Dokumentets metadata

Generalomkostningsprincippet - salg af faste ejendomme - udbud af 10-mandsprojekter

Højesteret fastslog ligesom Vestre Landsret (SKM2006.647.VLR), at sagsøgeren ikke drev økonomisk virksomhed med udlejning af fast ejendom i momsmæssig henseende. Der var i stedet tale om som udgangspunkt momsfritaget salg af goder i form af faste ejendomme, hvilket udelukker momsfradragsret, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, jf. § 37, stk. 1.Den frivillige momsregistrering af sagsøgerens virksomhed (køb og salg af fast ejendom) i medfør af momslovens § 51, stk. 1, sidste punktum, kunne ikke medføre fradragsret, idet momsregistreringen alene indebærer, at der er adgang til fradrag for købsomkostninger, jf. ordlyden og forarbejderne til momslovens § 51 samt momsbekendtgørelsens § 39, stk. 1. Regelsættet i momsloven og momsbekendtgørelsen fandtes i overensstemmelse med den bagvedliggende bemyndigelsesbestemmelse i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt C (nu momssystemdirektivets artikel 137).Da de i sagen omhandlede udgifter måtte anses for omkostninger i forbindelse med salget af ejendommene, var der derfor heller ikke hjemmel til fradrag efter momsloven og momsbekendtgørelsen.

Parter

Bo Pension A/S
(advokat Niels Schiersing)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat David Auken)

Afsagt af højesteretsdommerne

Poul Sørensen, Per Sørensen, Asbjørn Jensen, Jytte Scharling og Michael Rekling

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 1. afdeling den 3. oktober 2006.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, H1 A/S, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

H1 A/S har supplerende anført, at afgiftsmyndighederne havde givet tilladelse til frivillig momsregistrering for hver af de overdragne ejendomme. Det følger af momslovens § 51, stk. 1, sidste punktum, at H1 herefter har ret til fradrag af den omtvistede indgående moms, uanset om momsen, som ønskes refunderet, kan henføres til H1s køb eller salg af ejendommene.

Skatteministeriet har hertil anført, at fradragsretten, der følger af frivillig momsregistrering efter momslovens § 51, stk. 1, sidste punktum, jf. momsbekendtgørelsens § 39, stk. 1, alene omfatter omkostninger i forbindelse med erhvervelsen af ejendommene, men ikke omkostninger i forbindelse med salget af ejendommene.

Supplerende sagsfremstilling

I bemærkningerne til forslaget til momslovens § 51 hedder det bl.a. (Folketingstidende 1993-94, tillæg A, sp. 4428):

"Der kan også gives tilladelse til frivillig registrering for køb og opførelse af fast ejendom m.v., når det sker med henblik på efterfølgende salg til en registreret virksomhed. Der kan ikke i øvrigt gives tilladelse til frivillig registrering.

Den frivillige registrering medfører, at virksomheden kan fradrage afgiften af udgifter til opførelsen af den faste ejendom efter reglerne i forslagets kapitel 9"

I EF-Domstolens dom af 22. februar 2001 i sag C-408/98 (Abbey National plc) fastslog Domstolen bl.a.:

"Når en medlemsstat har gjort brug af den mulighed, der er foreskrevet i artikel 5, stk. 8, i ... [6. momsdirektiv] på en sådan måde, at en hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse betragtes, som om der ikke foreligger en levering af goder, udgør de udgifter, som overdrageren har afholdt for de tjenesteydelser, der er erhvervet for at gennemføre denne overdragelse, en del af denne afgiftspligtige persons almindelige omkostninger, og har således i princippet en direkte og umiddelbar tilknytning til den nævnte skattepligtige persons samlede økonomiske virksomhed."

Højesterets begrundelse og resultat

Det følger af EF-Domstolens dom i Abbey National-sagen, at det generalomkostningsprincip, der blev fastslået heri, gælder, hvor omkostningerne er afholdt i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt.

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at H1 A/S ikke har drevet økonomisk virksomhed med udlejning af fast ejendom. Selskabet har drevet økonomisk virksomhed med salg af ejendomme. Salgene til 10-mandsselskaberne var derfor ikke virksomhedsoverdragelser i momslovens § 8's forstand, men var levering af goder. H1 har herefter ikke ret til momsfradrag for de omtvistede ydelser på grundlag af generalomkostningsprincippet.

H1s fradrag er således udelukket efter momslovens § 37, stk. 1, jf. § 13, nr. 9, medmindre fradragsretten følger af den frivillige momsregistrering i medfør af momslovens § 51, stk. 1, sidste punktum.

Højesteret finder, at momslovens § 51, stk. 1, sidste punktum, efter ordlyden, forarbejderne og sammenhængen med artikel 13, punkt C, i 6. momsdirektiv (nu momssystemdirektivets artikel 137), må forstås således, at bestemmelsen kun giver mulighed for fradrag af indgående moms, der er betalt i forbindelse med erhvervelse af ydelser til brug for køb af en fast ejendom, men ikke i forbindelse med erhvervelse af ydelser til brug for salg af en fast ejendom, jf. momsbekendtgørelsens § 39, stk. 1 (i bekendtgørelse nr. 192 af 20. marts 2001 § 38, stk. 1). H1s udgift til projektomkostninger må anses for ydelser til brug for salget af de faste ejendomme, og der er herefter heller ikke fradrag som følge af den frivillige momsregistrering.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 A/S betale 70.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.