Dokumentets metadata

Lønsumsafgift - fagforeninger - amtskredsformænd - amtskredsnæstformænd

Sagen vedrørte, om en fagforening skulle betale lønsumsafgift af vederlag til formændene for foreningens amtskredse samt til næstformændene for fire af amtskredsene.Østre Landsret udtalte, at hvorvidt en person kan betragtes som ansat, afhænger af en bedømmelse af arbejdsforholdets og vederlagets karakter. Hvis forholdet efter en sådan bedømmelse må sidestilles med et ansættelsesforhold, findes vederlaget at skulle indgå i lønsumsafgiftsgrundlaget, uanset at personen er valgt af en generalforsamling til at udføre arbejdsopgaven.I den konkrete bevisførelse lagde landsretten til grund, at såvel amtskredsformanden som amtskredsnæstformanden i de enkelte kredse var fuldtidsbeskæftigede med udførelse af de arbejdsopgaver, som amtskredsen skal varetage i henhold til foreningens love og retningslinier. Heri indgik også opgaver af ledelsesmæssig og administrativ karakter i forbindelse med driften af amtskredskontoret og lokal implementering af de af hovedbestyrelsen vedtagne overordnede politikker.Efter en samlet vurdering fandt landsretten ikke, at det af amtskredsformændene og næstformændene udførte arbejde kunne karakteriseres som egentlig bestyrelsesarbejde. Videre henviste retten til, at de pågældende var månedslønnede med afregning af A-skat, AM-/SP-bidrag, ATP samt pension og 6 ugers ferie med løn, hvorfor deres arbejdsforhold havde karakter af en levevej. De pågældende måtte derfor sidestilles med ansatte, hvorfor deres vederlag indgik i lønsumsafgiftsgrundlaget for fagforeningen.

Parter

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd som mandatar for HH
(advokat Jess Thiersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)

Afsagt af landsdommerne

Mikael Sjöberg, Nils Erik Jensen og Sanne Bager (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 8. maj 2007, drejer sig om, hvorvidt der skal betales lønsumsafgift af vederlag til amtskredsformænd og amtskredsnæstformænd i HH.

Sagsøgeren, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd som mandatar for HH, har nedlagt følgende påstande:

Principalt

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der ikke skal betales lønsumsafgift af vederlag til principalt alle formændene for amtsbestyrelserne og næstformanden for bestyrelsen for henholdsvis H1 Amtskreds, H2 Amtskreds, H3 Amtskreds og H4 Amtskreds, subsidiært de formænd for amtsbestyrelserne og næstformanden for bestyrelsen for henholdsvis H1 Amtskreds, H2 Amtskreds, H3 Amtskreds og H4 Amtskreds, som retten finder, der ikke skal beregnes lønsumsafgift for samt at der skal ske tilbagebetaling af lønsumsafgift af vederlag til disse personer principalt for perioden 1. januar 2000 - 30. juni 2000 og 1. januar 2002 til 31. december 2004, subsidiært for en periode fastsat af retten.

Subsidiært

Sagen hjemvises til fastsættelse af lønsumsafgift af vederlag til principalt alle formændene for amtsbestyrelserne og næstformanden for bestyrelsen for henholdsvis H1 Amtskreds, H2 Amtskreds, H3 Amtskreds og H4 Amtskreds subsidiært de formænd for amtsbestyrelserne og næstformanden for bestyrelsen for henholdsvis Hovedstandens Amtskreds, H2 Amtskreds, H3 Amtskreds og H4 Amtskreds, som retten finder, der ikke skal beregnes fuld lønsumsafgift for, samt at der skal ske tilbagebetaling af lønsumsafgift af ikke lønsumsafgiftspligtig vederlag til disse personer principalt for perioden 1. januar 2000 - 30. juni 2000 og 1. januar 2002 til 31. december 2004, subsidiært for en periode fastsat af retten.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Den 8. februar 2007 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende vederlag til landsnæstformænd samt amtskredsformænd:

"...

Sagens oplysninger

Foreningen havde pr. 1. januar 2006 74.654 medlemmer.

Af foreningens love fremgår bl.a. følgende

"...

§ 2

stk. 1. HHs formål er at samle ... til varetagelse af disses faglige, løn- og ansættelsesmæssige og organisatoriske interesser.

Stk. 2. Dette formål søges bl.a. opnået ved: at føre forhandlinger med myndigheder og arbejdsgivere om løn-, ansættelses- og pensionsforhold , at arbejde for ... fortsatte udvikling gennem styrkelse af uddannelsen og forskningen i ..., at afholde kurser og møder samt formidle information af faglig og organisatorisk art, at udgive tidsskrift, at etablere samarbejde med organisationer i ind- og udland og at markere faglige synspunkter...

...

§ 13. Amtsbestyrelsen

Stk. 1. Landet opdeles i et af hovedbestyrelsen fastsat antal kredse.

Stk.2. Inden for disse amtskredse vælges en amtsbestyrelse.

Stk.3. Alle aktive medlemmer, hvis arbejdsplads ligger inden for den pågældende amtskreds, er valgbare og valgberettigede til amtsbestyrelsen.

...

§ 17. Generalforsamling

Stk. 1. Generalforsamlingen er amtskredsenes øverste myndighed, og der afholdes årligt generalforsamling inden for perioden 15.10. til 01.11.

...

§ 18. Opgaver

Stk. 1. Amtsbestyrelsen har til opgave at varetage medlemmernes interesse inden for amtskredsens område og har under ansvar over for hovedbestyrelsen kompetence i alle lokale spørgsmål. Amtsbestyrelsen handler under ansvar over for medlemmerne i amtskredsen.

...

Kongressen

§ 20. Kompetence

Stk. 1.

Kongressen har den øverste myndighed i alle HHs anliggender, for så vidt de ikke indbringes til urafstemning.

§ 21. Sammensætning

Stk. 1.

Kongressen består af samtlige amtsbestyrelsesmedlemmer, HHs formand, HHs næstformænd samt en repræsentant fra H6 Landssammenslutning.

...

§ 25. Hovedbestyrelsens sammensætning

Stk. 1. Hovedbestyrelsen består af

• HHs formand
• HHs næstformænd
• Formændene for amtskredsene
• En repræsentant fra H6 Landssammenslutning.

...

§ 26. Opgaver

Stk. 1. Hovedbestyrelsen., som leder HH i overensstemmelse med lovene og de af kongressen trufne beslutninger, har i denne forbindelse den fulde bemyndigelse til at handle på HHs vegne.

Stk. 2. Hovedbestyrelsen kan, ved underskrift af formanden eller i dennes forfald næstformændene i forening, forpligte organisationen HH i økonomiske anliggender. Ved køb, salg, pantsætninger og andre dispositioner over fast ejendom, der tilhører HH, kræves der underskrift af yderligere fem medlemmer af hovedbestyrelsen.

...

Stk. 4. Hovedbestyrelsen kan nedsætte udvalg efter behov og skal nedsætte udvalg efter kongressens bestemmelse.

§ 27. Forretningsorden

Stk. 1. Hovedbestyrelsen afholder normalt en- eller to-dages møder hver måned eller i øvrigt så ofte, formanden skønner det nødvendigt, eller såfremt mindst 5 medlemmer skriftligt over for formanden fremsætter krav derom med forslag til motiveret dagsorden. Stk. 2. Hovedbestyrelsens møder ledes af formanden for HH, i dennes forfald af en af næstformændene. Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Enhver afgørelse træfes ved simpel stemmeflerhed. Hovedbestyrelsen fastsætter i øvrigt selv i forretningsorden.

§ 28. Formands- og næstformandsvalg Fællesbestemmelser:

Stk. 1. Valg af formanden sker ved direkte valg blandt HHs stemmeberettigede medlemmer jfr. § 3. Valg af næstformændene sker på ordinær kongres af og blandt dens medlemmer. Valgbare til posterne som formand og næstformænd er kongressens medlemmer.

...

§ 29. Opgaver

Stk. 1. Formanden og næstformænd virker for realisering af HHs formål.

Stk. 2. Formanden har det daglige ansvar for organisationens samlede drift.

Stk. 3. Formanden og næstformænd fører i fællesskab eller hver for sig forhandlinger på HHs vegne efter de af kongressen og hovedbestyrelsen givne retningslinier. Formanden kan dog delegere sin kompetence til en funktionær.

..."

Foreningens repræsentant anmodede ved brev af 15. april 2005 om tilbagebetaling af afregnet lønsumsafgift. I den forbindelse blev det ved brev af 22. september 2005 oplyst, at hovedbestyrelsen ansætter direktion og andet administrativt personale til at varetage den daglige drift, hvilket kan sammenlignes med erhvervslivets bestyrelser, der tager de overordnede politiske beslutninger og så direktionen, der varetager og har ansvaret for den daglige drift og administration.

Videre blev det i brevet oplyst, at der er én landsformand og to landsnæstformænd. Disse udgør tilsammen formandskabet, som varetager de politiske opgaver. Dette dels ved mødevirksomhed i forhold til hovedbestyrelsen og kongressen, men også eksternt i forhold til interessevaretagelse over for arbejdsgiverparter, ministerier, udvalg, nævn, organisationer, bestyrelser og andre relevante organisationer. Formanden og næstformændene kan enten i fællesskab eller hver for sig føre forhandlinger på foreningens vegne efter de retningslinier, som er udstukket af kongressen og hovedbestyrelsen. Foreningen tegnes af formanden eller i dennes fravær af næstformændene i forening i økonomiske anliggender. De politiske opgaver er fordelt således, at formanden varetager de politiske opgaver i relation til løn og ansættelsesområdet samt hele det politiske felt, at 1. næstformanden varetager de politiske opgaver i relation til arbejdsmiljø- og det internationale område, og at 2. næstformanden varetager de politiske opgaver i relation til det uddannelsesmæssige område.

For så vidt angår amtskredsformændene blev det i brevet oplyst, at landet p.t. er opdelt i 15 amtskredse med hver deres amtskredsformand, hvis arbejdsopgaver består i deltagelse i to dages hovedbestyrelsesmøde hver måned, den ordinære og ekstraordinære kongres samt også de lokale amtsbestyrelsesmøder som typisk er af 12 dages varighed i forbindelse med forberedelse af hovedbestyrelsesmøder og andre aktiviteter relateret til organisationens samlede politiske virke. Lokalt er der en lang række aktiviteter forbundet med lønforhandlinger med de kommunale og amtskommunale arbejdsgivere og deltagelse i tværorganisatorisk arbejde. I de amtskredse, der ikke har ansat en kontorleder til at varetage de administrative forhold, er det skønnet, at ca. 1/4 af amtskredsformandens tid er relateret til administrative opgaver. Endvidere blev det oplyst, at alle amtskredsformænd aflønnes fra centralt hold, og at de vælges og afsættes ved valg.

Ifølge brev af 16. december 2005 fra foreningens repræsentant har Amtskredsbestyrelsen det overordnede ansvar for:

- Målsætningen i amtskredsen
- Varetagelse af medlemmernes interesser i generel forstand
- Lokale forhandlinger og personsager
- Økonomien
- kapitalberedskab
- Personaleforhold
- Lokaler og udstyr

Endvidere er det oplyst, at hverken næstformændene eller amtskredsformændene er omfattet af funktionær- eller ferielovens bestemmelser. Næstformænd og amtskredsformænd er berettiget til fratrædelsesløn, hvilken udmåles i forhold til funktionsperioden og ydes med det beløb pr. måned, der blev udbetalt den sidste måned i funktionsperioden.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, som senest bekendtgjort ved lov nr. 466 af 22. maj 2006, betales der en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, jf. dog stk. 2, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven.

Det følger af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4, at afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af 90 % for organisationer, fonde, foreninger, herunder almennyttige boligselskaber, loger m.v.

Af bekendtgørelse om afgift af lønsum, som senest bekendtgjort ved nr. 980 af 18. oktober 2005 § 3, fremgår:

"Til virksomhedens lønsum medregnes enhver form for løn, som virksomhedens ansatte har erhvervet inkl. alle tillæg, uanset om de indgår i lønnen eller ydes særskilt, jf. dog lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 3.

..."

Af bemærkningerne til den nu ophævede lov om arbejdsmarkedsbidrag (L 118 af 9. december 1987) fremgik om opgørelse af lønsummen:

"I lønsummen indgår enhver form for lønindtægt, som virksomhedens ansatte har erhvervet i perioden for afregning af bidrag, dvs. års-, måneds, 14 dages-, uge-, dag- eller timeløn, akkordfortjeneste, gratialer, honorarer, bonus, produktionstillæg, pensionsbidrag og andre former for vederlag.

..."

I bemærkningerne til lovforslag L 86 af 6. december 1989 til lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor (lov nr. 830 af 19. december 1989) er angivet:

"Svarende til afgrænsningen af lønsummen i arbejdsmarkedsbidragsloven indgår i lønsummen enhver form for lønindtægt, som virksomhedens ansatte har erhvervet i perioden for afregning af bidrag, dvs. års-, måneds-, 14 dages-, uge-, dag- eller timeløn, akkordfortjeneste, gratialer, honorarer, bonus, produktionstillæg, pensionsbidrag og andre former for vederlag. En persons løn skal medregnes til lønsummen, hvis lønnen er A-indkomst og hvis modtageren er omfattet af ATP.

..."

Af bemærkningerne til lov om arbejdsmarkedsbidrag fremgik om bidragspligtig virksomhed

"Anden økonomisk virksomhed, der består i levering af ydelser mod vederlag, omfatter bl.a. virksomheden i organisationer, foreninger, fonde, selskaber m.fl., der mod kontingent eller lignende vederlag varetager administrative opgaver eller fællesøkonomiske, herunder faglige formål for medlemmer.

...

Bidragspligtig virksomhed i foreninger, fonde m.v. udføres undertiden af medlemmerne, bestyrelsen eller andre uden vederlag. Det er i § 8, stk. 2, foreslået, at bidraget af visse virksomheder, herunder de nævnte foreninger m.v., skal beregnes på grundlag af lønsummen. På denne baggrund er der i § 3, stk. 4, foreslået indsat en regel om, at foreninger, fonde m.v., der leverer momsfrie ydelser, kun skal registreres, hvis de beskæftiger lønnet arbejdskraft.

..."

Henset til det angivne i bemærkningerne til den nu ophævede arbejdsmarkedsbidragslov vedrørende bidragspligten, finder Landsskatteretten, at det må antages at have været hensigten, at aktiviteter af den omhandlede karakter skulle være bidragspligtig virksomhed, og at vederlag for ansattes udførelse af sådanne aktiviteter således skulle indgå i afgiftsgrundlaget.

Spørgsmålet om, hvorvidt en person kan betragtes som ansat, findes at måtte afhænge af en bedømmelse af arbejdsforholdets og vederlagets karakter. Hvis forholdet efter en sådan bedømmelse må sidestilles med et ansættelsesforhold, findes vederlaget at skulle indgå i lønsumsafgiftsgrundlaget, uanset at personen er valgt af en generalforsamling til at udføre arbejdsopgaven.

Det er bl.a. i Landsskatterettens kendelse af 4. december 1999 antaget, at bestyrelsesmedlemmer normalt ikke kan anses som ansatte i lønsumsafgiftslovens forstand, jf. herved også Lønsumsafgiftsvejledningen afsnit D.2 . Dette må imidlertid forudsætte, at det arbejde de pågældende udfører, kan karakteriseres som egentlig bestyrelsesarbejde, hvorved må forstås deltagelse i beslutninger om den overordnede ledelse af virksomheden.

Landsskatteretten finder, at det af de to landsnæstformænd udførte arbejde, jf. foreningens love og det i øvrigt oplyste, kan karakteriseres som egentligt bestyrelsesarbejde. Der er herved lagt særlig vægt på, at de pågældende tegner forbundet udadtil i forbindelse med deltagelse i diverse udvalg, nævn mv., og at de varetager selvstændige arbejdsopgaver og ansvarsområder.

Landsskatteretten finder ikke, j f. foreningens love og det i øvrigt oplyste, at det af amtskredsformændene udførte arbejde kan karakteriseres som sådant egentlig bestyrelsesarbejde, men at det må anses som udførelse af de opgaver, som amtskredsen skal varetage i henhold til foreningens love og de i øvrigt af hovedbestyrelsen vedtagne retningslinier. Amtskredsformændene må derfor i lønsumsafgiftsmæssig henseende karakteriseres som eller sidestilles med ansatte, hvorfor vederlaget til disse skal indgå i lønsumsafgiftsgrundlaget.

Landsskatteretten ændrer skattecentrets afgørelse delvis. Dette er tiltrådt af SKAT, Hovedcentret.

..."

Landsskatteretten afsagde den 8. februar 2007 4 kendelser om vederlag til amtskredsnæstformænd i H1 Amtskreds, H2 Amt, H3 Amtskreds og H4 Amtskreds. Landsskatteretten fandt ligesom ved kendelsen om amtskredsformandens vederlag, at vederlaget til amtskredsnæstformændene i kredsene skal indgå i lønsumsafgiftsgrundlaget for HH. Kendelserne indeholder yderligere følgende beskrivelser af amtskredsnæstformandens arbejdsopgaver i de respektive amtskredse:

"...

I H1 Amtskreds

Amtskredsnæstformandens arbejdsopgaver blev ved brev af 8. september 2005 beskrevet som følgende:

"Mange opgaver i forbindelse med bestyrelsesarbejdet har både et politisk og administrativt islæt. I dag taler vi om indholdet til indstillinger og kontorlederen udarbejder på den baggrund oplæg til bl.a. amtsbestyrelsen. Før drøftede næstformanden indholdet med formanden og skrev selv indlæggene, men det var oftest politiske indlæg. Mange af de administrative opgaver (MUS, udarbejdelse af personalepolitik, lønpolitik, lønsamtaler, kontormøder m.v.) har næstformanden brugt tid på før ansættelse af en kontorleder. Opgaverne blev uddelegeret til sekretariatsmedarbejderne i den udstrækning det var muligt og hensigtsmæssigt.

Vores skøn er, at næstformanden brugte 20 % af sin tid på administrative opgaver før aug. 2004 og højest 10 % efter, men størstedelen vil være at betragte som deltagelse i beslutninger om den overordnede ledelse på kontoret. Det skal dog bemærkes, at den politiske ledelse synes de forsømte de administrative opgaver - derfor ansættelse af kontorleder.

Næstformandens opgavevaretagelse som politiker er efter ansættelse af kontorleder blevet styrket, men som sådan ikke mere politisk end tidligere. Der bruges mere tid til politiske møder og udarbejdelse af debatoplæg. Mere tid til debatter med medlemmerne og TR om vores strategier og politikker. Man kan vel sige at hele sekretariatet er blevet mere "politisk" fordi formandskabet leverer en mere fokuseret indsats.

Næstformandens ansvarsområder

Næstformanden er stedfortræder for amtskredsformanden. Alle handlinger er under ansvar overfor statsamtskredsformanden. Amtskredsformandens ansvars-områder kan uddelegeres til næstformanden.

Politiske/forhandlingsmæssige område

Varetager primært opgaver indenfor H5 og H2 kommuner. Skal så vidt muligt søge indflydelse via repræsentation i Hovedudvalget på H5 og via ... i H2 Kommune. Udvidet til også at omfatte forhandlinger i G2. Forestår sagsbehandling for ledere i kommunerne i samarbejde med faglig sekretær på lederområdet. Er overordnet ansvarlig for sagsbehandlingen indenfor primærområdet. Herunder udarbejdelse af diverse politiske høringssvar til politikkerne i de to kommuner.

Forestår at der skabes et samarbejde med lokalpolitikerne i relevante udvalg og gerne med tværfaglige samarbejdspartnere.

Ansvarlig for de overordnede lønforhandlinger i H2 og H5s Kommuner i samarbejde med faglige sekretærer på området.

Mødeaktiviteter

Desuden er der en hel del læsestof som er en forudsætning for det politiske arbejde."

Videre er det ved brev af 8. september 2005 oplyst, at H1 amtskreds pr. 1. august 2004 har ansat en kontorleder, som er den daglige leder af kontoret, og at amtskredsen indtil da havde medtaget 50 % af næstformandens honorar i lønsumsafgiftsgrundlaget, da denne udførte visse administrative opgaver. Næstformanden har i perioden, som der søges tilbagebetaling for, været fast månedslønnet, og det er oplyst, at der er afregnet pension, A-skat, AM/SP-bidrag samt ATP. Der optjenes for hver 2-årig valgperiode 2 måneders løn, der vil gå til udbetaling, når denne ikke længere varetager posten som næstformand. Der kan dog maksimalt optjenes 12 måneders ekstra løn, som går til udbetaling månedsvis, og kun under forudsætning af, at denne ikke har anden lønindkomst. Næstformanden har seks ugers ferie med løn. Det er oplyst, at der ikke foreligger nogen skriftlig aftale mellem parterne, og at principperne for aflønningen sker på baggrund af en generalforsamlingsbeslutning.

..."

I H2 Amt

"...

Amtskredsnæstformandens arbejdsopgaver blev ved brev af 9. september 2005 beskrevet som følgende:

• Mødeleder og overordnet ansvarlig for afholdelse af bestyrelsesmøderne, samt udarbejde oplæg til disse.
• Deltage som ansvarlig i diverse arbejdsgrupper, herunder vedrørende kommunalreformen, diverse strukturændringer og øvrigt udviklingsarbejde.
• Deltagelse som HH repræsentant (bestyrelsens) i diverse sammenhænge, herunder specielt tværfagligt med andre organisationspolitikere og med øvrige valgte politikere i både amts og kommunalt regi.
• Ligge strategien på løn og det personalepolitiske område, samt deltage i forhandling af dette, specielt i tvist spørgsmål.
• Varetage det overordnede arbejdet som sparringspartner med de medlemsvalgte tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter.
• Have det overordnede ansvar for de økonomiske rammer i kredsen.
• Godkender betalinger.

Videre er det ved brev af 22. september 2005 oplyst, at amtskredsen pr. 1. september 2003 har ansat en kontorleder, som er den daglige leder af kontoret, og at amtskredsen indtil da havde medtaget 20 % af næstformandens honorar i lønsumsafgiftsgrundlaget, da denne udførte visse administrative opgaver.

Næstformanden har i perioden, som der søges tilbagebetaling for, været fast månedslønnet, og det er oplyst, at der er afregnet pension, A-skat, AM/SP-bidrag samt ATP. Der optjenes for hver 1-års funktionsperiode 1 måneds løn ved fratrædelse. Sker fratrædelse inden for den 1. funktionsperiode gives 2 måneders løn. Næstformanden følger ferielovens bestemmelser.

..."

I H3 Amtskreds

"...

Amtskredsnæstformandens arbejdsopgaver blev ved brev af 8. september 2005 beskrevet som følgende:

"Amtskredsformanden vælges ved direkte valg, og næstformanden vælges af amtsbestyrelsen ifølge HH's love.

Amtskredsformanden er formand for amtsbestyrelsen, politisk leder af amtskredsen, administrativ leder af amtskredskontoret og er desuden medlem af hovedbestyrelsen.

Næstformanden er stedfortræder for formanden ved dennes forfald i amtsbestyrelsen, på amtskontoret og i hovedbestyrelsen.

Ledelsen af amtskredsen, dvs. medlemmer, personale og bestyrelse, kan beskrives som en meningsfyldt, systematisk, proaktiv og social proces:

P.t. er der om arbejdsfordelingen i det daglige aftalt at

Videre er det ved brev af 22. september 2005 oplyst, at amtskredsen ikke har ansat en kontorleder, som er den daglige leder af kontoret, og at amtskredsen har medtaget 20 % af næstformandens honorar i lønsumsafgiftsgrundlaget, da denne har udført visse administrative opgaver. Næstformanden har i perioden, som der søges tilbagebetaling for, været på kontrakt og fulgt funktionærloven. Der er endvidere afregnet pension, A-skat, AM/SP-bidrag samt ATP.

... "

I H4 Amtskreds

"...

Om næstformandens funktioner er der oplyst, jf. amtskredsens beskrivelse:

"...

Af nuværende fast arbejdsopgaver som næstformanden varetager, og som tidligere har været varetaget af næstformanden er:

Ansvarlig for det lokale medlemsblad, hvilket indebærer at lede møder i redaktionsgruppen, som er nedsat af bestyrelsen. Er i henhold til presseloven ansvarshavende for bladet.

Efter aftale mellem amtskredsformanden og næstformanden har næstformanden det politiske ansvar for forhandlinger med en række arbejdsgivere. Der er til disse områder desuden knyttet faglige sekretærer, som har embedsmands ansvar for forhandlingerne og varetager de administrative opgaver omkring forhandlingerne. I forhold til de faglige sekretærer varetager en række af forhandlingsopgaverne mere selvstændigt holdes interne møder hvor forhandlinger og sagsbehandling drøftes, næstformanden deltager i disse møder.

Næstformanden forbereder sammen med formanden bestyrelsens møder, og udarbejder politiske oplæg til bestyrelsen. Indgår i ad hoc arbejdsgrupper der nedsættes af bestyrelsen, det gælder i forhold til valgforberedelse, 1. maj og andre aktiviteter.

Bestyrelsen har nedsat et kontaktudvalg i forhold til de studerende, næstformanden indgår i dette udvalg.

Indgår som politisk ansvarlig i planlægning af en række møder for tillidsrepræsentanter. I denne planlægning indgår desuden administrativ sekretær og faglig sekretær som har det tekniske og administrative ansvar for møderne.

Indgår sammen med formanden i dannelse af politisk netværk ved møder med beslutningstagere i kommuner og amt/regionen. Herunder repræsentative opgaver i forbindelse med receptioner og lignende.

Er suppleant for amtskredsformanden i forhold til formandens post i hovedbestyrelsen, og skal derudover varetage formandens opgaver ved fravær af kortere eller længere varighed. Er derfor inddraget i formandens opgaver der vedrører det overordnede ansvar for amtskontorets drift, hvilket betyder at næstformanden deltager i møder med kontorlederen, som har ansvaret for driften af kontoret.

Er suppleant for formanden i bestyrelsen for FTF i H4

...".

Der er endvidere oplyst, at næstformanden er månedslønnet, og at der indeholdes A-skat, AM/SP-bidrag og ATP. Derudover sker der indbetaling på en pensionsordning. Næstformanden har 6 ugers ferie med løn. Der foreligger ingen skriftlige aftaler mellem parterne, men principperne for aflønningen sker på baggrund af en generalforsamlingsbeslutning. Ved fratrædelse vil der blive udbetalt 2 måneders løn for hver 2-årig valgperiode, hvor den pågældende har været valgt. Der kan dog maksimalt optjenes op til 12 måneders ekstra løn, som går til udbetaling månedsvis, og kun under forudsætning af, at den pågældende ikke har anden lønindkomst.

I H4 kreds har siden 1. november 2001 været ansat en kontorleder. Før ansættelsen vurderes ca. 25 % af næstformandens tid at være anvendt til administrative opgaver.

..."

Af hovedbestyrelsens retningslinjer fremgår bl.a., at amtskredsformændene som hovedbestyrelsesmedlemmer er med til at repræsentere HH i nævn, råd og bestyrelser. Amtskredsformændene har i forbindelse med deres ansættelse mulighed for efteruddannelse, men også mulighed for at søge om tilskud til længerevarende efter- og videreuddannelse.

Det fremgår af sagens oplysninger, at både amtskredsformænd og næstformænd er fuldtidsansatte og aflønnes månedligt med afregning af A-skat, AM/SP-bidrag, og der er 6 ugers ferie med løn tilknyttet ansættelsen.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af KT, VB og SN.

KT har forklaret blandt andet.... Der er hovedbestyrelsesmøde en gang om måneden, og det varer i 2 dage. Konkrete sagsdokumenter til hovedbestyrelsesmødet udarbejdes under ledelse af formandskabet. Derudover udfører hun arbejde på forskellige niveauer, hvor man drøfter den aktuelle politiske situation, hvordan der skal laves en fælles indsats, og hvordan der skal målsættes overfor arbejdsopgaver både centralt og decentralt.

Formanden tager sig af de centrale myndigheder, mens hovedbestyrelsesmedlemmerne tager sig af de forskellige politiske niveauer. Som næstformand er det hendes ansvar at få taget de rigtige politiske kontakter. De enkelte medlemmer af hovedbestyrelsen er forpligtet til på det lokale plan at gennemføre de overordnede retningslinjer samt udføre lokale opgaver. Hovedbestyrelsen følger med i, hvordan det går med gennemførelsen af beslutninger lokalt. Hvis amtskredsformanden ikke foretager sig noget med hensyn til gennemførelse af de overordnede retningslinjer lokalt, bliver det som regel gjort til et hovedbestyrelsesanliggende. Det sker sjældent, at der bliver taget en kammeratlig samtale med en amtskredsformand, der ikke lever op til sit ansvar.

Arbejdsfordelingen er lavet af formandskabet og fremgår af HHs love §18. De forskellige repræsentationer i udvalg og råd besættes af kongressen efter indstilling fra formandskabet. Formandskabet ser i forbindelse med indstillingen på, hvad det er for en post, og hvor meget arbejde der er forbundet med den. Hovedbestyrelsesmedlemmer har mulighed for at søge støtte til efter/videreuddannelse. Det er atypisk, når man er valgt til opgaven, men der kan være behov for at kunne dygtiggøre sig inden for forskellige relevante områder.

VB har forklaret blandt andet, at hun er ... og medlem af hovedbestyrelsen. Fra 1994 ..., var hun på G1.

Når hun modtager materiale til mødet i hovedbestyrelsen, sender hun det ud til amtsbestyrelsen. De har møde i hovedbestyrelsen en gang om måneden, hvor materialet drøftes. Hun er forpligtet til at søge at få de forskellige politikker implementeret bagefter. Drøftelse af materialet med amtsbestyrelsen tager en hel dag og drøftelser om den lokale implementering bagefter tager også en dag.

Til hovedbestyrelsesmøderne er der fri drøftelse, efter at formandskabet har forelagt sagen. Ca. 80 % af indstillingerne går igennem. Man kommer som medlem med én stemme.

Hun er den øverste overordnede ansvarlige politiker i kredsen og fungerer som den politiske kontakt mellem H2 Kommune, H5 Kommune og H1-kredsen. Hun deltager i budgetlægning for amtskredsen, og det foreløbige budget forelægges amtskredsbestyrelsen. Hun er på kontoret gennemsnitlig 1-2 dage om ugen, idet hun bruger meget tid på opsøgende kontakt og opgaver udenfor kontoret. Hun har ingen fast mødetid.

Amtskredsens faglige sekretær tager sig af lønsager. Kontorlederen styrer kontoret og søger for den daglige drift. Hvis der er problemer med overordnede arbejdsgange, bliver hun inddraget. Hun afholder ikke medarbejdersamtaler og er ikke direkte lønforhandler. Når en faglig sekretær har problemer med lønforhandling, bliver hun først kontaktet, hvis der er noget politisk i det.

Hun har været med i forbindelse med forhandling af løntillæg til fælles- og tillidsrepræsentanter, hvor H7 var med som den første med en aftale, der blev lavet af fællestillidsmanden. Hun har deltaget i den overordnede styregruppe vedrørende strukturdebatten, og hun havde ansvaret for at føre kongressens beslutning ud på det lokale plan. Endvidere sidder hun som HHs repræsentant på vegne af hovedbestyrelsen i forskellige udvalg.

SN har forklaret blandt andet, at han i dag er faglig sekretær. Han var indtil udgangen af 2007 næstformand for H2 Amtskreds. Han blev valgt til bestyrelsen af kongressen. Derefter konstituerede bestyrelsen sig med næstformand. Han blev fritaget for sit arbejde i forbindelse med valget til næstformand. Det var H2 Amtskreds, der frikøbte ham fra jobbet. Han var forinden bekendt med, at der var en frikøbsordning, men ikke med lønnens størrelse.

Ved ansættelser var proceduren, at der skulle deltage nogen fra bestyrelsen, fordi den havde det overordnede ansvar. Den faglige sekretær lavede det administrative arbejde vedrørende de sager, som kom ind fra medlemmerne. Der var en politisk målsætning, som den faglige sekretær arbejdede indenfor, men tvivlsspørgsmål blev vendt med formandskabet og bestyrelsen. Som næstformand deltog han ikke i medarbejdersamtaler.

Han har udarbejdet notat fra september 2005 vedrørende tilbagebetaling af lønsumsafgift fra ToldSkat. I notatet beskrives næstformandens arbejdsopgaver. Næstformanden deltager blandt andet i de arbejdsgrupper, der nedsættes af bestyrelsen, med henblik på at udmønte de vedtagne politikker lokalt. I perioden som næstformand blev han valgt som HHs repræsentant til flere bestyrelser, blandt andre FTF og PKA delegerforsamling. Han var som næstformand kun involveret i det løn- og personalepolitiske område, hvis det var principielt eller overordnet. Før bestyrelsesmøder drøfter næstformanden med formanden, hvilken vej et politisk oplæg skal igennem. På bestyrelsesmøderne er næstformanden mødeleder, og formanden laver beretningen. Næstformanden kan også tage ud på arbejdspladser for at lægge pres på arbejdsgivere i principielle sager, f.eks. som han gjorde med hensyn til engangstillæg. Næstformanden er endvidere sparringspartner med tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter.

Amtskredsbestyrelsen har det overordnede ansvar for økonomien. Som næstformand var han ansvarlig for de økonomiske rammer i kredsen, men han uddelegerede flere opgaver til administrationen. Det drejede sig f.eks. om at sætte penge af til indsatsområder, sætte konsulenter på konferencer, og binde økonomi op på uddannelser. Han bad den administrative medarbejder MM om at sørge for budgetopfølgning. Hun var bestyrelsens forlængede arm. Han havde en aftale med hende om, at han skulle informeres, hvis det ikke gik som planlagt. Han skulle dog godkende alt, men ikke de enkelte regninger.

Som næstformand var han lidt bedre lønnet end som .... Han havde et kontor, men ingen faste mødetider. Ferie planlagde han sammen med formanden, men styrede ellers selv, hvornår han holdt ferie.

Procedure

HH har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 7. april 2008, hvoraf blandt andet fremgår:

HH har gjort gældende, at formændene for amtsbestyrelserne ikke er ansatte, at næstformændene for bestyrelsen for henholdsvis H1 Amtskreds, H2 Amtskreds, H3 Amtskreds og H4 Amtskreds ikke er ansatte, og at der alene med respekt af forældelse skal ske tilbagebetaling af lønsumsafgift af ikke lønsumsafgiftspligtigt vederlag til formændene for amtsbestyrelserne og næstformanden for bestyrelsen for henholdsvis H1 Amtskreds, H2 Amtskreds, H3 Amtskreds og H4 Amtskreds.

Det er HHs standpunkt, at de af sagen omfattede personer ikke er ansatte, idet de forestår den overordnede ledelse/fastlægger politikken for HH og ikke står i et over/underordnelsesforhold. Vederlag til bestyrelsesmedlemmer anses som udgangspunkt ikke for vederlag til ansatte, og vederlag til bestyrelsesmedlemmer indgår således ikke i lønsumsafgiftsgrundlaget.

En bestyrelse er et kollektivt organ, hvor alle bestyrelsesmedlemmer har selvstændigt ansvar og forpligtelse til at deltage i processen i forbindelse med den overordnede ledelse af foreningen. Der er derfor ikke mulighed for at etablere en praksis, hvor alene et formandskab i en bestyrelse anses for at deltage i den overordnede ledelse af selskabet/foreningen.

Ved vurderingen af det arbejde, som de almindelige hovedbestyrelsesmedlemmer udfører, indgår det forhold, at hovedbestyrelsesmedlemmer vælges til opgaven, og alle medlemmer har således et direkte mandat hos medlemmerne, og der er ikke et over/underordnelsesforhold. Det er hovedbestyrelsen som kollektivt organ, der forpligter HH, og der er givet formanden og næstformanden i forening en legitimation udadtil til at skrive under på vegne bestyrelsen. Formand og næstformand er dem, der hyppigst udadtil repræsenterer HH. Hovedbestyrelsesmedlemmer er ikke omfattet af nogen ansættelsesretlig lovgivning direkte, og deres vederlag er alene baseret på det aftalegrundlag, der er etableret mellem HH og hovedbestyrelsens medlemmer ved, at kongressen har truffet beslutning om, hvorledes hovedbestyrelsens medlemmer skal aflønnes. Endvidere fungerer amtskredsene som selvstændige økonomiske enheder med eget budget. Formandens virke i amtsbestyrelsen er at være med til at få amtsbestyrelsens til at fungere koordineret med hovedbestyrelsen samt udstikke de generelle retningslinjer for amtskredsens virke til opfyldelse af HHs formål, således som disse fastlægges af hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen og dens medlemmer varetager ingen administrative funktioner i forbindelse med deres virke i hovedbestyrelsen.

For så vidt angår næstformændene er disse ikke formelt en del af den overordnede ledelse af HH. De enkelte næstformænd er imidlertid valgt af medlemmerne, og en stor del af deres virke må karakteriseres som overordnet ledelse af HH/fastlæggelse af HHs politik i de enkelte amtskredse.

Til støtte for den subsidiære påstand har HH i overensstemmelse med påstandsdokumentet gjort gældende, at der i hvert fald en del af vederlaget til formændene for amtsbestyrelserne og næstformanden for bestyrelsen for henholdsvis H1 Amtskreds, H2 Amtskreds, H3 Amtskreds og H4 Amtskreds må anses for vederlag, som ikke er ydet i ansættelsesforhold.

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 4. april 2008, hvoraf blandt fremgår:

Skatteministeriet har gjort gældende, at amtskredsformændene og amtskredsnæst-formændene er ansatte i lønsumsafgiftslovens forstand, subsidiært skal de sidestilles med ansatte, og at spørgsmålet om, hvorvidt en person kan betragtes som ansat afhænger af en bedømmelse af både arbejdsforholdets og vederlagets karakter. Er forholdet efter en sådan bedømmelse et ansættelsesforhold, skal vederlaget indgå i lønsumsafgiftsgrundlaget.

Ansættelsesproceduren/måden har ikke efter ordlyden af lønsumsafgiftsloven eller andre skattelove betydning for spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende person er ansat, og det er derfor uden betydning, om den pågældende er valgt af en generalforsamling til at udføre opgaverne, ligesom det ikke er afgørende, om den pågældende udfører politisk arbejde eller ej.

Det af amtskredsformændene og amtskredsnæstformændene udførte arbejde har ikke karakter af egentligt bestyrelsesarbejde, men skal anses for udførelse af de arbejdsopgaver, som amtskredsen skal varetage i henhold til foreningens love og de i øvrigt af hovedbestyrelsen vedtagne retningslinjer. Skatteministeriet har bestridt, at det af de af sagen omfattede personer udførte arbejde er overordnet styring af HH og at det udførte arbejde har været udelukkende politisk. Både amtskredsformændene og amtskredsnæstformændene er fuldtidsansatte og fast månedsaflønnede, hvoraf der afregnes A-skat, AM/SPbidrag, ATP samt pension, ligesom der optjenes fratrædelsesløn for funktionsperioden, og der er 6 ugers ferie med løn, hvilke forhold viser, at der er tale om ansatte og ikke egentlige bestyrelsesmedlemmer.

Amtskredsformændene og amtskredsnæstformændene er efter en bedømmelse af arbejdsforholdets og vederlagets karakter således ansatte i lønsumsafgiftslovens forstand eller skal sidestilles med ansatte, hvorfor vederlaget til disse skal indgå i HHs lønsumsafgiftsgrundlag.

HH har også selv betragtet amtskredsformændene og amtskredsnæstformændene for lønmodtagere efter skattelovgivningen ved at medregne vederlaget til de pågældende i lønsumsafgiftsgrundlaget samt ved at afregne ATP og pension.

For så vidt angår sagsøgerens subsidiære påstand har sagsøgte gjort gældende, at det ikke er muligt at foretage en sådan sondring, hvor amtskredsformændene og amtskredsnæstformændene anses som både ansatte og egentlige bestyrelsesmedlemmer.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ifølge lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, som senest bekendtgjort ved lov nr. 466 af 22. maj 2006, betales der en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8. nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, jf. dog stk. 2, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven.

Der er mellem parterne enighed om, at HH er en lønsumspligtig virksomhed.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt amtskredsformænd og de af sagen omfattede amtskredsnæstformænd kan anses som ansatte i HH, således at deres vederlag skal indgå i lønsumsafgiftsgrundlaget for HH. Hvorvidt en person kan betragtes som ansat, findes at måtte afhænge af en bedømmelse af arbejdsforholdets og vederlagets karakter. Hvis forholdet efter en sådan bedømmelse må sidestilles med et ansættelsesforhold, findes vederlaget at skulle indgå i lønsumsafgiftsgrundlaget, uanset at personen er valgt af en generalforsamling til at udføre arbejdsopgaven.

Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at både amtskredsformanden og amtskredsnæstformanden i de enkelte kredse er fuldtidsbeskæftigede med udførelse af de arbejdsopgaver, som amtskredsen skal varetage i henhold til foreningens love og retningslinjer. Heri indgår også opgaver af ledelsesmæssig og administrativ karakter i forbindelse med driften af amtskredskontoret og lokal implementering af de af hovedbestyrelsen vedtagne overordnede politikker.

Efter en samlet vurdering finder landsretten, at det af amtskredsformænd og amtskredsnæstformændene i de omhandlede kredse udførte arbejde ikke kan karakteriseres som egentligt bestyrelsesarbejde. Når henses hertil og til, at amtskredsformænd og amtskredsnæstformænd er månedslønnede med afregning af A-skat, AM/SP-bidrag, ATP samt pension og 6 ugers ferie med løn, findes deres arbejdsforhold at have karakter af en levevej. Amtskredsformænd og amtskredsnæstformænd i de omhandlede kredse må dermed sidestilles med ansatte, hvorfor deres vederlag skal indgå i lønsumsafgiftsgrundlaget for HH.

Som følge af det anførte frifindes Skatteministeriet.

Sagsomkostninger fastsættes efter sagens karakter og omfang til 125.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd som mandatar for HH inden 14 dage betale 125.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte beløb skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8a.