Dokumentets metadata

Dokumentets dato:30-04-2008
Offentliggjort:30-05-2008
SKM-nr:SKM2008.487.BR
Journalnr.:BS 44C-640/2007 BS 44C-641/2007 BS 44C-642/2007 BS 44C-643/2007 BS 44C-644/2007
Referencer.:Kildeskatteloven
Dokumenttype:Dom


Danserinder - natklub - lønmodtagere

Sagen vedrørte, hvorvidt nogle danserinder på natklubber var at betragte som lønmodtagere med den virkning, at der skulle indeholdes A-skat af deres vederlag eller ej. De pågældende danserinder optrådte fire gange pr. aften. Mellem deres optrædender havde danserinderne mulighed for at sælge champagne, som de drak sammen med kunderne på natklubberne.Retten fandt, at danserindernes vederlag var ydet for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Retten lagde navnlig vægt på, at danserindernes arbejde såvel i form af striptease-dans som champagnesalg indgik som en integreret eller central del af natklubbernes ydelser, at danserinderne således i perioder på typisk ikke under en måned til adskillige år indgik i natklubbernes ordinære struktur med faste mødetider og vagtplaner, samt at lønnen i alt væsentligt måtte betegnes som nettoindkomst.Retten fandt heller ikke, at der som følge af administrativ praksis vedrørende udenlandske artister og solister var grundlag for at anse danserinderne for selvstændig erhvervsdrivende, ligesom der heller ikke var dokumenteret nogen fast praksis for, at danserinderne af andre grunde skulle betragtes som selvstændige. Derfor var de sagsøgende natklubber med rette pålagt at indeholde A-skat af danserindernes honorar, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.


Parter

H1 ApS
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)

H2 ApS
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke) og

H3 ApS
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke) og

H4 ApS
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke) og

ApS H5
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)

Afsagt af byretsdommer

Tine Vuust

Sagens baggrund og parternes påstande

Disse sager, der er anlagt den 23. januar 2007, og i medfør af retsplejelovens § 254 er forhandlet i forbindelse med hinanden, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt danserinder på natklubber er at betragte som lønmodtagere med den virkning, at der skal indeholdes A-skat af deres vederlag.

Sagsøgerne, H1 Aps, H2 ApS, H3 ApS, H4 ApS og ApS H5, har over for sagsøgte, Skatteministeriet, nedlagt påstand om, at ToldSkats afgørelser af den 7. juni 2005 annulleres helt eller delvist. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Det bemærkes, at sagsøgerne ved sagsanlæg har indbragt Landsskatterettens kendelser af 25. september 2006 for domstolene, og at sagsøgte ved skrivelse af 15. december 2006 meddelte samtykke til, at fristen for at indbringe kendelserne for domstolene forlængedes til den 25. januar 2007.

Oplysningerne i sagen

De sagsøgende selskaber er alle ejet af A, der i dette regi driver natklubber. På disse natklubber er der beskæftiget et varierende antal danserinder, som dels leverer striptease-shows på scenen, dels formidler salg af champagne.

I en afgørelse af 6. december 1999 udtalte ToldSkat, at regionen efter en samlet vurdering fandt, at vederlaget til danserinderne var B-indkomst, og at danserinder i skattemæssig henseende ikke ansås for at stå i tjenesteforhold, men derimod var at betragte som artister.

Ved brev af 7. juni 2005 til H1 ApS meddelte ToldSkat, at man anså danserinderne for at være lønmodtagere, hvorfor der skulle indeholdes A-skat i vederlaget. Af denne afgørelse fremgår blandt andet:

"...

Afgørelse A/B-indkomst (danserinder)

ToldSkat meddelte selskabet i brev af 11. april 2005, at ToldSkat vurderer, at natklubbens danserinder, jfr. Personskattelovens punkt 3.1.1.1 (cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994), ikke driver selvstændig virksomhed, men er at betragte som lønmodtagere.

Danserinderne står derfor i et tjenesteforhold til den natklub, hvori de er beskæftigede, og at der foreligger vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Der er dermed tale om A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.

ToldSkat var på uanmeldt kontrolbesøg i selskabet natten mellem den 5. juni og 6. juni 2005 [skulle rettelig have været 2004] for at undersøge om selskabet er korrekt registreret, samt grundlaget for selskabets afregning af skatter - herunder antallet af ansatte.

I forbindelse med ToldSkats kontrolbesøg i selskabet blev det konstateret, at selskabet anvender showdansere, som selskabet har hyret via et agentnet, der har tilknytning til denne branche i Europa.

I forbindelse med kontrolbesøget blev der foretaget interview af samtlige personale, størstedelen af danserinderne oplyste overfor ToldSkat, at de var ansatte og fik udbetalt løn.

Jf. vedlagte sagsfremstilling.

ToldSkat pålægger derfor selskabet, at indeholde A-skat samt AM-og SP-bidrag i fremtidige udbetalinger.

Det skal anføres, at såfremt skattekort ikke foreligger, skal der jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7, ske indeholdelse af A-skat med 60%.

Det skal hermed bemærkes, at daværende ToldSkats afgørelse af 6. december 1999, ikke længere er gældende.

..."

Af ToldSkats sagsfremstilling af samme dato fremgår blandt andet

"...

Beskrivelse af virksomheden

Selskabet er registreret for A-skat pr. 1. januar 1985.

Selskabet er en natklub bestående af 2 bar, H6 og H1, beliggende ...

Ifølge foreliggende oplysninger har selskabet haft 16 ansatte i hele 2004. Derudover har selskabet haft 89 ansat i en periode.

Ad punkt 1

ToldSkats forslag til ændring

ToldSkat vurderer, at natklubbens danserinder, jfr. Personskattelovens punkt 3.1.1.1 (cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994), ikke driver selvstændig virksomhed, men skal betragtes som lønmodtagere.

Således at vederlagene anses som A-indkomst i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Sagens faktiske forhold

Selskabets revisor VL har i brev af 30. november 1999 oplyst til daværende Told Skat, at danserinderne er provisionslønnet af salg af champagne og salget må opfattes som et assessorium til danserindernes afvikling af deres show.

Den daværende ToldSkat vurderede på baggrund af selskabets revisors oplysninger, at danserindernes indkomst var B-indkomst, da danserinderne skulle anses for værende artister, og der forelå således ikke et tjenesteforhold, men selvstændig virksomhed.

ToldSkat har valgt at foretage en ny samlet vurdering af, om danserinderne skal anses for værende artister, og om deres salg af champagne er et assessorium til afvikling af deres show og om de driver selvstændig virksomhed.

ToldSkat har i forbindelse med uanmeldt kontrolbesøg i selskabet natten mellem den 5. juni og 6. juni 2004 foretaget interview af show-danserinderne, samt det øvrige personale der var til stede. I interviewene oplyste størstedelen af danserinderne til ToldSkat, at de var ansat i selskabet og fik udbetalt løn.

ToldSkat har endvidere modtaget kontroloplysninger fra det Svenske skatteforvaltningen, hvor de har oplyst, at SL, Sverige og LM, Sverige, har arbejdet for natklubber, der har tilknytning til A. De havde i forbindelse med ansættelsen fået oplyst, at arbejdsgiveren indeholdt skat i deres løn.

ToldSkat modtog et brev fra selskabets advokat NK den 8. juni 2004. Der blev efterfølgende aftalt møde med advokaten.

Den 23. juni 2004 blev der afholdt møde med selskabets advokat NK. På mødet blev der bl.a. aftalt at selskabet skulle indsende kontrakter på showdanserinderne, udbetalingsbilag og lønsedler.

Det er endvidere blevet oplyst, at danserinderne hyres via et agentnet, der har tilknytning til denne branche i Europa.

ToldSkat modtog kontrakter, udbetalingsbilag og lønsedler i september 2004.

Toldskats begrundelse for ændringen

I henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 1, skal der indeholdes A-skat, når der foreligger vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold.

I afgørelse af 6. december 1999, blev der lagt vægt på, at danserinderne var artister og at deres salg af champagne var et assessorium til danserindernes afvikling af deres show, og at udbetalingerne dermed var B-indkomst.

ToldSkat har foretaget en ny vurdering af danserindernes arbejde og har vurderet at dansernes udbetalinger er A-indkomst.

ToldSkat har i vurderingen navnlig lagt vægt på:

-

at danserindernes primære arbejdsopgave ikke er at opføre danseshows, men at sælge champagne. Dette begrundes i, at danserinderne har en arbejdstid fra kl. 21.00 til 05.00. I den periode skal danserinderne opføre 4 shows af 15. minutters varighed pr. show og resten af tiden skal de prøve at få kunderne til at købe champagne mv. Det vil sige at den artistiske del af arbejdet udgør så lille en del af arbejdsopgaven, at den del må opfattes som en assessorium til champagnesalget

-

at danserinderne i deres aktiviteter repræsenterer natklubben udadtil

-

at de nævnte danserinder indgår i et tæt samarbejde med etablissementets øvrige personale. Dette begrundes med, at danserinderne er en del af etablissementet og de samarbejder med det øvrige personale bl.a. med at sælge champagne mv.

-

at danserinderne indgår i vagtplaner.

-

at danserinderne er underlagt direktørens eller bestyrerens direkte anvisninger. Dette begrundes med, at der foreligger vagtplan/liste, hvor det fremgår hvem der skal optræde den pågældende aften. Samt det fremgår af deres kontrakt i hvilket tidsrum de skal arbejde. Danserinderne kan dermed ikke selv fastlægge deres arbejdstid.

-

at danserinderne ikke løber en økonomiske risiko. Danserinderne afholder ikke selv udgifter til kostumer, lokaler mv., og løber derfor ikke en økonomisk risiko. Det begrundes bl.a. i. at der i forbindelse med kontrolbesøget natten mellem den 5. juni og 6. juni 2005 blev antruffet en person ved navn MJ, ..., Cpr-nr. ..., der overfor ToldSkat oplyste, at han syede kostumer til danserinderne og han modtog honorar fra selskabet.

Hovedaktionær i selskabet A har overfor ToldSkat oplyst at danserinderne frit kan vælge om de vil komme og arbejde for natklubben, samt at de frit kan gå, når de har leveret 4 shows pr. aften. ToldSkat har vurderet, at selskabet ikke kan drives uden, at der er danserinder tilstede, da selskabet er en natklub, og kunderne forventer, når de besøger sådan et etablissement, at der er shows og piger på stedet.

Selskabet skal derfor sikre, at der er danserinder som kan optræde, og at der efterfølgende er piger til at sælge champagne til kunderne. Det fremgår endvidere af kontrakterne mellem selskabet og den enkelte danser, at de er arrangeret til at være i natklubben i et bestemt tidsrum.

ToldSkat har endvidere lagt til grund for afgørelsen, at danserinderne i forbindelse med kontrolbesøget natten mellem 5. juni og 6. juni 2004 har oplyst til ToldSkat, at de var ansat og fik udbetalt løn. Samt de 2 tidligere nævnte svenske danserinder var af den opfattelse, at de var ansatte og der blev trukket A-skat af deres løn.

Toldskats foreløbige afgørelse

ToldSkat vurderer, at natklubbens danserinder, jfr. Personskattelovens punkt 3.1.1.1 (cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994), ikke driver selvstændig virksomhed, men står i et tjenesteforhold til den natklub, hvori de er beskæftiget, og der derfor foreligger vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold og dermed A-indkomst i henhold til kildeskattelovens 43, stk. 1.

Selskabets opfattelse og begrundelse

Ved mødet den 19. maj 2005 fremførte advokat NK, at Toldskats interviewskemaer ikke kunne bruges, da skemaerne var på dansk og de personer ToldSkat interviewede ikke talte dansk. Advokaten mente også at skemaerne ikke var fyldestgørende, da det ikke fremgik om der blev spurgt om selvstændig virksomhed.

Endvidere fremførte advokaten, at der kunne stilles spørgsmålstegn ved, om Toldskats medarbejdere kunne gøre sig forståelig nok på engelsk, sådan at den interviewede svarede korrekt på spørgsmålene.

Advokat NK fremkom ikke med nye oplysninger til sagsfremstillingen.

ToldSkats bemærkninger

Interviewskemaerne er et arbejdspapir som bliver brugt ved interview af personer, der antræffes i virksomheden, og skemaet skal ses som et "hjælpemiddel' til sagsbehandleren.

Vedrørende ToldSkats medarbejderes engelskkundskaber kan det oplyses, at de sagsbehandlere, der deltog i aktionen alle har gode engelskkundskaber.

Toldskats endelige afgørelse

Da selskabet ikke er fremkommet med nye oplysninger til sagsfremstillingen træffes der afgørelse i overensstemmelse med den foreløbige afgørelse.

..."

Tilsvarende afgørelser blev samme dag tilstillet de øvrige sagsøgende selskaber.

Afgørelserne blev af sagsøgerne indbragt for Landsskatteretten, der den 25. september 2006 afsagde kendelse om stadfæstelse med følgende bemærkninger og begrundelse:

"...

Ifølge kildeskattelovens § 43, stk. 1, betragtes som A-indkomst enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

Sondringen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende vedrører regler om, hvorvidt en indkomst er A-indkomst eller B-indkomst, og er primært et spørgsmål om hvordan skatten opkræves.

Cirkulære nr. 129 af 4/7 1994 til personskatteloven, punkt 3.1.1.1.- 3.1.1.5., redegør for, hvorledes afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende foretages.

Cirkulærets pkt. 3.1.1.1. og 3.1.1.2. indeholder kriterier som der ved vurderingen af, om der er tale om tjenesteforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed kan lægges vægt på.

Det understreges i cirkulærets afsnit 3.1.1.3., at ingen af de enkelte kriterier, der taler for enten tjenesteforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed, i sig selv er afgørende, og de anførte kriterier har ikke lige stor vægt i alle situationer. Det er således en samlet bedømmelse af alle omstændighederne ved aflønnningsforholdet, der skal tages hensyn til.

På grundlag af de foreliggende oplysninger kan der jf. kriterierne i cirkulære nr. 129 af 4/7 1994 til personskatteloven, pkt. 3.1.1.1. og 3.1.1.2., lægges vægt på følgende forhold ved afgrænsningen af danserindernes erhvervsmæssige aktiviteter:

  • Repræsenterer natklubben
  • Opfatter selv arbejdet som et ansættelsesforhold
  • Har et tæt samarbejde med natklubbens øvrige ansatte
  • Tilstedeværelsen anses betragtelig for natklubbens eksistensgrundlag
  • Natklubben fører tilsyn og kontrol (ansættelseskontrakt/vagtliste etc.)
  • Arbejdstid fastsættes af natklubben.
  • Udbetaling af "løn" for danseshows og provision for champagnesalg mv. omfattes af kildeskattelovens § 43, stk. 1
  • Påtager sig ikke en selvstændig økonomisk risiko
  • Indkomsten oppebæres fast fra én bestemt, nemlig natklubben
  • Beskæftigelsen udføres ikke i egne lokaler
  • Udsteder ikke faktura og er ikke momsregistreret

På det foreliggende grundlag anser Retten efter en samlet bedømmelse, at der foreligger et tjenesteforhold, og dermed at natklubbens vederlag til danserinderne er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.

De af repræsentanten anførte forhold mv. anses sammenfattende ikke at kunne føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder herefter, at det er med rette, at ToldSkat har pålagt klageren fremover at indeholde A-skat samt AM- og SP-bidrag i fremtidige udbetalinger.

..."

Der er under sagen forevist de interviewskemaer, som ToldSkat brugte under deres kontrolbesøg den 5. - 6. juni 2004. Skemaerne, der er benævnt "Skema til interview af ansatte", indeholder fortrykte rubrikker til besvarelse af spørgsmål om blandt andet dato for ansættelsen, hvor mange timer interviewpersonen arbejder om ugen og lønnens størrelse. Ifølge de udfyldte skemaer havde de interviewede danserinder været ansat fra en enkelt dag til adskillige år. De fleste oplyste en arbejdstid fra kl. 21 eller kl. 21.30 til kl. 4.30 eller kl. 5 i typisk 6-7 nætter pr. uge. Et skema vedrørte MJ, der ifølge skemaet havde oplyst blandt andet, at han "laver kostymer for danserne. Modtager honorar for kostymerne fra selskabet H1".

Der er endvidere forevist et eksempel på et vagtskema, hvoraf fremgår blandt andet, at af de 10 danserinder, der ifølge skemaet havde vagter i juni måned 2004 på H1 ApS, var en på arbejde i 6 nætter, en i 8 nætter, en i 10 nætter, en i 20 nætter, to i 26 nætter, 3 i 27 nætter og 1 i 30 nætter.

De kontrakter, som danserinderne indgik med de sagsøgende selskaber, og som bortset fra navn og ansættelsesperiode var enslydende, indeholdt blandt andet følgende bestemmelser:

"Article 1

NC [natklubben] has hired SD [show-danseren] to perform shows as showdancer during the period from ... - 200 to - 200

Article 2

NC has hired SD to perform by 4 shows per day, during the period of time 21.00 to 05.00.

...

Article 4

NC shall pay an artist fee of DKK 125 excl. VAT for each show.

...

Article 5

SD shall plan, prepare and arrange the shows. This applies in relation to the design and contents of the shows as well as costumes an music, which SD shall bring. NC shall not be entitled to demand changes to the arranged by SD. SD shall be aware of and respect, specified by the Copenhagen Police Department's licence department, in relation to performance of showdance.

Article 6

SD shall be entitled, as accessory to and in connection with perfomance of shows, to work for sales of champagne, in case SD wishes to do so. SD shall receive a fee of 15% of the sales of champagne, which SD arranges. The fee shall be paid along with the artist fee.

Article 7

SD shall be responsible for potentiel payment of taxes and dues of the fees according to this agreement and NC shall therefore not be involved herein.

Article 8

SD arriving too late at work, causes a fine of DKK 375. Fail to appear at work DKK 1100.

..."

Af de oplysningssedler, som de sagsøgende selskaber indgav for 2004, fremgår blandt andet, at danserindernes indtjening blev angivet som B-skattepligtig indkomst. Danserinderne var i henhold til oplysningssedlerne ansat i perioder fra en til tolv måneder i 2004. Deres indtjening fra de sagsøgende selskaber fordelte sig i 2004 som følger:

I Indkomstgrupper - danserinder
A Kun arbejdet på én natklub

Indtjening danserinder

0 - 1 tkr.

1 - 10 tkr.

10 - 50 tkr.

50 - 100 tkr.

100 + tkr.

I alt

H1

10 *1

7

13

5

10

45

H6

2 *2

9

15

8

3

37

H2

1 *3

10

13

5

8

37

H3 (ny)

6 *4

15

20

4

5

50

H4

1 *5

4

11

5

6

27

H5

4 *6

6

14

4

10

38

I alt

24

51

86

31

42

234

*1

-

8 ud af 10 har arbejdet i andre klubber

*2

-

0 ud af 2 har arbejdet i andre klubber

*3

-

1 ud af 1 har arbejdet i andre klubber

*4

-

4 ud af 6 har arbejdet i andre klubber

*5

-

0 ud af 1 har arbejdet i andre klubber

*6

-

3 ud af 4 har arbejdet i andre klubber

B.Arbejdet på flere natklubber (=samlet)

0 - 10 tkr.

10 - 50 tkr

50 - 100 tkr.

100 + tkr.

I alt

Samlet

2

14

10

24

50

II. Indkomstspænd

Lavest

Højest

H1

169

237.686

H6

500

277.891

H2

299

212.688

H3 (ny)

202

156.829

H4

525

238.382

H5

500

204.155

Samlet

3.247

304.435

III. Samlet udbetaling af B-indkomst pr. klub i 2004 i henhold til årsopgørelserne

H1

2.515.718 kr.

H6

1.591.381 kr.

H2

2.024.351 kr.

H3 (ny)

1.482.567 kr.

H4

1.627.172 kr.

H5

2.275.227 kr.

Ej placeret

143.066 kr.

I alt

11.659.482 kr.

Af noterne til de sagsøgende selskabers regnskaber for 2003/2004 og 2004 fremgik blandt andet følgende om varesalg, entreindtægter, samlet omsætning og udbetalte B-honorarer:

varesalg i kr.

entreindt. i kr.

samlet
omsætning
i kr.

udbetalte
B-hononorar i kr.

H3 ApS

Internt regnskab
1/7 2003 - 30/6 2004


2.287.434


183.672


2.469.158


875.806

H1 ApS

Internt regnskab
1/7 2003 - 30/6 2004

- H1

7.024.197

532.520

7.039.532

2.271.767

- H6 Bar

4.032.306

1.120

4.032.306

1.615.180

H4 ApS

Internt regnskab 2004

5.236.785

356.964

4.903.250

1.627.172

H2 ApS

Internt regnskab 2004

5.841.302

395.280

6.191.851

2.024.351

Det fremgår af forskudsopgørelser for 2007 vedrørende danserinderne DT, SM, KT og PS, at de for indkomståret 2007 blev opkrævet B-skat.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A, PK, MJ, DJ, TV, JM og TS

A har forklaret blandt andet, at han har været ejer af natklubber i 31 år og i dag ejer de fem sagsøgende selskaber. Det er en fast del af klubbernes koncept, at der kontinuerligt igennem natten er stripteaseshows med forskellige danserinder, og denne form for optræden er helt afgørende for klubbernes eksistens. På en typisk nat er der 10 danserinder til stede på en natklubben. De leverer hver fire forskellige shows i løbet af en nat. Pigernes shownavne offentliggøres ikke på anden måde, end ved at discjockeyen annoncerer den enkelte danserinde, når hun går på scenen. Et show varer cirka 10 minutter og udføres til musik, som danserinden selv afleverer til discjockeyen. Hun står selv for koreografien og afholder også selv udgifter til tøj, make-up mv. Nye danserinder forventes at levere et færdigt show fra første dag uden oplæring. Imellem deres optrædender har pigerne mulighed for at sælge champagne, som de drikker sammen med kunderne. Pigerne er blevet ansat på grund af deres kvaliteter som dansere, idet dansen er deres primære funktion, men champagnesalget er en mulighed for at øge indtægten, idet det er vanskeligt med forberedelse og afvikling af shows at lave flere end fire pr. nat. Pigerne sidder i baren i natklub-tøj imellem deres shows og opsøger ikke selv kunderne. De sælger således kun champagne efter henvendelse fra kunder. Champagnen sælges i 35 cl's flaske for ikke under 935 kr. pr. flaske. Over 50 % af indtægterne ved salg i H1 ApS stammer fra pigernes champagnesalg, og dette mønster går også igen i de andre natklubber. Posten "B-indkomst" i regnskaberne fra 2004 vedrører udelukkende honorar til danserinderne.

A har endvidere forklaret, at den månedlige vagtplan udarbejdes af natklubberne og er en oversigt over, på hvilke dage pigerne skal møde. De bliver krydset af, når de møder på arbejde, hvorefter den ansvarlige i baren laver en mere detaljeret showplan for den pågældende aften. Danserinderne møder som udgangspunkt hver nat, medmindre de aftaler med den ansvarlige for forretningen, at de har fri. Møder de ikke op som aftalt, får de intet honorar. Dette gælder også fravær på grund af sygdom. Udeblivelse kan medføre en bøde. Der betales ikke feriepenge af deres honorar. Pigerne kan efter aftale sende en anden danserinde, og det vil han normalt acceptere, hvis det er en han kender. Engagement af udenlandske danserinder sker i dag ved aftale med et agentbureau. Frem til ToldSkats afgørelse i juni 2005 blev der med hver enkelt danserinde indgået en kontrakt. Den normale kontraktsperiode med udenlandske danserinder var typisk 3 måneder, men kunne også gå ned til 1 måned eller blive forlænget op til 6 måneder. Der er aldrig blevet indeholdt A-skat af danserindernes vederlag, hvilket er i overensstemmelse med skattevæsnets afgørelse fra 1999. Der skete ingen ændring i hans måde at drive natklubberne på fra 1999 til 2004. Danserinderne har ikke forstand på sondringen mellem A- og B-skat, men det fremgår af den underskrevne kontrakt, at de er selvstændige, og det mener han, at de forstår. I Europa er de udenlandske danserinder vant til at modtage bruttoløn og betale skatten i deres hjemland. I ..., ..., ... og ... er der cirka ti tilsvarende natklubber, som efter hans opfattelse alle yder honorarer til deres danserinder som B-indkomst. Han kender ikke nærmere til kontraktsforholdene i disse klubber.

PK har forklaret blandt andet, at han i 2004 var ansat som specialkonsulent. Han deltog i kontrolbesøget i H1 i 2004. Formålet med kontrolbesøget var at undersøge, om det blev arbejdet lovligt, og om der blev afregnet korrekt skat. Fra ToldSkats side var man forberedt på at møde udenlandske danserinder, og derfor havde ToldSkats medarbejdere gode engelskkundskaber. De kom uanmeldt omkring midnatstid. Da de kom ind, så de danserinder, der dels gik rundt mellem bordene, dels sad sammen med gæster ved bordene. Han erindrer ikke, om der sad nogen af danserinderne ved baren. Aktiviteterne stoppede, da de kom ind, men fortsatte efterhånden som de blev færdige med at interviewe pigerne. Det var hans opfattelse, at danserinderne søgte kontakt med kunderne. De var let påklædte i udfordrende tøj. Under aktionen foretog han ikke selv interviews, men han overhørte samtaler på dansk og engelsk, og det var hans fornemmelse, at parterne forstod hinanden, og at medarbejderne fra ToldSkat gjorde sig umage med at tale et simpelt og forståeligt engelsk. Interviewene blev gennemført i baglokalet, og svarene indført i skemaerne med det samme. De brugte et skema med "ansatte", fordi det var deres forudgående vurdering, at pigerne var lønmodtagere. Det var ikke på forhånd klart, at der ville blive tvist om dette spørgsmål. Det var hans opfattelse, at danserinderne ikke kendte til forskellen mellem en "arbejdsgiver" og en "hvervgiver". Regionens oplysning om, at danserinderne selv opfattede sig som "ansatte", byggede ikke på et direkte spørgsmål til dem herom, men var baseret på deres beskrivelse af de faktiske omstændigheder omkring arbejdet. Interviewpersonerne har ikke efterfølgende haft lejlighed til at gennemlæse det noterede vedrørende samtalen med dem. Han er ikke bekendt med, om danserinderne betaler B-skat, eller om der er foretaget undersøgelse heraf hos ToldSkat.

MJ har forklaret, at han, der nu er folkepensionist, i 50 år har lavet kostymer til teatre og film. Han var til stede på H1 natten mellem den 5. og 6. juni 2004, da ToldSkats kontrolbesøg fandt sted, fordi han er en personlig ven af huset. Han har aldrig lavet kostymer for danserne på H1, og han har aldrig modtaget betaling fra H1 for at lave kostymer. I dag køber danserne typisk deres tøj i almindelige butikker.

DJ har forklaret, at hun i 3 uger har arbejdet som danserinde på H6 Bar. Hun bor normalt i England og har aldrig tidligere været i Danmark. Hun optræder seks dage om ugen fra kl. 22 til kl. 5. Hun optræder fire gange i løbet af en nat. Mellem dansene opholder hun sig i baren. Hendes arbejde er at danse, og det er frivilligt, om hun vil sælge champagne. Det hænder, at kunder kommer hen til hende og ønsker tillykke med hendes optræden ved at købe hende en halv flaske champagne. Hun kontakter nogle gange også selv gæsterne for at præsentere sig forud for næste show. Det kan foregå både ved baren og ved bordene. Der er så mange piger, at de på grund af pladsproblemer kan blive nødt til at sidde nede ved bordene, og i den anledning taler hun også med gæsterne. Inden hun tager på arbejde, lægger hun make-up og sætter sit hår. I løbet af natten skifter hun kostyme til de forskellige shows, og i den forbindelse kan hun også ændre frisure og makeup. Hun har udgifter til kostymer, sko, make-up, koreografi og fittness-center for 7 - 10.000 kr. pr. måned. Hun forbereder selv sine danseshows og har af og til brugt en koreograf. Honoraret, som hun får udbetalt gennem det agentbureau, hun har indgået kontrakt med, er 50 pund pr. nat, svarende til 12,5 pund pr. show. Hun kan herudover tjene 15% i provision for salg af champagne. Det varierer, hvor meget champagne hun sælger, men maksimalt 3 flasker på en nat, og de første tre nætter om ugen sælger hun som regel ingenting. Hun regner med at tjene 1.200 pund om måneden.

TV har forklaret, at hun i en uge har arbejdet som danserinde på H4. Hun bor i Tjekkiet, og det er fjerde gang, hun er i Danmark for at arbejde som danserinde. Hun optræder på H4 i 6 nætter om ugen og udfører fire shows pr. nat. Hun koreograferer selv sin dans og leverer musikken hertil. Personalet på H4 har nogle gange givet udtryk for, at de bedre kan lide nogle shows frem for andre, men det er hendes valg, hvilket show hun vil optræde med. Mellem dansene taler hun med veninderne, drikker kaffe eller bliver inviteret ned til bordene for at drikke champagne med gæsterne. Hun kan sælge 1-2 flasker champagne på en nat, men det hænder også, at hun ikke sælger noget. Hun har udgifter til makeup, kostymer, træningscenter, tøj, sko og frisør for cirka 5.000 kr. pr. måned.

JM har forklaret, at hun, der kommer fra Spanien, har arbejdet som danserinde i 5-7 år, heraf de seneste 16 måneder på H6 Bar. Hun arbejder 6 nætter om ugen. Det er hende, der bestemmer, hvilke shows hun vil lave, men det skal være forskellige shows i løbet af natten. Når hun ikke danser, er hun nogle gange i baren for at tale med de andre piger, men hun kan også opholde sig i omklædningsrummet. Hun sælger champagne på natklubben, når gæsterne inviterer hende hen til bordet efter et show. Hun kan sælge 1-3 flasker pr. nat, men det varierer meget. Hun sidder aldrig vil bordene uden at være blevet inviteret. Det er muligt, at de andre piger gør det, men hun ved det ikke, for hun sidder altid med ryggen til gæsterne, når hun sidder ved baren. Hun betaler 3.000 kr. om måneden i B-skat i Danmark. Hun afholder selv udgifterne til frisør, kjoler og sko med cirka 10.000 kr. om måneden. Hun tjener 500 kr. pr. nat for at danse samt 15 % pr. flaske champagne, hun sælger.

TS har forklaret, at hun er danserinde i natklubberne H2 og H5. Hun har danset som selvstændig i 6 år på As klubber. Hun arbejder syv aftener om ugen fra kl. 22 til kl. 5. Hun danser 4 gange på en aften. Hun betaler selv sin musik, make-up, kostymer, dansetøj, sko og fitnesscenter. Hun har aldrig gjort brug af en koreograf til sine danseshows. Hun bestemmer selv, hvordan hun vil danse. Hendes danseshow varer "en sang", cirka 8-10 minutter. Mellem hendes optrædender sidder hun i baren og taler med kunderne samt drikker champagne med dem. Hvis der ikke er kunder, kan hun lave lektier og tale med de andre danserinder. Der kan forekomme aftener, hvor hun ikke sælger champagne. Som oftest henvender kunderne sig til hende for at takke for et flot show, men hun kan også falde i snak med kunderne i baren. Hun har gennem alle årene betalt B-skat.

Parternes synspunkter

Sagsøgerne har til støtte for deres påstande gjort gældende, at de udenlandske danserinder på natklubberne efter fast praksis anses for selvstændige erhvervsdrivende i skattemæssig henseende og derfor ikke er skattepligtige til Danmark af honorarer oppebåret i Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og omtalen af denne praksis i Ligningsvejledningen 2007-4, afsnit D.A.2.1 . Danserindernes optræden på natklubberne er helt almindelig sceneoptræden. Dansen er deres hovedbeskæftigelse, mens champagnesalget kun er at betragte som et accessorium hertil, hvilket understreges af, at champagnesalget ifølge den indgåede kontrakt var frivilligt for danserinderne. Også ud fra en naturlig sproglig forståelse må danserinderne karakteriseres som artister, og sagsøgte har ikke bevist, at danserinderne, der for de flestes vedkommende havde fast bopæl uden for Danmark, opholdt sig her i landet i mere end 6 måneder, bortset fra dem der rent faktisk betalte B-skat i Danmark. Allerede af den grund er det helt urimeligt at fastholde et generelt pålæg til de sagsøgende selskaber om skatteindeholdelse for samtlige ansatte uden skelnen mellem danske og udenlandske artister.

Hertil kommer, at danserinderne også efter de i cirkulære nr. 129 af 9. juli 1994 fastlagte kriterier er at betragte som selvstændige erhvervsdrivende. Danserinderne er typisk engageret for korte perioder. De afholder selv betydeligere udgifter til kostymer, make-up m.v., de er ikke i øvrigt omfattet af lønmodtagerlovgivning her i landet, og modtager ikke feriepenge. Deres honorar er ofte ganske beskedent og i vidt omfang omsætningsafhængigt. De engageres på baggrund af deres færdigheder som dansere, således at de uden oplæring kan udføre hvervet i henhold til den indgåede kontrakt. Den månedlige vagtplan og listen for afvikling af shows pr. aften er alene praktiske redskaber, som skal tjene til at skabe overblik over, hvem der danser hvornår. Der er ikke tale om, at natklubben udøver nogen form for instruktionsbeføjelse over for de pågældende, idet danserinderne selvstændigt tilrettelægger og udfører deres shows. Ved de gennemførte interviews blev det forudsat, at danserinderne var lønmodtagere, og der er ikke grundlag for at tillægge eventuelle udsagn fra dem herom nogen vægt. Tværtimod fremgår det klart af kontrakten, at danserinderne betragtes som selvstændige erhvervsdrivende, og at de selv har ansvaret for afregning af skat mv. Det var også det resultat, skattemyndighederne nåede til i 1999, og der er fra 1999 til 2005 ikke sket nogen ændring af de faktiske forhold, der sagligt kan begrunde en ændret vurdering af danserindernes skattemæssige status. Det må endvidere komme sagsøgte til skade, at man trods opfordring hertil ikke har forsøgt at dokumentere, hvorledes danserinderne på andre lignende natklubber skattemæssigt er blevet behandlet, og sagsøgte har derfor ikke løftet bevisbyrden for et postulat om, at afgørelserne af 7. juni 2005 er på linje med den generelle praksis på området. Det er sagsøgernes opfattelse, at der er tale om afgørelser i strid med fast administrativ praksis, og at der dermed foreligger et brud på den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. Hertil kommer, at skattemyndighederne heller ikke fulgte deres egen afgørelse, idet de vedblev med at opkræve B-skat hos danserinderne. ToldSkats afgørelser af 7. juni 2005 er på denne baggrund ugyldige og bør annulleres.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at danserindernes vederlag ydes dem for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, og at de sagsøgende selskaber derfor skal indeholde A-skat i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1, uanset om de er i øvrigt måtte være at betragte som artister. Fastlæggelsen af lønmodtagere over for selvstændige skal i skattemæssig henseende ske på baggrund af de kriterier, der er anført i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994, og en samlet vurdering heraf fører til, at de må anses for værende lønmodtagere. Det må i den forbindelse lægges til grund, at en væsentlig del af danserindernes arbejde - såvel tidsmæssigt som indtjeningsmæssigt - består i salg af champagne. Danserinderne udgør et centralt led i driften af natklubberne både i relation til dans og i relation til champagnesalg, og de er som sådan afgørende for natklubbernes eksistens. Danserinderne indgår i natklubbernes ordinære struktur med fast mødetid og vagtplan og har for de flestes vedkommende relativt store indtægter fra de sagsøgende selskaber. Hertil kommer, at de ikke i væsentlig grad har nogen af de kendetegn, der normalt karakteriserer selvstændige. Således udføres arbejdet ikke fra egne lokaler, de har kun en hvervgiver, og de løber ikke nogen væsentlig økonomisk risiko ved udøvelse af deres erhverv, men oppebærer deres honorarer som nettoindkomst.

Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at de udenlandske danserinder ikke er at betragte som "artister" med den virkning, at de ikke betragtes som lønmodtagere efter SD-cirkulære nr. 24 af 27. juli 1981. Hertil kommer, at de sagsøgende selskaber ikke har dokumenteret, at de pågældende ikke er skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, om bopæl og efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 om ophold i mindst 6 måneder. Skattemyndighederne har ved afgørelserne af 7. juni 2005 ikke handlet i strid med nogen fast, administrativ praksis, hvis eksistens i øvrigt er helt udokumenteret. Der er herefter intet grundlag for at tilsidesætte ToldSkats afgørelser af 7. juni 2005.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ud fra en samlet vurdering af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 pkt. 3.1.1.1. og 3.1.1.2., finder retten, at det vederlag, som danserinderne oppebærer fra de sagsøgende selskaber ydes for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Retten har herved navnlig lagt vægt på, at danserindernes arbejde såvel i form af striptease-dans som champagnesalg indgår som en integreret og central del af natklubbernes ydelser, at danserinderne således i perioder på typisk ikke under en måned til adskillige år indgår i natklubbernes ordinære struktur med faste mødetider og vagtplaner, samt at lønnen i alt væsentligt må betegnes som nettoindkomst.

Der er ikke som følge af den administrative praksis vedørende udenlandske artister og solister grundlag for at anse danserinderne for selvstændigt erhvervsdrivende, ligesom der heller er ikke dokumenteret nogen fast administrativ praksis for, at danserinderne af andre grunde skal betragtes som selvstændige.

Retten finder herefter, at de sagsøgende selskaber med rette er pålagt at indeholde A-skat af danserindernes honorarer, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Herefter er der ikke grundlag for at annullere de af ToldSkat den 7. juni 2005 trufne afgørelser, hvorfor sagsøgtes frifindelsespåstand tages til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand og til dækning af øvrige omkostninger med 15.000 kr. fra hvert af de sagsøgende selskaber. Retten har ved fastsættelsen heraf taget udgangspunkt i den af sagsøgte udarbejdede opgørelse over afholdte udgifter og iøvrigt henset til sagens karakter og omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal hvert af de sagsøgende selskaber, H1 Aps, H2 ApS, H3, H4 og ApS H5, betale sagens omkostninger til sagsøgte med 15.000 kr.