Dokumentets metadata

Moms - en kommune er ikke en afgiftspligtig person, når den opkræver afgifter af private erhvervsdrivende for adgang til stadepladser, udeservering m.v. på offentlige vejarealer

Skatterådet har truffet afgørelse om, at en kommune ikke er en afgiftspligtig person, når kommunen opkræver afgifter af private erhvervsdrivende for adgang til stadepladser, udeservering m.v. på offentlige vejarealer, da der ikke foreligger en retlig mulig konkurrencesituation i forhold til erhvervsvirksomheder.

Er kommunens udlejning af offentlige vejarealer til private erhvervsdrivende omfattet af momspligten.

Nej

Området beskrives detaljeret i pjecen "Retningslinier for råden over vejareal i X Kommune", hvoraf det bl.a. fremgår:

"§ 1 Vedtagelse

Stk. 1

Disse retningslinier er vedtaget af X Byråd den aa. august 200x.

De er gældende retningslinier for administrationen i X Kommune af bestemmelser vedrørende råden over vejareal i:

• Bygningsreglement
• Bygningsreglement for småhuse
• Lov om offentlige veje
• Lov om privat fællesvej
• Ordensbekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005.

Stk. 2

Retningslinierne for råden over vejareal angiver, hvordan man må disponere over anlagte eller udlagte offentligt tilgængelige vej- og færdselsarealer - inkluderet rummene over og under arealerne.

Retningslinierne gælder for de vejarealer, som bestyres og administreres af X Byråd.

Stk. 3

Ved administrationen af retningslinierne skal der lægges vægt på de færdselsmæssige, arkitektoniske, beplantningsmæssige og miljømæssige forhold.

Det skal sikres, at der altid er passagemulighed for udrykningskøretøjer, og at der altid er mulighed for stigerejsning i tilfælde af brand.

§ 2 Administration, ansøgning om tilladelse

Stk. 1

Ansøgning om tilladelse til råden over vejareal indsendes til Teknik og Miljø, der træffer afgørelse i sagen.

Afgørelse træffes, jf. Vejlovene efter samråd eller forhandling med Politiet.

Stk. 2

Afgiften for råden over vejareal opkræves af Teknik og Miljø.

[ ...]

§ 8 Stadepladser til erhvervsvirksomheder

Stk. 1

På fast stadeplads kan tillades placeret fast bod, kiosk eller lignende.

Hvis en sådan tilladelse meddeles, sendes sædvanlig ansøgning om byggetilladelse til Bygningsdirektoratet.

Stk. 2

Direkte salg fra de i § 7 nævnte vareudstillinger, medfører pligt til ansøgning om stadeplads, og betaling for det anvendte vejareal, med mindre salget kun sker lejlighedsvis ved særlige arrangementer.

Stk. 3

For erhvervsvirksomhed med faste stadepladser gælder, at stadepladsen skal drives personligt af ansøgeren. Hvis indehaveren på grund af særlige omstændigheder ikke kan videreføre forretningen, skal der indhentes tilladelse til overdragelse til en anden person.

Stk. 4

Staderetten bortfalder, såfremt stadepladsen ikke benyttes i en måned, med mindre det drejer sig om sæsonbetonede stadepladser som f.eks. isboder.

Stk. 5

Der kan i særlige tilfælde indgås aftale med gadeforeninger og lignende om, at disse administrerer stadepladserne på vilkår godkendt af Teknik og Miljø.

Stk. 6

Ovennævnte bestemmelser gælder ikke for handel på torvepladser og handel uden fast stadeplads. Der henvises i disse tilfælde til "Vedtægt for torvehandel" og Ordensbekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005.

Stk. 7

Der fastsættes en årlig afgift i henhold til § 13.

§ 9 Udeservering

Stk. 1

Efter ansøgning herom kan der gives tilladelse til udeservering.

• Der kan kun opnås tilladelse til udeservering i forbindelse med - og ud for - en bestående restaurationsvirksomhed. Det tilladte areal kan kræves afmærket. Der kan desuden stilles krav om fysisk markering af serveringsarealet.
• Udeserveringer skal drives personligt af ansøgeren og må kun anvendes til servering.
• Udeserveringsarealet må ikke videreudlejes til servering eller anden næringsvirksomhed.
• Uderserveringer skal med hensyn til indretning, møblement og drift tilpasses det omgivende miljø - herunder dets arkitektoniske kvalitet - og respektere omgivelsernes behov for rimelige adgangsforhold. Der må normalt ikke opstilles faste gulve og lofter.
• Det til udeserveringer knyttede inventar m.v. skal godkendes af Teknik og Miljø. Der lægges vægt på at inventaret er flytbart, er i en arkitektonisk kvalitet der modsvarer omgivelserne og er handicapegnet. Inventaret må ikke fastgøres i belægningen.
• Det til udeserveringen knyttede inventar skal fjernes om natten, medmindre andet tillades af Teknik og Miljø.
• Levnedsmiddelkontrollen og Miljømyndighederne for X Kommune fastsætter vilkår for driften, herunder bestemmelser om lukketider.
• Restauratøren har pligt til at sørge for, at serveringen altid foregår inden for det godkendte areal. Serveringsarealet skal holdes rent og ryddeligt, og det samme gælder tilstødende arealer, for så vidt angår affald, der stammer fra serveringsstedet.

Stk. 2

Der betales en årlig afgift i henhold til § 13.

Stk. 3

Teknik og Miljø kan udarbejde planer for sammenhængende områder der viser eventuelle udeserveringers placering og udstrækning.

[...]

§ 12 Byggeplads

Der kan gives tilladelse til råden over vejareal til opstilling af containere, skurvogne, stilladser og lignende samt til indretning af byggeplads.

Stk. 1

Tilladelse gives med baggrund i en konkret vurdering af forholdene på stedet og forudsætter at mulighederne på egen grund er udtømte. Tilladelsens indehaver er ansvarlig for overholdelse af stk. 4.

Stk. 2

Der betales afgift i henhold til § 13.

Stk. 3

Opstilling af containere skal ske i overensstemmelse med "Regler for anbringelse af containere på kommuneveje og visse private fællesveje".

Stk. 4

Der kan gives tilladelse til ophængning af reklamer på stilladser og byggepladshegn m.v. på vejareal. Tilladelse hertil gives efter ansøgning. Der betales afgift i henhold til § 13.

§ 13 Afgift

Stk. 1

For vareudstillinger i a-gade og b-gade samt for stadepladser (jf. § 8) og udeservering (jf. § 9) betales - jf. plan med zoner på side 11 - følgende årlige afgifter:

Zone I

Kr./m2

[...]

Zone II

Kr. /m2

[...]

Afgiften beregnes for det samlede benyttede areal. Den betales forud den 1. april for et år.

Teknik og Miljø kan i forbindelse med anlæg af nye fodgængerområder mv. eller væsentlige ændringer af eksisterende, justere grænserne mellem delområderne i zone I.

Stk. 2

For opstilling af containere, skurvogne, stilladser mv. samt indretning af byggeplads på vejarealer betales følgende afgifter, jf. kort med zoner:

Zone I: kr./m2/dag

Zoner II: kr./m2/dag

For ophængning af reklamer på stilladser: kr./m2/dag

For ophængning af reklamer på byggepladshegn: kr./m2/dag

For sædvanlig byggepladsskiltning på op til 10 m2 betales ikke afgift.

Ophængning af reklamer uden tilladelse indebærer ekstraordinær opkrævning af 1 måneds afgift, dog mindst 1.000 kr.

Stk. 3

For indgangspartier, søjler, pilastre og lignende (jf. § 3) betales årligt den i stk. 2 nævnte afgift for det areal, der disponeres over. Afgiften betales forud den 1. april.

Stk. 4

For anden råden over vejareal fastsættes afgiften under hensyn til beliggenhed og den påtænkte anvendelse af arealet.

Stk. 5

Takster og afgifter i § 13 er gældende pr. 1. april 2007 og reguleres hvert år med baggrund i Byrådets budgetvedtagelse af takster.

[...]"

SKATs indstilling og begrundelse

Af momsloven fremgår bl.a.:

"§ 3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Stk. 2. Som afgiftspligtig person anses endvidere:

1) Enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel til et andet EU-land, jf. § 11, stk. 4.

2) Offentlige forsyningsvirksomheder.

3) Andre statslige, amtskommunale og kommunale institutioner, for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder."

Af momssystemdirektivet (direktiv 2006/112 EF) fremgår bl.a.:

"Art. 9. Ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Art. 13. Stater, regioner, amter, kommuner og andre offentligretlige organer anses ikke som afgiftspligtige personer for så vidt angår virksomhed eller transaktioner, som de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed, også selv om de i forbindelse med denne virksomhed eller disse transaktioner modtager gebyrer, afgifter, bidrag eller vederlag.

Når de udøver sådanne former for virksomhed eller foretager sådanne transaktioner, skal de dog betragtes som afgiftspligtige personer for så vidt angår disse former for virksomhed eller disse transaktioner, såfremt deres fritagelse for afgiftspligten ville føre til konkurrenceforvridning af en vis betydning."

EF-domstolen har i en række domstole fastslået, at to betingelser skal være opfyldt, for at der er momsfritagelse for ydelser, der leveres af offentlige myndigheder. De to betingelser, der skal være opfyldt samtidig er, at virksomheden udøves af et offentligretligt organ, og at virksomheden varetages af dette organ i egenskab af offentlig myndighed.

At virksomheden skal varetages i egenskab af offentlig myndighed betyder, at virksomheden skal udøves på grundlag af det offentligretlige organs særlige retlige status. Momsfritagelsen omfatter ikke virksomhed, som de pågældende virksomheder udøver på samme retlige vilkår som private virksomheder. Se EF-domstolens dom i C-358/97, præmis 38.

Afgiftsfritagelsen for andre statslige institutioner (end offentlige forsyningsvirksomheder) er derudover betinget af, at de udøvede former for virksomhed eller foretagne transaktioner ikke sker i konkurrence med virksomheder, der betaler moms.

Af Momsvejledningen D.11.8.2 fremgår det:

"Udlejning af arealer til omrejsende tivolier eller dyrskuer, markeder, torvestader til f.eks. frugt og grønthandlere etc. er momsfrit når der må anses at foreligge udlejning af fast ejendom. Det vil som udgangspunkt være tilfældet, når lejer for en aftalt periode og mod vederlag tildeles retten til at råde over et nærmere afgrænset areal, som om lejer er ejer heraf, herunder ligger bl.a. retten til at udelukke andre fra at benytte denne rettighed."

I SKM2006.370.LSR fandt Landsskatteretten, at en kommune ikke er en afgiftspligtig person i relation til opkrævning af adfærdsregulerende parkeringsafgift med hjemmel i vejlovens § 107, stk. 2, da der ikke foreligger en retlig mulig konkurrencesituation i forhold til erhvervsvirksomheder. De på offentlige veje i medfør af vejlovens § 107, stk. 2, etablerede parkeringspladser udgør således ikke noget konkurrencerelevant marked for private udbydere, hvorfor fritagelse af afgiftspligt ikke fører til konkurrencefordrejning af en vis betydning.

Efter SKATs opfattelse foreligger der ved kommunens virksomhed med opkrævning af afgifter for stadepladser, udeservering m.v. på offentlige arealer ikke en retlig mulig konkurrencesituation i forhold til erhvervsvirksomheder, hvorfor fritagelse af afgiftspligt ikke fører til konkurrenceforvridning af en vis betydning. Kommunen er derfor ikke en afgiftspligtig person i relation til denne virksomhed.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.