Dokumentets metadata

Dokumentets dato:18-11-2008
Offentliggjort:01-12-2008
SKM-nr:SKM2008.957.SR
Journalnr.:08-088464
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Statsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar

Spørgsmål om selskabet har fradragsret for udgift til bonus til sin administrerende direktør.

Forespørgslen vedrører et særligt vederlag - bonus - som et selskab (S) i koncernen K1 påtænker at udbetale til sin administrerende direktør (A), og det forudsættes, at bonusaftalen indgås på et tidspunkt, hvor der ikke er aktuelle planer om salg. Skatterådet svarede nej til, at S i sin indkomstopgørelse ville kunne fratrække udgift til bonus til A som driftsudgift, hvis S´s aktier blev solgt og afviste samme spørgsmål, hvis S´s salg angik dets driftsaktiviteter. Skatterådet svarede endvidere nej til driftsfradrag for bonusudgiften hvis aktierne og/eller driftsaktiviteterne i et eller begge driftsselskaber, DS og SA under koncernen K2, der tilhører samme ejerkreds som K1, blev solgt, eller anparterne i i alt 8 holdingselskaber - under ét kaldet H - 4 i K1 og 4 i K2. Endelig blev der svaret benægtende på spørgsmålet om driftsfradrag for bonusudgiften, hvis bonussen blev fastsat som en kombinationsbonus eller en på forhånd fastsat bonus, hvor udbetalingen var betinget af én af de tidligere nævnte salgssituationer.

Spørgsmål
  1. Vil S i sin indkomstopgørelse som driftsomkostning kunne fradrage udgift til udbetalt bonus til sin administrerende direktør (A) i henhold til indgået aftale om bonusordning, hvor bonussen er betinget af et eventuelt salg af alle aktierne i S, og bonussens størrelse afhænger af et defineret nettoprovenu i forbindelse med det eventuelle salg?
  2. Vil S i sin indkomstopgørelse som driftsomkostning kunne fradrage udgift til udbetalt bonus til A, i henhold til indgået aftale om bonusordning, hvor bonussen er afhængig af et defineret nettoprovenu i forbindelse med et eventuelt salg af alle driftsaktiviteterne i S?
  3. Vil S i sin indkomstopgørelse som driftsomkostning kunne fradrage udgift til udbetalt bonus til A, i henhold til indgået aftale om bonusordning, hvor bonussen er afhængig af et defineret nettoprovenu i forbindelse med et eventuelt salg af alle aktierne i DS og SA, respektive alle driftsaktiviteterne i disse selskaber?
  4. Vil S i sin indkomstopgørelse som driftsomkostning kunne fradrage udgift til udbetalt bonus til A, i henhold til indgået aftale om en bonusordning, hvor bonussen er afhængig af et defineret nettoprovenu i forbindelse med et eventuelt salg af anparterne i H?
  5. Hvis besvarelsen af spørgsmål 1er benægtende, kan driftsfradrag da godkendes, hvis bonussen beregnes som en kombinationsbonus, der er afhængig af et nettoprovenu ved et eventuelt salg af alle aktierne i S, hvor en forholdsmæssig del af bonussen, svarende til A´s ansættelsesperiode reduceret med salgsåret, godkendes som en bonus, der er fradragsberettiget som en driftsomkostning?
  6. Hvis besvarelsen af spørgsmål 3 er benægtende, kan driftsfradrag da godkendes, hvis bonussen beregnes som en kombinationsbonus, der er afhængig af et nettoprovenu ved et eventuelt salg af alle aktierne i DS og SA, hvor en forholdsmæssig del af bonussen, svarende til A´s ansættelsesperiode reduceret med salgsåret, godkendes som en bonus, der er fradragsberettiget som en driftsomkostning?
  7. Hvis besvarelsen af spørgsmål 5 er benægtende, vil S så kunne få driftsfradrag for bonus, hvis bonussens størrelse på forhånd er fastsat til et bestemt beløb, og udbetalingen alene er betinget af, at alle aktierne i S sælges, idet bonusbeløbet hverken er gjort afhængig af salgsprovenuets størrelse eller af, om A er opsagt?
  8. Hvis besvarelsen af spørgsmål 6 er benægtende, vil S så kunne få driftsfradrag for bonus, hvis bonussens størrelse på forhånd er fastsat til et bestemt beløb, og udbetalingen alene er betinget af, at alle aktierne i DS og SA sælges, idet bonusbeløbet hverken er gjort afhængig af salgsprovenuets størrelse eller af, om A er opsagt?
  9. Er svarene på spørgsmål 5 - 8 tillige dækkende, hvis alle anparterne i de i spørgsmål 4 nævnte H sælges?
Svar
  1. Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.
  2. Spørgsmålet afvises. Se vejledende udtalelse.
  3. Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse
  4. Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.
  5. Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.
  6. Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.
  7. Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.
  8. Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.
  9. Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

S er et driftsselskab, der driver engroshandel, og som er en del af en større koncern, K 1. K1 ejes af 4 søskende i lige sameje. Samme søskende ejer ligeledes i lige sameje en anden koncern, K2, hvori indgår driftselskaberne DS og SA, der på den måde er udenlandske pendanter til S i Danmark, idet de to selskaber er forhandlere i udlandet af S´s produkter til detailleddet.

Mellem hver af de 4 søskende og driftsselskaberne indgår i hver søjle et holdingselskab for hver søskende. Hver søskende er således hovedanpartshaver i 2 holdingselskaber, nemlig dels i K1 og dels i K2.

I ansættelseskontrakten, der er indgået mellem S og A, er der aftalt en bonusordning i forbindelse med et eventuelt salg af aktiekapitalen i S, DS og SA, respektive driftsaktiviteterne i disse selskaber. Den samme bonusordning er gældende ved et salg af H. A´s ansættelse er at regne fra 1. oktober 2002, og han refererer til S´s bestyrelse.

Udkast til aftale om bonusordning (uddrag)

(Ad spørgsmål 1 - 4)

I relation til de første 4 spørgsmål er følgende aftale påtænkt indsat i ansættelseskontraktens § 10:

I tilfælde af salg af aktiekapitalen i S, DS og SA, respektive driftsaktiviteterne i disse selskaber til uafhængig 3. mand, mens A´s ansættelsesforhold fortsat består, og A på salgstidspunktet ikke selv har opsagt sin stilling, er A berettiget til at oppebære en godtgørelse/ekstraordinær bonus på 1 % af det kontante nettosalgsprovenu, der måtte opnås op til kr. X mio., 2 % af det kontante nettoprovenu, der måtte opnås for intervallet kr. X mio.-1,5 X mio. og 3 % af det restprovenu, der måtte overstige kr. 1,5 X mio.

Ved nettoprovenu forstås den i købsaftalen aftalte købesum omregnet til kontantværdi med fradrag af alle af køber overtagne gældsforpligtelser og med fradrag af samtlige med handlen forbundne omkostninger af enhver art.

Ved salg/salgstidspunktet i henhold til nærværende kontrakt forstås datoen for parternes endelige underskrift af overdragelsesaftalen. Ved enkeltvis salg vil salgssummerne være at akkumulere.

De anførte beløb store kr. X mio. respektive kr. 1,5 X mio. vil være at pristalsregulere i overensstemmelse med udviklingen i nettoprisindekset, således at beløbene sættes til nettoprisindekset for januar år Y og reguleres - forholdsmæssigt ved enkeltvis salg - med nettoprisindekset for det seneste offentliggjorte nettoprisindeks før overdragelsestidspunktet.

Reguleringen sker efter følgende formel:

X mio./1,5 X mio.multipliceret med senest offentliggjorte nettoprisindeks =
117,1

Nærværende bestemmelse er tillige gældende ved salg af anparterne i de 8 holdingselskaber, H, til uafhængig 3. mand. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse ved for eksempel interne familieoverdragelser eller overdragelser, der kan sidestilles hermed. Ved enkeltvis salg vil salgssummerne være at akkumulere.

Udkast til aftale om bonusordning (uddrag)

(ad spørgsmål 5 og 6)

Udkastet til ordlyden i ansættelsesaftalens § 10, jf. det gengivne under spørgsmål 1 - 4 vil i det store hele blive bibeholdt. Men der vil blive tilføjet følgende definition af bonussens karakter:

Den herefter opnåede bonus vil være at opdele i belønning dels for tidligere arbejdsindsats og tro tjeneste, dels for arbejdsindsats i forbindelse med optimering af et salg efter følgende ordlyd:

Bonusbeløbet opdeles i to størrelser efter forholdet ansættelsesperiode reduceret med salgsåret, hvilket resultat udgør bonus for tidligere arbejdsindsats og tro tjeneste. Det herefter resterende beløb, vil udgøre belønning for indsats i forbindelse med det arbejde, der eventuelt udføres i forbindelse med salget.

Udkast til aftale om bonusordning (uddrag)

(ad spørgsmål 7 og 8)

Den under spørgsmål 1 - 3 beskrevne bonusordning erstattes fuldt og helt af en bonusordning med følgende ordlyd:

I tilfælde af salg af aktiekapitalen i S, DS og SA, respektive driftsaktiviteterne i disse selskaber til uafhængig 3. mand, mens A´s ansættelsesforhold fortsat består, og A på salgstidspunktet ikke selv har opsagt sin stilling, er A berettiget til, udover den i § 6 årlige bonus, at oppebære en godtgørelse/ekstraordinær bonus på Y kr. uafhængig af den arbejdsindsats A måtte lægge i forbindelse med salget og tillige uafhængig af et eventuelt opnået provenu ved salget.

Nærværende bestemmelse er tillige gældende ved salg af anparterne i H. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse ved for eksempel interne familieoverdragelser eller overdragelser der kan sidestilles hermed. Ved enkeltvis salg vil bonussen udgøre kr. YY pr. solgt selskab.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

(Ad spørgsmål 1 - 9)

Det er vores opfattelse, at spørgsmålene 1 - 9 inklusive skal besvares med et ja.

A, der har været tilknyttet Selskabet siden 2002, forestår den daglige ledelse af S og er ansvarlig for, at S ledes og drives i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning og S`s vedtægter. A refererer til bestyrelsen. Herudover har A ansvaret for udviklingen i selskaberne DS og SA.

Gennem sin ansættelse i S har A ved sin ledelse været et stort aktiv for S - og S´s udvikling og status på markedet, kan i høj grad begrundes i A´s indsats.

I tilfælde af, at S og DS og SA, der forhandler Selskabets produkter, respektive selskabernes driftsaktiviteter, afhændes til uafhængig tredjemand, ønsker S at belønne A i form af et særligt vederlag/en bonus, for hans indsats gennem årene, de opnåede resultater, løntilbageholdenhed og hans vedholdenhed, dvs. tro tjeneste.

Det samme ønske gør sig gældende i forhold til en eventuel afhændelse af ejerkredsens holdingselskaber, idet det er et faktum, at de resultater, A har skabt i S og hos DA og SA, er grundlaget for værdien af H.

Det er spørgers opfattelse, at der i tilfælde af, at aktiekapitalerne, respektive driftsaktiviteterne i de nævnte selskaber sælges, og der derved udløses bonus til den A, som beskrevet, så vil S have fradragsret for den ydede bonus, idet der er tale om dels et særligt vederlag for udført arbejde gennem årene, dels en fastholdelse af A

Det er endvidere spørgers opfattelse, at der i forhold til den bonus, som udløses ved et eventuelt salg af H, vil være fradragsret som en driftsomkostning hos S, idet bonussen skal henføres som belønning for tidligere opnåede driftsresultater, der godt nok er kanaliseret videre til H som udbytter, men som er resultatet af den indsats, A har ydet i S.

Det skal særligt bemærkes, at aftale om en bonusordning i tilfælde af salg er sket uden at der på nuværende tidspunkt er intentioner om et salg - idet det samtidig skal oplyses, at K1 og K2 nyligt har gennemgået en omstrukturering, således at kapitalinteresserne ikke på nuværende har været ejet i over 3 år, og der følgelig ikke p.t. vil være skattefrihed ved et eventuelt salg, hvilket kan sandsynliggøre, at et salg ikke er nært forestående. Det skal endvidere bemærkes, at H alene har kapitalinteresser i S.

I modsætning hertil står eksempelvis afgørelsen SKM2007.534.VLR , hvor aftaler om bonusordning er indgået på et tidspunkt hvor beslutningen om salg var truffet - hvilket ikke gælder nærværende bonusaftale.

SKM2008.142.LSR omhandler en bonusordning, der er aftalt i forbindelse med salg af et holdingselskab, hvori der ikke ansås at foreligge erhvervsmæssig drift på en måde, der kunne berettige til fradrag for bonus som en driftsomkostning. I nærværende sag er der tale om et aktivt driftsselskab, der gerne på forhånd vil sikre sin medarbejder en belønning, hvis og såfremt selskabet på et tidspunkt sælges, for den indsats der er ydet for driften gennem årene, til gavn for S og dermed indirekte for H, ved det arbejde der er udført i S.

Påstanden om, at der er tale om en hos S fradragsberettiget bonus, skal, idet der samtidig henvises til ovenstående argumentation, begrundes i følgende opsummering:

  1. Der er tale om en aftale om en bonusordning, der er indgået mellem uafhængige parter ved en forhandling.
  2. S er et driftsselskab, d.v.s. der er tale om et selskab med erhvervsmæssig aktivitet cfr. SKM2008.142.LSR .
  3. Bonus udbetales som en belønning for opnåede resultater og tro tjeneste gennem årene og vil derfor kunne sidestilles med en fratrædelsesgodtgørelse, for så vidt angår situationen med salg af S og selskaberne DS og SA.
  4. I forhold til bonus ved salg af H, er det tillige en belønning for opnåede resultater og tro tjeneste gennem årene i S, selvom resultaterne er kanaliseret videre til H i form af udbytter, idet resultatet er skabt af A ved hans indsats i S.
  5. Bonusordningen er en økonomisk sikring for A mod at han udviser løntilbageholdenhed.
  6. Der er ikke i aftalen tale om, at der til udløsning af bonus er knyttet et krav om at A gør en særlig indsats i forbindelse med et eventuelt salg af selskaberne, respektive driftsaktiviteterne i selskaberne, inklusive holdingselskaberne, hvorved bonus ikke bør karakteriseres som en omkostning begrundet i salget, cfr. SKM2007.534.VLR .
  7. De eneste betingelser for at bonus udløses er, at A er ansat og ikke selv har opsagt sin stilling på salgstidspunktet.

Hvis den udbetalte bonus, som beskrevet under spørgsmål 1 - 4 ikke i sit fulde kan anses at være en fradragsberettiget driftsomkostning, er det spørgers opfattelse, at dele af den udbetalte bonus i hvert fald må karakteriseres sådan, efter en nærmere definition som anført ved spørgsmål 5 og 6, idet det rettelig er S´s intentioner at indgå en aftale om en belønning af A for tidligere opnåede resultater, for løntilbageholdenhed og som en økonomisk sikring af A sammenholdt med det faktum - at der ikke p.t. er intentioner om et salg, d.v.s. der er tale om en forlods aftale. S opfatter endvidere en sådan aftale som et godt redskab til at fastholde A og som et led i almindelig forretningsudøvelse, idet ordningen samtidig vil sikre, at A i tilfælde af et eksternt købstilbud, ikke mister interessen for S til skade for dets fortsatte drift med eller uden ny ejer.

Alle erhvervsmæssigt betingede lønudgifter kan fradrages, herunder udgifter til bonusordninger. Beskatningen af bonus for arbejde i et tjenesteforhold skal ske i forbindelse med lønudbetalingen med indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Bonusordningen, som beskrevet, vil derfor være at betragte som en driftsomkostning med dertil hørende fradragsret, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Der spørges, om S i sin selskabsindkomst kan fradrage en udgift til et særligt vederlag i form af bonus, som S vil udbetale til A, hvis alle aktierne i S sælges.

Efter SL § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages indkomsten.

Heri ligger, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgifterne ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det betyder, at omkostningen til den særlige bonus skatteretligt kan anses for en fradragsberettiget driftsudgift, hvis den gives til A for en indsats, som retter sig mod S løbende erhvervsmæssige drift.

Det må derfor for i forbindelse med den bonusudløsende begivenhed - salg af alle aktierne i S - vurderes, om transaktiosbonus anses for vederlag for arbejde, der relaterer sig til den løbende indkomsterhvervelse i S, eller om vederlaget findes knyttet til S´s formue.

I udkast til ansættelseskontrakt, hvori bonusaftalen indgår, jf. ovenfor, fremgår, at salg af aktier mv. i Selskabet udløser bonus, og at bonussens størrelse er afhængig af et defineret nettoprovenu, som opnås i forbindelse med salget.

Hvis udgiften primært tjener til at sikre indkomstgrundlaget, eller hvis udgiften primært tjener aktionærernes interesser, foreligger der ikke en driftsudgift for S.

Selskabets aftale om bonus, har væsentlige lighedspunkter med SKM 2007.534.VLR (appelleret), idet bonus alene udløses ved et salg af S´s aktier mv., og at beløbet fastsættes på grundlag af transaktionssummen - nemlig det definerede nettoprovenu.

Der er således som i dommen tale om en transaktionsbonus, der aftales med det formål at belønne ledende medarbejdere og sikre deres loyalitet i forbindelse med et salg af aktierne mv. Landsretten fandt i dommen, at et sådant vederlag ikke tjener til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, jf. SL § 6, stk. 1, litra a.

For så angår SKM2008.142.LSR (indbragt for domstolene) finder SKAT, at indholdet af Landsskatterettens kendelse kan tillægges præjudikatsværdi for det forelagte spørgsmål, således at afgørelsen sammenholdt med ovennævnte landsretsdom støtter SKATs ovenfor anførte synspunkter.

Af ovennævnte grunde indstiller SKAT til Skatterådet, at spørgsmålet besvares med NEJ.

Ad spørgsmål 2

Der spørges om Selskabet i sin selskabsindkomst kan fradrage en udgift til et særligt vederlag i form af bonus, som S vil udbetale til A, hvis alle driftsaktiviteterne i S sælges.

Spørgsmålet har nogen lighed med spørgsmål 1, dog med den forskel, at den bonusudløsende begivenhed vedrører nogle ikke nærmere angivne driftsaktiviteter i S.

SKAT indstiller til Skatterådet, at spørgsmålet afvises, fordi vi savner tilstrækkeligt med oplysninger til at besvare det stillede spørgsmål.

SKAT kan imidlertid vejledende henvise til det under spørgsmål 1 anførte.

Ad spørgsmål 3

Der spørges, om S i sin selskabsindkomst kan fradrage en udgift til et særligt vederlag i form af bonus, som S vil udbetale til A, hvis hele kapitalen eller alle driftsaktiviteterne i DS og SA sælges.

Spørgsmålet har en vis lighed med de stillede spørgsmål 1 og 2, dog med den forskel, at de bonusudløsende begivenheder retter sig mod aktiver, der ikke tilhører S.

Det er oplyst, at ovennævnte selskaber tilhører K2 og således end ikke den koncern, K1, som spørger er en del af.

Hertil kommer, at et selskab - selv inden for samme koncern - anses for et selvstændigt skattesubjekt med hver sine indtægter og udgifter, jf. forudsætningsvis SEL § 31, stk. 2.

Endelig er ansættelseskontraktens, herunder bonusaftalens, parter S og A.

Af disse grunde anses S i dette tilfælde ikke for rette omkostningsbærer af bonusudgiften til A og anses allerede derfor ikke berettiget til driftsfradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, for omkostningen til den pågældende bonus.

I øvrigt henvises til det anførte under besvarelsen af spørgsmål 1.

SKAT indstiller af ovennævnte grunde til Skatterådet, at spørgsmålet besvares med Nej.

Ad spørgsmål 4

Der spørges om S i sin selskabsindkomst kan fradrage en udgift til et særligt vederlag i form af bonus, som S vil udbetale til A, hvis alle anparterne i et eller flere af holdingselskaberne sælges.

Spørgsmålet ligner spørgsmål 1, dog med den forskel, at salget vedrører anparterne i et eller flere af de 8 holdingselskaber, hvoraf det ene "sæt" udgør en del af K1, som også S er en del af, og det andet "sæt" er i K2.

SKAT finder, at spørgsmålet bør besvares med NEJ, allerede fordi S ikke anses for rette omkostningsbærer.

Der henvises til besvarelse af spørgsmål 3.

SKAT indstiller af ovennævnte grunde til Skatterådet, at spørgsmålet besvares med NEJ.

Ad spørgsmål 5

Spørgsmålet vedrører eventuel fradragsret for udgift til bonus for A i forbindelse med eventuelt salg af aktierne i S, hvor det nye aspekt er, at bonussen er opdelt i 2 dele - en såkaldt kombinationsbonus - hvor den ene del udgør det antal år, A har været ansat, og den anden del er det år, der tæller salgsåret. Spørger anser førstnævnte del for en udgift, der er fradragsberettiget som driftsudgift for S, medens sidstnævnte betragtes som en ikke fradragsberettiget formueudgift.

SKAT konstaterer, at en sådan kombinationsbonus fortsat er betinget af, at S ´s aktier sælges, samtidig med at bonusbeløbet er afhængig af størrelsen af det opnåede salgsprovenu.

På den måde findes den foreslåede model ikke at afvige (væsentligt) fra den tidligere skitserede bonusaftale som lå til grund for besvarelsen af spørgsmål 1, hvortil der henvises.

SKAT indstiller af ovennævnte grunde til Skatterådet, at spørgsmålet besvares med NEJ.

Ad spørgsmål 6

Spørgsmålet ligner spørgsmål 5, bortset fra, at det vedrører aktiver, der ikke tilhører S, men derimod DS og SA.

Det afgørende er efter SKATs opfattelse, at spørgsmålet (også) ligner spørgsmål 3, blot med en mindre ændring af bonusmodellen, jf. det anførte i besvarelse af spørgsmål 5.

Under spørgsmål 3 fandt SKAT, at S ikke kunne anses som rette omkostningsbærer af bonusudgiften, hvorfor vi allerede af den grund indstillede til Skatterådet at besvare det stillede spørgsmål med: NEJ.

SKAT indstiller således til Skatterådet at besvare også det aktuelle spørgsmål med NEJ.

Ad spørgsmål 7

Spørgsmålet angår endnu en model til bonusaftale, når talen er om salg af S ´s aktier i bestræbelserne på at få omkostningerne til A´s bonus anerkendt som en fradragsberettiget driftsudgift for S.

Ifølge den nye bonusmodel fastsættes bonussens størrelse uafhængigt af salgsprovenuet og arbejdsindsats, men alene betinget af, at A sidder i uopsagt stilling. Bonussen er dog fortsat betinget af, at S ´s aktier mv. sælges.

På baggrund af, at bonusudbetaling er betinget af salg af S, finder SKAT, at udgiften til bonus til A fortsat er så nært knyttet til S´s formue, respektive de 4 søskendes kapitalinteresser, at udgiften til bonus på det foreliggende grundlag ikke kan kvalificeres som en for S fradragsberettiget driftsudgift, jf. SL § 6, stk. 1, litra a.

SKAT henviser til det under besvarelsen af spørgsmål 1 anførte.

Af ovennævnte grunde indstiller SKAT til Skatterådet, at spørgsmålet besvares med NEJ.

Ad spørgsmål 8

Spørgsmålet angår samme bonusmodel og -modtager, som anført i foregående spørgsmål, men vedrører i dette tilfælde bonus, betinget af, at DS og SA sælges.

SKAT henviser til besvarelse af spørgsmål 3, hvoraf det fremgår, at S ikke anses for rette omkostningsbærer af de 2 selskabers udgifter og derfor ikke er berettiget til driftsfradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, for den i spørgsmålet omhandlede bonus.

Under henvisning til ovennævnte skal SKAT indstille til Skatterådet, at spørgsmålet besvares med NEJ.

Spørgsmål 9

Her spørges, om de svar, som er givet på spørgsmålene 5 - 8 er de samme, hvis anparterne i de holdingselskaber, H, som er nævnt i spørgsmål 4, sælges?

SKAT kan svare bekræftende på spørgsmålet, dog er begrundelsen ikke helt identisk.

Der henvises til begrundelsen, der er givet under besvarelsen af spørgsmål 3, hvortil der er henvist i besvarelse af spørgsmål 6 og 8.

SKAT kan på den baggrund henstille til Skatterådet, at spørgsmålet besvares med JA, dog med forskellig begrundelse.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKAT´s indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.