Dokumentets metadata

Aktier - afståelsestidspunkt

Spørgsmålet var, om der var indgået en endelig bindende aftale om overdragelse af en aktiepost i 2000, således som sagsøgeren hævdede, eller først i 2001.Det var oplyst over for Landsskatteretten, at der ikke forelå en skriftlig aktieoverdragelsesaftale, og den bank, hvor aktierne lå i depot, havde erklæret, at aktierne var solgt i 2001. Der forelå endvidere en række uklarheder, bl.a. med hensyn til, hvad forskellige pengeoverførsler mellem parterne vedrørte. Senere blev der fremlagt en aktieoverdragelsesaftale, der var dateret i december 2000.Bl.a. på baggrund af parternes samstemmende forklaringer anså retten det for godtgjort, at aftalen var indgået i december 2000.

Parter

A
(Advokat Henrik Holm Andersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af byretsdommer

Bente Thanning

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøgeren, A, havde et uudnyttet tab på aktier til fremførsel. Tabet skulle senest i indkomståret 2000 anvendes til modregning i aktieavance. A solgte aktier i det amerikanske selskab H1 USA Inc., hvorved hun opnåede en aktieavance. Denne sag drejer sig om, hvorvidt salget af aktierne skete i indkomståret 2000 eller 2001.

A har nedlagt påstand om, at Landsskatterettens kendelse af 14. Juni 2007 tilsidesættes, således at kapitalindkomsten for indkomståret 2001 nedsættes med 3.776.095 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsøgeren har oplyst, at ved en beskatning på 63 %, er den økonomiske værdi af påstanden 2.114.723 kr.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

A ejede aktier i et amerikansk selskab, som skulle videreudvikle et medicinsk produkt, som hendes mand, B, var med til at udvikle.

Aktierne, i alt 27.745 stk., lå i depot i Credit Suisse. Den 15. november 2000 anmodede As revisor, DJ, pr. telefax Credit Suisse om at assistere ved et salg af aktierne til VN. VN var med til at stifte det amerikanske selskab, og han var også aktionær i selskabet. Prisen blev i telefaxen angivet til 16 2/3 dollar pr. aktie, i alt 462.4165,75 [462.416,75.red.SKAT] dollar, og banken blev anmodet om at udstede aktienota til VN.

VN faxede et tilbud om køb af aktierne til A. Faxen er dateret den 16. december 2000, og prisen er angivet til 16 2/3 dollars pr. aktie. A returnerede tilbuddet såvel med fax som med post med en håndskreven påtegning, hvorved hun accepterede tilbudet på betingelse af, at VN betalte 100.000 dollar inden den 31. december 2000 og det resterende beløb så hurtigt som muligt, dog senest december 2001.

VN fremsendte herefter en "stork purchase and sale agreement" pr. telefax. A underskrev dokumentet og returnerede det såvel med fax som med post.

Credit Suisse har ved en "Transfer Instruktion for Securities" dateret den 27. februar 2001 med angivelse af ægteparrets kundenummer angivet, at der til VN med anbefalet post skulle sendes "USD 27.745 H1"

B arbejdede sideløbende med udvikling af andre projekter. Den 1. maj 2001 indgik han en "option contract" med VN. Værdien af optionen var aftalt til 100.000 dollar, som skulle betales inden den 1. september 2001.

Den 28. december 2000 blev der indbetalt 800.850 kr. til As konto i F1 Bank, Danmark, og den 27. august 2001 blev der indbetalt 462.416,75 dollar på ægteparrets fælleskonto i Credit Suisse. Credit Suisse har på bilaget angivet, at indbetalingen vedrørte købet af "27.745 H1 UDA INC".

I As indkomstopgørelse for 2000 er der anført en avance på salg af aktier med 3.668.630 kr., hvortil der er anvendt underskudsfremførsel med et tilsvarende beløb. Under punktet tilgodehavender, er der anført et tilgodehavende hos VN på 3.102.217 kr. Under punktet værdipapirer er anskaffelsessummen for 2.255 aktier i H1 USA Inc. angivet til 19.033 kr., svarende til 1 dollar pr. aktie, og et "betinget ansvarligt mellemværende der kan vederlægges i aktier, H1 Inc. USA (anskaffelsessum)" til 14.708.298 kr.

I As indkomstopgørelse for 2001 er der ikke angivet avance ved salg af aktier. Tilgodehavendet hos VN er igen anført til 3.102.217 kr., ligesom oplysningerne om H1 USA Inc. er gentaget under punktet værdipapirer. Under punktet kapitalforklaring er det anført, at der er udbetalt pension med 2.388.168 kr.

I brev af 31. marts 2005 har revisor MS oplyst til Skattekontoret, at pensionsudbetalingen hovedsageligt kan henføres til udbetaling fra en forsikringsordning i Nordben Life an Pension Insurance Inc. og ikke er skattepligtig i Danmark. Ved brev af 27. april 2005, ligeledes til Skattekontoret, oplyste revisor MS, at der ikke var sket udbetaling af pension, men betaling af tilgodehavende fra VN for salget af aktier.

Credit Suisse meddelte ved brev af 5. marts 2007, at der den 27. august 2007 blev solgt 27.745 aktier i H1 USA Inc for 462.416,75 dollars med valør dag den 29. august 2001. Ved brev af 5. august 2008 har Credit Suisse meddelt, at banken ikke havde sikkerhed i aktierne den 17. december 2000 og at banken ikke kan finde dokumentation for, at banken var involveret i aftalen om salget af aktierne mellem A og VN.

Landsskatteretsafgørelsen af 14. juni 2007 er ikke gengivet i denne dom.

Forklaringer

A har blandt andet forklaret, at hun er gift med B. De har drevet virksomhed med forfatterskab og Bs opfindelser, primært inden for den medicinske verden. Hun fungerer som sekretær. De har kendt VN i mange år. VN og B ville videreudvikle en ...3, som først blev kaldt ...1 og siden ...4. De anvendte en del midler på at udvikle indikatoren. Selskabet blev oprettet i hendes navn på foranledning af B og revisorerne. Hun beskæftigede sig ikke med dette, men havde givet fuldmagt til B og revisoren. Hun har derfor ingen kendskab til dispositionerne i selskabet. Det var B, der henvendte sig til VN om køb af aktierne. VN sendte et købstilbud pr. telefax den 16. december 2000. B gav hende faxen, og hun skrev sin håndskrevne accept og underskrift den 17. december. B sendte faxen tilbage. Det var vigtigt, at det gik hurtigt, fordi handlen af skattemæssige årsager skulle ske i 2000. Hun sendte originalen med post. VN var i England, da han sendte købstilbudet den 16. december 2000. Selve salgsaftalen blev faxet af VN, da han kom tilbage til USA. Hun underskrev og sendte den retur på fax og med post. Hun husker ikke, om hun tog en kopi af salgsaftalen, men det har hun formentlig gjort.

Hun husker ikke, hvornår hun købte aktierne, men hun mener, at de er optionsudløste. Hun har ikke meget at gøre med aktierne og økonomien i virksomheden.

Hun skrev accepten på købstilbudet, fordi aktierne stod i hendes navn. Hun fik fortalt, hvad der skulle stå i accepten. Hun ved ikke, hvor revisoren havde oplysninger om pensionsudbetaling fra. Hun drøftede ikke regnskabet med revisoren. Hun har hverken fået pensionsudbetaling i 2000 eller 2001. Hun var ikke med, da SKAT eller Landsskatteretten behandlede sagen. Hun ved ikke, hvem der repræsenterede hende de pågældende steder. Hun taler løbende med revisor DJ, blandt andet fordi de kender ham privat.

DJ har blandt andet forklaret, at han er statsautoriseret revisor. Han har været revisor for A og B i perioden fra 1998 til 2001. De havde en omfattende og alsidig virksomhed. Virksomheden bestod primært i at lave udviklingsprojekter. Ideerne blev dels udviklet af B og dels i samarbejde med andre i netværk. Han fik berøring med virksomheden med ...3, da A og B flyttede til Danmark i 1992. De arbejdede da på et projekt med en ...1. Der var foretaget mange undersøgelser. B og A kom i kontakt med amerikanere, som havde en viden på området. Virksomheden blev kørt i As navn. Beløbet, for hvilket der kan ske vederlæggelse i aktier, er udtryk for, at det hidtidige udviklingsarbejde var fastsat til 14.708.298 kr., en dokumenteret kostpris, som var afholdt i England. Det skulle siden kunne konverteres til aktier. Det var kendskabet til VN og hans viden, som afgjorde, at man tog projektet til USA. Der blev etableret et amerikansk selskab, som skulle skaffe kapital på det amerikanske marked ved "private placement" med indbudte private investorer. Der blev udbudt aktier i takt med behovet for kapital. VN var en af personerne i den gruppe mennesker, som styrede denne del af virksomheden. Efterhånden som der blev hentet midler ind, blev der iværksat projekter og undersøgelser. Grundlæggerne blev vederlagt via aktier for de midler, som de havde indskudt, optioner - såkaldte stock options, og et konverteringsprogram. Man nåede ikke så langt, at konverteringsprogrammet blev iværksat. Ydelserne foretaget i Danmark blev faktureret til H1 i USA. Han har ikke i detaljer kendskab til den amerikanske del af virksomheden.

Selskabet ønskede at nytegne aktier til 40 dollar pr. aktie. En professionel finansiel rådgiver havde foretaget prissætningen. Markedet kunne dog ikke holde denne kurs, og de første aktier blev udbudt til en lavere pris på 16,67 dollar pr. aktie.

A og B havde tidligere stiftet H2 Holding, som investerede i fast ejendom. Investeringerne gik ikke godt, og der blev lidt et aktietab, som skulle anvendes senest i 2000. Der var derfor et skattemæssigt behov for at sælge aktierne, så tabet kunne fremføres inden for de 5 år. Han har ikke haft med indgåelsen af aftalen om salg af aktierne at gøre. Han foretog et praktisk arbejde, fordi aktierne lå i depot i Credit Suisse. Han fik at vide, at der var en salgsmulighed, at der blev indgået en aftale, og at aktierne blev leveret.

Han ved ikke, hvornår A erhvervede aktierne. Han fik oplysninger om, hvilke aktier der var tale om, og til hvilken pris salget skulle ske. Han har set et købstilbud og en acceptskrivelse forud for, at han skrev brevet i november 2000.

Han repræsenterede A ved behandlingen ved skattemyndighederne, skatteankenævnet og i begyndelsen af behandlingen ved Landsskatteretten. Oplysningen om pensionsudbetaling fik kontoret fra A eller B. Det er et eksakt beløb, som formentlig stammer fra en konkret oplysning. Der er ingen bogføring til en privat selvangivelse. Der er spurgt ind til ikke-forklarlige bevægelser. Han har ikke set bilag på pensionsudbetalingen. Det har siden vist sig, at det ikke var korrekt. Hvis der ikke havde været en udbetaling, havde privatforbruget været negativt. Det er sædvanligt, at et privat regnskab bygger på meddelte oplysninger fremfor bogføring. Det er en af hans medarbejdere, som lavede regnskabet.

Ved sagsbehandlingen ved skattemyndighederne kom han dybere ned i regnskaberne, herunder tilgodehavendet hos VN. Det viste sig efterfølgende, at VN havde betalt 3,1 mio kr. i løbet af året.

I 2000 blev der selvangivet et salg af aktier, hvor der var et resttilgodehavende, som har opført som et tilgodehavende. Dette tilgodehavende skulle i 2001 have været nedskrevet til 0 kr. De havde angiveligt ikke fået oplysningen, så tilgodehavendet blev ikke nedskrevet. Privatforbruget ville i givet fald have været realistisk med indbetalingen fra VN, og der ville ikke været blevet spurgt ind til eventuelle pensionsudbetalinger.

Tilgodehavendet ved VN fremkommer ved en salgssummen for aktierne reduceret med den skete betaling på 100.000 dollars. Avancen på 3.668.630 kr. er det samlede modtagne beløb for aktierne. Ved avanceopgørelsen kan der være fratrukket omkostningsbeløb, såsom anskaffelsespris, stempel, depotomkostninger etc. Beløbet i regnskabet er et nettobeløb. Disse beløb har utvivlsomt fremgået af et bilag til regnskabet. Omkostningerne kan godt beløbe sig til et par hundrede tusinde kroner.

B forklarede blandt andet, at han er cand. med. og praktiserende læge. Allerede da han var praktiserende læge, begyndte han at udvikle produkter. Han har udviklet i alt 12 produkter. Han kaldte i starten et af produkterne ...1, det som senere blev udviklet til en ...2. Det er først nu lykkedes at skabe en kommerciel interesse for produktet. Der er brugt store ressourcer på at udvikle markøren. Den danske stat har givet 41. mio kr. Han har selv anvendt ca. 14 mio kr., ligesom der er hentet kapital i udlandet, i Europa og væsentligst fra USA. De udviklede herefter en ...2 i samarbejde med G1 og University G1. I Amsterdam i 1999 og i Paris i slutningen af 2000 blev produktet forelagt på kongresser, og de kunne tiltrække store midler til projektet. De troede indtil efteråret 2001, at de havde et lovende produkt, men det var kun University G1, som kunne frembringe de lovende resultater.

H1 USA Inc. blev stiftet i 1998 sammen med VN. De mødte VN første gang for 26 år siden i forbindelse med distributionen af et af de produkter, som han havde opfundet. Der blev lavet et "road-show" og planlagt et udviklingsforløb, såkaldte mile stones, både i forhold til eksterne investorer og de involverede i projektet. Ved opnåelsen af den 3. mile stone i 2000 fik han optioner til 30.000 aktier.

Han har håndteret alle forhold omkring projektet og optionerne for A, selv om A stod som ejer af aktierne, hvilket var aftalt fra starten. Ved et møde hos revisoren blev der sagt, at der var en fradragsret på aktiegevinster, som skulle udnyttes indenfor en 5 års frist ved udløbet af 2000. Han kontaktede VN vedrørende køb af aktier. Der var flere investorer, som kunne bruges. Aktierne blev på dette tidspunkt solgt til 16 2/3 dollar. De anså det for en fair kurs, dvs. den samme kurs som investorerne havde. VN sagde, at han gerne ville købe aktierne. Han fortalte VN, at købet skulle ske inden udgangen af 2000. De udvekslede dokumenter, hvor det hele var aftalt. Han dikterede accepten til A, som tilføjede dette på tilbuddet. De anvender normalt faxforsider, men han ved ikke, hvor disse er i dag. De beholdt et eksemplar af salgsaftalen, fordi det var en vigtig aftale, men de har ikke kunnet finde det. Det originale bilag er det eksemplar, som blev faxet og sendt til VN. Da det skulle bruges under retssagen, fik han det fra VN for ca. et år siden. Han havde ikke dokumentet under Landsskatteretssagen. Der var ingen omkostninger ved handlen i form af gebyrer eller lignende.

Han ved ikke, hvorfor der gik en måned fra revisorens brev til købstilbuddet fremkom, men VN var en travl mand, som ofte måtte mindes om gøremål. De faxede accepten og sendte det originale brev med post.

Salgsaftalen er udarbejdet på grundlag af en standard udarbejdet af VNs advokat. Efter underskrift sendte han brevet både pr. fax og pr. post. til VN. VN betalte 100.000 kr. til As konto i F1 Bank, Danmark,. F2 Bank, Danmark blev anvendt som korresponderende bank. Restbeløbet blev betalt inden udløbet af fristen i dokumentet. På dette tidspunkt var de klar over, at der var andre mere egnede ...2, og han fandt det rimeligt, hvis VN kunne komme med i dette projekt, hvor han kunne bruge sit netværk. VN skulle betale 100.000 dollars for optionen. Denne aftale blev indgået i maj 2001. VN betalte optionsbeløbet og har siden udnyttet optionen. Betalingen den 27. august 2007 består således af optionsbetalingen og det resterende beløb fra aktiehandlen. Optionsbeløbet skulle betales til deres egen konto. De udvekslede penge mindst en gang om måneden under forløbet, så VN havde kontonummeret i F1 Bank, Danmark,. Der var 16 ansatte i H1 i Danmark. De lavede en månedlig faktura, som blev sendt til det amerikanske selskab. Pengene blev indbetalt til virksomhedens konto i F1 Bank, Danmark,. Han husker ikke, hvor optionsbeløbet blev betalt, men han mener, at det blev betalt til Schweiz, Credit Suissekontoen.

Han ved ikke, hvor oplysningen om en pensionsudbetaling stammer fra. Mens de var i England betalte de penge ind i Statsanstalten for Livsforsikring. Pensionen skal ikke opgives til skattevæsenet i Danmark, og han ved ikke, hvor revisoren har kendskabet til pensionen fra. De har også en pensionsopsparing i Danmark. Der er ikke hævet på nogen af ordningerne. Han husker ikke at have drøftet pensionsudbetalinger med revisoren. DJ repræsenterede dem ved sagsbehandlingen med skattevæsnet indtil 2003. Han drøftede straks forholdet med DJ, men der kunne ikke gives svar på forholdet. Han kontaktede derfor R1, som repræsenterede ham under behandlingen i Landsskatteretten.

VN har blandt andet forklaret, at han forhandlede med B om etableringen af selskabet H1 Inc. i 1998 og 1999, og det blev etableret i 2000. Han var administrerende direktør i selskabet. Der var andre ansatte i selskabet, herunder sekretær og bogholder. Senere blev sekretærfunktionen varetaget af selskabets advokatfirma i USA. I 2000 blev der gjort lovende videnskabelige fremskridt, men selskabet tjente ikke penge. Der var opsat mile stones, og i takt med at disse blev nået, blev der iværksat yderligere ekstern finansiering. B og han havde som stiftere i selskabet optioner, som blev udløst ved opnåelse af en mile stone. Dette skete i begyndelsen af 2000. Kursen var en dollar pr. aktie. B kontaktede ham med en forespørgsel, om han ville købe aktierne. De var enige om, at salg til allerede eksisterende aktieejere skulle ske til markedsprisen, så de havde ikke særlige forhandlinger om prisen. B sagde, at det var vigtigt, at handlen skulle ske i indkomståret 2000. Han forventede, at aktierne ville stige på baggrund af de videnskabelige fremskridt på dette tidspunkt.

Kort før julen sendte han et kort købstilbud til B. Han fik As accept pr. fax. Senere fik han originalen med post. Den endelige salgsaftale blev efterfølgende udfærdiget og sendt. Han ændrede dateringen, så den passede med datoerne i købstilbudet. På grund af tidspresset kunne han kun betale 100.000 dollars med det samme, og A acceptede en senere betaling af restkøbesummen. Der er kun disse to dokumenter angående aktiehandlen. Han faxede den underskrevne salgsaftale til A, som returnerede faxkopien til ham både pr. fax og pr. post. Han sendte ikke selv salgsaftalen med hans underskrift med post til A. Kort efter julen sendte han 100.000 dollar til F1 Bank, Danmark,. Han fik aktiebrevene efter et stykke tid.

Den 27. august 2001 betalte han et beløb til Credit Suisse. Det dækkede restbetalingen vedrørende aktiehandlen og 100.000 dollar for en option i et nyt projekt, som B arbejdede med. Det havde ingen betydning for ham personligt, om handlen blev gennemført i 2000 eller 2001.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort følgende gældende i sit påstandsdokument

"...

1. Landsskatterettens kendelse (bilag 1) henfører aftale om aktiesalg af 27.745 aktier i H1 Inc. til at være indgået mellem sagsøgeren og mr. VN, USA i 2001.

Det gøres gældende, at aftale om aktiesalget er indgået i 2000.

Det gøres herunder gældende, at tidspunktet for indgåelse af aftale om aktieoverdragelsen er afgørende for, at provenuet af aktieoverdragelsen i sin helhed indgår i skatteansættelsen for 2000.

2. Om tidsfæstelsen for aftaleindgåelsen indgår følgende dokumentation

I bilag 2, der er en telefax fra sagsøgerens revisor, statsaut. revisor DJ til Credit Suisse, af 15. november 2000, beskrives, at sagsøgeren ønsker at acceptere et tilbud fra mr. VN om overdragelse af 27.745 aktier af 16 2/3 US $ eller for i alt 462.416,75 US $ og beder banken som depotholder assistere hermed.

I bilag F er den 16. december 2000 pr. telefax fremsendt et tilbud på køb af 27.745 aktier i H1 USA Inc. for en købspris af 16 2/3 US $ pr. aktie eller i alt 462.416,75.

Tilbudet er med håndskrift påført accept fra sagsøgeren, hvori indgår betalingsbetingelse om betaling af US $ 100.000 inden den 31. december 2000 og restbeløbet inden december 2001.

Bilag F er telefaxet til mr. VN med påtegningen om accept.

I bilag 7 har mr. VN den 17. december 2000 pr. telefax fremsendt en standard aktieoverdragelsesaftale, hvor de i bilag F beskrevne betalingsvilkår er indføjet. Aftalen er på forhånd underskrevet af mr. VN. Sagsøgeren underskrev den 17. december aktieoverdragelsesaftalen og returnerede den pr. telefax til VN.

Pr. post sendte sagsøgeren et eksemplar med sin originale underskrift til mr. VN.

Dette eksemplar er af mr. VN fremsendt til brug for retssagen. Originaleksemplaret vedlægges som verifikation af det fremlagte bilag 7 til rettens brug.

I bilag 4 er en dokumentation af a/conto betaling den 28. december 2000 fra mr. VN US$ 100.000,00 svarende til DKK 800.580 til sagsøgerens konto i F1 Bank, Danmark,.

I bilag 10 er indeholdt en intern overførselsinstruktion i Credit Suisse om overførelse af 27.745 aktier til mr. VN.

I bilag 5 er en indbetalingsdokumentation af 29. august 2001 af restbeløbet.

Indbetalingsbeløbet er US$ 100.000,00 højere end restbeløbet i aktieoverdragelsesaftalen.

Dette beløb er andet mellemværende, som er forklaret i en optionsaftale af 1. maj 2001 i et andet forretningsforhold mellem sagsøgerens ægtefælle, B, og mr. VN.

Det gøres gældende, at der er fuld dokumentation for, at aktieoverdragelsesaftalen er bindende indgået den 17. december 2000, og er opfyldt ved betalinger den 28. december 2000 og den 27. august 2001 i overensstemmelse med aftalen.

3. Det gøres gældende, at det relevante indhold af bilag G alene er, hvorledes den indbetaling, der fandt sted den 27. august (value 29. august) 2001, er fordelt på forskellige konti.

4. Det gøres gældende, at regnskabsaflæggelsen, jfr. de i sagen fremlagte regnskabsbilag er foretaget helt i overensstemmelse med aktieoverdragelsesaftalens tidspunkt den 17. december 2000.

..."

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort følgende gældende i sit påstandsdokument

"...

Det gøres overordnet gældende, at Landsskatteretten med rette har anset de 27.745 stk. aktier i H1 USA Inc. for solgt i 2001 og ikke i 2000.

Bevisbyrden for, at der blev indgået en endelig og bindende aftale om overdragelse af den omhandlede aktiepost i 2000 påhviler efter retspraksis sagsøgeren. Denne bevisbyrde må anses for skærpet under hensyn til, at sagsøgeren havde et aktietab til fremførsel, der ville gå tabt, hvis det ikke blev udnyttet i 2000, jf. bilag 6, side 9.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at aktierne blev solgt i 2000.

Det gøres herved gældende,

at	der ikke med VNs tilbud og sagsøgerens håndskrevne påtegning, bilag F, forelå en endelig og bindende aftale, og
at	det i øvrigt heller ikke er dokumenteret, at sagsøgerens håndskrevne påtegning, bilag F, blev modtaget af VN i 2000.

Det er endvidere ikke godtgjort, at der senere inden udgangen af 2000 blev indgået en endelig og bindende aftale, hvorved bemærkes,

at	den som bilag 7 fremlagte aftale ikke udgør fornøden dokumentation herfor,
at	det ikke er dokumenteret, at indbetalingen til sagsøgeren den 28. december 2000, bilag 4, vedrører den omhandlede aktiehandel,
at	Credit Suisse, hvor aktierne lå i depot har afgivet erklæring om, at aktierne blev solgt den 27. august 2001, jf. bilag G,
at	et beløb svarende til beløbet i VNs tilbud, bilag 3 og bilag F, blev betalt den 27. august 2001, jf. bilag G og bilag 5,
at	det ikke er dokumenteret, at det i august 2001 indbetalte beløb på $ 462.416,75, som hævdet af sagsøgeren, delvis relaterede sig til et andet mellemværende mellem VN og sagsøgeren,
at	sagsøgerens tilgodehavende hos VN ifølge regnskaberne for 2000, bilag 6, og 2001, bilag A, udgjorde det samme beløb, og
at	der er afgivet skiftende forklaringer.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund, at A i indkomståret 2001 ikke har modtaget pension, som angivet i årsregnskabet.

Det er af A og B samt VN samstemmende forklaret, at indgåelsen af aftalen om overdragelse af 27.745 aktier i H1 USA Inc. skete på den måde og på det tidspunkt, som er angivet i købstilbudet og salgsaftalen.

Det lægges til grund, at VN indbetalte 100.000 dollar, svarende til 800.580 kr., til A konto i F1 Bank, Danmark, som forudsat i accepten og salgsaftalen.

Forklaringerne om tidspunktet for aftalens indgåelse er ikke på anden måde støttet, fx. ved dokumentation for afsendelse af faxmeddelelser, ligesom A og VN ikke har modstridende interesser i forhold fastsættelsen af tidspunktet for aftalens indgåelse.

På baggrund af den interne instruks fra Credit Suisse og VNs forklaring findes det godtgjort, at Credit Suisse ultimo februar fremsendte aktiebrevene til VN.

Det lægges endvidere til grund, at B og VN den 1. maj 2001 indgik en optionskontrakt med betaling af 100.000 dollars, og at VN den 27. august 2001 betalte 462.416,75 dollar på As konto i Credit Suisse.

På denne baggrund anses det for godtgjort, at aftalen om overdragelse af 27.745 aktier i H1 USA Inc. mellem A og VN blev indgået i december i indkomståret 2000 og gennemført i overensstemmelse med det mellem parterne aftalte.

Det forhold, at der i As indkomst- og formueopgørelse for indkomstårene 2000 og 2001 ikke er overensstemmelse med det anførte om aktiesalget og tilgodehavendet hos VN findes ikke at kunne føre til et andet resultat.

Sagens omkostninger fastsættes til 107.000 kr. Heraf dækker 4.000 kr. retsafgiften, 80.000 kr. dækker omkostninger til advokatbistand og 23.000 kr. dækker udgifter til bevisførelse.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at Landskatterettens kendelse af 14. Juni 2007 tilsidesættes, således at sagsøgeren, As, kapitalindkomst for indkomståret 2001 nedsættes med 3.776.095 kr.

Skatteministeriet skal i sagsomkostninger til A betale 107.000 kr.