Dokumentets metadata

Omgørelse - fordring - afdrag - salg

Sagsøgeren, hvis indkomst var blevet forhøjet med kursgevinsterne ved afdrag på kr. 340.868,- på en fordring og ved salget af fordringen til kr. 1 mio., ønskede dispositionerne omgjort, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 37 C.Retten udtalte, at bevisbyrden for, at genoptagelsesbetingelserne var opfyldt, påhvilede sagsøgeren.Dispositionernes eksistens og indhold fremgik ikke direkte af det regnskabsmateriale, som havde været lagt frem for skattemyndighederne, hvorfor skattemyndighederne først efter at have anstillet nærmere undersøgelser kunne blive bekendt med dispositionerne. Retten fandt derfor ikke, at betingelsen i nr. 3 var opfyldt. Retten bemærkede herved, at den omstændighed, at dispositionen ikke havde været skjult for skattemyndighederne, ikke i sig selv var tilstrækkelig til at opfylde lovens krav.Endvidere fandt retten ikke betingelsen i nr. 1 om, at dispositionen ikke i overvejende grad havde været båret af hensyn til at spare eller udskyde eller afgifter for opfyldt.Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A
(Advokat Peter Burkal Larsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

B. M. Mersing

Under denne sag, der er anlagt den 19. februar 2007, og hvor dommen er affattet uden fuldstændig sagsfremstilling, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at der for indkomstårene 2001 og 2002 skal gives tilladelse til omgørelse efter den dagældende skattestyrelseslov § 37 C for så vidt angår anmodningen om henholdsvis tilbageførsel af afdrag på fordring, 350.261 kr., og vederlag for salg af fordring, 1.000.000 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens baggrund

Den 28. september 2005 meddelte skatteforvaltningen afslag på en anmodning fra sagsøgeren om tilladelse til omgørelse som anført i påstanden.

Skatteforvaltningens afslag blev indbragt for Landsskatteretten, der ved kendelse afsagt den 21. november 2006 stadfæstede afslaget.

I kendelsen er anført følgende

"...

Sagens oplysninger

Skatteforvaltningen har med afgørelse af 2. september 2005 forhøjet As skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 med kursgevinst ved afdrag på fordring 340.868 kr. og med afgørelse af 28. september 2005 hans indkomst for indkomståret 2002 med kursgevinst ved salg af fordring, 1.000.000 kr.

Forhøjelserne er indbragt for skatteankenævnet, der har sat klagerne i bero på spørgsmålet om omgørelse.

Af sagen fremgår

Klageren overtog den 1. december 1982 en fordring på Ejendomsselskabet H1X (senere navneændret til H1 A/S) på 3.808.890 kr. Erhvervelsen skete fra selskabet, G1 A/S, efter dette selskabs erhvervelse af fordringen fra F1-Bank A/S. Klageren betalte 125.000 kr. for fordringen.

Samtidig overtog klagerens selskab, HH Holding ApS, Ejendomsselskabet H1X. Erhvervelsen skete fra G1 A/S efter dette selskabs erhvervelse af selskabet fra F1-Bank A/S. HH Holding A/S betalte 100.000 kr. for aktierne.

Ifølge repræsentanten blev fordringen oprindeligt transporteret til klageren med en rente på 10 % p.a. På grund af selskabets økonomiske problemer blev renten reduceret til 5 % p.a. Der blev ikke afkrævet rente frem til 30. april 1986, hvorefter der betaltes renter med 10 % p.a. frem til regnskabsåret 1992, hvorefter rentebetalingen stoppede på grund af selskabets økonomiske problemer.

Fordringen blev i 1997 omkonverteret til ansvarlig lånekapital uden aftalt forrentning.

Ifølge repræsentanten blev fordringen afdraget med 250.261 kr. i 1997, og med yderligere 100.000 kr. i 2000, i alt 350.261 kr.

Fordringen blev solgt den 1. januar 2002 for 1.000.000 kr. til klagerens selskab, H2 & Co A/S.

Klagerens erhvervelse og salg af fordringen skete - ifølge repræsentantens oplysninger på møde i forvaltningen den 23. august 2005 - for at opnå en skattefri kursgevinst.

Skatteforvaltningens forhøjelse af klagerens indkomst for 2001 med 340.868 kr. og for 2002 med 1.000.000 kr., der skete efter indkaldelse af materiale mv., er begrundet med, at der ved omkonverteringen i 1997 til ansvarlig lånekapital blev stiftet en ny fordring med en kursværdi på 0 (selskabet havde en betydelig underbalance). Da fordringen ikke opfylder kursgevinstlovens regler til mindsterenten, er kursgevinster anset for skattepligtige.

Af klagerens regnskab for 2000 vedlagt selvangivelsen for året fremgår, at klageren havde fordringer i et af ham behersket selskab, H1 A/S, på i alt 11.500.000 kr. Fordringerne omfattede foruden fordringen på de 3.800.000 kr. også en fordring på 7.700.000 kr.

Af regnskabet fremgår

		31/12 2000	31/12 1999
Ansvarligt lån H1 A/S	11.500.000 kr.		11.500.000 kr.
Mellemregning H1 A/S	16.654 kr.		686.274 kr.
Nedskrivning	-11.516.654 kr.	0 kr.	-11.763.313 kr.
Af hans regnskab for 2001 vedlagt selvangivelsen for året fremgår
		31/12 2001	31/12 2000
Ansvarligt lån H1 A/S	11.400.000 kr.		11.500.000 kr.
Mellemregning H1 A/S	- 240.868 kr.		16.654 kr.
Nedskrivning	-11.159.132 kr.	0 kr.	-11.516.654 kr.
Af hans regnskab for 2002 vedlagt selvangivelsen for året fremgår
		31/12 2002	31/12 2001
Ansvarligt lån H1 A/S		0 kr.	11.400.000 kr.
Mellemregning H1 A/S		0 kr.	-240.868 kr.
Nedskrivning		0 kr.	-11.159.132 kr.
Af H1 A/S' regnskab for perioden 1. maj 2000 - 30. april 2001 fremgår
		30/4 2001	30/4 2000
Ansvarlig lånekapital		11.400.000 kr.	11.500.000 kr.
Af selskabets regnskab for perioden 1. maj 2001 - 30. april 2002 fremgår
		30/4 2002	30/4 2001
Ansvarlig lånekapital		11.400.000 kr.	11.400.000 kr.
Af H2 Co. A/S' årsregnskab for perioden 1. maj 2001 til 30. april 2002 fremgår under note 5:
		H1 A/S
		Aktier	Ansvarligt lån
Anskaffelsessum primo		1 kr.	0 kr.
Andel i årets resultat tidligere år		0 kr.	0 kr.
Andel i årets resultat		- 40.626 kr.	0 kr.
Årets tilgang/afgang		0 kr.	1.000.000 kr.
Overført til ansvarligt lån		40.626 kr.	- 40.626 kr.
Årets nedskrivning		0 kr.	- 555.254 kr.
Regnskabsmæssig værdi		1 kr.	404.120 kr.

Skatteforvaltningens afgørelse

Skatteforvaltningen har afslået anmodningen om omgørelse både for betalte afdrag på fordringen og for vederlag for salg af denne.

Forvaltningen har ikke anset betingelsen i den dagældende skattestyrelseslovs § 37 C, stk. 1, nr. 1 om, at dispositionen ikke i overvejende grad må have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter eller afgifter, for opfyldt.

Klageren har ved overdragelsen af fordringen handlet til overkurs, hvorfor godskrivningen har haft til formål af spare skatter.

Forvaltningen har henvist til Ligningsrådets afgørelse offentliggjort i SKM2002.403.SR og til bemærkningerne til lovforslag L 192 98/99, hvoraf det fremgår, at omgørelse normalt ikke vil kunne tillades af dispositioner i form af fx overdragelse af aktiver til en åbenbar over - eller underkurs mellem en hovedaktionær og det af denne beherskede selskab.

Forvaltningen har endvidere ikke anset betingelsen i den dagældende skattestyrelseslovs § 37 C, stk. 1, nr. 3 om, at dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne, for opfyldt.

Forvaltningen ik således først i forbindelse med indkaldelse af materiale mv. mulighed for at konstatere den fulde godskrivning af klageren.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har anmodet om tilbageførsel af betalte afdrag med i alt 350.261 kr., samt af salgssum for fordring, 1.000.000 kr.

Fordringen stammer fra 1982, hvor den blev anskaffet for 125.000 kr. Dens kursværdi ved indførelsen af kursgevinstloven i 1986 androg 3.808.000 kr. og da den samtidig blev forrentet med 10% p.a., var, jf. overgangsreglerne i lovens § 42, kursgevinster mv. herpå skattefri.

Opfattelsen har herefter været, at fordringen kunne afdrages og sælges uden skattemæssige konsekvenser. Der har således ikke været tale om at spare skat.

Der er ikke lagt overskydende aktivitet ind i selskabet fra erhvervelsen af fordringen til indførelsen af kursgevinstloven i 1986. Der er købt yderligere ejendomme i perioden, men denne aktivitet har ikke bidraget væsentligt til indtjeningen i perioden. Avancen ved salget af H3 Centret udgjorde 2.349.000 kr. tillagt afkast fra den løbende drift. Der er alene tale om, at selskabet i perioden frem til 1986 drev og solgte H3 Centret, som selskabet ejede på købstidspunktet med en indtjening svarende til, at kursen på gældsbrevet blev 100.

Efter repræsentantens opfattelse havde fordringen på tidspunktet for overdragelsen den 1. januar 2002 for 1.000.000 kr. en kursværdi svarende til vederlaget.

Oplysninger om afdrag og salg af fordringen fremgår af klagerens årsregnskaber for 2001 og 2002, ligesom afdrag på fordringen kan udledes af H1 A/S' årsregnskaber.

Endvidere blev sagen klart beskrevet af skatteyderen under mødet med skattevæsenet.

Betalingerne på fordringen er således ikke sket for at undgå skattebetaling, ligesom oplysninger herom fremgår af klagerens regnskaber.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

En tilladelse til omgørelse efter dagældende skattestyrelseslovs § 37 C (nu skatteforvaltningslovens § 29) indebærer, at en efterfølgende ændring af en privatretlig disposition, der er lagt til grund for en skatteansættelse, tillægges virkning for skatteansættelsen, så skatteansættelsen bliver forkert og må ændres. Se bemærkninger til L 192 1998/1999.

Efter den dagældende skattestyrelseslovs § 37 C, stk. 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil (L 192 1998/99) skal en disposition, for at kunne omgøres, fra begyndelsen være lagt klart frem for den skatteansættende myndighed.

Skatteforvaltningen har ved afgørelse af 2. september 2005 forhøjet klagerens kapitalindkomst for indkomståret 2001 med 340.868 kr. Forhøjelsen vedrører kursgevinst opnået i året ved afdrag på fordringen.

Repræsentanten har anmodet om tilbageførsel af afdrag betalt i 1997, 250.261 kr. og i 2000, 100.000 kr. i alt 350.261 kr.

Skatteforvaltningen har endvidere ved afgørelse af 28. september 2005 forhøjet klagerens kapitalindkomst for indkomståret 2002 med 1.000.000 kr. Forhøjelsen vedrører kursgevinst opnået i året ved salg af fordringen.

Klageren har ikke oplyst om overdragelsen i sin selvangivelse for året, ligesom denne heller ikke fremgår af H2 Co A/S's årsregnskab for året.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at betingelserne i den dagældende skattestyrelseslovs § 37 C, stk. 1, herunder betingelsen i bestemmelsens nr. 3, om at dispositionen skal være lagt klart frem, kan anses for opfyldt.

Retten har herved ikke taget stilling til kursgevinstbeskatningen for indkomstårene 2001 og 2002, idet klagesagen ikke angår disse reguleringer.

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.

..."

...

Bevisførelse

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af sagsøgeren og af vidnet registreret revisor MK.

Procedure

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende,

Sagsøgte har til støtte for sin påstand om frifindelse gjort gældende, at betingelserne, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 37 C, stk. 1, (i dag skatteforvaltningslovens § 29), for at tillade omgørelse af betalingen af afdrag på 340.868 kr. i indkomståret 2001, samt salget af fordringen for 1.000.000 kr. i indkomståret 2002, er opfyldt.

Det fremgik af skattestyrelseslovens § 37 C

"I det omfang en skatteansættelse hviler på en privatretlig disposition, kan skatteministeren tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for skatteansættelsen (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter eller afgifter.
2. Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.
3. Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne .

... "

Uddybende gøres det gældende, at dispositionerne i overvejende grad har været båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter, jf. skattestyrelseslovens § 37 C, stk. 1, nr. 1.

Særligt bemærkes, at fordringen pr. 1. januar 2002 var værdiløs, eller at den i hvert fald havde en meget lav værdi, jf. nærmere duplikken, side 1-4. Det bestrides, at de verserende sager med SKAT skulle kunne begrunde en overdragelsessum for fordringen på 1.000.000 kr.

Overdragelsen af fordringen fra sagsøgeren til det af sagsøgeren beherskede selskab, H2 Co A/S, for 1.000.000 kr. skete dermed til en åbenbar overkurs, hvorfor betalingen fra aktieselskabet til sagsøgeren har karakter af maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A. Dispositionen har således været båret af skattebesparende hensyn, og allerede derfor er betingelserne for omgørelse ikke opfyldt. Det samme er tilfældet for så vidt angår afdraget på den nødlidende fordring i indkomståret 2001.

Endvidere gøres det uddybende gældende, at dispositionerne ikke har været lagt klart frem for myndighederne, jf. skattestyrelseslovens § 37 C, stk. 1, nr. 3.

Det bemærkes herved særligt, at dispositionerne ikke, endsige med den fornødne klarhed, fremgår af sagsøgerens selvangivelser/regnskaber. Eksempelvis fremgår det ikke heraf, at sagsøgeren havde overdraget en fordring til sit eget selskab, H2 Co. A/S, samt hvilken fordring, der var tale om.

Endelig gøres det uddybende gældende, at dispositionerne ikke har haft utilsigtede skattemæssige virkninger, som er væsentlige, jf. skattestyrelseslovens § 37 C, stk. 1, nr. 2.

Det bemærkes, at sagsøgerens anmodning om omgørelse for så vidt angår afdrag i indkomståret 2001 angår to påståede afdrag i indkomståret 1997 på 250.261 kr., og i indkomståret 2000 på 100.000 kr., i alt 350.261 kr. Skatteforvaltningens forhøjelse (bilag A), angår imidlertid afdrag på 340.868 kr. i indkomståret 2001, og således ikke de af sagsøgeren omtalte to afdrag. Sagsøgte bekendt er der ikke sket beskatning som følge af en eventuel betaling af afdrag i indkomstårene 1997 og 2000, og sagsøgeren kan i alle tilfælde kun opnå omgørelse for så vidt angår de(n) disposition(er), som skatteforvaltningen har taget stilling til/har begrundet skatteansættelsen for indkomståret 2001.

Betingelserne for at tillade omgørelse, jf. skattestyrelseslovens § 37 C, er dermed ikke opfyldt.

Rettens bemærkninger

Efter den dagældende skattestyrelseslovs § 37 C, stk. 1, sammenholdt med bemærkningerne til lovforslaget, kræves, at det, for at der skal kunne tillægges en ændring af en privatretlig disposition virkning for skatteansættelsen, af den skattepligtige dokumenteres, at samtlige de i § 37 C, stk. 1, opregnede betingelser er opfyldt; bevisbyrden herfor hviler således på sagsøgeren.

Efter § 37 C, stk. 1, nr. 3, kræves, at den disposition, der søges omgjort, fra begyndelsen har været lagt klart frem for skattemyndigheden, således at der ikke for denne har været nogen tvivl om, at selve dispositionen er foretaget, eller tvivl om dispositionens indhold.

De dispositioner, som sagen angår, er i regnskaberne for 2001 og 2002 anført under posterne ansvarligt lån, mellemregning, nedskrivning samt værdiregulering, udlån efter afvikling, uden at det nærmere er præciseret, hvorfor aktivet er nedskrevet til 0 kr. Da dispositionernes eksistens og indhold således ikke direkte fremgår af det materiale, som har været lagt frem for skattemyndigheden, har denne først efter at have anstillet nærmere undersøgelser kunnet blive bekendt med dispositionerne. Den omstændighed, at en disposition ikke har været skjult for skattemyndigheden, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde lovens krav.

Efter det foreliggende finder retten ikke holdepunkter for at anse overdragelseskursen for realistisk, hvorfor sagsøgeren ikke har godtgjort, at dispositionen ikke i overvejende grad har været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter eller afgifter, jf. § 37 C, stk. 1, nr. 1.

Efter det anførte, og tillige efter det af sagsøgte vedrørende forhøjelsen af sagsøgerens indkomst for indkomståret 2001 med 340.868 kr. anførte, har sagsøgeren ikke løftet sin bevisbyrde for, at betingelserne for omgørelsesadgang efter lovens § 37 C, stk. 1, er opfyldt, hvorfor sagsøgtes frifindelsespåstand tages til følge.

Sagens omkostninger fastsættes til 31.375 kr., der omfatter 30.000 kr. til advokatbistand og 1.375 kr. til materialesamling, begge beløb inkl. moms.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage efter denne doms afsigelse betale 31.375 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.