Dokumentets metadata

Fradrag for udgifter til seismiske undersøgelser og boring efter vand

Skatterådet finder, at omkostninger i forbindelse seismiske undersøgelser og 2 boringer efter varmt vand med henblik på udnyttelse af dette i et geotermisk anlæg vil være omfattet af LL § 8B, stk. 2, om efterforskningsudgifter. Da udgifterne er omfattet af LL § 8B, stk. 2, vil de ikke være omfattet af LL § 8B, stk. 1. Udgifterne til en nærmere beskrevet effektbetaling til en samarbejdspartner for leveret varme findes at være en fradragsberettiget driftsomkostning, jfr. SL § 6, stk. 1, litra a, som kan fradrages i takt med de løbende nettoudbetalinger.

Spørgsmål

1. Vil omkostninger afholdt til fase 1 og 2 i "Aftale vedrørende efterforskning og indvinding af geotermisk energi ved X" kunne fradrages i henhold til ligningslovens § 8B, stk. 1?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, vil udgifterne i forbindelse med aftalens fase 1 og 2 da kunne fradrages efter ligningslovens § 8B, stk. 2?
3. Såfremt spørgsmål 1 og 2 besvares benægtende, vil udgifterne i forbindelse med aftalens fase 1 og 2 da kunne anses som en del af anskaffelsessummen på anlægget og dermed kunne afskrives efter afskrivningslovens kapitel 2, såfremt fase 3 gennemføres?
4. Vil effektbetalingen efter aftaleudkastets pkt. 10.3.1 kunne fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, i takt med de løbende nettoudbetalinger?
5. Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende, vil nettoeffektbetalingen efter aftaleudkastets pkt. 10.3.1 da kunne afskrives efter afskrivningslovens § 40, stk. 2?
6. Såfremt spørgsmål 5 besvares benægtende, vil nettoeffektbetalingen efter aftaleudkastets pkt. 10.3.1 da skulle betragtes som en forudbetaling, som efter statsskattelovens principper skal fradrages lineært over aftalens løbetid/anlæggets levetid?

Svar

1. Nej, da omkostningerne vil være omfattet af ligningslovens § 8B, stk. 2, jf. besvarelsen af spørgsmål 2, omfattes de ikke af stk. 1.
2. Ja, idet det bemærkes, at evt. udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt fast ejendom, der er omfattet af afskrivningsloven, kun kan fradrages eller afskrives efter denne, jf. LL § 8B, stk. 3.
3. Spørgsmålet bortfalder, jf. besvarelsen af spørgsmål 2.
4. Ja, effektbetalingen vil udgøre en driftsomkostning, der kan fradrages jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, i takt med, at de løbende nettoudbetalinger forfalder til betaling.
5. Spørgsmålet bortfalder, jf. besvarelsen af spørgsmål 4.
6. Spørgsmålet bortfalder, jf. besvarelsen af spørgsmål 4 og 5.

A Fjernvarme A.m.b.a (A) og B A/S planlægger at foretage en række undersøgelser med henblik på at afklare, hvorvidt man skal etablere et geotermisk anlæg til varmeproduktion som supplement til varmeproduktionen på X Kraftvarmeværk I/S, hvorfra A Fjernvarme A.m.b.a. får sine varmeleverancer.

Det geotermiske anlæg fungerer ved, at varmt vand pumpes op fra undergrunden og bruges som varmekilde i anlægget. En afgørende faktor for succes med anlægget er, at man rammer et reservoir i undergrunden, som dels har varmt vand og dels har det i tilstrækkelige mængder.

Forespørgeren vedlægger udkast til aftale mellem A Fjernvarme A.m.b.a og B A/S benævnt Aftale vedrørende efterforskning og indvinding af geotermisk energi ved X.

Det fremgår af bl.a. aftalens præambel, at den er indgået med udgangspunkt i, at A har vurderet, at geotermisk energi ud fra et miljømæssigt, forsyningssikkerhedsmæssigt og økonomisk synspunkt kan være et attraktivt supplement i fjernvarmeforsyningen, og at A har vurderet, at omfanget af varmeleverancerne fra X Kraftvarmeværk formodentlig kan genforhandles, således at der skabes plads til en geotermisk varmeproduktion inden udløb af den eksisterende aftaleperiode med X Kraftvarmeværk, der løber til 2016. Både A og B A/S vil arbejde målrettet på, at en geotermisk produktion kan afsættes fra medio 2010.

Parterne agter i fællesskab at ansøge om eneretstilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi i X-området, og ønsker ved aftalen at fastlægge deres indbyrdes rettigheder og forpligtelser med hensyn til ansøgningen og den fælles virksomhed i henhold til og i forbindelse med en sådan tilladelse.

Parterne forudsætter herved, at Transport- og Energiministeriet giver tilsagn om at udstede eneretstilladelsen, samt at tilladelsen har et arbejdsprogram, der afspejler, at boringerne af parterne kan udsættes indtil 2013. I forbindelse med udstedelsen vil B A/S tilbagelevere de i X-området berørte arealer, som selskabet p.t. har geotermisk eneretstilladelse på.

Parterne er enige om følgende faseopdelte arbejdsplan:

• Fase 1. - at gennemføre seismiske undersøgelser med forventede udgifter på 4 - 5 mio. kr.. De seismiske undersøgelser skal afgøre, om xx- reservoiret eller xxx-reservoiret findes i tilstrækkeligt omfang ved X.
• Fase 2. - at gennemføre mindst én boring til xx-reservoiret eller evt. til xxx-reservoiret, såfremt resultatet af de seismiske undersøgelser giver grundlag herfor. Borebeslutningen, der påregnes taget i tidsrummet 2008 - 2013 kan afvente muligheden for, at en umiddelbart efterfølgende etablering af et geotermisk overfladeanlæg kan afsætte sin produktion på fjernvarmenettet. De forventede udgifter til første boring er på 30 mio. kr.

Vurderes første boring at kunne indgå i en acceptabel varmeindvinding, påregnes anden boring udført umiddelbart efter den første boring. I alt påregnes fasens omkostninger at blive på 50 - 65 mio. kr.

• Fase 3. - at etablere et geotermisk overfladeanlæg, såfremt resultaterne af boringerne giver grundlag herfor. Der tilstræbes etableret indvinding fra det reservoir, der giver det største varmeprovenu for A. De forventede udgifter til etablering af overfladeanlægget er på 90 mio. kr.
• Driftsfasen. - at drive det geotermiske overfladeanlæg i mindst 25 år.

Det geotermiske anlæg vil samlet bestå af en geotermisk kreds og et varmepumpeanlæg. Afhængig af reservoirerne påregnes etableret en geotermisk varmekapacitet på 10 - 16 MW. Den geotermiske kreds består dels af de under Fase 2 nævnte boringer, dels af forbindelsesrør, varmevekslere, pumper, filtre og styresystemer. Varmepumpeanlægget består af bygninger, varmepumper, styresystemer og forbindelsesrør til fjernvarmenettet og til drivvarme forventeligt fra X Kraftvarmeværk. De samlede omkostninger påregnes at blive 145 - 155 mio. kr. (Ultimo 2005 priser).

Parterne tager selvstændigt stilling til resultaterne efter Fase 1 og Fase 2 er gennemført, herunder om de ønsker at forpligte sig til at deltage i en efterfølgende fase.

En part, der ikke ønsker at fortsætte, kan træde ud af samarbejdet. En udtræden forudsætter, at parterne i forbindelse med tilladelsen fra Transport- og Energiministeriet har opfyldt alle ubetingede vilkår i arbejdsprogrammet.

Parterne er endvidere enige om, at B A/S vælges som operatør af aktiviteter relateret til undergrunden, herunder seismiske aktiviteter, boreaktiviteter og demonstrationsanlæggets geotermiske kreds (B A/S er iflg. aftalen operatør på aftalens fase 1, jf. nedenfor). A vælges som operatør for etablering og drift af anlæggets varmepumpeanlæg og for salg på parternes vegne af varme produceret på anlægget. Aftalen skal erstattes af en mere detaljeret samarbejdsaftale ("Samarbejdsaftale"), inden Fase 2 aktiviteter påbegyndes.

Det fremgår bl.a. af aftalen, at parternes andele udgør hver 50 %, og at alle forpligtelser, omkostninger, udgifter og ansvar, der måtte opstå som resultat af eller påløbe i forbindelse med den fælles virksomhed, påhviler parterne i forhold til deres andele. Alle rettigheder med hensyn til og i henhold til tilladelsen, al fælles ejendom, og al geotermisk energi produceret fra det af tilladelsen omfattede område skal være parternes ejendom i forhold til disses respektive andele.

Ved aftalens indgåelse oprettes en fælleskonto hos operatøren, hvorfra alle omkostninger afholdes. Hver part betaler og bærer endeligt 50 % af omkostningerne. Operatøren indkalder indbetalinger til fælleskontoen i nødvendigt omfang i passende tid forud for afholdelsen af omkostninger. Indeståender på fælleskontoen forrentes med den forrentning, operatøren har aftaler om med sin bankforbindelse.

Betaling for varme

Af aftalens Artikel 10 fremgår det, at aftalen vil blive afløst af en mere detaljeret samarbejdsaftale, inden fase 2 iværksættes. Formålet med at beskrive principperne for salg af varme i den foreliggende aftale er, at principperne for samarbejdet under tilladelsen er fastsat, inden de første investeringer i fase 1 afholdes.

Vedrørende produktion og betaling for varme hedder det i Artikel 10:

Med de effektbegrænsninger det geotermiske anlæg har, kan A i driftsfasen ensidigt bestemme, hvornår og hvor meget varme anlægget skal producere.

Hver enkelt af Parterne skal være berettiget og forpligtet til at aftage og til selv at afhænde sin andel af al produceret geotermisk energi, der er til rådighed i henhold til Samarbejdsaftalen på de tidspunkter, i de kvanta og i overensstemmelse med de aftagsprocedurer, som måtte blive aftalt.

B forpligter sig dog til at sælge sin del af al produceret varme til A. A forpligter sig til at varetage distribution og salg af al varme til fjernvarmekunderne.

A forpligter sig til at betale for den leverede varme. Betalingen er sammensat af de efterstående 2 elementer: Effektbetaling og Produktionsbetaling. Betalingsforpligtelsen indtræder, når varmeleverancerne kan påbegyndes, som nærmere angivet nedenfor.

Effektbetaling de første 25 driftsår

Parternes Indskudskapital, der er alle omkostninger forbundet med etableringen af det geotermiske anlæg fra og med Fase 1, reguleres og godtgøres af A som beskrevet efterstående i form af månedlige effektbetalinger uafhængig af de faktiske varmeleverancer.

Parternes Indskudskapital opgøres endeligt på det tidspunkt, anlægget går i drift, hvorefter betalingen påbegyndes. Til Parternes Indskudskapital henregnes dels den kapital som Parterne netto har indskudt via Fælleskontoen siden Aftalens indgåelse og frem til anlægget er gået i drift, og dels en realforrentning på 8 % p.a. af indskuddet. Effektbetalingen opgøres som ydelserne på et annuitetsindekslån, der med en årlig realforrentning på 8 % p.a. kan forrente og tilbagebetale Parternes Indskudskapital på 25 år. Indekseringen af dels indbetalinger og dels renteberegninger vedrørende indeksannuiteten sker med et indeksmiks fra Danmarks Statistik bestående af 40 % vægtning på prisindeks for indenlandsk vareforsyning for gruppe 73 Varer af jern og stål, og 60 % vægtning på lønindeks for den private sektor gruppe 2709 Jern- og metalindustri.

Effektbetalingen til Parterne ophører, når Parternes Indskudskapital er tilbagebetalt via indeksannuitetsydelserne. Hver Part er stadig ejer af sin respektive Andel.

Effektbetaling efter de første 25 driftsår

Har det oprindeligt etablerede anlæg fortsat en udnyttelig effekt efter 25 år, kan denne del af anlægget tillades udnyttet i den resterende driftsperiode, hvis A holder B skadesløs ved, at A

• betaler alle B's Operatør- og licensomkostninger,
• overtager alle forsikringsomkostninger, alle risici, krav og relaterede omkostninger, samt
• overtager alle omkostninger relateret til de senere luknings-, fjernelses- og retableringsomkostninger.

B's opgaver som Operatør er uændrede.

Produktionsbetalingen omfatter alle nødvendige omkostninger forbundet med drift og vedligehold af det geotermiske anlæg. Omkostningerne godtgøres af A i henhold til de faktiske omkostninger. Omkostningerne kan grupperes som:

• Køb af drivvarme
• Køb af elektricitet
• Drift og vedligehold, herunder administration, regnskab, drift og vedligehold af den geotermiske kreds og varmepumpeanlæg, personaleomkostninger, forbrugsmaterialer og udskiftninger
• Ekstraordinære drifts- og vedligeholdsomkostninger og opretholdelse af reservedelslager
• Tilladelsesrelaterede omkostninger herunder Energistyrelsens tilsynsomkostninger og afgifter.
• Omkostninger relateret til optionen i afsnit 10.5.

Nærværende afsnit 10.3.3. er kun gældende, hvis optionen i afsnit 10.4 ikke udnyttes.

1. Den månedlige betaling for effekt svarer normalt til Effektbetalingen. Såfremt det konstateres, at undergrundens ydeevne er blevet væsentlig mindre end forudsat ved fastlæggelse af Designydelsen, skal den månedlige betaling for effekt ændres efter de afsnit 2 og 3 nedenfor fastsatte retningslinier.

2. Efter 12 måneders akkumuleret periode (nedbrud og skift af pumper medregnes ikke i de 12 måneder) med ydelse under 85 % skal Parterne foretage en fælles vurdering af den Fremtidige Ydelse. Vurderes den Fremtidige Ydelse fra undergrunden at være mindre end 85 % af Designydelsen, reduceres fremover den månedlige betaling for effekt som følger:

Den reducerede månedlige betaling for effekt beregnes som Effektbetalingen multipliceret med (den Fremtidige Ydelse / (0,85 _* Designydelsen)).

[...]

Der foretages ikke refusion vedrørende tidligere betalinger.

Beregningen af Effektbetalinger ændres ikke, selv om der er foretaget en reduktion i den månedlige betaling for effekt, idet fremtidige annuitetsydelser beregnes, som om der er betalt et beløb svarende til Effektbetalingen.

3. Såfremt der er fremsat forslag til Budget og Program for afhjælpende foranstaltninger, herunder reparationer af boringer og øgning af pumpekapaciteter, er det en forudsætning for reduktionen, at Parterne har godkendt et sådant forslag. Budget til afhjælpende foranstaltninger, der ikke overstiger 5 % af Parternes Indskudskapital pr. afhjælpningsoperation, og 10 % af Parternes Indskudskapital totalt over perioden, hvor Effektbetaling finder sted, kan ikke nægtes godkendt uden rimelig grund. Tid med nedsat ydelse, der hengår som følge af behandling af budgetforslag ud over en måned efter forslagets fremsættelse, medregnes ikke i den akkumulerede 12-måneders periode i henhold til pkt. 2 ovf. Desuden er det en forudsætning for reduktionen, at der har været godkendt de nødvendige budgetter til at udføre et løbende vedligehold af anlæggene.

Hvis ydelsesforholdene senere bedres, f.eks. via afhjælpende foranstaltninger, eller forværres yderligere, og ydelsen fra undergrunden i en akkumuleret periode på mindst 12 måneder er dokumenteret ændret, revurderes den Fremtidige Ydelse, og den fremtidige betaling for effekt ændres, idet den følger beregningsmetoden beskrevet i pkt. 2 ovf.. Er den Fremtidige Ydelse større end (0,85 _* Designydelsen), sættes den i beregningsmetoden lig med (0,85 _* Designydelsen).

Effektbetalingens realrente på 8 % p.a. er sammensat af en Basisrealrente på 6 % p.a. og en Risikorente på 2 % p.a..

Provenuet fra Risikorenten på 2 % p.a. fordeles mellem Parterne i forhold til fordelingen af risiko ved investeringerne. Parterne bærer som udgangspunkt risikoen ved egne investeringer.

Ved udgangen af Fase 1 og senest ved godkendelsen af budget for Fase 2, har A en option til at ændre risikofordelingen ved alternativt at vælge enten at bære B's risiko ved investeringen mod at få hele provenuet fra Risikorenten, eller vælge at B bærer A's risiko ved investeringen mod, at B får hele provenuet fra Risikorenten.

De detaljerede bestemmelser for, hvilke risici der bæres, og kriterierne for, hvornår den risikobærende Part skal godtgøre den anden Part dennes investeringer beskrives i nødvendigt omfang i Samarbejdsaftalen.

I Driftsfasen kan der blive behov for investeringer i det etablerede anlæg f.eks. til udskiftning af anlæggets hovedkomponenter for at kunne bibeholde Designydelsen på varme fra undergrunden. Sådanne investeringer kan A vælge at lade afholde som ekstraordinære omkostninger over Produktionsbetalingen.

Ved nyetablering af anlæg, hvor effekten fra undergrunden øges ud over anlæggets oprindelige Designydelse, eller undergrunden udnyttes til varmelagring i eksisterende eller nye anlæg, anvendes de i afsnit 10.3 og 10.4 nævnte principper.

Såfremt der ikke opnås enighed med X Kraftvarmeværk om drivvarmeleverancer og fordeling af produktion til fjernvarmenettet fra 2010, vurderes opstart af Fase 2 i værste fald at kunne blive udskudt til 2013.

For at begrænse omkostningsudviklingen på Fælleskontoen i perioden mellem afslutningen af Fase 1 og opstart af Fase 2, har A en option på at standse rentetilskrivningen, men ikke indekseringen, af indbetalinger på Fælleskontoen i perioden fra 6 måneder efter de seismiske undersøgelser i felten er afsluttede, til Fase 2 opstartes.

A har en option på at ændre Effektbetalingen baseret på en indeksannuitet med Basisrealrente på 6 % p.a. til en betaling for effekt baseret på en annuitet med fast afdrag og rente, begge med en løbetid på 25 år. Begge annuiteter tillægges det aftalte risikorenteprovenu.

Optionen kan udnyttes i en 3 måneders periode ved overgangen til Driftsfasen, hvor starttidspunktet for 3 måneders perioden er starttidspunktet for Driftsfasen.

Ved udnyttelse af optionen beregnes den faste rente som den lange byggerente offentliggjort af Realkreditrådet tillagt 4 % p.a. Den faste rente opgøres som gennemsnittet over 4 uger af de senest offentliggjorte værdier af den lange byggerente .."

Ad spørgsmål 1 - fradrag efter LL § 8B, stk. 1

I ligningsvejledningen afsnit 3.11 er der indsat følgende bemærkninger om LL § 8B, stk. 1:

"Fradragsretten for afholdte forsøgs- og forskningsudgifter mv. omfatter i første række det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Fradragsretten omfatter desuden den såkaldte anvendte forskning, dvs. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden eller forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

Udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af information om forsøgs- og forskningsarbejde omfattes af fradragsretten, forudsat at der i øvrigt er den fornødne tilknytning til den skattepligtiges erhvervsvirksomhed."

Det er forespørgers opfattelse, at udgifterne til fase 1 og 2 falder inden for definitionen, som nævnt ovenfor, idet udgifterne afholdes med henblik på en investering i et miljøvenligt og økonomisk bæredygtigt varmeanlæg baseret på naturlige ikke fossile ressourcer. Anlægget vil - i forhold til varme produceret på X Kraftvarmeværk - bibringe en energi/varmekilde, som i princippet er uudtømmelig, og som samtidig er en meget miljøvenlig måde at udnytte de ressourcer, der ligger i undergrunden på. A Fjernvarme A.m.b.a. er en igangværende virksomhed, der i tider med dyre fossile brændsler er på udkig efter relevante alternative varmekilder. Geotermisk varme hentet op fra undergrunden er en ny måde at sikre varmeforsyningen og samtidig tilfredsstille forbrugerne, hvis fokus også er rettet mod miljøvenlighed osv. Undersøgelserne i fase 1 og 2 vil således have en umiddelbart praktisk anvendelighed i forhold til en sikring af A Fjernvarme A.m.b.a.´s varmeleverancer.

Ad spørgsmål 2 - fradrag efter ligningslovens § 8B, stk. 2

Såfremt Skatterådet ikke mener, der er tale om forsknings- og forsøgsomkostninger, er det forespørgernes opfattelse, at prøverne i fase 1 og 2 kan sammenlignes med efterforskningsudgifter, som efter praksis også omfatter boringer efter bl.a. vand, jf. Ligningsvejledningen 2007-3 afsnit E.B.3.11 .

Processen i forbindelse med forundersøgelserne (fase 1 og 2) kan i stort omfang sammenlignes med andre former for boringer, typisk private vandværkers vandboringer, hvor man anerkender fradragsretten efter LL § 8B, stk. 1.

Ad spørgsmål 3 - tillæg til anskaffelsessummen efter afskrivningsloven

Hvis Skatterådet ikke finder, at spørgsmål 1 eller 2 kan besvares bekræftende ønskes oplyst, om Skatterådet er enigt i, at omkostningerne til fase 1 og fase 2 kan aktiveres som den del af anlægsudgiften på anlægget og afskrives efter afskrivningslovens Kapitel 2.

Det er i givet fald forespørgers opfattelse, at omkostningerne til fase 1 og 2 har en så nær tilknytning til anlægsudgiften i fase 3, at omkostningerne kan tillægges den skattemæssige anskaffelsessum. Uden de seismiske undersøgelser og boringerne vil anlægget ikke blive etableret, ligesom boringen i fase 2 skaber grundlaget for at hente varme op af jorden og dermed bliver en separat del af anlægget.

Ad spørgsmål 4 - fradrag for effektbetaling i takt med betaling

Efter aftaleudkastets pkt. 10.3.1. skal der ved idriftsættelsen af anlægget opgøres en effektbetaling, som A Fjernvarme A.m.b.a. skal betale til B A/S.

B A/S´s forcer ligger i de seismiske undersøgelser samt i viden om undergrunden, boringer og anlæggets etablering. B A/S har dog ikke nogen interesse i at udnytte varmen selv, og det er derfor hensigten, at A skal betale B A/S et vederlag for at benytte de produktionsrettigheder, B A/S opnår i kraft af aftalen.

Den opgjorte effektbetaling omberegnes til annuitet og betales hver måned. Størrelsen af de løbende ydelser er således fastlagt fra periodens begyndelse og til aftalens udløb. Betalingerne skal således efter forespørgernes opfattelse ikke anses for at være en løbende ydelse efter LL § 12 B.

Ifølge aftalens pkt. 10.3.3. kan effektbetalingen ændres, hvis der sker væsentlige ændringer i den ydeevne, anlægget er blevet designet til. Dette medfører efter forespørgers opfattelse ikke, at beløbene bliver usikre med hensyn til beløb eller tidsforløb, men er udtryk for en enkeltstående reguleringsmulighed, jf. også Ligningsvejledningen afsnit E.I.2.4.1 .

Effektbetalingen skal derfor anses som en form for lejebetaling, hvor der - som i andre lejekontrakter - foretages skattemæssigt fradrag i takt med, at lejebetalingen erlægges. Det er i denne sammenhæng forespørgers opfattelse, at de enkelte betalinger passende kan anses for at udgøre den enkelte periodes andel af den samlede udgift.

Ad spørgsmål 5 - afskrivning af effektbetaling efter afskrivningslovens § 40, stk. 2

Hvis Skatterådet ikke er enigt i, at effektbetalingen, jf. ovenfor skal anses for en betaling svarende til lejebetaling, er det forespørgers opfattelse, at betalingerne kan anses for en udgift til erhvervelse af retten til at benytte anlægget. Effektbetalingen synes ikke at kunne rummes af afskrivningslovens almindelige bestemmelser i kapitel 2 og 3, idet man ikke overtager fysiske aktiver, der kan karakteriseres som driftsmidler eller bygninger. Derimod finder forespørger, at effektbetalingen kan afskrives efter afskrivningslovens § 40, stk. 2, om afskrivning på visse immaterielle aktiver. Oplistningen i afskrivningslovens § 40, stk. 2, er ikke udtømmende, men giver bl.a. ret til afskrivning på anskaffelsessummen for erhvervelse af retten ifølge en udbytte- forpagtnings- eller lejekontrakt. Effektbetalingen svarer i princippet til en lejekontrakt, idet aftalen giver A ret til at anvende den del af anlægget, som tilhører B A/S.

Ad spørgsmål 6 - fradrag for effektbetaling som forudbetaling

Hvis Skatterådet svarer benægtende på spørgsmål 5, ønskes oplyst, om Skatterådet da finder, at effektbetalingen skal anses for en forudbetaling, og dermed fradrages i takt med anvendelsen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Hvis Skatterådet ikke anser effektbetalingen som et aktiv, der kan afskrives efter afskrivningslovens § 40, stk. 2, er det forespørgers opfattelse, at effektbetalingen har en sådan karakter, at den kan betragtes som en udgift, som vedrører betalingen for brugsretten til B A/S´s andel af det geotermiske anlæg, og at denne betaling vedrører en periode på 25 år.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1, 2 og 3

A ønsker fradrag i henhold til LL § 8B, stk. 1 eller 2, for udgifter til seismiske undersøgelser og 2 boringer efter varmt vand med henblik på udnyttelse af dette i et geotermisk overfladeanlæg. Der er tale om udgifter afholdt i henholdt til fase 1 og 2 i arbejdsplanen, jfr. samarbejdsaftalen med B A/S.

Ligningslovens § 8B indeholder bestemmelser om den skattemæssige behandling af udgifter til forsøg, forskning og efterforskning.

Efter bestemmelsens stk. 1 kan udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan udgifter, som afholdes til efterforskning efter råstoffer i tilknytning til den skattepligtiges erhverv fradrages ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst. Hvis udgifterne er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, afskrives udgifterne dog med lige store årlige beløb over 5 år fra og med det indkomstår, hvori erhvervet blev påbegyndt. Det samme gælder, hvis udgifterne i det indkomstår, hvori de er afholdt, overstiger 30 % af den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, opgjort uden fradrag og afskrivninger efter bestemmelsen i stk. 2, men med tillæg af renteudgifter og valutakurstab og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af overskuddet.

Ifølge Ligningsvejledningen Erhvervsdrivende 2007-3, afsnit E.B.3.11 omfattes udgifter til vandboring af LL § 8, stk. 2.

I henhold til ligningslovens § 8B, stk. 3, kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kun fradrages eller afskrives efter afskrivningsloven.

Efter SKATs opfattelse vil de nævnte udgifter i tilknytning til aftalens fase 1 og 2, som udgifter til vandboring, være omfattet af LL § 8B, stk. 2.

Det tilføjes i den forbindelse, at fjernvarmeværket må anses for en igangværende virksomhed.

Da LL § 8B, stk. 1, ikke omfatter udgifter omfattet af § 8B, stk. 2, vil de omhandlede udgifter ikke være omfattet af stk. 1.

Det indstilles derfor, at spørgsmål 1 besvares med Nej, medens spørgsmål 2 besvares med Ja, idet det bemærkes, at evt. udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt fast ejendom, der er omfattet af afskrivningsloven, kun kan fradrages eller afskrives efter denne, jf. LL § 8B, stk. 3.

Evt. udgifter til maskiner, inventar og lignende driftsmidler til efterforskningen vil herefter kunne afskrives efter reglerne i afskrivningslovens § 5, idet det bemærkes, at disse aktiver ikke er omfattet af adgangen til straksafskrivning i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Spørgsmål 3 bortfalder herefter.

Ad spørgsmål 4, 5 og 6

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst, kan fradrages ved indkomstopgørelsen i henhold til SL § 6, stk. 1, litra a.

A's udgift til effektbetaling afholdes med henblik på at erhverve den løbende leverance af varmt vand, som skal indgå i fjernvarmeproduktionen til den igangværende virksomheds kunder og dermed sikre virksomhedens indtægter.

Da der ikke herved er tale om en udvidelse af virksomheden, kan udgiften endvidere ikke karakteriseres som en ikke-fradragsberettiget etableringsudgift.

Efter SKATs opfattelse vil effektbetalingen efter aftaleudkastets pkt. 10.3.1 kunne fradrages som en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, i takt med, at de løbende nettoudbetalinger forfalder til betaling.

Spørgsmål 4 indstilles derfor besvaret med Ja, effektbetalingen vil udgøre en driftsomkostning, der kan fradrages jf. statsskattelovens § 6, stk. 1a.

Spørgsmål 5 og 6 bortfalder herefter.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling med den anførte begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år fra afgørelsens dato.