Dokumentets metadata

Dokumentets dato:30-09-2008
Offentliggjort:30-09-2008
SKM-nr:SKM2008.782.SKAT
Journalnr.:08-124100
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:SKAT-meddelelse


Retningslinier for behandling af indsigelser over SKATs sagsbehandling mv. - ændret anvendelsesområde

Landsskatteretten har i kendelse af 21. juli 2008, jf. SKM2008.768.LSR, afvist at behandle en klage over SKATs videregivelse af oplysninger med den begrundelse, at SKATs beslutning om videregivelse ikke kan anses for en afgørelse over for klageren. Klager af denne art, som hidtil har været omfattet af klageadgangen efter SKM2007.794.SKAT - Klager over afgørelser om videregivelse af fortrolige oplysninger eller brud på tavshedspligten - vil derfor fremover blive omfattet af de fastsatte retningslinier.Samtidig ophæves hermed SKM2007.794.SKAT og SKM2007.795.SKAT.


I henhold til bemyndigelsen i skatteforvaltningslovens § 14, stk. 3, har skatteministeren ved bekendtgørelse nr. 409 af 1. maj 2007, § 1, stk. 2, bestemt, at told- og skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser, ikke kan påklages til Skatteministeriet.

Bestemmelsen omfatter indsigelser over behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser, og som ikke har betydning for en afgørelses gyldighed. Er der derimod tale om klager over afgørelser og sagsbehandling, der kan medføre, at en afgørelse anses for ugyldig, er kompetencen henlagt til det almindelige rekurssystem.

Bestemmelsen indebærer således, at indsigelser af den nævnte art ikke kan indbringes for Skatteministeriet eller anden administrativ myndighed.

Som følge af den manglende klageadgang har SKAT ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt fastsat retningslinier, der indebærer, at indsigelser af den nævnte art kan behandles hos SKAT.

Landsskatteretten har i kendelse af 21. juli 2008, jf. SKM2008.768.LSR afvist at behandle en klage over SKATs videregivelse af oplysninger med den begrundelse, at SKATs beslutning om videregivelse ikke kan anses for en afgørelse over for klageren. Klager af denne art, som hidtil har været omfattet af klageadgangen efter SKM2007.794.SKAT om

Klager over afgørelser om videregivelse af fortrolige oplysninger eller brud på tavshedspligten, vil derfor fremover blive omfattet af de fastsatte retningslinier.

Samtidig ophæves hermed SKM2007.794.SKAT og SKM2007.795.SKAT .

Retningslinier

Retningslinierne gælder for indsigelser over SKATs behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser, og som ikke har betydning for en afgørelses gyldighed. Det gælder eksempelvis indsigelser over sagsbehandlingstid, indsigelser over mangelfuld vejledning, indsigelser over en medarbejders adfærd og øvrige indsigelser over SKATs faktiske forvaltningsvirksomhed.

Retningslinierne gælder endvidere for indsigelser over SKATs eller en medarbejders videregivelse af oplysninger, der hidtil har været omfattet af klageadgangen efter SKAT2007.794.SKAT om

Klager over afgørelser om videregivelse af fortrolige oplysninger eller brud på tavshedspligten.

Retningslinierne omfatter herefter alle indsigelser over videregivelse af fortrolige oplysninger eller brud på tavshedspligten, uanset om videregivelsen er foregået efter anmodning, af egen drift, eller uden tilknytning til medarbejderens varetagelse af sit arbejde, uanset om oplysningerne er videregivet til en privat, til en anden forvaltningsmyndighed, eller inden for SKAT, og uanset om de pågældende oplysninger indgår i en afgørelsessag eller ej.

Første behandling af indsigelser over SKATs sagsbehandling mv.

For at sikre, at indsigelser over sagsbehandling mv. får en væsentlig ledelsesmæssig opmærksomhed, skal disse indsigelser behandles af den øverste daglige leder for den organisatoriske enhed, hvor sagsbehandlingen har fundet sted. Det er i den forbindelse en ubetinget forudsætning, at der ved sagsbehandling af indsigelsen ikke medvirker medarbejdere, der har deltaget i behandlingen af den oprindelige sag.

Det betyder, at indsigelser over SKATs sagsbehandling mv. behandles af:

Det svar, der fremkommer som resultat af første behandling, skal forsynes med en vejledning om adgangen til en anden og endelig behandling af indsigelsen, jf. nedenstående retningslinier.

Anden behandling af indsigelser over SKATs sagsbehandling mv.

Er den, der har fået behandlet en indsigelse over SKATs sagsbehandling eller medarbejdere efter ovenstående retningslinier, utilfreds med resultatet heraf, skal en sådan indsigelse behandles af:

I tilfælde af særskilt klage over sagsbehandling mv., der ikke er omfattet af disse retningslinier, dvs. ved klage over sagsbehandling, der kan have betydning for afgørelsens gyldighed, eller ved klage over brud på tavshedspligten, skal klager vejledes om adgangen til at klage inden for det almindelige rekurssystem, jf. oven for.

Ovenstående retningslinier gælder tilsvarende for Spillemyndigheden, Retssikkerhedschefen, Ankecentret og ankenævnssekretariaterne

Første behandling af indsigelser over sagsbehandling mv.

Anden behandling af indsigelser over sagsbehandling mv.

Det bemærkes, at indsigelser omfattet af disse retningslinier kan rettes til et skattecenter, Hovedcentret eller anden enhed, og at sådanne indsigelser - uanset hvilken enhed, der modtager henvendelsen - skal videresendes til den person, der ifølge de anførte retningslinier er udpeget til at behandle den pågældende indsigelse.

Ole Kjær