Dokumentets metadata

Beskatning af tingsgaver og kontante gevinster for ansatte med få sygedage

Skatterådet fandt, at medarbejdere skulle beskattes af gevinster i form af kontanter og tingsgaver, som de havde vundet i et lotteri for medarbejdere med få sygedage.

Spørgsmål

1. Vil en medarbejder være skattepligtig af en tingsgave til en markedsværdi af 500 kr., der af X udloddes i præmie som led i et incitamentsprogram, hvor virksomheden på en kontant måde anerkender medarbejdere med få sygedage?
2. Vil gaven i givet fald falde under bagatelgrænse på 5.400 kr. (2008) i ligningslovens § 16, stk. 3?
3. Vil svaret på spørgsmål 2 blive et andet, hvis gaven påføres Xs logo?

Svar

1. Ja.
2. Nej.
3. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Sygefraværet i X er det seneste år steget til Y %. Det svarer til, at hver enkelt X medarbejder i gennemsnit har ca. w sygedage pr. år, eller at der dagligt mangler ca. v medarbejdere til at klare arbejdet.

Det betyder, at sygefravær hvert år koster X ca. c mio. kr. alene i lønudgifter. Udviklingen i sygefraværet er derfor blevet en udfordring, og det vil være til gavn for både medarbejdere og virksomheden, hvis sygefraværet kan nedbringes.

Heroverfor står, at der hvert år er ca. A medarbejdere i X, som ikke har én eneste sygedag eller kun er fraværende en eller to dage på grund af sygdom. De mange medarbejdere med få sygedage er væsentlige for, at det hele hænger sammen alligevel, og at arbejdet udføres på en tilfredsstillende måde.

X har derfor igangsat et incitamentsprogram, hvor virksomheden på en kontant måde viser, at den indsats anerkendes. Som et skulderklap til medarbejdere, der møder op (stort set) hver dag, vil X således trække lod om følgende præmier:

• C stk. kontantpræmier a B kr.
• C stk. gavekort a B kr.
• C stk. gavekort a B kr.
• C stk. forskellige gaver til en værdi af 500 kr.

For at deltage i lodtrækningen må man maksimalt have haft to fraværsdage inden for de seneste 12 måneder. Til gengæld foregår lodtrækningen blandt alle medarbejdere, der opfylder den betingelse, dvs. både månedslønnede og timelønnede. Dog er den største præmie forbeholdt medarbejdere helt uden fraværsdage. Det er desuden en forudsætning for at deltage i lodtrækningen, at man har været ansat i minimum 12 måneder og er i uopsagt stilling på trækningstidspunktet. Chefer og ledere har ikke mulighed for at deltage i lodtrækningen.

Lodtrækningen sker én gang i kvartalet, så man er med, hvis man i de forudgående 12 måneder højst har haft to sygedage. Første lodtrækningen finder sted ultimo april 2008.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Argumentation

Spørgsmål 1

Udgangspunktet er, at tingsgaver fra arbejdsgiveren til en medarbejder er skattepligtig indkomst, og at værdiansættelsen af gaven sker til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 3.

I praksis gælder dog følgende undtagelser til denne hovedregel:

For det første beskattes årlige gaver i form af naturalier (tingsgaver) i anledning af jul eller nytår kun, hvis markedsværdien overstiger 500 kr.

For det andet sker der ikke beskatning af årlige lejlighedsgaver i form af naturalier (tingsgaver), hvis gaven er af begrænset værdi. Skatteministeren har i TfS 1995,176 udtalt, at der ikke er opstillet faste grænser for den maksimale værdi af skattefri lejlighedsgaver, men at de kommunale skattemyndigheder kan hense til praksis vedrørende årlige gaver i anledning af jul eller nytår. Med andre ord beskattes årlige lejlighedsgaver i form af naturalier (tingsgaver) kun, hvis værdien overstiger 500 kr.

Det er vores opfattelse, at den omhandlede lodtrækningspræmie i form af en tingsgave til 500 kr. på samme måde bør undtages fra beskatning, når henses til motiverne bag udlodningen. Der er tale om en gave af begrænset værdi, og der er beskyttelsesværdige hensyn bag tildelingen, nemlig et incitament til at gå på arbejde en dag, hvor medarbejderen er småsløj. Dette bør på samme måde som festligholdelse af en privat mærkedag eller julen medføre skattefrihed.

Spørgsmål 2

Hvis SKAT finder, at der er tale om en skattepligtig gave, er det vores opfattelse, at tingsgaven bør falde under SKATs bagatelgrænse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Det følger af bestemmelsen, at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, kun beskattes, hvis den samlede værdi overstiger et årligt grundbeløb. Grænsen for 2008 udgør 5.400 kr.

I denne situation er der tale om, at medarbejderen ved lodtrækning modtager en tingsgave, fordi den pågældende gennem 12 måneder har haft maksimalt 2 sygefraværsdage. Gaven er ikke bare i overvejende grad, men udelukkende ydet af hensyn til arbejdet. Medarbejderen har et incitament til at gå på arbejde, hvis den pågældende en dag føler sig lidt småsløj og er i tvivl om, hvorvidt han skal blive hjemme eller ej. Med muligheden for at vinde i lodtrækningen (og dermed også vinde større præmier end tingsgaven til 500 kr.) tilskyndes medarbejderen derfor til at gå på arbejde, hvorved den pågældende undgår at skabe øget pres på de tilstedeværende medarbejdere.

Der er således ikke tale om en gave, der alene tjener som en belønning til den ansatte i modsætning til den situation, hvor en medarbejder f.eks. får en frirejse som belønning efter en længerevarende spidsbelastning som alternativ til et løntillæg. Medarbejderen får ganske rigtigt et skulderklap for sit begrænsede sygefravær, hvilket imidlertid samtidig har en gavnlig effekt på afviklingen af de konkrete arbejdsopgaver og dermed de øvrige medarbejderes arbejdssituation netop dén dag. Gaverne tildeles heller ikke udelukkende for at optimere Xs indtjening.

Gaven har med andre ord også konkret sammenhæng med den ansattes arbejde. Der er således ikke tale om, at gaven er ydet for at fremme den ansattes arbejdsindsats i almindelighed - tværtimod er gaven ydet for helt konkret at fremme den ansattes arbejdsindsats på de dage, hvor den pågældende er i tvivl om, hvorvidt vedkommende skal sygemelde sig eller ej.

Når dette sammenholdes med gavens beskedne værdi på 500 kr. - en værdi, der i andre sammenhænge har medført skattefrihed af gaver fra arbejdsgiveren til medarbejderen - bør de omhandlede tingsgaver efter vores opfattelse være omfattet af SKATs bagatelgrænse på 5.400 kr. (2008).

Spørgsmål 3

Hvis SKAT ikke mener, at ovenstående er tilstrækkeligt til, at gaven anses for omfattet af de goder, der kan falde under bagatelgrænsen, er det vores opfattelse, at dette bør være tilfældet, hvis gaven påføres Xs logo.

Det fremgår således af forarbejderne til § 16, stk. 3, 3. pkt., at bl.a. beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren, evt. med arbejdsgiverens logo, kan falde ind under bagatelgrænsen. Det er i SKM 2004,522 LR anført som et krav for, at arbejdsgiverbetalt tøj kan anses for omfattet af bagatelgrænsen, at tøjet fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende.

Prægning med logo kan dermed være en faktor, som gør, at et gode falder under bagatelgrænsen, og dette bør efter vores opfattelse være udslagsgivende i den foreliggende situation.

Høring

Spørger har ingen bemærkning til sagsfremstilling m.v.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

SKAT indstiller, at der svares ja til spørgsmål 1 om, hvorvidt medarbejdere bliver skattepligtige af gevinster til en markedsværdi på 500 kr., der udloddes blandt medarbejdere, der ikke har haft højest 2 sygedage indenfor et år.

Gevinsterne er skattepligtige efter ligningslovens § 16, stk. 1 til markedsværdien jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

I praksis findes der undtagelser fra beskatning af mindre gaver fra arbejdsgiveren. Det drejer sig om tingsgaver, der gives som lejlighedsgaver fra arbejdsgiveren til ansatte fx i anledning af bryllup mv., når der er tale om gaver af begrænset størrelse, og tingsgaver der gives til de ansatte i anledning af jul eller nytår, når markedsværdien heraf ikke overstiger et beløb på 500 kr.

De ovennævnte undtagelser er ikke en lovhjemlet, men er alene en administrativ praksis.

Da der i det konkrete spørgsmål er tale om gevinster, og ikke lejlighedsgaver eller gaver i anledning af jul eller nytår, er de ikke omfattet af denne praksis, og er derfor ikke skattefrie.

Da der ej heller findes nogen lovhjemmel til at undtage beskatning, er der ikke mulighed for at tillade undladelse af beskatning af sådanne beløb.

Spørgsmål 2

SKAT indstiller, at der svares nej til spørgsmål 2, da bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3 forudsætter, at der er tale om aktiver, der i overvejende grad er ydet af hensyn til de ansattes arbejde.

Man kan godt hævde, at de præmier der påtænkes udloddet til de pågældende personer, ydes også i arbejdsgiverens interesse, fordi det måske kan anspore vedkommende til at minimere sine sygedage fremover, men præmierne skal ikke bruges til at udføre arbejde for arbejdsgiveren. Det er et krav efter ligningslovens § 16, stk.3, at godet er ydet overvejende af hensyn til den ansattes arbejde.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 437 af 10. juni 1997, at bagatelgrænsen ikke omfatter goder, der er ydet uden konkret sammenhæng med den ansattes arbejde, men fx ydes for at fremme den ansattes arbejdsindsats i almindelighed. Der skal således være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse.

Det kan ikke siges at være tilfælde her, hvor aktivet er ydet som en gevinst, der bliver vinderens personlige ejendel, der ikke efter det oplyste skal anvendes ved udførelsen af arbejdet.

Man kan nærmere sige, at det er en del af aflønningen for at udføre arbejde.

Man kan som illustration nævne et analogt område. Mange arbejdstagere bliver delvist aflønnet i form af et tillæg fx et ekstra honorar, hvis der er udført et godt stykke arbejde det forgangne år. Et sådant tillæg er ligeledes skattepligtigt efter ligningslovens § 16, stk. 1 uanset, at man kan sige, at tillægget er givet i arbejdsgiverens interesse i, at de pågældende medarbejdere også fremover yder en god indsats. Sådanne beløb ville ligeledes ikke, hvis de var små nok, kunne blive omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3.

Spørgsmål 3

SKAT indstiller, at der svares nej til spørgsmål 3, da gevinsten som nævnt under besvarelse af spørgsmål 2, ikke skal bruges til udførelsen af de ansattes arbejde.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.