Dokumentets metadata

Beskatning af søfolk - dansk skib - tonnagebeskatning - flydekran

Sagen vedrørte, om søfolk beskæftiget ombord på et fartøj var omfattet af søfolkskattelovens § 5 med den konsekvens, at den enkelte sømands indkomstskat blev nedsat med det beløb, der forholdsmæssigt faldt på indkomsten erhvervet ombord på fartøjet.Landsretten fandt, at fartøjet ikke var et dansk skib efter søfolkskattelovens § 5, idet fartøjet ikke opfyldte kravet i samme lovs § 2, nr. 1, om udelukkende at være anvendt som bugser- og bjergningsfartøj eller til erhvervsmæssig transport af godset. Landsretten lagde bl.a. til grund, at fartøjet kun i mindre omfang anvendtes som bjergningsfartøj. Landsretten fandt videre, at bestemmelsen skulle undergives en snæver fortolkning under henvisning til ordlyden efter søfolkskattelovens § 2, nr. 1 ("udelukkende"), og lovforarbejderne.Videre lagde landsretten til grund, at fartøjet ikke anvendtes til formål, som ville kunne omfattes af tonnageskatteloven, hvilket også er et krav efter søfolkskattelovens § 5. Retten fandt ikke, at fartøjet var indrettet til at udføre transport af gods på dæk eller i lastrum eller i øvrigt til transport af gods mellem forskellige destinationer, jf. tonnageskattelovens § 6, ud over den flytning af et løftet emne i krankroge på fartøjet til et andet bestemt sted, der var en del af den løfteopgave, som fartøjet varetog. Retten fandt videre, at fartøjet måtte anses som en "flydekran" i den forstand udtrykket anvendes i tonnageskattelovens § 8, stk. 2. Retten fandt i den forbindelse, at det er uden betydning, at fartøjet var udstyret med maskineri, der kunne anvendes til fremdrift, ligesom det er uden betydning, at der foreligger en bemandingsfastsættelse for det pågældende fartøj. Landsretten lagde i denne forbindelse vægt på lovmotiverne til tonnageskattelovens § 8, stk. 2, der tilsigter en præcisering af reglerne i forhold til EU-retten.

Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

mod

H1 A/S
(Advokat Henrik Kleis ved advokatfuldmægtig Martin Juste).

Afsagt af landsdommerne

Vogter, Eskild Jensen og Niels Toft-Vandborg (kst.)

Påstande

Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, H1 A/S, skal anerkende,

1. at søfolk beskæftiget ombord på fartøjet H2 ikke er omfattet af bestemmelsen i lov om beskatning af søfolk § 5 , og
2. at arbejdet ombord på fartøjet H2 ikke kan betragtes som et formål omfattet af lov om beskatning af rederivirksomhed.

H1 A/S har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsfremstilling

H1 A/S anmodede i juli 2005 skattemyndighederne om et bindende ligningssvar vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt arbejde ombord på selskabets fartøj H2 kunne betragtes som et formål, der er omfattet af lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven).

Skattemyndighederne besvarede forespørgslen benægtende, men ved Landsskatterettens kendelse af 13. september 2006 blev svaret ændret, således at spørgsmålet blev besvaret bekræftende.

Det hedder i Landsskatterettens kendelse nærmere

"...

Sagens oplysninger

H1 A/S (selskabet) driver virksomhed med kran-, bjergnings- og andet entreprenørarbejde til søs. Virksomheden drives fra Danmark.

Kapitalen i selskabet ejes af et holdingselskab, hvis kapital ejes af A. A er direktør i selskabet.

Selskabet ejer bl.a. fartøjet H2, der anvendes til at udføre bjergning af sunkne skibe, løft ved skibsværfter og havne samt i forbindelse med bygning af broer. H2 anvendes endvidere f.eks. til flytning af skibssektioner fra bygge- til monteringssted.

Der er fremlagt en række tilbud til belysning af, hvad H2 anvendes til. Det fremgår heraf, at H2 bl.a. har givet tilbud på løft og transport af en skibssektion fra ..., Tyskland til ..., Tyskland. Endvidere er fremlagt kopi af det "Charter Agreement", der er en del af alle aftale om leje af H2.

Der er fremlagt en brochure, der bl.a. viser billeder af H2 i forbindelse med løft og transport af bl.a. en skibssektion.

H2, der har en bruttotonnage på 2.531 tons og en nettotonnage på 759 tons, måler 64,32 m i længden, 27 m i bredden og stikker 4,5 m i dybden.

H2 er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).

Ifølge en besætningsfastsættelse dateret den 16. maj 2001 er H2s skibstype en pram/lægter, som anses for forsvarligt bemandet, hvis det har en besætning, når den forlader en havn, der består af mindst en skibsfører, en maskinchef og en befaren matros.

Af en farttilladelse dateret 16. januar 2002 fremgår, at H2 er meddelt tilladelse til følgende:

"nærfart, d.v.s. sejlads i området syd for 620 N bredde, nord for 48° N bredde og øst for 12° V længde, fart i Østersøen, fart på Færøerne og Færø Banke under bugsering og inden for 50 sømil af havn eller sikker ankerplads. I tiden 16. april til 15. oktober dog inden for 100 sømil."

Det Norske Veritas har udstedt et "International Load Certificate" til H2.

H2 har egne motorer og sejler i forbindelse med bjergningsopgaver m.v. ved egen kraft. I forbindelse med sejlads fra en arbejdsopgave til en anden anvendes bugserskib sammen med H2s egne motorer.

Vestre Landsret har ved en dom dateret 8. marts 2005, SKM2005.136.VLR , statueret, at H2 skal anses for et skib i relation til lov om særlige fradrag til sømænd m.v. § 5, stk. 3.

Skattemyndighedens afgørelse

Det er skattemyndighedens opfattelse, at H2 ikke anvendes til formål omfattet af tonnageskatteloven. Klagerens spørgsmål er derfor besvaret med "nej".

Beskatning efter tonnageskatteloven kan ske ved erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer med blandt andet skibe ejet af rederiet, jf. lovens § 6, stk. 1.

H2s opgaver omfatter bjergningsoperationer på åbent vand samt løfteassistance for skibsværfter og entreprenørvirksomheder. H2s virke kan dermed ikke anses for "transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer", og H2 kan derfor ikke omfattes af tonnageskatteloven.

Det fremgår endvidere af tonnageskattelovens § 8, stk. 2, at flydekraner ikke anses for skibe i relation til denne lov.

H2 må anses for en flydekran, jf. såvel As forklaring herom for Landsretten, selskabets hjemmeside som en naturlig sproglig forståelse af ordet.

Den omstændighed, at Vestre Landsret har fastslået, at H2 måtte anses for et skib i relation til den dagældende § 5, stk. 3, i lov om særlige fradrag for sømænd m.v., betyder ikke, at H2 også er et skib i relation til tonnageskatteloven. I tonnageskatteloven er der således - i modsætning til i lov om særlige fradrag for sømænd - i selve lovteksten foretaget en nærmere afgrænsning af hvilke enheder, der er omfattet af loven.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at svaret på spørgsmålet om, hvorvidt arbejdet ombord på H2 er omfattet af tonnageskatteloven ændres til "ja".

H2 anvendes til flere forskelligartede opgaver i selskabets rederivirksomhed. Opgaverne omfatter bjergningsoperationer på åbent vand samt løfteassistance for skibsværfter og entreprenørvirksomheder. I Tyskland har H2 bl.a. flyttet skibssektioner fra bygge- til monteringssted, ca. 90 km. I forbindelse med bjergning af skibe transporterer H2 ofte også skibet til værft. Operationerne foretages i såvel dansk som i udenlandsk farvand.

H2 er registreret i Dansk International Skibsregister (DIS).

Søfolk, der udfører arbejde ombord på skibe i DIS opnår i medfør af skattelovgivningen lempelser i indkomstbeskatningen. Dette fremgår af bl.a. lov om beskatning af søfolk § 5. Ifølge denne bestemmelse skal der være tale om arbejde ombord på et dansk skib, som er registreret i DIS, og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven. Det er således af afgørende betydning for anvendelse af de lempelige skatteregler i lov om beskatning af søfolk, at skibet omfattes af tonnageskatteloven.

I medfør af § 6, stk. 1, 1. pkt., i tonnageskatteloven opgøres skattepligtig indkomst i forbindelse med erhvervsvirksomhed med transport af passagerer eller gods efter tonnageskattelovens §§ 9-15, såfremt skibet ejes af rederiet. Endvidere fremgår det af § 6, at det er en betingelse, at skibet har en bruttotonnage på 20 tons eller derover, og at skibet strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark. H2 opfylder disse betingelser.

I medfør af § 8, stk. 2 i tonnageskatteloven anses flydekraner ikke for skibe. En flydekran i § 8, stk. 2's forstand er en ponton med påmonteret kran uden egne fremdrivningsmidler og uden bemandingsfastsættelse. Da H2 har egne fremdrivningsmidler, og der er udstedt bemandingsfastsættelse, kan H2 ikke anses for en flydekran i § 8, stk. 2's forstand, jf. tillige Vestre Landsret ved dom af 8. marts 2005, SKM2005.136.VLR , hvorefter H2 i skattemæssig henseende betragtes som et skib.

Af § 8, stk. 2, fremgår, at pramme og lægtere som udgangspunkt ikke kan anses for skibe efter tonnageskatteloven. Udgangspunktet fraviges imidlertid, såfremt prammen eller lægteren er lastbærende og har en bruttotonnage på 2.000 tons eller derover. H2 har en bruttotonnage på 2.531 tons, og opfylder derfor definitionen på at være en pram eller en lægter, der betragtes som et skib efter tonnageskatteloven.

Ud fra en naturlig sproglig forståelse af tonnageskattelovens § 8, stk. 2, må flydekraner endvidere forstås som flydende materiel, der ikke er i stand til at bevæge sig ved egen motorkraft, jf. det for Landsskatteretten fremlagte notat udarbejdet af Jan Pedersen den 18. januar 2006.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Tonnageskatteloven omfatter "skattepligtig indkomst i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer ...", jf. nærmere lovens § 6.

På baggrund af de foreliggende oplysninger anser Landsskatteretten det for godtgjort, at H2 - som en del af sin virksomhed - driver virksomhed med transport af gods mellem forskellige destinationer.

Af tonnageskattelovens § 8, stk. 2, fremgår dog som en undtagelse til § 6 følgende:

"Uddybningsmaskiner, flydekraner, flydedokke, kabeltromler, boreplatforme, flydende beholdere og lignende materiel anses ikke for skibe efter denne lov. Det samme gælder pramme og lægtere, medmindre de er lastbærende og har en bruttotonnage på 2.000 tons eller derover."

Henset til at der er en bemandingsfastsættelse for H2 og til at H2 har egne fremdriftsmidler, og endvidere anvenderdisse, mener Landsskatteretten ikke, at H2 kan anses for en flydekran, således som dette begreb skal forstås efter tonnageskattelovens § 8, stk. 2.

Ifølge Søfartsstyrelsens bemandingsfastsættelse anses H2 for en pram/lægter.

Da H2 har en bruttotonnage på over 2.000 tons, og i øvrigt anses for at drive rederivirksomhed, jf. lovens § 6, er det herefter Landsskatterettens opfattelse, at H2s virksomhed må anses for omfattet af tonnageskatteloven. Svaret på det stillede spørgsmål ændres derfor til "ja".

..."

Af den nævnte dom af 8. marts 2005 fra Vestre Landsret, SKM2005.136.VLR , fremgår det om den forklaring, der under sagen blev afgivet af direktør A nærmere:

"...

H2 konkurrerer ikke med landbaserede kraner.

H2 bruger altid egen kraft, når den sejler, både til og fra det pågældende arbejdsområde og inden for arbejdsområdet. Når der f.eks. udføres løft ved et skibsværft, løfter kranen emnet og sejler det udelukkende for egen kraft derhen, hvor det skal bruges. Når H2 sejler fra ..., Danmark, kobles bugserbåden til i forbindelse med afsejlingen og kobles igen fra, når H2 er fremme ved bestemmelsesstedet.

Navnlig ved sejlads i floder eller kanaler er det nødvendigt, at H2 bruger sin egen kraft for at forhindre, at kranen ved kraftig vindpåvirkning driver mod land. Kranen har ikke sejlet udelukkende for egen kraft mellem to havne, idet dette ville tage for lang tid og derfor ikke være økonomisk rentabelt. Også krav fra forsikringsselskabet om den nødvendige trækkraft medfører, at der skal tilkobles bugserbåd, når der sejles fra arbejdssted til arbejdssted. Der er således blevet brugt bugserbåd, hvis H2 skal sejle fra ..., Danmark til .... H2 har sejlet længere distancer end 6 sømil udelukkende for egen kraft.

Der var i begyndelsen ingen bemandingsfastsættelse, men Søfartsstyrelsen stillede krav herom, da styrelsen fandt ud af, at H2 kunne sejle for egen kraft. Når H2 er i drift, er besætningsfastsættelsen opfyldt, således at der altid som minimum er en besætning på 3 mand og undertiden flere. Besætningsmedlemmerne arbejder normalt 14 dage ude og er 14 dage hjemme, men de er forpligtet til at være fleksible. Hvis H2 skulle sejle udelukkende for egen kraft fra en destination til en anden, ville det kræve en besætning på omkring 9 - 11 mand.

H2, der kan løfte 900 tons, er den eneste flydekran af sin art i Danmark og har ingen konkurrenter i Danmark. Den kan ikke transportere last, men kan transportere det emne, der er løftet, fra et sted til et andet

..."

Af en brochure for H2 fremgår det, at H2 er en kran af typen Sheerleg. Som fremdriftsmidler, "Propulsion-Machineri", anvendes 2 "Schottel navigators" på hver 316 kW og 1 "schottel navigator" på 439 kW.

Af selskabets hjemmeside fremgår det, at H2 er opført under betegnelsen "floating cranes" sammen med selskabets to flydekraner, H3 og H4.

H1 A/S anvender ikke konnossementer, søfragtsedler, rejsecertepartier eller tidscertepartier i forbindelse med indgåelse af aftaler om udlejning af H2, men et "Charter Agreement" indeholdende generelle betingelser for lejeaftalen. Af dette "Charter Agreement", der er affattet på engelsk, fremgår det om anvendelsen af fartøjet blandt andet:

"Ordet "Anvendelse" i denne Chartringsaftale skal udelukkende betyde løftning, lastning og losning inden for Fartøjets attesterede kriterier for løftning, og alle services vedrører udelukkende sådant arbejde."

Af Søfartsstyrelsens farttilladelse af 2. juni 2005 fremgår, at H2 som type er anført som en "barge".

Der er under sagen fremlagt en række tilbud på udførelse af opgaver, som H2 har været involveret i over de seneste år. Det fremgår heraf, at H2 i flere af disse tilbud er benævnt som en "floating crane" eller som en "flydekran" og at arbejdet består af såvel løft af emner som løft og transport "på krogen" over en vis strækning.

Det er under sagen oplyst, at H2s bjærgningsopgaver til søs udgør mindre end 50 % af den samlede driftstid i løbet af et indkomstår.

Forklaringer

A har forklaret, at H2 er et fartøj med egne fremdriftsmotorer, der består af to propeller bag på fartøjet og en propel foran. Propellerne kan drejes 360 grader, hvilket navnlig sker i forbindelse med manøvrering af fartøjet ved udførelse af løfteopgaver. H2 kan ved egen kraft sejle med en hastighed på 6 knob, og under bugsering med en hastighed på 8 knob. Apteringen består på nederste etage af en messe, kabys og kamre til besætningen. Der er endvidere kamre på næste etage, og øverst er et styrehus, i lighed med hvad der forefindes på et almindeligt skib, med navigationsudstyr, radar, m.v. H2 er ikke udstyret med ror, men anvender propellerne til at dreje. Fartøjets kasseformede konstruktion medfører, at der opnås en større opdrift ved løft med kranen, end hvis fartøjet havde haft en traditionel skibskonstruktion. Farttilladelsen er begrænset til et geografisk område, der i praksis betegnes som nordeuropæisk fart. Begrænsningen mod syd skyldes alene det forhold, at der ikke er installeret aircondition ombord. Arbejdsopgaverne udføres enten efter afgivet tilbud om en fast pris på en løfteopgave fra et nærmere angivet sted til et andet eller til en fast timepris. Denne pris beregnes som en timepris for selve løftetiden, og en anden timepris for transporten. Tiden beregnes normalt i forhold til, at udskibning sker fra havnen i ..., Danmark. Der anvendes samme princip for beregning af prisen, hvis et af firmaets slæbebåde chartres. Han har i et tilfælde afgivet et tilbud på en transport, hvor der skulle løftes et emne på 4-500 tons, der skulle transporteres fra ..., Tyskland til ..., Tyskland. Under en sådan transport er emnet hængt op i kranens kroge. Han vil anslå, at afstanden fra ..., Tyskland til ..., Tyskland er på 30-40 sømil. Der blev imidlertid ikke afgivet nogen bestilling på den pågældende opgave, som derfor ikke blev udført. Der har i et andet tilfælde været udført en arbejdsopgave i form af transport af et fyr fra ..., Sverige til ... i Kattegat, hvor fyret skulle opsættes. Der var for samtlige arbejdsopgavers vedkommende tale om løfteopgaver, hvor det løftede emne skulle transporteres til et andet sted. Det er aldrig forekommet, at et emne skulle løftes og sættes igen på samme sted. Selskabet har modtaget bestilling på løft af to transformere fra England til det Irske Hav, hvor disse transformere skulle sættes på en platform. Der er som oftest tale om løft af meget tunge emner, som ikke kan udføres af andre kraner. Der betales vareafgift af godset samt havneafgifter i forbindelse med opgaverne. Det skyldes udelukkende praktiske årsager, at H2 på firmaets hjemmeside er anført under kategorien "floating cranes" sammen med selskabets to flydekraner, H3 og H4. Der er for disses vedkommende tale om pramme, hvorpå der er monteret en kran, der kan drejes hele vejen rundt. Disse to flydekraner kan ikke sejle ved egen kraft, ligesom de ikke har nogen bemandingsfastsættelse. Efter hans opfattelse er H2 ikke en flydekran, men derimod en "sheerleg", hvilket er den korrekte betegnelse. Han vil definere en "sheerleg" som en bomkran med egne fremdriftsmotorer. Det er korrekt, at han i tidligere tilbudsmateriale har benævnt H2 som en flydekran, men det skyldes udelukkende, at det er et begreb, som lægfolk har nemmere ved at forstå. Det samme gælder for så vidt også for selskabets kunder. Det er et krav, at H2 bugseres ud af havnen i ..., Danmark til arbejdsstedet. Hvis H2 skulle sejle ved egen kraft, forudsætter dette, at der er en større bemanding. Det er korrekt, at han under den tidligere sag i landsretten har forklaret, at H2 ikke kan "transportere last, men kan transportere det emne, der er løftet, fra et sted til et andet". Der er ikke dæksplads til transport af godset, og der er ingen lastrum.

Procedure

Skatteministeriet har gjort gældende, at H2 ikke er et dansk skib, jf. lov om beskatning af søfolk § 5, stk. 1, således som dette begreb er defineret i lovens § 2, nr. 1. Skatteministeriet har i den forbindelse nærmere anført, at kravet i § 5, om at arbejdet skal være udført på et dansk skib, skal være opfyldt, for at søfolkene kan være skattefritaget for arbejdet ombord på H2. Dette spørgsmål har ikke været prøvet af Landsskatteretten. Det er ikke godtgjort, at H2 udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af gods eller som bugser- og bjærgningsfartøj. Der er tale om en streng fortolkning, der indebærer, at H2 ikke på noget tidspunkt må anvendes til andet formål. H2s opgaver med løft ved skibsværfter og havne samt i forbindelse med bygning af broer er ikke en erhvervsmæssig befordring af gods eller bugser- og bjærgningsvirksomhed, og besætningen er allerede af denne grund ikke omfattet af lov om beskatning af søfolk § 5.

Endvidere anvendes H2 ikke til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, jf. lov om beskatning af søfolk § 5, stk. 1. Begge betingelser skal være opfyldt, for at søfolk ombord på H2 vil være omfattet af lov om beskatning af søfolk § 5.

H2 er en flydekran, således som dette begreb skal forstås i tonnageskatteloven, og er dermed ikke skibe, der er omfattet af loven, jf. tonnageskattelovens § 8, stk. 2. H2 er på selskabets egen hjemmeside og i selskabets "Charter Agreement" betegnet som en flydekran. Arbejdsopgaverne er alene beskrevet som løft, lastning og lodsning. Endelig har selskabet i flere afgivne tilbud på udførelse af arbejdsopgaver for kunder selv betegnet H2 som en flydekran. H2 må således ud fra såvel en sproglig som teknisk forståelse anses for at være en flydekran.

Den omstændighed, at H2 er udstyret med egne fremdriftsmidler, kan ikke føre til, at H2 ikke kan anses som en flydekran. Det fremgår således af sølovens § 11, stk. 3, at flydekraner anses for skibe i henhold til søloven, og at de er undtaget fra anmeldelsespligten til registrering i skibsregistret i henhold til sølovens § 10, stk. 1, hvis de ikke er forsynet med maskineri til fremdrivning. Det følger heraf forudsætningsvis, at en flydekran efter søloven kan have egne fremdriftsmidler.

H2 er en flydekran efter tonnageskattelovens § 8, stk. 2, idet H2 funktionsmæssigt er konstrueret som en kran, der kan flyde, og ikke til at udføre opgaver indenfor søtransport med transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer.

Det fremgår af Søfartsstyrelsens farttilladelse, at H2 er meddelt tilladelse til nærfart under bugsering, og at H2 således ikke må sejle ved egen kraft. Fremdriftsmidlerne er primært monteret af hensyn til muligheden for at manøvrere i forbindelse med løft samt for at hjælpe med fremdrift under bugsering.

Den omstændighed, at H2 har en bemandingsfastsættelse, kan ikke føre til, at H2 ikke anses for at være en flydekran, jf. herved lov om skibes besætning § 3. Det forhold, at H2 efter skibsbesætningsloven anses for et skib, kan heller ikke føre til, at H2 ikke skal anses for en flydekran i henhold til tonnageskatteloven.

Det er ligeledes uden betydning, at H2 af Søfartsstyrelsen er klassificeret som en pram/lægter, da der ikke findes nogen klassifikation af et fartøj som flydekran.

H2 udfører ikke opgaver, der er omfattet af tonnageskattelovens § 6. Det følger således af de fremlagte tilbud, at en stor del af H2s opgaver består i løft og transport inden for samme havn. Sådanne opgaver er ikke omfattet af tonnageskatteloven, da der ikke er tale om transport af gods mellem forskellige destinationer.

H2s bjærgningsaktiviteter er heller ikke en transport af gods. Dette følger af en almindelig ordlydsfortolkning. Selv om H2 måtte have sejlet det bjærgede emne til en havn, er der ikke tale om transport af gods mellem to destinationer. Dette følger også af den omstændighed, at tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 6, lader bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs i mindst 50 procent af tilfældene være omfattet af § 6. Bjærgning kan således ikke anses for at være en transport af gods mellem forskellige destinationer. Hertil kommer under alle omstændigheder, at H2s bjærgningsaktiviteter til søs udgør mindre end 50 procent af den samlede driftstid i løbet af et indkomstår. H2s bjærgningsaktiviteter kan dermed ikke omfattes af tonnageskatteloven, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 6.

Den omstændighed, at H2 har været anvendt til løft af transformere fra en dansk havn til et fundament på kontinentalsoklen, kan ikke føre til, at H2 anses for omfattet af tonnageskatteloven, idet H2 i henhold til farttilladelsen kun må sejle under bugsering, og idet det væsentligste formål for H2 er at løfte transformerne - ikke at transportere dem. Disse opgaver falder derfor også uden for begrebet transport af gods mellem forskellige destinationer.

Den omstændighed, at selskabet ikke anvender de gængse aftaletyper efter søloven, indikerer også, at H2 ikke udfører søtransport, idet en anvendelse af disse aftaletyper anses for kutyme inden for søtransportsektoren.

H2s aktiviteter i forbindelse med bygning af broer er omfattet af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 3, og dermed ikke omfattet af lovens § 6. De opgaver, som H2 udfører, er således ikke omfattet af tonnageskatteloven. Hvis det lægges til grund, at H2 udfører opgaver, der falder såvel inden for som uden for tonnageskattelovens anvendelsesområde, skal der foretages en adskillelse heraf, jf. bekendtgørelse nr. 653 af 28. juni 2005 § 7. Landsskatterettens generelle anerkendelse af, at H2 anvendes til formål, der falder inden for tonnageskatteloven, med den begrundelse, at H2 som en del af sin virksomhed udfører sådanne opgaver, har under alle omstændigheder ikke hjemmel i loven.

H1 A/S har gjort gældende, at H2 er et "dansk skib" som omfattet af § 2, nr. 1, i lov om beskatning af søfolk, idet H2 - der er registreret med hjemsted i Danmark, og som har en bruttotonnage på over 20 tons - anvendes til erhvervsmæssig befordring af gods og som bjærgningsfartøj. For så vidt angår kravet om befordring af gods fremgår det af direktør As forklaring, at enhver løfteopgave, som H2 udfører, er forbundet med en transport af det løftede emne til et andet bestemmelsessted. At der er tale om en transport af gods understøttes endvidere af det forhold, at der afholdes omkostninger til havneafgift m.v.

Det er ikke et ubetinget krav, at H2 udelukkende anvendes til søtransport, jf. herved bekendtgørelse nr. 653 af 28. juni 2005 om beskatning af søfolk § 7. Det fremgår heraf forudsætningsvis, at et dansk skib som omfattet af lovens § 2, nr. 1, periodevis kan anvendes til formål, der ikke vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen, og det har i så fald alene den konsekvens, at lovens § 5 ikke finder anvendelse i disse perioder.

Endelig anvendes H2 til formål, der vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, idet H2 udfører opgaver omfattet af tonnageskattelovens § 6, stk. 1, i form af rederivirksomhed ved transport af gods mellem forskellige destinationer. Det er i relation til § 5 i lov om beskatning af søfolk uden betydning, hvorledes fartøjet er registreret, idet der alene lægges vægt på selve anvendelsen af fartøjet.

Der er ikke i bemærkningerne til lovens § 5 henvist til tonnageskattelovens § 8, stk. 2, hvorfor det således alene er bestemmelserne i tonnageskattelovens § 6 og lov om beskatning af søfolk §§ 1-11, der har betydning for, om søfolk ombord på H2 er omfattet af lov om beskatning af søfolk § 5. Bestemmelsen i tonnageskattelovens § 8, stk. 2, er derfor uden betydning for sagen.

Efter tonnageskattelovens § 6 skal begrebet transport mellem forskellige "destinationer" naturligt forstås som "bestemmelsessteder", således at en løfteopgave, hvor et emne transporteres fra et sted til dets bestemmelsessted, skal anses som en transport, der er omfattet af loven, uanset længden af den strækning, som transporten måtte have strakt sig over.

Formålet med EU-retningslinierne, der ligger til grund for såvel gennemførelsen af lov om beskatning af søfolk som ændringen af tonnageskatteloven, har været at modvirke konkurrence mellem søtransport og landtransport. Dette hensyn gør sig ikke gældende for H2s vedkommende, idet H2 i henhold til direktør As forklaring udelukkende udfører løfte- og transportopgaver, der ikke ville kunne gennemføres som en landtransport.

Der er ikke tale om, at transporten af det løftede emne til et andet bestemmelsessted alene udgør en ubetydelig del i forhold til selve løfteopgaven. Det er tværtimod en væsentlig del af den samlede arbejdsopgave at flytte det løftede emne til et andet bestemmelsessted.

H1 A/S har i øvrigt gjort gældende, at H2 ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i tonnageskattelovens § 8, stk. 2, idet H2 ikke kan anses for at være en "flydekran" i lovens forstand. H2 er derimod en lægte eller pram, som med sin bruttotonnage på over 2.000 tons ikke er omfattet af bestemmelsen. At H2 ikke er en flydekran følger allerede af den omstændighed, at fartøjet kan sejle ved egen kraft i modsætning til at flyde. Endvidere er H2 registreret som et skib med en bemandingsfastsættelse, der er udstedt af Søfartsstyrelsen i medfør af lov om skibes besætning. Under alle omstændigheder har Skatteministeriet ikke løftet sin bevisbyrde for, at H2 er en flydekran, og dermed omfattet af undtagelsesbestemmelsen i lovens § 8, stk. 2.

Landsrettens begrundelse og resultat

I § 5 i lov om beskatning af søfolk er det blandt andet som betingelser for anvendelsen af den særlige skattefritagelsesordning fastsat, at der er tale om arbejde ombord på et "dansk skib", og at skibet anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.

Et "dansk skib" er efter § 2, nr. 1, i denne lov defineret som et skib, "som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods eller som bugser- og bjærgningsfartøj".

H2 anvendes ikke udelukkende som bugser- og bjærgningsfartøj eller til erhvervsmæssig transport af gods.

Efter bevisførelsen lægges det således til grund, at H2 kun i mindre omfang anvendes som bjærgningsfartøj. H2 er konstrueret som kran og anvendes ud over til bjærgningsopgaver til at udføre tunge løfteopgaver til søs, herunder i forbindelse med løft ved skibsværfter, havne og ved brobyggerier, uden at disse opgaver efter en naturlig sproglig forståelse af bestemmelsen kan anses for "befordring af gods".

At bestemmelsen skal undergives en snæver fortolkning, jf. begrebet "udelukkende", har også støtte i forarbejderne. Af bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 2004/05, 2. samling, tillæg A, side 1458 ff.) fremgår det, at formålet med forslaget hovedsagelig har været at tilpasse reglerne om beskatning af søfolk til de nye EU-retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren. Herom anføres bl.a.:

"Lovforslaget har et dobbelt formål. For det første er der behov for at tilpasse reglerne om beskatning af søfolk til de nye retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren, som EU-Kommissionen udsendte i januar 2004 (EFT C 13 af 17.1.2004, s.3)... Lovforslaget skal i denne forbindelse ses i sammenhæng med det forslag om ændring af tonnageskattelovgivningen, som regeringen samtidig har fremsat.

...

Anvendelsesområdet for statsstøtteforanstaltninger på dette område er således den erhvervsmæssige transport af gods og passagerer til søs, samt inden for visse begrænsninger bugsering og opmudring/sandsugning. Andre former for virksomhed kan ikke omfattes af statsstøtteforanstaltningerne, uanset om de foregår på eller fra et skib.

...

..."

Det lægges efter bevisførelsen endvidere til grund, at H2 ikke anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.

Efter forarbejderne til § 5 i lov om beskatning af søfolk er det fartøjets anvendelse, som er afgørende for benyttelsen af DIS-skattereglerne.

H2 er ikke indrettet - og kan heller ikke anvendes - til at udføre transport af gods på dæk eller i lastrum, eller i øvrigt til transport af gods mellem forskellige destinationer, jf. tonnageskattelovens § 6, ud over den flytning af et løftet emne i krankrogen til et andet bestemmelsessted, som er en del af selve løfteopgaven. H2s virksomhed falder efter en naturlig sproglig forståelse af § 6 uden for bestemmelsens anvendelsesområde.

H2 er tillige efter de foreliggende oplysninger om anvendelsen og indretningen, herunder oplysningerne om, at H2 ved sejlads til og fra en arbejdsopgave skal bugseres, en "flydekran" i den forstand, udtrykket anvendes i tonnageskattelovens § 8, stk. 2.

Den omstændighed, at H2 er udstyret med maskineri, der kan anvendes til fremdrift af fartøjet ved egen kraft, er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt H2 efter tonnageskattelovens § 8, stk. 2, kan anses for at være en flydekran, ligesom det er uden betydning, at der foreligger en bemandingsfastsættelse for H2. Det bemærkes herved, at fastlæggelsen af begrebet skib i relation til søloven og besætningsloven er sket ud fra de særlige hensyn til registrering og sikkerhed, der ligger bag denne lovgivning og ikke de hensyn, der ligger bag de EU-retlige regler om begrænsning af statsstøtteordningerne. Det er af samme grunde uden betydning, at H2 ifølge Søfartsstyrelsens bemandingsfastsættelse anses for en pram/lægter.

Landsretten har herved tillige lagt vægt på forarbejderne til tonnageskattelovens § 8, stk. 2, der tilsigter en præcisering af reglerne i forhold til EU-retten.

Af bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 2001/02, 2. samling, tillæg A, side 2455) fremgår det blandt andet:

"Som nævnt ... vil indkomst ved erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer kunne omfattes af tonnageskatteordningen. Desuden vil visse former for virksomhed i nær tilknytning hertil omfattes.

...

For at få foretaget en mere præcis afgrænsning af, hvad der kan omfattes eller ikke omfattes af tonnageskatteordningen, er der i lovforslaget opregnet en række flydende indretninger, som ikke anses som skibe efter loven, og som således falder uden for tonnageskatteordningens anvendelsesområde. Dette gælder uddybningsmaskiner, flydekraner,

..."

Da H2 er en flydekran i den forstand, hvori udtrykket anvendes i tonnageskattelovens § 8, stk. 2, og da indkomsten ikke kan anses for omfattet af tonnageskattelovens § 6, kan arbejdet ombord på H2 ikke anses som formål omfattet af loven.

Landsretten tager herefter begge Skatteministeriets påstande til følge.

H1 A/S skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 82.480 kr. Beløbet, der bortset fra udgifterne til retsafgift er med moms, omfatter 4.000 kr. til retsafgift, 70.000 kr. til udgifter til advokatbistand og 8.480 kr. til godtgørelse for udgifter til udarbejdelse af ekstrakt og materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens udfald og den økonomiske værdi af anerkendelsespåstandene.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, H1 A/S, skal over for sagsøgeren, Skatteministeriet, anerkende,

H1 A/S skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 82.480 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.