Dokumentets dato: | 22-04-2008 |
Offentliggjort: | 24-04-2008 |
SKM-nr: | SKM2008.364.SR |
Journalnr.: | 08-061198 |
Referencer.: | Ejendomsavancebeskatningsloven |
Dokumenttype: | Bindende svar |
Skatterådet fandt, at betingelserne for skattefritagelse efter EBL § 11. 2.pkt. var opfyldt ved et selskabs afståelse af byggeliniepålagte arealer til Vejdirektoratet.
Spørgsmål
Vil avancen ved afståelse af en del af den spørger tilhørende ejendom beliggende ... være skattefri efter ejendomsbeskatningslovens § 11.
SvarJa, se indstilling og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forholdDer blev i ... meddelt tilladelse til indvinding af råstoffer på ejendommen beliggende ...
Ejendommen grænser op til den nuværende ..., som i henhold til lov nr. ... af ... om udbygning af ... mellem ... og ... skal udbygges fra 4 til 6 spor.
Vejdirektoratet har på et møde oplyst, at ekspropriationskommissionen forventes at besigtige de arealer, som skal eksproprieres i ... , og at ekspropriationen forventes at ske i ...
I forbindelse med ... Amts behandling af en ansøgning om gravetilladelse på arealet blev vejdirektoratet hørt og pålagde i den anledning arealet byggelinier efter vejlovens § 35.
Byggelinierne umuliggør indvinding af råstoffer på de byggeliniebelagte arealer.
Spørger er interesseret i at få afklaret, hvor indvinding af råstoffer på ejendommen så kan ske, og ønsker derfor en afklaring af hvilke arealer Vejdirektoratet endeligt vil ekspropriere/overtage.
Vejdirektoratet har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil, og spørger ønsker derfor at benytte muligheden i vejlovens § 38, hvorefter ejeren under visse nærmere omstændigheder kan begære, at vejbestyrelsen overtager de byggeliniebelagte arealer.
Af indsendte bilag fremgår, at Vejdirektoratet ved brev af ... 2006 meddelte spørger, at der i henhold til vejlovens § 32 pålægges byggelinier på martr. nr. ... og ... af ... Jorder, beliggende ... , i henhold til samme lovs § 35, stk. 1.
Dette sker til sikring af vejplanerne for ... vejens senere udbygning med flere spor mv.
Byggelinierne blev pålagt for en periode på 10 år fra den ... og kan i henhold til vejlovens § 35, stk. 1 forlænges med indtil 10 år ad gangen.
Af vejlovens § 35, stk. 1 fremgår, at det til sikring af gennemførelsen af nye veje
og forlængelse af bestående veje, der er optaget på vejplan, og til sikring af fri oversigt ved sådanne veje kan vejbestyrelsen træffe bestemmelse om, at bebyggelse mv. af blivende art (herunder grusgrave) skal holdes bag byggelinier, der angives på en af vejbestyrelsens udarbejdet plan.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstillingEfter repræsentantens opfattelse er baggrunden for vejlovens § 38, at ejer er bragt i en situation, hvor han er tvunget til at afstå arealet og derfor skal have mulighed for at købe et tilsvarende andet areal.
Som anført er min klient i en situation, at det af hensyn til planlægningen af råstofudvindingen er nødvendigt at vide, hvilke arealer, der kan disponeres over.
Det kan derfor lægges til grund
at ekspropriation under alle omstændigheder vil ske i ...,
at min klient har berettiget interesse i en afklaring på nuværende tidspunkt,
at de byggeliniepålagte arealer ikke kan anvendes til råstofudvinding,
at de heller ikke kan afstås til en landmand med henblik på sædvanlig intensiv landbrugsdrift grundet den beskedne størrelse,
at min klient derfor er i en fastlåst tvangssituation vedrørende anvendelsen af arealerne.
SKATs indstilling og begrundelse
Byggeliniepålæg anses for en almindelig regulering af ejendomsretten og således ikke for et indgreb i ejendomsrettigheder der omfattes af grundlovens § 73.
Pålæg af byggelinier er som sådan principiel erstatningsfri.
I de tilfælde, hvor byggeliniepålæg virker særligt indgribende har en ejer af et areal, der pålægges byggelinier dog adgang til at begære sin ejendom helt eller delvis overtaget af vejbestyrelsen..
Af vejlovens § 38, 1. pkt., fremgår således, at såfremt ejeren af et areal, der er pålagt byggelinier efter lovens § 34 eller § 35, afskæres fra en udnyttelse af arealet der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til arealet beliggenhed og øvrigt beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse der findes sted af andre til grænsende eller omkringliggende arealer, kan ejeren begære arealet overtaget af vejbestyrelsen mod erstatning.
Denne bestemmelse ses således i store træk at svare til ekspropriationsbestemmelsen i vejlovens § 48, stk. 2, hvor en lokalplan eller en byplanvedtægt har forbeholdt en del af en ejendom til et offentligt formål. Ejeren kan i disse tilfælde forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.
For byggelinier der er pålagt efter § 35 gælder ingen frist for begæring om overtagelse, det vil sige at ejeren således til enhver tid kan fremsætte begæring om overtagelse.
I nærværende sag er det Vejdirektoratet der i første omgang skal afgøre om de byggeliniepålagte arealer alligevel kan udnyttes på en økonomisk rimelig og forsvarlig, samt skal fastsætte størrelsen af erstatningen ved eventuelt overtagelse.
Iflg. oplysninger indhentet hos Vejdirektoratet vil en begæring om overtagelse først blive vurderet i Vejdirektoratet. Herefter vil den blive videresendt til den relevante landinspektør der vil behandle anmodningen og så forelægge den for taksationskommissionen til afgørelse.
Såfremt kommissionen skulle finde, at arealerne bør overtages, vil kommissionen pålægge Vejdirektoratet at effektuerer en overtagelse og at udbetale erstatningen.
Iflg. Vejdirektoratet vil en sådan erstatning være at betragte som en ekspropriationslignende erstatning.
PÅ denne baggrund indstiller SKAT, at der svares bekræftende på det stillede spørgsmål, at såfremt Vejdirektoratet vil overtage omhandlede byggeliniepålagte arealer mod erstatning, vil denne erstatning være omfattet af bestemmelserne i EBL § 11 og dermed skattefri, idet en sådan erstatning træder i stedet for en egentlig ekspropriationserstatning.
Skatterådets afgørelse og begrundelseSkatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periodeI 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.