Dokumentets metadata

Afskrivninger - minitraktorer

Sagsøgeren erhvervede i maj 2003 to ATV'ere (minitraktorer), hvoraf den ene var ment til videresalg til en bekendt. Den ene var imidlertid defekt ved leveringen, hvorfor sagsøgeren i december 2003 købte en tredje ATV, som straks efter levering blev videresolgt til den bekendte.Sagsøgeren reparerede den defekte ATV og gjorde gældende, at begge hans ATV'ere blev erhvervsmæssigt benyttet i hans deltidslandbrug. Skattemyndighederne godkendte kun afskrivninger på den ene, og spørgsmålet i sagen var, om begge ATV'ere blev benyttet erhvervsmæssigt, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 1.Retten lagde vægt på, at den ene af de to ATV'er oprindelig var købt med henblik på videresalg til en anden, at sagsøgeren drev landbruget i sin fritid, og at sagsøgeren i indkomståret 2003 samlet havde anvendt de to ATV'er i ca. 58 timer. Retten fandt ATV'erne egnet til privat brug og fandt, at der måtte være en formodning for en vis - ikke ubetydelig - privat anvendelse af den ene. På den baggrund fandt retten ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at begge ATV'ere udelukkende var benyttet erhvervsmæssigt, og Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

Dansk Landbrugsrådgivning som mandatar for A
(Advokat Jane K. Bille)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Christian Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Ulla Tange Christensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 11. september 2007, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, der driver deltidslandbrug, er berettiget til at foretage afskrivninger på mere end en ATV (minitraktor), jf. afskrivningslovens § 5, stk. 1.

Sagsøger, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger kan afskrive på driftsmidler med kr. 19.633 ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2003.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at sagsøger, der driver et deltidslandbrug, for indkomståret 2003 har selvangivet skattemæssige afskrivninger vedrørende indkøb af to stk. ATV'er. Skatteankenævnet har kun godkendt afskrivning for så vidt angår den ene af de to ATV'er. Sagsøger har indbragt denne afgørelse for Landsskatteretten.

Landsskatteretten har ved kendelse af den 15. juni 2007 truffet afgørelse i sagen. Af kendelsen fremgår blandt andet:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Overskud af virksomhed

Skatteankenævnet har godkendt afskrivninger på maskiner og inventar med 10.885 kr. Klageren har selvangivet skattemæssige afskrivninger med 19.633 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren er ejer af ejendommen .... Ejendommen er anskaffet den 1. juli 1998 og er en landbrugsejendom med et jordtilliggende på 31,2 ha.

Indtægterne består af salg af følgende markprodukter: byg, hvede, vinterraps og handelsroer.

Klageren har i indkomståret 2003 indkøbt 3 stk. ATV'er (Ali Terrain Vehicle) Yamaha fra firmaet G1, USA således:

12.2.1. ATV Yamaha for	5.725 $
31.5.2. ATV Yamaha for	11.000 $
I alt	16.725 $
Omregnet til	106.359 kr.

Den 12. december 2003 solgte klageren en ATV Yamaha for 36.778 kr.

Klageren har anset de to ATV'er for værende driftsmidler, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt i virksomheden.

Om ATV'erne er oplyst, at de har 2 gear, 4 hjul stræk og kan køre 70 km. i timen.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset den ene af de to minitraktorer (ATV'er), som klagerne har indkøbt til sin landbrugsvirksomhed, som erhvervsmæssigt benyttet.

Afgørende for, om reglerne for delvis erhvervsmæssigt benyttede aktiver eller for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede aktiver skal anvendes, er hvilken brug den skattepligtige selv gør af driftsmidlet. Et driftsmiddel falder kun ind under reglerne om delvis erhvervsmæssig benyttelse, hvis driftsmidlet ved siden af den erhvervsmæssige benyttelse også benyttes til den skattepligtiges egne private formål.

Ud fra de foreliggende oplysninger, hvor klageren på mødet med skatteankenævnet har fremlagte billeder og beregninger, herunder oplysning om ATV'ernes benyttelse, som klageren har anset for at være benyttet erhvervsmæssigt, har skatteankenævnet fundet, at kun den ene ATV kan anses for erhvervsmæssigt benyttet.

Der kan således godkendes fradrag for en erhvervsmæssig andel på en af de indkøbte ATV'er, idet der anses rimelig under hensyntagen til landbrugets driftsform og størrelse.

Der godkendes derfor afskrivning med

Saldoværdi 1. januar 2003	8.549
+ Køb af 1 ATV (50 % af 69.980)	34.990
Afskrivningsgrundlag	43.539
- afskrivning, 25 % af 43.539	10.885
Saldoværdi 31. december 2003	32.654

Da klageren har selvangivet skattemæssige afskrivninger med 19.633 kr., forhøjes indkomsten med differencen på 8.748 kr. (19.633-10.885).

Skatteankenævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at der er tale om en ATV'er, der udelukkende er erhvervsmæssigt benyttet.

Der henvises til afskrivningslovens § 5.

Klagerens påstund og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at begge minitraktorer (ATV'er) er anvendt 100% erhvervsmæssigt af klageren i hans virksomhed, hvorfor klageren er berettiget til at afskrive på begge minitraktorer.

De indkøbte ATV'er har kun været anvendt erhvervsmæssigt, idet de bruges til effektiv inspektion og tilsyn af marker i forbindelse med såning, sprøjtning, indsamling af flyvehavre og ved høst (udtagning af vandprøver).

Endvidere anvendes ATV'erne som hurtig transport til den fjerneste del af marken, idet den maksimale afstand mellem gård og mark og tilbage til gården udgør 3,8 km.

ATV'erne bruges tillige ved markarbejde som trækkraft, bl.a. ved indsamling af sten på marken med efterspændt trailer. Til pletsprøjtning, hvor sprøjten er påhægtet ATV'en og strømforsyning. Til transport af såsæd i sække mellem ejendom og såmaskine og til beskæring af læhegn (kørsel til disse) og bortskaffelse af grene.

Klageren har overfor skatteankenævnet udarbejdet en oversigt over, hvor mange driftstimer ATV'erne har været benyttet. Den ene ATV har været benyttet 97,6 time og den anden ATV 87,5 timer, i alt 185,1 timer. Driftstimerne er opgjort for perioden 31. maj 2003 til 23. august 2006, svarende til 3,23 år. Det gennemsnitlige driftsmæssige forbrug pr. år udgør herefter 57,3 timer.

Anslået timeforbrug på årsbasis i driften fordeler sig således	timer
a. primær inspektion af afgrøder i vækstperioden (april - oktober), ca. 28 uger	21
b. sekundær inspektion udenfor vækstperioden	5
c. indsamling af flyve havre	7
d. samling af sten	10
e. pletsprøjtning	7
f. beskæring af hegn	4
g. udbringning af såsæd	4
l alt	58

Fordele ved klagerens brug af ATV'erne er, at de er med til at effektivisere tilsynet med markerne. For klageren er det vigtigt, at der ikke bruges unødig tid på transport ved inspektion af afgrøder og andet markarbejde, da klageren har fuldtidsarbejde ved siden af landbruget og familie med småbørn. Det er derfor vigtigt, at markarbejdet foretages på de rigtige tidspunkter for at minimere omkostningerne.

Det er afgørende, at sprøjtningen foretages, hvis der er behov for dette, og tidspunktet vælges rettidig afhængig af sprøjmildlet. Endvidere er valget af tidspunkt for bekæmpelse af snegle samt at konstatere, hvor angrebet på marken, vigtigt. At vælge det rette tidspunkt til at høste på er også af vital betydning. Og ikke mindst at indsamle flyvehavre, når det er tid.

Årsagen til at ATV'erne er købt i USA er, at prisen i USA var 34.790 kr. hvor den samme udgave koster ca. 64.000 kr. i Danmark.

Klageren købte 2 ATV'er den 31. maj 2003. Den ene ATV var tiltænkt at skulle sælges videre til SS uden fortjeneste. Da denne ATV var defekt ved ankomsten til Danmark og periodisk ikke har været til at starte, blev den ikke videresolgt. Den defekte ATV er efterfølgende blevet repareret og brugt i driften af klagerens landbrugsvirksomhed. Der blev efterfølgende købt en ATV til SS den 2. december 2003 som erstatning af den defekte ATV. Klageren stod registreret som køberen af alle ATV'erne på grund af, at klageren har importørstatus, og på købstidspunktet havde en fætter (BA) i USA. Klagerens fætter er blevet brugt som mellemmand i handlen med G1, USA. Han har kvitteret for at ATV'erne er betalt og pakket og var klar til forsendelse.

En ATV kan ligestilles med en traktor, da den ikke må køre på offentlig vej, men kun må krydse denne. En ATV er ikke indregistreret. Det er kun klageren, der benytter ATV'erne. Børn i alderen fra 0-16 år må ikke køre på en ATV. Klagerens børn bruger ikke ATV'erne, da de aldersmæssigt var 0, 5 og 7 år.

Klageren havde en omsætning på 300.000 kr. og udførte alt markarbejde selv med undtagelse af mejetærskning, da klageren ikke var ejer af en mejetærsker. Klageren havde herudover en traktor samt en trailer, der er et blandet benyttet driftsmiddel.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

En skattepligtig kan afskrive på udgifter til anskaffelse af et aktiv, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, mens der ikke kan afskrives på udgifter til anskaffelse af et aktiv, der er anset for kun at være benyttet til private formål. Det fremgår af afskrivningslovens § 1 og § 5, stk. 1.

På baggrund af de foreliggende oplysninger må det lægges til grund at klageren har anskaffet 2 minitraktorer (ATV'er), hvoraf den ene skulle anvendes i driften af landbrugsvirksomheden og den anden med henblik på videresalg.

Den ene ATV'er var således ikke fra starten bestemt til at indgå i klagerens landbrugsvirksomhed, og det var alene uheldige omstændigheder, der bevirkede, at klageren ikke kunne videresælge denne ATV'er, hvorfor klageren selv måtte beholde denne. Det er derfor Landsskatterettens vurdering, at kun den ene af ATV' erne er anvendt erhvervsmæssigt. Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at klageren driver virksomheden alene, og at landbrugsvirksomhed ikke i øvrigt berettiger til anvendelse af to ATV'er. idet den samlede brug af disse er opgjort til ca. 58 timer pr. år, svarende til en gennemsnitlig anvendelse på kun 5 timer pr. måned.

Klageren er således ikke anset for at have godtgjort behovet for at anvende to ATV'er i sin virksomhed, hvorfor Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

..."

Der er i sagen fremlagt produktmateriale i form af blandt andet fotos og produktbeskrivelser vedrørende ATV'er af mærket Yamaha, hvoraf det fremgår, at ATV'erne produceres i to hovedtyper til henholdsvis "leisure" og "utility". Sagsøger har under sagen oplyst, at de to ATV'er model Yamaha YFM45FAR , som han har anskaffet, også kaldes model "Kodiak" og hører til "utility"-maskinerne.

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han driver det pågældende landbrug som et deltidslandbrug. Han har fuldtidsjob som maskiningeniør og passer landbruget i fritiden. Der er tale om ren planteavl. Han dyrker primært raps, hvede og malt. I starten havde han alene til hensigt at indkøbe een ATV til driften. Han var blevet opmærksom på den pågældende maskine under et besøg i Australien. Han havde i forvejen en traktor i driften. Fordelen ved at anvende en ATV frem for en traktor er, at ATV'en er nemmere at manøvrere. En ATV er et terrængående køretøj, der er mindre i størrelse og lettere i vægt end en traktor. Han besluttede sig for at købe en ATV af den type, der er egnet til anvendelse i landbrug, en model Kodiak. Til den pågældende model kan indkøbes forskelligt udstyr som f.eks.. sneskovl og sprøjte. Den har elstik og trækkrog. Han anvender de to ATV'er i driften. Han anvender dem ikke privat. Den ene ATV anvender han udelukkende til sprøjtning. Når han har brug for at foretage pletsprøjtning på markerne, det vil sige sprøjte på afgrænsede områder, er det en fordel at anvende en ATV frem for en traktor. Tanken på ATV'en indeholder nemlig kun 50 liter mod traktorens tank på 1.000 liter. Da det er noget besværligt at af- og påmontere den pågældende sprøjte, har han valgt at lade sprøjten være fastmonteret på den ene ATV. Den anden ATV anvender han, når han skal ud på markerne for at inspicere disse, når der skal samles sten på markerne, når der skal transportere såsæd, og når han skal beskære hegn. Før han indkøbte de pågældende ATV'er måtte han anvende enten cykel eller traktor til de pågældende opgaver. Tidsanvendelsen i Landsskatterettens kendelse passer meget godt. ATV'erne er meget nemmere at betjene end en traktor. Man kan let hoppe af og på, og det er således tidsbesparende at anvende de pågældende ATV'er frem for at anvende en traktor. Afstanden fra ejendommen og ud til den fjerneste del af hans marker er ca. 4 km. Han kan med en ATV køre hen over markerne med afgrøder uden at forvolde så stor skade, som hvis han anvendte en tung traktor.

Grunden til at han indkøbte de pågældende ATV'er var, at han via internettet blev opmærksom på, at han kunne spare 45 % ved indkøb i USA frem for i Danmark. På det tidspunkt havde han en fætter boende i USA, som kunne hjælpe med købet. Han drøftede købet med en jagtbekendt, SS, som var interesseret i en ATV til sin bedrift med fåreavl. De aftalte, at sagsøger skulle købe en ATV til ham også. Da de 2 ATV'er blev leveret, viste det sig, at den ene ATV havde en periodisk fejl. Den havde startproblemer. Sagsøger var en enkelt gang i dialog med den amerikanske forhandler. Qua sagsøgers uddannelse, og idet han har som hobby at rode med motorer og maskiner, har han brugt en del tid på at finde den pågældende fejl ved ATV'en. Da SS ikke ønskede at vente på, at fejlen blev fundet, blev de enige om, at sagsøger skulle bestille en ny ATV til SS. Sagsøger fandt fejlen kort tid, før den tredje ATV blev leveret til SS i december 2003. Det viste sig, at der var fejl ved et stik i starteren. Sagsøgeren havde selv et stik liggende, som han anvendte til udskiftning. Da SS nu havde fået leveret sin ATV, og da sagsøger havde fundet ud af, at det var besværligt at af- og påmontere sprøjten på ATV'erne, besluttede han sig for at beholde den ATV, som ikke længere var defekt. Der er også andre driftsmidler, som sagsøger har 2 eksemplarer af, f.eks. har han 2 harver og 2 vogne til traktoren. Sagsøgers arealer er alle opdyrkede. Han har således ikke arealer, hvorpå han kan køre ræs. Han har ikke kørt ræs med de pågældende ATV'er. Sagsøger driverlandbruget alene og uden hjælp. ATV'erne ofte kører i tomgang, mens han arbejder.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Sagsøger har i påstandsdokument af den 16. maj 2008 anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der er afskrivningsret i 2003 for begge de ATV'er som sagsøgeren anskaffede fra G1, USA i maj 2003, idet det gøres gældende

at	ATV'en købt med henblik på videresalg uden fortjeneste i maj 2003 er overgået til brug i driften
at	der ikke er hjemmel til at opstille, som en betingelse for afskrivning, at virksomheden har behov for det pågældende driftsmiddel,
at	det afgørende for afskrivningsretten i følge afskrivningslovens §§ 2 og 5 er den erhvervsmæssige brug og
at	det er uden betydning for sagsøgerens afskrivningsret, hvad SS anvender sin ATV til.

Vedrørende kravet om erhvervsmæssig anvendelse af ATV'erne, som betingelse for afskrivningsret. gøres det særligt gældende

at	A overfor skatteforvaltningen har redegjort for den erhvervsmæssige brug, hvilken redegørelse er accepteret af skatteforvaltningen,
at	begge ATV'er erhvervet i maj 2003 udelukkende er anvendt i sagsøgerens landbrugsvirksomhed, og
at	der i den forbindelse ikke er et særligt skærpet beviskrav.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 19. maj 2008 anført følgende

"...

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke er berettiget til at foretage afskrivninger på mere end en ATV'er i indkomståret 2003.

Det påhviler sagsøgeren at dokumentere, at han er berettiget til at foretage afskrivninger på ATV'erne. Sagsøgeren har imidlertid ikke løftet bevisbyrden for, at han i indkomståret 2003 har anvendt begge ATV'ere erhvervsmæssigt, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 1. Det har oven i købet formodningen imod sig, at sagsøgeren - der drev landbrugsvirksomheden alene - har benyttet to ATV'ere erhvervsmæssigt. Herudover er karakteren af køretøjerne således, at de er egnede til ikke-erhvervsmæssigt brug på store arealer, der ikke er omfattet af færdselsloven. ATV'ere er generelt særdeles velegnede til privat benyttelse - at køre "ræs" - hvilket i sig selv stiller strengere beviskrav i relation til den erhvervsmæssige anvendelse.

Det fremgår ligeledes af sagsøgerens egen forklaring, at han ikke havde behov for to ATV'ere, idet kun uheldige omstændigheder bevirkede, at den ene ATV ikke kunne videresælges (jf. Landsskatterettens kendelse, side 5). Endvidere har benyttelsen at ATV'erne ifølge sagsøgerens egen opgørelse alene udgjort 58 timer i 2003 (Landsskatterettens kendelse, side 4). Dette bestyrker blot formodningen for, at i hvert fald kun en af ATV'erne er anvendt erhvervsmæssigt.

Det bemærkes i øvrigt, at det er udtryk for en lempelig vurdering, når skatteankenævnet har anerkendt, at sagsøgeren kan foretage afskrivninger "fuldt ud" for den ene af ATV'erne, og ikke kun har anerkendt afskrivning for en mindre del i henhold til afskrivningslovens § 11.

Sagsøgeren har herudover heller ikke løftet sin bevisbyrde for, at den defekte ATV'er (planlagt videresolgt, jf. sagsøgerens oplysninger) overhovedet var bestemt til at indgå i virksomhedens drift i 2003, og at den - der, jf. sagsøgerens egne oplysninger, var defekt - i indkomståret 2003 var færdiggjort i et sådant omfang, at den kunne indgå i driften, jf. afskrivningslovens § 3.

Det bestrides, at sagsøgeren egen fotooptagelse af kilometertælleren på køretøjerne dokumenterer, at disse er benyttet erhvervsmæssigt. Allerede fordi billederne ikke "forrtæller" noget om benyttelsen i indkomståret 2003, eller om hvorvidt en eventuel kørsel har været erhvervsmæssig eller ej, er de irrelevante. I relation til bilag 8 bemærkes yderligere, at sagsøgerens egne fotooptagelser, der efter det oplyste er foretaget ultimo 2007, intet fortæller om sagsøgerens brug af ATV'erne i indkomståret 2003.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter sagsøgerens forklaring blev den ene af de to ATV'er, som han bestilte og fik leveret i maj 2003, anskaffet med henblik på videresalg til en anden landmand, og det var uforudsete forhold, nemlig en defekt ved den ene ATV, der bevirkede, at han beholdt denne ATV også. Det lægges efter sagsøgerens forklaring til grund, at han havde repareret ATV'en i december 2003. Efter bevisførelsen lægges det endvidere til grund, at sagsøgeren drev landbruget alene i sin fritid, og at sagsøgeren i indkomståret 2003 samlet anvendte de to ATV'er i ca. 58 timer.

Under disse omstændigheder og under hensyn til, at en ATV, også af den type som sagsøgeren har, må anses for egnet til privat brug, findes der at være en formodning for en vis - ikke ubetydelig - privat anvendelse af den ene ATV. Da sagsøgeren ikke har godtgjort, at begge ATV'er udelukkende er benyttet erhvervsmæssigt, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 1, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Vedrørende sagens omkostninger bestemmes det, at sagsøgeren skal betale sagsomkostninger til sagsøgte med 15.000 kr., som udgør udgifter til advokatbistand samt udgifter til kopiering af materialesamling. Retten har ved fastsættelsen af sagens omkostninger taget hensyn til sagens karakter, omfang og udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A til Skatteministeriet betale 15.000 kr.

Det idømte beløb skal betales inden 14 dage.