Dokumentets metadata

Genanbringelse af ejendomsavance i svensk skovejendom

Skatterådet bekræfter, at ejendomsavance kan genanbringes i svensk skovejendom.

Kan der genanbringes ejendomsavance i køb af svensk skovejendom?

Svar

Ja, se dog SKATs indstilling og begrundelse.

Spørgerne ejer en landbrugsejendom. Ejendommen har et jordtilliggende på 398.653 m2. Spørgerne har i 2008 frasolgt et jordareal fra ejendommen og ønsker at genanbringe ejendomsavance i en svensk skovejendom.

Spørgerne har erhvervet en svensk skovejendom for 4,4 mio. SEK.

Ejendommen er på 423 ha, hvoraf 239 ha er produktionsskov. Bevoksningerne består hovedsagelig af fyr, gran samt lidt løvtræ. Derudover består ejendommen af 119 ha mose, 58 ha sø og 6 ha øvrige arealer.

Det er oplyst, at 46 pct. af arealet er bevokset med træ under 10 år, mens 32 pct. er bevokset med træ over 120 år. Efter eventuel afdrift af det gamle træ vil omkring ¾ af arealet være bevokset med træ under 20 år.

Det betyder, at der er relativt store realiseringsværdier i skoven, men det betyder også, at der herefter kun kan forventes få indtægter fra skoven i en meget lang periode.

Det samlede vedforråd er i skovplanen fra 2007 opgjort til i alt 14.628 m3 svarende til 61 m3/ha., heraf er 11.800 m3sk ældre end 110 år. Af de 14.628 m3 foreslår skovplanen, at 9.813 m3 realiseres i indeværende planperiode.

Der er 1.729 m3, svarende til 11,2 ha, S1 og S3-arealer, som er hugstmodent, men som foreslås fældet senere. S1 er skov som kan afdrives, men som normalt foreslås sparet idet det kan betale sig at vente til at træet bliver S2, mens S3 er skov i foryngringsbar alder, men som ikke bør hugges, f.eks. pga. kantzone mod mose/sø eller af andre naturhensyn.

Hertil kommer en begrænset m3-hugst fra gennemhugningsbevoksninger på G1-arealer (17 ha). G1 er normal gennemhugning, hvor man begynder at tage enkelte træer ud for at optimere tilvæksten på de efterladte træer, hugsten giver overskud.

Der er jagt- og fiskeret på ejendommen. Ejendommen indgår i en jagtklub med ca. 550. ha. Aftalen løber indtil 1. juli 2009.

På ejendommen findes endvidere 2 fritidshuse, badestue samt forrådsbygning.

Det ene fritidshus er 8 m x 4,60 m, mens det andet fritidshus er 7 m x 4,50 m. Begge huse er renoveret omkring 1990 og indeholder stue med spiseplads, indbygget etageseng og køkkenafsnit med gasdrevet kogeapparat. Energiforsyningen sker gennem benzindrevet elværk samt solceller.

Badestuen er 3,5 m x 3 m og indeholder baderum med afløb.

Forrådsbygningen er 5 m x 4 m og er opført omkring 2001. Bygningen anvendes i dag som slagteforrådshus.

Endvidere er der et brændeskur og et mindre forrådshus (härbre) fra 1722.

Det er oplyst, at spørger og ægtefælle forbliver fuldt skattepligtige til Danmark.

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring, skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven (EBL).

Efter EBL § 6 A kan en skattepligtig dog i visse tilfælde ved at genanskaffe en ny ejendom i forbindelse med afståelse af en fast ejendom udskyde beskatningen af fortjeneste ved afståelse af en fast ejendom til en senere ejendomsafståelse.

Den skattepligtige kan således vælge mellem at lade sig beskatte ved afståelsen af ejendommen eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse ved at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for den nyerhvervede ejendom.

Der kan alene ske genanbringelse af den del af fortjenesten, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, dvs. den skattepligtige del af fortjenesten. Endvidere kan fortjenesten kun anvendes til at nedsætte anskaffelsessummen for den del af den erhvervede ejendom, der anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles virksomhed.

Den del af den afståede ejendom henholdsvis den erhvervede ejendom som udgør boligdelen, anses ikke i denne forbindelse for anvendt erhvervsmæssigt. Den del af fortjenesten, der vedrører boligdelen, kan således aldrig genanbringes, og der kan aldrig ske nedsættelse af den del af anskaffelsessummen, der vedrører boligdelen. Det samme er tilfældet med de friarealer og driftsbygninger, som ikke indgår i den etablerede erhvervsmæssige aktivitet.

Det fremgår af EBL § 6 A, stk. 1, 4. punktum, at udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed.

Det er bl.a. en betingelse for anvendelse af reglerne om genanbringelse, at spørger enten erhverver fast ejendom i indkomståret forud for det indkomstår, hvori spørger har afstået den faste ejendom, i samme indkomstår eller senest i det indkomstår, der følger efter afståelsesåret.

Det er endvidere en betingelse, at spørger senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer nedsættelsesreglen anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse, jf. EBL § 6 A, stk. 2.

Der gælder særlige regler for genanbringelse i fast ejendom i udlandet. Genanbringelse i udenlandsk ejendom er således yderligere betinget af, at ejeren, når denne er en fysisk person, på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter § 1 i kildeskatteloven uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

SKAT kræver en særdeles holdbar dokumentation, når genanbringelsesreglerne anvendes i forbindelse med erhvervelse af en ejendom, der kunne tænkes egnet til et privat eller hobbypræget formål. Efter SKATs opfattelse er det spørger, der skal løfte bevisbyrden for, at der foreligger erhvervsmæssig virksomhed i forbindelse med den erhvervede ejendom.

SKAT skal tilføje, at det ved ovenstående er forudsat, at den del af anskaffelsessummen for den erhvervede skovejendom, hvori avancen vil skulle genanbringes, er opgjort i overensstemmelse med den foretagne fordeling af ejendommens værdi ved den senest foretagne ejendomsvurdering i Sverige.

Genanbringelsen kan kun ske i den forholdsmæssige del af købesummen, der kan henføres til den del af den samlede ejendom, der direkte anvendes til den valgte form for skovdrift. Når der investeres i svenske skovejendomme etableres der en særegen produktionsform, hvor kun selve skovarealet indgår i den erhvervsmæssige virksomhed. Genanbringelsesreglerne giver ikke mulighed for at genanbringe ejendomsavance i driftsbygninger og naturområder, der ikke indgår i en erhvervsmæssig drift. Der vil endvidere heller ikke kunne ske genanbringelse i beboelsesarealer.

Det kan oplyses, at reglerne om genanbringelse i § 6 A i ejendomsavancebeskatningsloven ikke omfatter udskydelse af beskatning af genvundne afskrivninger på erhvervsmæssige ejendomme, jf. afskrivningslovens § 21.

Endelig skal SKAT oplyse, at der ikke kan genanbringes ejendomsavance i betalingsrettigheder. Den skattemæssige behandling af betalingsrettigheder er omfattet afskrivningslovens § 40 C, og er således ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler.

Et aktiv skal vurderes for at afgøre, om aktivet skal anses for en bygningsbestanddel/installation eller et driftsmiddel/løsøre (f.eks. besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel). Det er kun bygningsbestanddele/installationer der er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler, mens driftsmidler og løsøre ikke er omfattet.

Konkret

Det er oplyst, at spørger har afgivet tilbud på en svensk skovejendom og i den forbindelse ønsker oplyst, om ejendomsavance fra salg af landbrugsjord i Danmark kan genanbringes i skovejendommen.

Aldersklassefordelingen i skoven er meget skæv idet 46 pct. af arealet er bevokset med træ under 10 år, mens 32 pct. er bevokset med træ over 120 år. Efter eventuel afdrift af det gamle træ vil omkring ¾ af arealet være bevokset med træ under 20 år.

Det betyder, at der er relativt store realiseringsværdier i skoven, men det betyder også, at der herefter kun kan forventes få indtægter fra skover i en meget lang periode. Hugsten på S1 og S3-arealer udskydes til senere planperioder.

Det er SKATs opfattelse, at ejendommen er en erhvervsejendom blandt andet på grund af størrelsen af det bevoksede areal. Men at den er en noget speciel skovejendom med de p.t. store realiserbare værdier og den efterfølgende lange periode, hvor der må forventes meget små indtægter fra skoven, måske de næste 50-60 år

På baggrund af ovenstående indstiller SKAT, at spørgsmålet om der kan genanbringes ejendomsavance i køb af svensk skovejendom, besvares med et ja, såfremt betingelserne i EBL § 6 A i øvrigt er opfyldt.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.