Dokumentets metadata

Fri bil - direktør - flere biler - kørebog

Skatteyderen i sagen var i indkomstårene 2001-2003 blevet beskattet af værdien af fri bil. Bilen var ejet af skatteyderens fraskilte ægtefælles selskab, hvori skatteyderen var direktør og eneste fuldtidsansatte. Skatteyderen havde på intet tidspunkt ført kørselsregnskab, og bilen stod dagligt parkeret på skatteyderens bopæl. Ud over den i sagen omhandlede bil forklarede skatteyderen, at han yderligere havde rådighed over to personbiler og en varebil, og at han som følge heraf ikke havde haft behov for at anvende den beskattede personbil til privat kørsel, og at han i øvrigt havde opnået retsbeskyttet forventning om, at det ikke var nødvendigt at føre kørselsregnskab. Landsretten fandt, at skatteyderen som eneste ansatte i den fraskilte ægtefælles selskab havde haft rådighed over den omhandlede bil, at der ikke var ført kørselsregnskab, og at bilen dagligt var parkeret på skatteyderens bopæl, der tillige var selskabets adresse. Heroverfor fandtes det ikke sandsynliggjort, at personbilen ikke var stillet til rådighed og anvendt til privat kørsel for skatteyderen. Det fandtes endvidere ikke godtgjort, at skattemyndighederne havde givet skatteyderen berettiget forventning om, at det i tilfælde som det foreliggende var unødvendigt at føre kørselsregnskab.

Parter

A
(advokat Flemming Heegaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Andreas Medom Madsen v/advokatfuldmægtig Lisbeth Jørgensen)

Afsagt af landsdommerne

Ulla Staal, Michael Dorn og Steen Mejer Hansen.

Byrettens dom af 27. december 2007 (BS 67-393/2007) er anket af A med påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at hans skattepligtige indkomst nedsættes med 56.250 kr. i hvert af indkomstårene 2001-2003.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten afgivet forklaring af A, der i det væsentlige har forklaret som for byretten.

Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Som direktør og eneste ansatte i selskabet H1 ApS, der ejedes af As fraskilte ægtefælle, havde A rådighed over den omhandlede personbil mrk. Toyota, for hvilken der ikke førtes kørselsregnskab, og som dagligt var parkeret ved As bopæl, der tillige var selskabets adresse. Heroverfor findes A ikke at have sandsynliggjort, at personbilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel. Da landsretten endvidere ikke finder det godtgjort, at skattemyndighederne har givet A en berettiget forventning om, at den manglende førelse af kørselsregnskab ikke ville medføre ændringer i skatteansættelsen, stadfæster landsretten den indankede dom.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, inden 14 dage betale 15.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.