Dokumentets metadata

Genanbringelse af ejendomsavance

Skatterådet bekræfter, at der kan ske genanbringelse af ejendomsavance i landbrugsejendom.

Kan ejendommen beliggende A, godkendes som erhvervsejendom til genanbringelse af ejendomsavance ved salg af ejendommen B den 1. april 2007?

Svar

Ja, se dog SKATs indstilling og begrundelse.

Den 1. april 2007 har spørgers ægtefælle solgt sin landbrugsejendom B på 40,9271 ha. Det er spørger, der har drevet ejendommen.

Ejendomsavancen påtænkes genanbragt i ejendommen A. Ejendommen er en landbrugsejendom med et areal på 20,3944 ha. Heraf er der et areal på 9,44 ha, der er EU-støtteberettiget, der er en bygningsparcel på ca. 1 ha og ca. 10 ha med skov og udyrkbare bakker. Der er endvidere et stuehus og en ældre stald/lade på grunden.

Det fremgår af anmodningen, at det er repræsentantens opfattelse, at fordi det spørger, der har drevet det er spørger, der har avancen ved salg af ejendommen og det er spørger, der skal genanbringe ejendomsavancen i en erhvervsejendom købt af spørgers hustru.

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring, skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven (EBL).

Efter EBL § 6 A kan en skattepligtig dog i visse tilfælde ved at genanskaffe en ny ejendom i forbindelse med afståelse af en fast ejendom udskyde beskatningen af fortjeneste ved afståelse af en fast ejendom til en senere ejendomsafståelse.

Den skattepligtige kan således vælge mellem at lade sig beskatte ved afståelsen af ejendommen eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse ved at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for den nyerhvervede ejendom.

Der kan alene ske genanbringelse af den del af fortjenesten, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, dvs. den skattepligtige del af fortjenesten. Endvidere kan fortjenesten kun anvendes til at nedsætte anskaffelsessummen for den del af den erhvervede ejendom, der anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles virksomhed.

Den del af den afståede ejendom henholdsvis den erhvervede ejendom som udgør boligdelen, anses ikke i denne forbindelse for anvendt erhvervsmæssigt. Den del af fortjenesten, der vedrører boligdelen, kan således aldrig genanbringes, og der kan aldrig ske nedsættelse af den del af anskaffelsessummen, der vedrører boligdelen. Det samme er tilfældet med de friarealer og driftsbygninger, som ikke indgår i den etablerede erhvervsmæssige aktivitet.

Det fremgår af EBL § 6 A, stk. 1, 4. punktum, at udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed.

Det er bl.a. en betingelse for anvendelse af reglerne om genanbringelse, at spørger enten erhverver fast ejendom i indkomståret forud for det indkomstår, hvori spørger har afstået den faste ejendom, i samme indkomstår eller senest i det indkomstår, der følger efter afståelsesåret. Dette fremgår af EBL § 6 A, stk. 2.

Det er endvidere en betingelse, at spørger senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer nedsættelsesreglen anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse.

Det kan oplyses, at reglerne om genanbringelse i EBL § 6 A ikke omfatter udskydelse af beskatning af genvundne afskrivninger på erhvervsmæssige ejendomme, jf. afskrivningslovens § 21.

Det følger af EBL § 6 A, stk. 1, 1. punktum sammenholdt med 2. punktum, at en skattepligtig kan anvende fortjeneste ved afståelse af ejendom til at nedsætte anskaffelsessummen på en anden ejendom, såfremt ejendommen har været anvendt erhvervsmæssigt i enten den skattepligtige eller den skattepligtiges ægtefælles erhvervsvirksomhed.

Det gælder yderligere, jf. EBL § 6 A, stk. 3, 1. punktum, at betingelserne i EBL § 6 A, stk. 1 og 2, tilsvarende finder anvendelse, hvis en ene ægtefælle afstår fast ejendom og den anden ægtefælle erhverver fast ejendom. Det fremgår dog af EBL § 6 A, stk. 3, 2. punktum, at det altid er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved udgangen af såvel det indkomstår, hvori afståelse og erhvervelse finder sted.

Det vil sige, at en skattepligtig kan genanbringe fortjeneste ved at nedsætte anskaffelsessummen på en erhvervsmæssig anvendt ejendom, som den skattepligtiges ægtefælle erhverver.

Konkret

Det fremgår af de faktiske oplysninger, at spørgers ægtefælle i april 2007 afstod en erhvervsejendom, og at spørger påtænker at genanbringe den realiserede avance i en anden erhvervsejendom.

Som det fremgår ovenfor, kan en ægtefælle der afstår ejendom og realiserer en ejendomsavance genanbringe denne ved erhvervelse af anden erhvervsejendom.

Med hjemmel i EBL § 6, stk. 3, kan en ægtefælle genanbringe ejendomsavance i en ejendom, som den anden ægtefælle erhverver.

Dette betyder, at spørger ikke kan genanbringe en ejendomsavance, som spørgers hustru har realiseret ved afståelse af hendes ejendom. Det er spørgers hustru, der skal genanbringe ejendomsavancen. Med henvisning til EBL § 6 A, stk. 1, kan spørgers hustru genanbringe den realiserede ejendomsavance i en ejendom som hun selv erhverver, eller med henvisning til reglerne i EBL § 6 A, stk. 3, genanbringe ejendomsavancen i en ejendom, som ægtefællen erhverver.

I nærværende bindende svar er det oplyst, at det er spørger, der vil genanbringe ejendomsavancen. Med henvisning til ovenstående, er der ikke hjemmel til en sådan genanbringelse. Derimod har spørgers ægtefælle mulighed for at genanbringe ejendomsavance i ejendommen A.

SKAT indstiller herefter, at spørgsmålet om ejendommen beliggende A kan godkendes som erhvervsejendom til genanbringelse af ejendomsavance ved salg af ejendommen B den 1. april 2007, besvares med et ja, såfremt det er spørgers ægtefælle, der genanbringer ejendomsavancen og såfremt at betingelserne i EBL § 6 A i øvrigt er opfyldt.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.