Dokumentets metadata

Rette indkomstmodtager - hovedanpartshaver - aktieavancer - skattepligtigt tilskud

Sagen drejede sig om, hvorvidt aktieavancer og udbytter for indkomstårene 2001 og 2002 skulle beskattes hos appellanten eller dets hovedanpartshaver. Landsretten lagde navnlig vægt på, at købene, som skete i hovedanpartshaverens navn, var finansieret ved dennes kredit i BG Bank, og at aktierne blev lagt i depot som navnenoterede i hovedanpartshaverens navn, hvor de forblev, indtil de blev solgt, og avancen godskrevet hovedanpartshaverens konto i banken. Herefter måtte hovedanpartshaveren og ikke selskabet anses for rette indkomstmodtager. Højesteret tilføjede - idet Højesteret i øvrigt tiltrådte landsrettens begrundelse - navnlig, at hovedanpartshaveren førte særskilte konti over aktiekøbene, som først ved indkomstårets udgang blev bogført på den regnskabsførte mellemregningskonto, hvilket - i lyset af at hovedanpartshaveren udadtil fremstod som ejer - gav hovedanpartshaveren mulighed for reelt selv at bestemme, hvor resultatet af aktiekøbene skulle indtægtsføres.

Parter

H1 ApS
(advokat Uffe Baller)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af højesteretsdommer

Torben Melchior, Peter Blok, Børge Dahl, Jytte Scharling og Michael Rekling

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 12. afdeling den 16. mart; 200?.

Påstande

Appellanten, H1 ApS, har gentaget sine påstande.

lndstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

Det er ikke for Højesteret bestridt, at hvis A anses for rette indkomstmodtager af de omhandle aktieavancer og -udbytter, må H1 anses for at have modtaget et skattepligtigt tilskud fra A.

Højesterets begrundelse og resultat

H1 ApS har anført, at de omhandlede aktiehandler blev gennemført i As navn, men for selskabets regning og risiko. Det er imidlertid ikke givet nogen rimelig forklaring på, at aktierne, når de skulle tilhøre selskabet, alligevel blev registreret i Værdipapircentralen og lagt i bankdepot som tilhørende A. Selskabets hævdede ejendomsret gav sig således ikke til kende udadtil, men fremgik alene af løbende posteringer på særskilte mellemregningskonti, som først ved indkomstårets udgang blev bogført på den konto, der blev regnskabsført. Denne forskel mellem disponering udadtil og postering indadtil gav mulighed for, at A ved indkomstårets udløb reelt selv kunne bestemme, om gevinst eller tab ved aktiehandlerne skulle henføres til selskabet eller til ham selv.

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæstede Højesteret dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 ApS betale 75.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.