kvartal blev salgsmomsen angivet til 58.070 kr. og købsmomsen er ikke oplyst i sagsmaterialet. (Bilag B2-36)

På baggrund af oplysninger fra G1 og G2 har ToldSkat ved afgørelser af 18. juli 2003 og 22. juli 2003 administrativt ændret ovenstående skatte- og momsansættelser. Man har forhøjet momstilsvaret, dvs. det der skal betales til ToldSkat og forhøjet skattebetalingen. Afgørelserne er ikke påklaget til Landsskatteretten. (bilag B-2-40 og B-2-44)

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte samt vidneforklaringer af V.1 og V.2.

Forklaringerne er gengivet således i retsbogen

Tiltalte forklarede, at virksomheden "H1 v/ BA" blev påbegyndt den 1. maj 1999. Virksomheden blev efter aftale i familien organiseret således, at det var tiltalte selv, der skulle stå for driften af virksomheden, mens hans datter, BA, skulle stå som indehaver af virksomheden. Det eneste BA skulle have med driften at gøre var, at hun i et vist omfang i weekenderne skulle hjælpe til med at køre med aviser. Hun havde fuldtidsarbejde ved siden af. Virksomheden bestod i, at de skulle køre med aviser for G1. I den forbindelse blev der indgået en kontrakt, som omhandlede den faste kørsel. Beløbene i henhold til kontrakten udbetalte G1 automatisk til ham hver måned, uden at han fik nogen bilag herpå fra G1. Ud over den faste kørsel var der i vidt omfang tale om, at han kørte yderligere for eksempel i anledning af sygdom hos avisbude og ekstraordinære avistransporter m.v. Vedrørende disse kørsler udstedte han faktura til G1, som blev honoreret. Forevist underbilag til sagens bilag D-9-6 med overskriften "Vognmandsafregning" forklarede tiltalte, at han ikke fra G1 har modtaget bilag af den nævnte type. Der er tale om en opgørelse af kørsel i henhold til den faste aftale. Forevist det andet underbilag til det nævnte bilag med overskriften, Opgørelse for aviskørsel, forklarede tiltalte, at der er tale om en faktura udstedt af ham. Der er således tale om kørsel ud over den faste aftale. Fakturanummeret 23603 referer til G1's faktura. Han rettede henvendelse til revisor V.1 inden den 1. juni 1999, idet de havde aftalt i familien, at det var en revisor, der skulle stå for alt det administrative, herunder bogføring, momsregnskab og driftsregnskab. Han afleverede månedligt de bilag, han var i besiddelse af til revisor, men revisoren udførte ikke det arbejde, de havde aftalt.

Som følge heraf blev han nødt til selv at indberette momsen kvartalsvis. Han er ikke vant til at at udarbejde momsregnskaber og har i det hele taget ingen regnskabsmæssig indsigt. Han har tidligere i perioden fra 1979 til 1999 været momsregistreret, men dengang havde han flere ansatte, og det var i det hele revisor, der tog sig af det regnskabsmæssige. Bilaget B-2-7 er et eksempel på kvartalsvis momsopgørelse, som han har udfyldt og underskrevet. Han har efterfølgende sammen med sine nye revisor, MK, gennemgået ToldSkat's opgørelse af moms og indkomst og er i det hele enig i ToldSkat's opgørelser. Årsagen til at momsopgørelserne var for lave var, at han ikke var i besiddelse af alle de bilag, der skulle til for at lave et rigtigt momsregnskab. Alle indtægterne i henhold til den faste aftale med G1 er således udeholdt. Han har ikke haft til hensigt at snyde nogen. Forevist bilag B-2-36-1 forklarede tiltalte, at de tal som fremgår af dette bilag, er gennemgået sammen med hans nye revisor. Vedrørende perioden indtil 1. oktober 1999 er der kun få afvigelser. Det var først den 1. oktober 1999, at G1 begyndte at afregne automatisk vedrørende den faste aftale. Beløbet på 2.404,87 kr. er ikke i hans momshæfte. Der må være tale om en faktura, som han har fremsendt til G1, men som ved en fejl ikke er medtaget i momsregnskabet. Vedrørende perioden 16. til 30. november er der en mindre difference mellem beløbet opgjort af ham og beløbet opgjort af G1. Differencen skyldes formentlig "ventepenge" i form afbetaling for, at han har måttet vente på, at aviserne var færdige. Vedrørende januar 2000 forklarede tiltalte, at beløbene på 25.942,35 kr. og 12.537,50 kr. vedrører den faste ydelse. Vedrørende februar forklarede tiltalte, at beløbet 10.943,75 kr. måske er den faste ydelse. Han kan ikke herudover forklare differencen. I april 2000 vedrører beløbene 32.496,52 kr. og 7.862,50 kr. formentlig det, som han har kørt udover den faste aftale. Vedrørende beløbene i maj, juni, juli og august 2000 kan han ikke forklare nøjagtig, hvordan differencerne fremkommer. I september angår 22.848,22 kr. den faste aftale. Det samme gælder i de tre følgende måneder for beløbene 25.776,15 kr., 24.534 kr. og 25.971,60 kr. I januar og februar 2001 gælder det på tilsvarende måde beløbene 28.951,65 kr. og 40.560 kr. Vedrørende marts har han ikke nogen nøjagtig forklaring på, hvordan differencen er fremkommet.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 2, at han er enig i, at den personlige indkomst for 1999 og 2000 er ansat i alt 352.486 kr. for lavt, og at skatten heraf udgør 118.013 kr. Hverken han eller BA har indgivet selvangivelse. Årsagen hertil er, at han ikke kunne få revisor til at lave regnskabet. Første gang der skulle indgives selvangivelse var i maj /juni 2000, og han rykkede revisor flere gange, men der kom ikke noget. Virksomheden blev skønsmæssigt ansat til 50.000 kr. for 1999 og 350.000 kr. for 2000. Årsagen til, at han ikke reagerede herpå var, at han ikke havde fået noget regnskab fra revisor. Forevist ToldSkats sagsfremstilling bilag B-2-36, side 3, forklarede tiltalte, at han ikke havde nogen formodning om, at det skattepligtige overskud havde været af en størrelse som angivet i bilaget, nemlig 119.920 kr. for 1999 og 632.566 kr. for 2000. Han undersøgte heller ikke oplysningerne i momshæftet for at få et fingerpeg om, hvorvidt de skønsmæssige ansættelse var rigtige.

Det var meningen, at det var hans datter, der skulle være ejer af virksomheden, mens han skulle stå for driften. Han deltog den 4. januar 2002 i et møde hos ToldSkat, hvori BA, han selv og hans nye revisor deltog. Han blev ikke på mødet gjort bekendt med, at der var indgivet politianmeldelse. ToldSkat sagde efter en drøftelse af forholdene, at det var ham, der var ansvarlig for de skatte- og afgiftsmæssige forhold. Han erklærede sig enig heri, selv om det var BA, der var ejer af virksomheden. Årsagen hertil er, at det var ham, der stod for driften og i det hele var ansvarlig for at momsindberetninger og selvangivelse blev foretaget. Hertil kommer, at han ikke ville være bekendt, at hans datter skulle gøres ansvarlig for hans dispositioner. Alle de bilag, som han var i besiddelse af, blev overleveret til revisor V.1. Heri var også kontoudtog lydende på "H1 v/BA". Han fik hele tiden at vide fra revisor, at nu ville regnskabet snart komme. Efter et stykke tid bad han ToldSkat selv tage kontakt til revisor, men det kom der heller ikke noget ud af. ToldSkat tog selv ud til revisor og hentede bilag. I dag drives virksomheden i anpartsselskabsform. Han har betalt revisors honorar, men han ikke fået noget herfor. Den 22. maj 2001 rettede han henvendelse til ToldSkat for at få at vide, om en af hans underentreprenører var behørigt momsregisreret. Han fik i forlængelse heraf et kontrolbesøg fra Told og Skat.

Dikteret og godkendt.

Tiltalte forklarede supplerende, at han havde adgang til at hæve på kontoen, der lød på "H1 v/ BA". Kontoen blev anvendt til den daglige drift af virksomheden. Beløbene som er gået ind, er således gået hertil, ligesom han også selv i et vist omfang har fået udbetalt penge fra kontoen. BA har ikke på noget tidspunkt fået udbetalt beløb fra kontoen.

Anklageren oplæste forklaringen som gengivet i retsbogen den 11. november 2005, side 3, 2. afsnit de sidste 4 linjer, hvori det hedder: "Årsagen til at sagen er rettet mod ham er, at han som far til BA har påtaget sig det fulde ansvar herfor. Det har i realiteten også været ham, der drev virksomheden. Eneste årsag til, at BA stod registreret var, at han skyldte penge til ToldSkat". Tiltalte forklarede, at dette er dækkende for realiteterne i sagen.

V.1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han driver selvstændig revisionsfirma, og at han har arbejdet som revisor gennem ca. 30 år. Han husker ikke, hvornår tiltalte rettede henvendelse til ham, men det kan godt have været i 1999. Tiltalte bad ham lave regnskab for "H1 v/BA". Han har ikke på noget tidspunkt mødt BA, men det var hans indtryk, at årsagen til at hun skulle stå som ejer af virksomheden var, at tiltalte "ikke kunne eje noget". Så vidt han husker, skulle tiltalte selv tage sig af momsregnskabet. Tiltalte kom med nogle bilag til vidnets firma, men han husker ikke, hvornår dette fandt sted. Senere kom ToldSkat og lånte bilagene, hvorefter tingene af en eller anden grund gik i stå. Vidnet forklarede videre, at han gennem den senere tid har gennemgået flere operationer på sygehuset, og som følge heraf ikke har en klar erindring om, hvad der er sket. Foreholdt forklaring afgivet den 30. november 2005 (bilag D-9-5), side 2, linje 5 og flere følgende forklarede vidnet, at han godt til politiet kan have forklaret, at han antager, at han modtog bilagene i slutningen af 2000 eller i starten af 2001. Han har formentlig også forklaret, at han ikke havde nogen kendskab til momstallene, og at han ikke fik honoreret en á conto afregning hos virksomheden. Han husker ikke i dag, hvad der var årsagen til, at regnskabet ikke blev udarbejdet. Tiltalte har rykket vidnets ansatte for regnskabets færdiggørelse.

Dikteret og godkendt.

V.2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er ansat i G1s økonomiafdeling som regnskabsassistent. Han forestår betaling af diverse regninger til G1s kreditorer. Grundlæggende er aviskørsel gennem tiden blev afregnet på to forskellige måder. Oprindelig skete det udelukkende ved at vognmanden udstedte en faktura. Senere - han husker ikke nøjagtig hvornår - gik man over til i et vist omfang at udarbejde vognmandsafregninger fra G1s side. Der er tale om, at G1s kørselsafdeling udarbejder et bilag af samme type som bilag 9-6-1. Kørselsafdelingen giver kopi af bilaget til vognmanden, attestere bilaget og sender det til regnskabsafdelingen. Han er ikke klar over den nærmere afgrænsning mellem, hvornår der udarbejdes vognmandsafregning fra G1s side, og hvornår det er vognmanden, der selv fakturere. De kan ikke udbetale uden at der er en faktura eller andet udbetalingsbilag, der ligger til grund for udbetalingen.

Dikteret og godkendt.

Tiltalte forklarede vedrørende sine personlige forhold, at han er uddannet bager. Det er 15 år siden, han har arbejdet som sådan. Han har kørt med aviser de sidste mange år. Han bor med sin samlever og har to voksne børn, BA på 25 og en dreng på 24 år.

Øvrige oplysninger i sagen

Der har blandt andet været fremlagt en specificeret opgørelse over ToldSkats regulering af virksomhedens salgsmoms.

Tiltalte er tidligere straffet

den 10. januar 1996 (Vestre Landsrets ankedom) for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. toldlovens § 73, stk. 3, jf. stk. 2 med fængsel i 1 år og 6 måneder og

den 29. januar 1999 for bedrageri og dokumentfalsk med 3 måneders betinget fængsel, prøvetid 2 år.

Rettens bemærkninger

Forhold 1

Efter momslovens § 81, stk. 1, er det den, der afgiver de urigtige oplysninger, som kan straffes. Da det er ubestridt at det er tiltalte, der har foretaget de urigtige momsangivelser er han således det rette ansvarssubjekt i forhold 1.

Tiltalte har erkendt, at hans momsangivelser i perioden fra 1. juli 1999 til 31. marts 2001 har været urigtige og at statskassen herved er unddraget 121.921 kr. i moms. I flere af månederne skyldes differencen, at en eller flere fakturaer ikke er medtaget i momsangivelsen, mens tiltalte vedrørende andre måneder ikke har kunnet forklare hvordan differencen er fremkommet. Herefter og når henses momsbeløbets størrelse samt til at samtlige 7 momsangivelser i perioden er urigtige finder retten det bevist, at de urigtige angivelser er foretaget med forsæt til at unddrage statskassen afgift. Tiltalte dømmes således efter anklageskriftets forhold 1.

Forhold 2

Efter skattekontrollovens § 16 er det den "skattepligtige", der kan straffes. Efter tiltaltes egen forklaring må det lægges til grund, at den eneste årsag til at hans datter formelt set stod som ejer af firmaet var, at han har en større gæld til det offentlige. Retten finder det efter bevisførelsen herunder især tiltaltes egen forklaring godtgjort, at han i realiteten har været indehaver af virksomheden "H1 v/BA". Som følge heraf er han også det rette ansvarssubjekt i forhold 2.

Tiltalte har erkendt, at han ikke rettidigt har underrettet skattemyndighederne om, at hans personlige indkomst var ansat 352.486 kr. for lavt og at skatten heraf udgør 118.013 kr. Tiltalte har om årsagen til, at han ikke reagerede på skattemyndighedernes for lave ansættelser forklaret, at han flere gange forgæves - har rykket revisor for at færdiggøre virksomhedens regnskaber. Henset til størrelsen af de urigtige angivelser og henset til, at tiltalte har foretaget kvartalsvise momsangivelser, finder retten at tiltale må have haft en klar formodning om, at indtægten vedrørende begge år var ansat for lavt. Retten finder det herved bevist, at tiltalte i forbindelse med, at han undlod rettidigt at underrette skattemyndighederne vidste, at dette i hvert fald med overvejende sandsynlighed ville medføre, at det offentlige ville blive unddraget skat. Retten dømmer således også tiltalte ad forhold 2.

Straffastsættelsen

Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1 og 2.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 225.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Uanset sagens forholdsvis langvarige forløb finder retten ikke grundlag for at gøre fængselsstraffen betinget. I den forbindelse lægger retten vægt på, at straffesagen nødvendigvis har skullet afvente den administrative fastsættelse af moms og skattetilsvar og på, at tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet.

T h i k e n d e s f o r r e t

Tiltalte, T, skal straffes med fængsel i 30 dage.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 225.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel 160 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 3. oktober 2006, 2. afdeling, S-0771-06

Retten i Aalborg har den 23. februar 2006 afsagt dom i 1. instans (SS 20.4468/2005).

Tiltalte T har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af fængselsstraffen.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.1 og V.2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke selv kunne momsregistreres, da han havde gæld til det offentlige. Det var derfor BA, der blev momsregistreret. Hun havde et fuldtidsarbejde og skulle kun hjælpe til i weekender. Resten af familien hjalp også til. BA brugte en af bilerne privat og er blevet beskattet af denne kørsel. Revisoren skulle stå for det daglige administrative arbejde. Det ville koste ca. 12.000 kr. om året. Tiltalte stod for den fysiske drift. Det var også ham, der indsendte momsangivelser, fordi revisoren i strid med aftalen ikke gjorde det. Revisoren havde ikke tid, og tiltalte lavede selv opgørelser på grundlag af det bilagsmateriale, han hentede hos revisoren. Han var dengang ikke klar over, at der manglede bilagsmateriale. De angivne beløb svarer til de fakturaer, han selv har udstedt for ekstrakørsler. Differencerne skyldes de automatiske overførsler. Han vidste godt, at G1 automatisk overførte penge til virksomheden efter den faste aftale. Han ville også godt have kunnet finde ud af, hvilke beløb G1 havde overført, men hans tid gik med at køre med aviser. Han har måske modtaget afregninger fra G1, men han havde en stor stak uåbnet post, der lå hos ham, fordi han kørte med aviser fra kl. 1.00 til kl. 17.00. Den post, der vedrørte virksomheden, blev afleveret til revisoren. Da han modtog forslagene til skønsmæssige ansættelser, ringede han til V.1 og fortalte, at han havde fået dem. Han gik ud fra, at revisoren havde styr på det. Da der ikke skete noget, hentede han selv materialet hos revisoren og gav det til den nye revisor. Det var hans fornemmelse, at de skønsmæssige angivelser var rimelige. Der er aldrig lavet noget regnskab, og der er stor usikkerhed om tallene. Samarbejdet med G1 blev afbrudt, da avisen blev kontaktet af ToldSkat om sagen. Da de deltog i møde med ToldSkat i starten af 2002, vidste de ikke, at der var indgivet politianmeldelse, men han vidste godt, at han var blevet sigtet for overtrædelse af moms- og skattelovgivningen. Det var kun tiltalte, der hævede på virksomhedens konto. Han har tidligere drevet tre virksomheder. Det var da revisoren, der sørgede for at indberette moms.

V.1 har supplerende forklaret, at han skulle udarbejde årsregnskab på grundlag af virksomhedens bogføring. Han lavede ikke momsregnskab, men det lå i kortene, at han senere kunne overtage denne opgave. Han husker fortsat ikke, hvornår han fik bilagene fra virksomheden. Tiltalte kom for at hente bilagene, men det var først efter, at ToldSkat havde været der. Han var syg i 2001. Han blev kontaktet af tiltalte vedrørende den skønsmæssige ansættelse. Han kan ikke sige, hvorfor regnskabet for 1999 ikke blev lavet. ToldSkat hentede bilagene i 2001, og han nåede derfor ikke at lave regnskabet for 2000. Han har kun lavet en regning til virksomheden, og det var i 2001, efter at tiltalte havde hentet bilagene.

V.2 har supplerende forklaret, at G1 indførte den omtalte vognmandsafregning i 2000. Kørselsafdelingen sender et eksemplar af afregningen til vognmanden.

Tiltalte har bl.a. anført, at en eventuel straf skal nedsættes på grund af for lang sagsbehandlingstid.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1

Tiltalte har erkendt at have afgivet de urigtige momsangivelser, og at statskassen herved er unddraget 121.921 kr.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at virksomhedens indtægter fra G1 fremgik af enten vognmandsafregninger, der blev sendt til tiltalte, eller af fakturaer udstedt af tiltalte. Det lægges endvidere til grund, at indtægterne blev indsat på en konto, som tiltalte rådede over. Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte har haft forsæt til at unddrage statskassen afgift, og at han er fundet skyldig som sket.

Forhold 2

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er skattepligtig for driften af virksomheden og således er den, der har haft pligt til at underrette skattemyndighederne om, at indkomsten var ansat for lavt.

Efter det, som er anført ovenfor vedrørende forhold 1, sammenholdt med det, byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket i forhold 2.

Det tiltrædes, at straffen er udmålt til fængsel i 30 dage med en tillægsbøde på 225.000 kr.

Uanset den forholdsvis lange sagsbehandlingstid kan det ikke lægges til grund, at sagsbehandlingen har ligget stille i længere perioder. Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at gøre straffen betinget.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.